Magstrup sogn

omgives af Jegerup, Vojens, Hammelev og Moltrup so., Sdr. Tyrstrup hrd. (Hjerndrup og Stepping so.) og Sommersted so. Største delen af so. tilhører den tætbakkede zone, dog m. undt. af den allervestligste del, hvor relieffet er noget svagere og danner en overgang til de v.for liggende bakkeøer. De største højder (over 70 m) findes mod sø. Højdeforskellen ml. lavning og bakke er i reglen under 10 m, men helt jævne flader er meget sjældne. Ved so.s n.grænse ligger et betydeligt mose- og engområde, Sommersted dam. Den sidste lille hedestrækning på ca. 40 ha er blevet tilplantet 1935–37. Som andetsteds er den tætbakkede zone her meget vekslende i jordbundsmæssig henseende. Stedvis findes tæpper af moræneler, der ofte hviler på et underlag af sand og grus i forstyrret lagdeling.

So. har to bygder, Magstrup og Simmersted, hver med en velbev. landsby og en omgivende krans af spredte gårde og huse. I den sydøstl. del findes talr. småskove, delvis m. egekrat. Amtsbanen Haderslev-Skodborg, som krydsede so., er nu nedlagt. Amtsvejen Haderslev-Jels er so.s vigtigste trafikvej.

Areal i alt 1960: 2287 ha. Befolkning 26/9 1960: 590 indb. fordelt på 167 husstande (1860: 647, 1910: 677, 1921: 651, 1930: 636, 1955: 632). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 349 levede af landbr. m.v., 101 af håndv. og industri, 18 af handel og omsætning i øvrigt, 15 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 73 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Magstrup (*1373 Magstorp, 1436 Max(s)torp; u. 1772) m. kirke og præstegd.; Simmersted (1200t. Simærstach, *1200t. Simerstat, 1300 Seumerstath; u. 1778) m. skole (for de 5 første årgange, de større børn går til Vojens; opf. 1942, arkt. Bløcher), sportsplads, posteksp. og telf.central; Ringtved (*1373 Ringhtweth, 1421 Ryntwyt, 1460 Ringtwede; u. 1772). – Saml. af gde og hse: Magstrup Vestermark; Magstrupskov; Simmerstedholm; Ringtvedskov; Harken; Mellemhave. – Gårde: Ringtvedgd. (67 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 300, grv. 129); Olufsminde; Ulriksbjerg; Søndergd.; Simmerstedgd.; Grøngd.; Nørregd.; Østergd.; Vestergd.; Magstrupgd.; Hedegd.; Kongsted.

M. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sommersted so., bortset fra at Magstrup hører under amtsskyldkr.s 5. vurderingskr. (Toftlund). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 124. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Den hvidkalkede kirke består af romansk skib m. fem sengotiske tilbygninger: ø.forlængelse, sakristi, våbenhus, tårn og trappehus. Den romanske del er opført af granitkvadre; et opr. vindue er bev. på n.siden. Alle tilbygninger er opført af munkesten, og ø.forlængelsen, som har afløst det romanske kor, er bæltemuret m. kvadre og tegl og har i den opr. kamtakkede gavl syv højblændinger og indvendig to fag otteribbede hvælv. Sakristiet på forlængelsens n.side har i gavlen fem delvis ødelagte højblændinger, og det indre dækkes af en stærkt puklet krydshvælving; midt i n.væggen findes en opr. kamin. Tårnets underetage m. samtidigt hvælv åbner sig mod skibet m. en høj, spidsbuet arkade. Klokkestokværket har til alle sider to smalle, falsede glamhuller; s.- og v.siden er helt skalmuret i 1730’rne, jf. jernankrene, der danner årst. 1732; i den østre af de fire kviste hænger klokken. – Altertavlen, m. reliefskåret årst. 1610 og løse sidestykker, står m. en staffering, der mul. stammer fra 1886; malerierne: nadveren, Kristus på korset og Moses med staven foran kobberslangen. Kalk og disk hentedes 1661 i Ribe. Sygekalk 1759–60. Barokke alterstager 1600–25, samt sen. kopier heraf i bronze og træ. Granitdøbefonten er romansk, uregelmæssigt rundt tilhugget. Prædikestol 1856 (Bahnsen, Haderslev). Orgel (Marcussen & Søn, Haderslev). Klokke 1590 er støbt af Michel Dibler. Kirkeskib: femmastet bark fra ca. 1940. – Gravsten: 1) romansk af granit, fragment i tårnets mellemstokv.s ø.væg; 2) o. 1653, Anneken Mart i Siimersted, på våbenhusloftet. Mindesten 1922, på kgd., for so.s faldne i første verdenskrig.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 581–93.

På kgd. er bl.a. begr. præsten Peder Wandal, † 1659.

Præstegården ligger omgivet af et system af grave, der omgiver bygn. i en firkant og forbindes indbyrdes ved smallere kanaler. I den bredeste grav ligger en ret høj, firkantet ø, måske stedet for hertug Hans d. Æ.s jagtslot; i øvrigt fortæller sagnet, at præsten Peder Wandal byggede sig et 4 stokværk højt hus: »i det første sov han, i det andet var hans bibliotek, i det tredie hans naturaliekabinet og i det fjerde et astronomisk observatorium«. (E. Dalby i Haderslev Stifts Aarbog. 1947. 39–45).

