Lille Heddinge sogn

(L. H. kom.) omgives af Højerup so., Fakse bugt, Havnelev og Frøslev so., St. Heddinge kbst. og St. Heddinge landso. Det jævnt bølgede land stiger langsomt i retning af L. Heddinge, hvor den største højde er 32 m, og det består overalt af frugtbart, kalkholdigt ler, stedvis i et ret tyndt lag over limstenen. Kysten, der er en fortsættelse af Stevns klint, er rig på bugter (L. Heddinge vig, s. 185 Skeldervig) og fremspring (Peblingebrodden, Korsnæb). Selve klinten når en højde af ca. 17 m og er næsten overalt udskåret i limstenen, hvis bueformede flintlag fremtræder meget tydeligt ved Skeldervig. Det underliggende skrivekridt kan dog iagttages n.f. Peblingebrodden og sv.f. Boesdal Kalkværk, men når højst 3–4 m op over havet. Ca. 400 m nø.f. Rødvig forsvinder kridtklinten helt. Limstenen udnyttes ved Boesdal til kalkbrænding og opgraves fra et stort åbent brud ca. 100 m fra kysten, og gennem en tunnel føres spildet ud til stranden, hvor det aflæsses. Gennem det skovløse so. går jernbanen Hårlev-Rødvig (L. Heddinge hpl. og Rødvig stat.) og landevejen St. Heddinge-Rødvig. I so. ligger en del af den bymæssige bebyggelse Rødvig (resten hører til Havnelev so.).

Areal i alt 1950: 827 ha. Befolkning 7/11 1950: 1038 indb. fordelt på 302 husstande. (1801: 230, 1850: 486, 1901: 693, 1930: 982). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 379 levede af landbrug m.v., 269 af håndværk og industri, 98 af handel og omsætning, 102 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 118 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lille Heddinge (1257 Heddingæ paruum, Hedingæ litlæ, 1337 Litlæhæddingæ; u. 1799) m. kirke, præstegd., skole, forsamlingshus, ml. og jernbanehpl.; Rødvig ladeplads – bymæssig bebyggelse, hvoraf en del ligger i Havnelev so. (se s. 188); den i L. H. so. liggende del havde 1950 i alt 553 indb. fordelt på 167 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 133 levede af landbrug m.v., 132 af håndværk og industri, 78 af handel og omsætning, 89 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv og 48 af aldersrente, s. 186 formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole, kom.kontor (ny administrationsbygn. under opførelse 1954), kro, restaurant (Harmonien), missionshotel, filial af St. Heddinge Bank, biograf, maskinfabrik, fiskefiletfabrik, bådebyggeri, jernbanestat., post- og telegrafeksp., telf.central og havn (anl. 1859–60 af kammerherre P. B. Scavenius til Gjorslev; sen. udv.; dybden er indtil 3,5 m; havnen ejes nu dels af fiskeriforeningen og dels af et aktieselskab; ved havnen findes lodser og toldkontrol). – Saml. af gde og hse: Storemark; Boesdal m. kalkværk.

L. H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Havnelev so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som St. Heddinge landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 98. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.

