Foruden de monumenter og mindesmærker, der er opstillet i de kbhske parker og på rekreative områder, og hvoraf de betydeligste er nævnt i forbindelse med disse, findes der adskillige fordelt på byens gader og pladser, af hvilke de ældste, på nær et par enkelte, skal søges i den indre by. Til disse hører springvandet på Gammeltorv, der blev rejst 1609–10 foran hovedindgangen til Rådhuset, som indtil den store brand 1795 lå på Nytorv ml. Frederiksberggade og Nygade. Såvel den yndefulde bronzegruppe af Caritas, barmhjertighedens gudinde, som kummen, hvori den er opstillet, der er af hamret og drevet, delvis forgyldt kobber, er et originalt arbejde af den lüneburgske billedhugger Statius Otto. Marmorsoklen, der er prydet med byens våben og Chr. VII.s monogram, er fra 1781, og granitsoklen, den er anbragt på, med de fire flyvefisk hidrører ligesom det store bassin fra maleren Hans Tegners restaurering 1890. På kongens og dronningens s. 818 fødselsdage og ved fremmede fyrstebesøg springer det med forgyldte »æbler« – første gang efter restaureringen var ved Chr. IX.s og dronning Louises guldbryllup 26/5 1892.
Skønt springvandets æstetiske virkning ved Tegners restaurering blev betydelig forringet, indtager det dog en særstilling blandt de kbhske monumenter som det eneste på en offentlig plads, der stammer fra Chr. IV.s tid. Se billedet s. 816.
Litt.: F. R. Friis og L. Fenger. Springvandet paa Gammeltorv. Tidsskrift for Kunstindustri. 1892. 161–72.
Med hovedstadens udvidelse mod nordøst i sidste halvdel af 1600t. blev »Hallandsås« omdannet til et monumentalt centraltorv – Kongens Nytorv, der forbandt den gamle og den ny bydel med hinanden, og som point de vue for de gader, der udmundede i det, rejstes 1688 en rytterstatue af torvets skaber, Chr. V. Det er Nordens ældste rytterstatue. Både i komposition og udførelse er den karakteristisk for barokkens trang til det pompøse. Den er modelleret af den fr. billedhugger Abraham César l’Amoureux og dennes broder Claude, som fuldendte den efter hans død 1692. På grund af brøstfældighed er den opr. statue af bly 1946 blevet erstattet af en kopi i bronze af Einar Utzon-Frank. Figuren under hestens bug symboliserer »Misundelsen«, de fire statuer omkring soklen »Visdommen« (Minerva), »Tapperheden« (Herkules), »Ædelmodigheden« (Alexander den Store) og »Hæderen« (dronning Artemisia af Halikarnassos).
Litt.: O. C. Nielsen. Kong Christian den Femtes Rytterstatue paa Kongens Nytorv. 1936. Kai Flor. Hesten paa Kongens Nytorv. 1946.
1771, knap 100 år senere, afsløredes på Amalienborg Plads den fr. billedhugger Jacques-François-Joseph Saly’s rytterstatue af kvarterets grundlægger, Fr. V. Statuen, der bekostedes af Det asiatiske Kompagni på grund af de »store og uskatterlige Velgjerninger, der allermildest vare blevne beviste det til Negotiens Flor og Udbredelse«, er ikke blot et af nyklassicismens betydeligste kunstværker, men også en af Europas bedste rytterstatuer.
Litt.: Mario Krohn. Salys Rytterstatue af Frederik V (i: Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forbindelse. II. 1922. 98–123. Hjalmar Friis. Rytterstatuen af Fr. V paa Amalienborg. 1921.
Med enkelte undtagelser gav de få monumenter, der indtil slutn. af 1700t. rejstes i Kbh., alle udtryk for folkets hengivenhed for den enevældige fyrstemagt. Kort før 1800 bevirkede de ny frihedsidealer i forb. m. tidens romantiske indstilling imidlertid, at historiske begivenheder af skelsættende betydning, statens og byens ledende personligheder ligesom åndslivets stormænd hædredes med mindesmærker. Bernstorffstøtten på Lyngbyvej og Frihedsstøtten på Vesterbro vidner således om bondestandens frigørelse fra godsejervældet.
Bernstorffstøtten af Johannes Wiedewelt med indskrift af gehejmeråd A. G. Carstens er rejst 1783 til minde om statsmanden Johan Hartvig Ernst greve Bernstorffs udskiftning 1767 af sit gods Bernstorff ved Gentofte.
