Jegerup sogn

omgives af Vojens, Magstrup, Sommersted, Oksenvad, Nustrup og Skrydstrup so. Største delen af so. præges af overfladeformer, der skyldes smeltevandets virksomhed, og da i den særl. udformning, som disse landskaber har langs v.kanten af det tætbakkede israndsområde. Fra hele strækningen langs v.randen af Magstrup-området og delvis også fra egnen n.f. Vojens har vandstrømmene fundet vej n. om Nustrup bakkeø m. fald mod fladerne ved Gram å. De højeste partier ligger i ca. 40 m’s højde, men i disse flader ligger et indviklet system af små lavninger og render, hvis bund ligger nogle få m under de omgivende flader. Afvandingen foregår gennem Selskær bæk og Elkær bæk. Større el. mindre strækninger af de lavere liggende dele af so. er mosedækkede, idet afvandingen over de store, sv.skrånende flader har været vanskelig. Moserne danner ikke helt sammenhængende bælter, men adskilles af ganske lave tærskler af sand. Kun langs vandløbene har man sammenhængende strimler af kær og moser, der nu delvis er kultiverede. Det vigtigste område af denne type ligger i et bælte fra et punkt i nærheden af Vojens ø. om Jegerup og derefter mod v. langs Selskær bæk. En del af moserne er stærkt afgravede, andre er sa. m. kærområderne blevet afvandede og kultiverede, således Kraftmose på grænsen mod Nustrup so. (1956–58). I so.s sydvestl. del og i isolerede områder mod n. møder man mindre områder af bakkeøkarakter. Det sydvestl. hjørne m. højder på indtil 54 m slutter sig næsten til Nustrup bakkeø, men er adskilt fra denne ved den lille smeltevandsdal, hvori Elkær bæk har sit leje. So.s jordbund er meget vekslende, idet lagdelt sand og grus, stenede moræner, moser og kærjorder udgør et meget indviklet og varierende mønster. Visse områder har mor- og allag, og man finder en lang række overgangsformer ml. forsk. mose- og hedejorder.

Den sparsomme bebyggelse er knyttet til de lidt højereliggende områder og er delvis små landsbyer og delvis spredtliggende gårde og huse. I trafikmæssig henseende er so. interessant, fordi det ligger i hovedvandskellet, der i ældre tid spillede en stor rolle som nord-sydl. færdselslinje (hærveje, okseveje). Amtsbanen gennem so. blev nedlagt 1933. Den østl. længdebane går gennem so., og den foryngede gamle vej Mølby-Jegerup mod Vojens-Over Jerstal følges m. jernbanen langt s.over.

Areal i alt 1960: 1654 ha. Befolkning 26/9 1960: 472 indb. fordelt på 135 husstande (1860: 375 1910: 408, 1921: 370, 1930: 392, 1955: 479). – Jegerup so. omfatter foruden J. sognekom. 1960 48 indb. (12 husstande) i Vojens kom. – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 217 levede af landbr. m.v., 99 af håndv. og industri, 15 af handel og omsætning i s. 271 øvrigt, 24 af transportvirksomhed, 53 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 56 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Jegerup (1462 Egrip, Igrip, 1501 Egherup; u. 1790) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 223 indb. fordelt på 73 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 50 levede af landbr. m.v., 70 af håndv. og industri, 15 af handel og omsætning i øvrigt, 17 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 30 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (opf. 1958, arkt. B. Thomsen), bibl. (i skolen; opret. 1921; 1000 bd.), forsamlingshus (opf. 1958 i forb. m. tidl. skole), kro, filial af Haderslev Sparekasse og andelsmejeri (opret. 1906); Kestrup (1501 Kierstrup, 1524 Kyrstrup; u. 1776). – Saml. af gde og hse: Jegerup Mark; Jegerup Frihed; Selskær (1524 Seelsker; u. 1779); Fyrskov; Talind. – Gårde: Brejdablik. Sommersted Ungdomsskole, opret. 1946 i tidl. tysk privatskole, ligger i J. so.

J. sognekom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Magstrup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 125. b lægd og har sessionssted i Haderslev. Det udgør sa. m. Vojens ét pastorat under Haderslev provsti.

