Hvam sogn

(H.-Hvilsom kom.) omgives af Simested, Hvilsom, Roum, V. Tostrup, Fjelsø og Ø. Bølle so. Langs skellet til Ø. Bølle og Fjelsø løber den betydelige Simested å. Det især mod s. ujævnt bakkede og mest sandede terræn kulminerer i Hattenshøje med 66 m. Mod s. findes lidt plantage. Gennem so. gik den 1960 nedlagte bane Viborg-Ålestrup samt hovedvej A 13.

Areal i alt 1960: 1674 ha. Befolkning 26/9 1960: 773 indb. fordelt på 234 husstande (1801: 190, 1850: 249, 1901: 487, 1930: 750, 1955: 809).

I so. byerne: Hvam (1344 Hwamæ; u. 1802) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1904, udv. 1954), so.bibl. (i skolen; opret. 1944; 2500 bd.) og forsamlingshus (opf. 1885); Hvam Stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1955: 354 indb. (111 husstande); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 64 levede af landbrug, 119 af håndværk og industri, 38 af handel, 83 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv og 39 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. missionshus (opf. 1906), kom.kontor, ml., afholdshotel, mejeri (»Dania«, opret. 1896, opf. 1931), filial af Ålestrup Landbobank, posteksp. og telf.-central. – Saml. af gde og hse: Tulstrup (1478 Tvlstrop; u. 1800); Rugdalshse. – Gårde: Lille Restrup (1454 Restrup, 1460 Ræstrvpp; 6,9 tdr. hartk., 106 ha; ejdv. 281, grv. 93); Kallestrup (1544 Kollestrop, 1664 Kallestrup; 5,2 tdr. hartk., 166 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 304, grv. 112); Sofiesminde; Restrupkrog; Frydenlund.

H. so., der sa. m. Hvilsom so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Bølle so. So. udgør 5. udskrivningskr., 316. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i v. og våbenhus fra slutn. af 1800t. mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og har af opr. enkeltheder bev. begge sine døre, s.døren i brug, den tilmurede n.dør med reliefhugget processionskors på overliggeren. Indvendig er den overgribende korbue uden kragsten, men med sokkel vistnok udvidet. Kor og skib har bjælkelofter. Det sengotiske tårn mod v. af genanvendte kvadre og munkesten har rund tårnbue og glatte gavle. Våbenhuset af mursten er fra slutningen af 1800t. Ved en hovedistandsættelse 1934–35 (arkt. S. Vig-Nielsen) er der indsat nye vinduer med fladbuestik af gule mursten. – Altertavlen er et maleri af Niels Larsen-Stevns, 1920, Den gode Hyrde, skænket af direktør Aarup. Den gamle renæssancetavle med nadvermaleri er ophængt i kirken. Sengotiske malmstager på små løvefigurer. Lille romansk granitfont; flad, glat kumme på hulet cylinderskaft. Prædikestol fra slutn. af 1800t. Klokke omstøbt 1897 med gentagelse af indskr. fra 1559. Kirkeskib, 5-mastet bark, fra 1928. Gravsten med figurer over Niels Harbou til Restrup, † 1560, og Birete Munck (CAJensen. Gr. 665). Gravtavle af malet blik over sgpr. Peter Nicolai Kruckow, † 1825.

Restrup (sen. Lille-Restrup). 1454 fastslog et stokkenævn, at R. havde været ledingsgods i 100 år. Der har ligget flere gde i R., og deres ejerforhold er indviklede og usikre. En gd. i R. tilhørte s. 278 Albert Skeel til Hegnet; han pantsatte den til væbneren Niels Pedersen, foged på Ågd., der fra 1460 skrives »af R.« og endnu 1484 beboede gden. Hans datter Johanne ægtede Jens Nielsen Munk (Vinranke-M.), der overtog pantet og 1492–1504 skrives til R. 1511 solgte Albert Skeels børn R. m.m. til landsdommer Niels Clemensen til Aunsbjerg.