Frihedsstøtten eller Bondefrihedsmonumentet på Vesterbrogade ud for Hovedbanegården består af en obelisk af sandstenskvadre med indskrift af Thomas Thaarup på en sokkel af norsk marmor. Den er udført til minde om stavnsbåndets løsning 1788 efter tegn. af maleren Nicolai Abildgaard og blev rejst 1797. I forb. m. Hovedbanegårdens opførelse blev den imidlertid nedtaget 1909, men genrejst 1911 5,3 m ø.f. sin gamle plads. De fire marmorstatuer på hjørnerne symboliserer »Troskaben« (Johs. Wiedewelt), »Tapperheden« og »Fædrelandskærligheden« (Nicolai Dajon) og »Bondefliden« (Andreas Weidenhaupt, fornyet 1912 af Jens s. 819 Lund). De to relieffer på soklen forestiller »Retfærdighedens gudinde« og »Frigørelsen« (begge udf. efter tegn. af Abildgaard).
Rytterstatuen af Christian V på Kongens Nytorv.
Litt.: Julius Lange. Hundredaars-Jubilæum for Frihedsstøtten. Tidsskrift for Kunstindustri. 1892. 115–28. Hack Kampmann m. fl. Frihedsstøtten. Arch. 1909–10.
På den flg. tids monumenter gør antikkens indflydelse sig i stigende grad gældende. Thorvaldsen bliver det store forbillede. Af de 4 statuer i Prins Jørgens Gård ved Christiansborg er Herkules udført 1843 af ham og de 3 andre, Minerva, Nemesis og Æskulap, efter hans skitser af H. W. Bissen 1846–47 (alle 4 statuer opr. anbragt i nicher på siderne af Christiansborgs hovedportal ud til Slotspladsen). Fr. VII.s rytterstatue foran Christiansborg er påbegyndt af H. W. Bissen og fuldendt efter hans død 1868 af hans søn Vilh. Bissen. Den er rejst til erindring om grundlovens vedtagelse 5/6 1849 og afsløredes 6/10 1873. Billede s. 822.
Rytterstatuen af Frederik V på Amalienborg.
I takt med Københavns vækst i de sidste 100 år øgedes antallet af monumenter ganske betydeligt, men den store interesse for disse bevirkede samtidig, at der i den indre by opstilledes en hel række nye mindesmærker. 15/11 1927 afsløredes således på Christiansborg Ridebane en rytterstatue i bronze af Chr. IX (1818–1906), udf. af Anne Marie Carl Nielsen, på Vandkunsten opstilledes 1910 et springvand (brønd) efter tegn. af arkt. J. Magdahl Nielsen, på Amagertorv står det af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse rejste såkaldte Storkespringvand, der skyldes maleren Edv. Petersen (storkene modelleret af Vilh. Bissen). Springvandet sprang første gang 28/7 1894. Vilh. Bissen har også skabt rytterstatuen af Københavns grundlægger, biskop Absalon (ca. 1128–1201) på Højbroplads, men soklen er udf. efter tegn. af arkt. Martin Nyrop (afsløret 30/11 1902). Om det tidligere fisketorv ved Gammel Strand minder Chr. Svejstrup Madsens statue ved bolværket af en fiskerkone (opstillet 12/11 1940 af Kbh.s kom.).
Da flådens etablissementer opr. lå på Gammelholm, afsløredes 21/9 1881 i Holmens Kanal i anledning af 200 års dagen for slaget i Køge bugt 1/7 1677 et mindesmærke for søhelten Niels Juel (1629–97) af Th. Stein. En bronzestatue af søhelten er anbragt på en marmorsokkel, prydet med skibssnabler, våbenskjolde, trofæer og indskrifter i bronze. En bronzestatue af Bertel Thorvaldsen (1768 el. 1770–1844) af Einar Utzon-Frank findes ved udstillingsbygningen bag Charlottenborg på Kongens Nytorv. Billede s. 823. I Nyhavn ved Kongens Nytorv findes efter tegn. af arkt. Peter Koch et mindesmærke for danske sømænd, der mistede livet under s. 821 s. 822 krigen 1939–1945. Det består af et anker fra 1857, der skal stamme fra fregatten »Fyen«, og som er anbragt på brosten inden for en ring af granit med indskrift.
Frihedsstøtten.
Rytterstatuen af Frederik VII på Slotspladsen.
På Skt. Annæ Plads afsløredes 26/9 1954 Einar Utzon-Frank’s rytterstatue i bronze af Chr. X (1870–1947). Billede s. 824. Ud for Strandstræde står Aug. Saabyes bronzestatue af komponisten J. P. E. Hartmann (1805–1900) på en sokkel af granit, udf. efter tegn. af Vilh. Petersen med relieffer i bronze med emner fra balletten »Valkyrien« og fra operaen »Liden Kirsten« (afsløret 29/9 1905). Ved Amaliegade afslølredes 5/5 1953 en buste af præsident Franklin D. Roosevelt (1882–1945), der skyldes den amerikanske billedhugger Jo Davidson, og ved Toldbodgade står en bronzestatue af handelsmanden C. F. Tietgen (1829–1901), modelleret 1904 af Rasmus M. Andersen (opstillet opr. 1905 på Børsrampen, 1931 flyttet til sin nuv. plads).