Kirken består af lige afsluttet romansk kor og skib samt sengotisk våbenhus og tårn. Koret og skibets østligste del består af store granitkvadre, mens resten af skibet er af rå kamp m. hjørner af kvadre. Korets ndr. og østl. vindue er opr. (det sidste nu som udvendig blænding). Skibets romanske vinduer blev blændet allr. i gotisk tid. Våbenhuset, af rå kamp, har i østre flankemur en lille, gennemløbende lysåbning. Tårnet er af munkesten; tårnrummet, m. samtidigt krydshvælv, står i forb. m. skibet ved en lav, rundbuet arkade. Det lave tårn har sadeltag m. halvvalme i ø.-v.; s.- og v.muren er næsten helt fornyet, mul. 1744 (jernankerårst. i s.). Klokkekvisten fra 1838 er sen. fornyet. Sakristiet er opf. 1905 (N. Jürgensen, Haderslev), brændeskuret på dets v.side 1951. – Alterbordet er muret op ad korets ø.væg. Altertavlen 1614, der 1838 hentedes fra Øsby, er blevet afkortet en hel del, især i topstykket og vingerne, og topgavlen blev kasseret; malerierne stammer fra renoveringen 1769 og forestiller nadveren, flankeret af Isaks ofring og Kristus på korset; tavlen maledes og forgyldtes 1874 og 1930. Den forrige altertavle, nu på skibets n.væg, er fra 1620. Efter nedtagelsen lå den på loftet og blev slemt medtaget, men blev sen. istandsat og 1949 forsynet m. malerier, sædemanden, af Joh. Th. Skovgaard. Fra kirkens katolske højaltertavle, o. 1400, er bev. 12 apostelfigurer (konserveret 1934), der trods deres dårlige forfatning røber et fint arbejde i »den blide stil«. De er anbragt i et moderne alterskab sa. m. to unggotiske (o. 1275) figurer: Maria m. barnet og Johannes evangelist, begge m. svage farvespor. Kalken er skænket 1653 (jf. indskr.), bægeret dog af nyere dato. De barokke alterstager er skænket af sognepræsten 1672. Den romanske granitdøbefont er dek. m. arkader; på de to af fodens sider er der høje relief billeder af bygn., tilsyneladende ø.- og v.fronten af en kirke m. tre apsider og tvillingetårne; på hjørnerne står fire figurer, to kvinder og to mænd; farverester hist og her. Korbuekrucifikset, på skibets s.væg, er unggotisk, repareret 1837 og rest. 1934 ved H. Munk. Prædikestol og stole 1833. Orgel 1890, Marcussen, Åbenrå. Klokke 1838, omstøbt af den gl. – Mindesten 1920 på kgd. over de faldne i første verdenskrig.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 594–610.

I so. lå gdene Ballekær (1652 Ballikier), sen. Ballegd. ved Fyrskov, og Trojlborg i Østermose.

Jegerup so. lå fra gl. tid under Slesvig stift. Det hørte helt under Gram hrd. O. 1710 var der 39 gde i so. – Billund medregnet –, heraf 1 trekvartgd., 30 halvgde og 8 kvartgde. De var alle fæstegde. Hertil kom 1 toftegods og 3 landbol. Plovtallet var 5 67/144 (JB). O. 1825 var so. ansat til 1431 skattetdr. I den nuv. del af so. var kreaturholdet: 116 malkekøer, 80 ungkreaturer, 52 heste, 128 får og 26 svin. Udsæden: 82 tdr. rug, 73 tdr. havre og 9 tdr. byg. Vojens-parcellisterne og ejendommen i Billund havde 148 malkekøer, 70 ungkreaturer, 42 heste, 549 får og 58 svin. Udsæden var: 101 tdr. rug, 157 tdr. havre og 24 tdr. byg (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 66 da., 0 ty.; 1884: 51 da., 10 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 233 da., 15 ty. (tilrejsende 77 da., 13 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 118 da., 0 ty., 10 S.; 11/4 1924: 110 da., 1 ty., 17 S.; 2/12 1926: 110 da., 4 ty., 20 S.; 24/4 1929: 126 da., 6 ty., 28 S.; 16/11 1932: 140 da., 5 ty., 30 S.; 22/10 1935: 138 da., 8 ty., 34 S.; 3/4 1939: 215 da., 10 ty.; 28/10 1947: 210 da., 5 ty.; 5/9 1950: 205 da., 3 ty.; 22/9 1953: 221 da., 6 ty.; 14/5 1957: 229 da., 7 ty.; 15/11 1960: 234 da., 4 ty.; 22/9 1964: 273 da., 7 ty.

Fredede oldtidsminder: 16 høje, hvoraf 3 er ganske anselige: Svarhøj og en anden høj lige v.f. kirken, hvor der har ligget en gruppe på 5 høje, og en høj s.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer og 92 høje. Sv.for lå en gruppe på 25 høje, hvoraf nu kun 3 er tilbage. En stenalders enkeltgrav indeholdt 127 ravperler.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Haderslev II herredsfogderi, fra 1889 under Vojens amtsforstanderskab. Også under den prøjsiske administration bestod so. af én kom.

Personregisterdistr.: Til 1920 Vojens, derefter eget personregisterdistr.

Jegerup (m. Vojens) var allr. 1463 anneks til Magstrup, men udskiltes derfra 1914. 1/4 1914 udskiltes Vojens som et særligt so. m. fælles præst m. J.

I J. so. fødtes 1846 historikeren P. Lauridsen, 1872 formanden for Nordslesvigsk Kvindeforening Magdalene Moos.