En anden gd. i R. tilhørte i midten af 1400t. brødrene Niels og Las Skadeland. Sidstn.s sønnesøn Laurids Skadeland ejede sen. gden; en datter af ham ægtede vist Jens Harbou, der 1507 skrives til R., og hans enke Marine Nielsdatter solgte sammen med sin søn Niels Skadeland 1508 sin part i R. til ovenn. Niels Clemensen. Ved dennes fald 1518 og påfølgende død gik R. over til kronen, og nye delinger blev følgen.

1519 skænkede Chr. II en gd. i R. og 16 andre gde til Niels Clemensens enke Anne Mikkelsdatter. Datteren Kirsten Nielsdatter bragte før 1526 R. til sin mand Christen Harbou († 1556). Dennes ene søn Niels Harbou døde 1560, men enken ægtede Iver Grøn, der 1564 og 1587 skrives til R. En anden søn Jørgen Harbou († efter 1593), hans søn Otte Harbou og dennes søn Niels Harbou († 1649) ejede også R. Sidstn. solgte 1633 sin part til nedenn. Jesper Lunov.

Laurids Lunov († 1624) ejede part i R. Allr. 1622 skrives sønnen Otte Lunov til R., men 1626 solgte han sin del til halvbroderen Jesper Lunov, der s.å. erhvervede sin mor Else Krags og 1627 broderen Erik Lunovs parter. Else Krag havde 1624 solgt en part til svigersønnen, ovenn. Niels Harbou, og dennes gods i R. erhvervede Jesper Lunov 1633. Hermed var gden vist samlet, men 1634 pantsattes den til Jens Juel, og 1637 døde Jesper Lunov. R. overtoges vist af panthaveren, men den havnede snart hos Hilleborg Bille, hvis mand Christoffer Pachs 1646 solgte den til Mogens Kaas (Sparre-K.) til Korsøgd. († 1656). Hans søn Erik Kaas skrev sig til den, men han mistede den (24 tdr. hartk.) 1666 ved indførsel. Den nye ejer Karen Andersdatter Schiøtte, enke efter Alexander Rumohr, solgte den 1669 til rådmand i Viborg Jens Jørgensen Seerup († 1684), hvis arvinger 1686 solgte den for 10 rdl. pr. td. hartk. til forpagter på Løjstrup Peder Rasmussen. Gden var da ruineret og husene nedbrudte og bortsolgte. 1691 frasagde han den alle sædegårdsprivilegier og solgte den (17 tdr. hartk.) s.å. til handelsmand i Fredericia Jakob Ross († 1698), men generhvervede den 1696 for dog straks at skøde den til kbmd. Hieronymus Christian Basballe i Århus, hvorefter Peder Rasmussen beboede den som fæstebonde. 1723 blev den af Margrethe Mikkelsdatter, enke efter Ole Henriksen Assens i Andi, skødet til hendes svigersøn, præsten i Mørke og Hvilsager Peder Sommer, men 1726 blev den (17 og 31 tdr. hartk.) solgt af ritmester Mikkel Suhrs enke Margrethe Horn for 476 rdl. til ridefoged på Lynderup Christen Pedersen. Den flg. ejer oversekretær Chr. Møinichen skødede den (17 og 147 tdr. hartk.) 1729 til Iver Jørgensen Abel, efter hvis død 1733 den overtoges af panthaveren gehejmerådinde Birgitte Krabbe, f. Skeel († 1737), hvis arvinger solgte den til kancelliråd og herredsfoged Christen Sørensen Testrup og Morten Kirketerp. Testrup blev eneejer, og if. Pont.Atlas opbyggede han 1738 og 1748 af nyt både borge- og ladegård. Han solgte 1751 ved købekontrakt R. (17, 38 og 207 tdr. hartk.) for 5990 rdl. til Søren Christensen i Kbh., men ejede dog gden ved sin død 1761. Hans enke Maren Lynderup skødede den (17, 62 og 412 tdr. hartk.) 1764 til sin søn herredsfoged Christen Testrup, men ved hans død 1773 faldt den tilbage til moderen, efter hvem den 1781 blev købt på auktion for 15.330 rdl. af Chr. Sørensen Testrups søn, krigskommissær Søren Testrup til Viffertsholm, som 1799 overdrog den (17, 54 og 317 tdr. hartk.) for 15.000 rdl. til sin søn Søren Testrup. Ved hans død 1809 kom den til hans bror Christian Michael Testrup og svoger J. Foss til Ovegd., og efter førstn.s død solgtes den (17 og 24 tdr. hartk.) 1827 ved auktion for 1710 rbdl. sølv til kammerråd Hans Svanholm til Viffertsholm, der 1831 for 3600 rbdl. sedler solgte R. uden gods til forpagter S. Norss († 1840), som 1837 solgte den for 7400 rdl. til C. N. Schmidt († 1858). Hans enke solgte den efter fraskillelse af Sofiesminde og Restrupkrog 1867 for 21.000 rdl. til J. H. A. Kjeldsen, som 1889 for 90.000 kr. overdrog den til sønnen Mathias Kjeldsen († 1932), hvis søn J. H. A. Kjeldsen derpå blev ejer. 1948 købtes den af direktør E. Winther, hvis søn K. A. Winther 1961 overtog den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 593–96. DLandbr. VI. 515–17. JySaml. 4. Rk. VI. 43–44 m.fl.