Kirken, en af landets interessanteste og mest problematiske landsbykirker, består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygn.: sakristi, tårn og våbenhus. Den romanske kirke, kor og skib, er en meget ejendommelig kridtkvaderbygn., der er blevet opfattet som en forsvarskirke. Koret, der smalner betydeligt mod ø., har forneden i ø.gavlen brede, svagt fremspringende lisener, der opefter taber sig. Højt i n.muren ses bag sakristiet påfaldende langt mod ø. et, mul. ikke helt opr. vindue, hvis i litt. meget omtalte hesteskoformede bue først er opstået ved sen., vistnok ganske tilfældig forhugning. Det er tilmuret allr. i romansk tid, da der i koret indbyggedes et kuppelagtigt krydshvælv, hvis brede m. rundstav belagte ribber løber ned på svære hjørnesøjler m. terningkapitæl og høj plint. Fra denne ombygn. er sikkert det 1930 genfremdragne rundbuevindue i ø. og et tilsvarende tilmuret i n., der har fortrængt »hestesko«-vinduet. Af korets romanske tagværk, hvis ryg har ligget 125 cm lavere end den nuv., og som har haft stort udhæng, ses spor på triumfmuren. Det usædvanlig høje skib har fra første færd haft flere etager. I det egl. kirkerum ses af opr. enkeltheder foruden den runde korbue kun et svagt spor af vinduet midt i n.muren. Tæt over de sengotiske hvælvs toppe har der ligget et bjælkelag, og under dette har siddet o. 105 cm høje retkantede vinduer. Ved n.murens ø.ende ses en udhugning, der i forb. m. de ved hvælvslagningen tilmurede vinduer tyder på, at der under dem har været endnu et bjælkelag, således at skibet kan have haft tre stokv. Det øverste stokv. har i n. en firkantet glug og i s. ses en tilsvarende tilmuret. Da begge taggavlene er fra sengotisk tid, kan det opr. tag have været fladt og mul. ligesom i St. Heddinge omgivet af et brystværn. I sengotisk tid indbyggedes to fag krydshvælv i skibet, ligesom dette som omtalt fik påmuret glatte, tindede taggavle. O. 1500 fik koret sin blændingsgavl samtidig m. at der ved dets n.side opførtes et krydshvælvet sakristi af kridt og tegl m. bloktandgesims og gavl lignende korets. Fra sa. tid er også tårnet i v., overvejende af kridt, med spids tårnbue og krydshvælv. Trappehuset i n. er sen. tilbygget el. ændret. Det har nu trætrappe fra renæssancetiden. De bæltemurede taggavle svarer til korets, men står som det eneste af kirken afrenset for puds. Våbenhuset i s. af kridt og tegl har af sine gotiske enkeltheder kun bev. to cirkelblændinger i gavlen. Det synes at have haft en mindre forgænger. Alle kirkens nu åbne vinduer har nygotiske støbejernsstel. – Altertavlen er et lille senrenæssancearb. fra o. 1625 m. storfelt flankeret af Moses og Johs. Døberen, sidestykker med portalfelter og bruskværksvinger. I midtfeltet maleri: Gethsemane, af Storch 1863. Tavlen er 1717 kommet fra Vemmetofte kapel. Alterkalk 1734. Ganske små sengotiske alterstager. Af et smukt unggotisk korbuekrucifiks er kun selve kroppen, der har haft metalkrone, bev. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 32, 405) delvis indmuret i korbuen. Nederl. messingfad o. 1650 m. flakt ørn. Senrenæssance-prædikestol o. 1610 m. evangelistrelieffer og samtidig himmel. Ml. skib og våbenhus smuk sengotisk dørfløj, o. 1550, et Køgearbejde m. foldeværksfelter og samtidigt smedejernshåndgreb. Klokker: 1) 1616, Hartwig Qvellichmeier m. medaljoner forestillende Marcus Curtius og Jomfru Maria. 2) Omstøbt 1914, m. gentagelse af indskr. fra den gl. klokke, der var fra 1615 af Hartw. Qvellichmeier.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 453–62. Aarb. 1894. 394–98; 1899. 193–96. 201; 1918. 1–24.

V.f. kirken ligger den gl. rytterskolebygn. af granitkvadre.

I L. H. so. skal tæt ved klinten have ligget en forsvunden landsby Ullerup (Brasch. Vemmetofte. I. 200), nævnt 1279: Uglæthorp og 1400 som et øde torp, Wglerop.

Skove: Sognet er i dag skovløst. Ved klinten n. i sognet har tidl. været en betydelig skov (se Vidensk. Selsk. kort 1770), der blev af brændt af englænderne 1801. Jorden kaldes endnu s. 187 Skovmarken, og på gærderne vokser stadig en del skovtræer. Endv. findes her gårdene Storeskov og Lilleskov.

Fredede oldtidsminder: Lige s.f. byen en anselig høj. – Sløjfet: 5 høje.

L. H. so. havde Højerup til anneks indtil 1678, da Havnelev blev anneks.

I Rødvig fødtes 1896 kammersangerinde Ebba Wilton.

Litt.: AarbPræstø. 1914. 107, 109; 1926. 126–36 (om Rødvig); 1927. 76–87.