På Stevnhøj v.f. byen siges der at have været holdt ting (bystævne?) i gl. dage.

1300 skænkede hr. Niels Lændi (af Kås-slægten), lensmand i Ribe, sit gods på Seumerstath mark til et alter til lægedom for sin og sin faders sjæle.

1604 købte Sophie Høcken, Oluf Munks (Langes) frue, af Chrf. Rosenkrantz til Solvig Ringtved og Skovhus for 3000 rdl.

Ved den nedlagte Fårgd. på vejen til Kastvrå skal den sidste ulv på egnen være blevet skudt.

Magstrup so. lå fra gl. tid under Slesvig stift. Ringtved og Magstrup lå helt i Gram hrd., mens Simmersted var delt ml. Gram og Tyrstrup hrdr. 7 af kronens gde i denne by lå under Gram hrd., 11 under Tyrstrup hrd., mens 4 gde tilhørte Vor Frue kirke i Haderslev, 2 Haderslev hospital. O. 1710 bestod krongodset i hele so. af 52 gde, som alle var fæstegde. 5 af disse var helgde, 1 trekvartgd., 36 halvgde, 2 tofemtedelsgde, 7 kvartgde og 1 femtedelsgd. Hertil kom 4 toftefolk og 7 landbol. Plovtallet var 11 119/144 og 3 29/144, det sidstnævnte for ejendommene under Tyrstrup hrd. (JB). O. 1825 var so. ansat til 2058 skattetdr. Kreaturholdet var: s. 269 350 malkekøer, 336 ungkreaturer, 158 heste, 319 får og 77 svin. Udsæden var: 2 tdr. hvede, 176 tdr. rug, 546 tdr. havre og 146 tdr. byg (v. Rosen). O. 1835 var der 57 gde i so., 28 landbol og 7 inderststeder.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 111 da., 17 ty.; 1884: 68 da., 17 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 447 da., 22 ty. (tilrejsende 106 da., 17 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 216 da., 0 ty., 2 S.; 11/4 1924: 206 da., 0 ty., 13 S.; 2/12 1926: 236 da., 10 ty., 12 S.; 24/4 1929: 223 da., 11 ty., 28 S.; 16/11 1932: 208 da., 8 ty., 25 S.; 22/10 1935: 218 da., 10 ty., 49 S.; 3/4 1939: 302 da., 12 ty.; 28/10 1947: 300 da., 0 ty.; 5/9 1950: 304 da., 1 ty.; 22/9 1953: 308 da., 7 ty.; 14/5 1957: 300 da., 4 ty.; 15/11 1960: 298 da., 4 ty.; 22/9 1964: 323 da., 6 ty.

På Stevnhøj fandtes før 1775 en denar fra kejser Antoninus Pius, slået 145–47. K. (Nord. Num.Årsskr. 1937. 85).

Ved bredden af Simmersted mose på Nørregårds jord fandtes 1945 ved gravning en lille sølvskat (968 g), bestående af et remspænde og brudsølv, hvoribl. 6 mønter fra kejserne Julian (360–63) til Honorius (393–423) (Nord.Num.Årsskr. 1947. 180, 1962. 62–3. ActaArch. XXVI. 1955. 31–66).

Ved de af Nationalmuseet 1956 foretagne arbejder i Magstrup kirke fandtes 12 mønter, hvoraf 5 da. fra Valdemar I til Fr. IV 1713, yngst en meklenborgsk skilling 1786 (Nord.Num. Årsskr. 1957. 215).

Skove: Magstrup skov er en fællesskov. 5 ejd. har bevoksede arealer på fra 5 til 10 ha (i alt ca 26 ha). Til præsteembedet hører sydvestligt i so. en plantage m.m. på ca. 43 ha.

Oldtidsminder: Fredet er kun en høj v.f. byen, nær v.skellet, hvor de fleste af de 32 sløjfede høje har ligget; en af dem indeholdt en egekiste fra ældre bronzealder. – En gravplads fra ældre romersk jernalder kendes fra Magstrupskov. Omkr. Spangsmose er fundet adsk. bopladser fra gudenåkulturen.

Litt.: Elisabeth Munksgaard i ActaArch. XXVI. 1955. 34–40. Hans Neumann i Haderslev Amts Mus. 1955. 7–8.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Haderslev II herredsfogderi, fra 1889 under Vojens amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Magstrup (m. Magstrupskov, MagstrupNykro, Ringtved) og Simmersted (m. Jomfruled og Ulriksbjerg).

Personregisterdistr.: Magstrup.

Til 1864 hørte Simmersted v.f. bækken under Gram hrd. og Magstrup sognefoged, medens den del af byen, der lå ø.f. bækken, hørte til Sdr. Tyrstrup hrd. og Hjerndrup sognefoged. Allr. 1463 havde Magstrup og Jegerup fælles præst, men 1914 adskiltes de.

I M. so. fødtes 1602 præsten Peder Wandal, 1622 astronomen Bagge Wandal.