Hovedbygningen, der er opf. 1870 af kløvet kamp, er et trefløjet anlæg med trefags gavlkvist og korte sidefløje. I forstuen er der anbragt en sten med våben for (Sparre) Kaas.

Kallestrup lå 1545 under Hald og var da beboet af Las og Michel Andersen, 1603 af Poul Lauritzen; den blev med Hald 1664 udlagt til brødrene de Lima. 1721 tilhørte den Christopher Rosenørn til Hersomgd. Siden 1862 har den tilhørt slægten Aarup, nu Thomas Aarup.

Østergård (1664 Østergaard) i Hvam var en adelig sædegd. Den ejedes formodentlig af Jørgen Harbou til Restrup og deltes ml. hans sønner Christen, Otte og Niels Harbou. Christen Harbou skrives til den 1595; Otte Harbous børn Niels († 1649) og Christen (nævnes 1632 og 1654) havde part i den; førstn. Niels Harbous enke Mette Munk (Vinranke-M.) († 1672) ejede endnu 1671 del i Ø. (6 tdr. hartk.), men hendes børn Enevold, Peder og Christen Harbou havde allr. fået del i gden ved faderens død. Enevold Harbous del solgte sønnen Niels 1655 til sin farbror Christen, mens Peder Harbou 1654 tilbyttede sig Elsebe Sandbergs Slemstrup for Storgården i Hvam. – Forpagter Peitersen ved Restrup solgte 1810 for 2800 rdl. til Carl Randrup († 1832) sin gd. Ø. i Hvam (7 tdr. hartk.), som han gav navnet Frydenlund.

Tulstrup blev 1502 af hr. Predbjørn Podebusk skødet til Jens Harbou, der 1505 solgte den til biskop Niels Friis. 1532 førte Jens Harbous søn Christen Harbou trætte om den med biskop Jørgen Friis. 1579 mageskiftede kronen Tulstrup til Iver Grøn til Restrup, der senere solgte den til Niels Kaas.

Den 1344 og 1354 nævnte Niels Jensen af Hvam var vist adelig. Lunov i H. nævnes 1483.

I so. har ligget gden Storgård (1525 Storgord).

Skove: Flere mindre plantager, der tilh. gde i so.

Fredede oldtidsminder: På præstegårdens mark en tokamret langdysse med en snes randsten; dernæst 12 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langdysser, to u bestemmelige stenkamre og 38 høje.