I Store Kongensgade ved hj. af Borgergade og Suensonsgade er rejst et mindesmærke for viceadmiral Edouard Suenson (1805–87), bestående af en bronzebuste af Th. Stein på en granitsokkel prydet med skibssnabler og indskrifter (afsløret 9/5 1889), og på trekanten ved Grønningen et mindesmærke for komponisten Carl Nielsen (1865–1931), »Den fløjtespillende Pan«, udf. af hans hustru Anne Marie Carl Nielsen (afsløret 17/12 1939). Over for dette står den norske billedhugger Ørnulf Basts mindesmærke af granit »To søstre«, symboliserende Danmark og Norge med indskriften: »Norge takker Danmark 1940–1945«, skænket af Norge til Danmark og afsløret 29/11 1949. Ved Øster Voldgade ud for Nyboder blev 29/7 1900 rejst en bronzestatue af Chr. IV (1577–1648), udf. af Vilh. Bissen til ære for Nyboders grundlægger.
Mindesmærket for Thorvaldsen bag Charlottenborg.
Endv. blev der 1938 på Christianshavns Torv af Kbh.s kom. rejst tre grønlændergrupper, udf. i granit af Svend Rathsack.
Blandt Amagers mindesmærker kan nævnes et morsomt springvand på Chr. II.s Allé med figurer og relieffer af Amagerbønder, udf. 1896 af stukkatør Adam Hansen og rejst af gross. Herman Ebert.
De gader, der anlagdes på det tidligere voldterræn, gav mulighed for opstilling af talr. monumenter. På Dantes Plads foran Glyptoteket står Dantesøjlen med Beatricestatuen. Monumentets udformning skyldes arkt. Carl Brummer. På en antik granitsøjle, skænket af byen Rom, er opstillet en bronzestatue af Beatrice, modelleret af Einar Utzon-Frank. Soklens bronzeindskrift er udf. efter tegn. af arkt. Gunnar Biilmann Petersen; en bronzeplade med portrætrelief af Dante, der er nedlagt umiddelbart ø.f. søjlen, skyldes den italienske billedhugger S. L. Andreotti. Grundstenen nedlagdes 21/7 1922 i 600 året for Dantes død af kong Victor Emanuel og kong Chr. X, og mindesmærkets afsløring fandt sted 23/8 1924.
På Rådhuspladsen står Dragespringvandet, der er udført af Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll. Det sprang første gang 20/11 1904, men midtergruppen »Tyren og dragen« opstilledes dog først 1923. Lurblæsersøjlen foran Paladshotellet er tegnet af arkt. Anton Rosen. På en høj søjle af tegl er anbragt to lurblæsere, modelleret af Siegfried Wagner. Mindesmærket, der er skænket af Carlsbergfondene i anledning af 100 årsdagen for I. C. Jacobsens fødsel 2/9 1811, blev rejst 1914. 12/9 1899 afsløredes ved H. C. Andersens Boulevard Landsoldaten med den lille hornblæser, nationalmindesmærke for krigene 1848–50 og 1864, modelleret i bronze af H. P. Pedersen-Dan med en forstørret gengivelse af erindringsmedaljen s. 824 for deltagelse i krigene 1848–50 og 1864 på soklen. Et mindesmærke for ingeniøren Alexander Foss (1858–1925) af Johs. C. Bjerg blev 1939 rejst foran Industriforeningens bygning.
Rytterstatue af Christian X på St. Annæ Plads.
På Vesterbro blev på Vesterbros Torv 1915 af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse opstillet et springvand med en springvandsfigur i bronze af »Herakles og slangerne«, modelleret af Rasmus Harboe. Et springvand på Enghave Plads, udf. efter tegn. af stadsarkt. Poul Holsøe med et »Drengebarn med fiasco« af Jens Lund (modelleret ca. 1903) opstilledes 1926. En statue af digteren Jens Baggesen (1764–1826), udf. 1901 af Julius Schultz, blev 1932 af Kunstmuseet anbragt på Enghavevej ved hj. af Haderslevgade.
På Nørrebro fuldførtes 1916 Blågårds Plads efter tegn. af arkt. Ivar Bentsen. Pladsens 22 granitgrupper, der forestiller arbejdere og børn, er hugget af Kai Nielsen 1913–15. Billede s. 827. Mindesmærket »Mod Lyset« på Blegdamsvej ved hj. af Tagensvej for lysbehandlingens opfinder, lægen Niels R. Finsen (1860–1904), bestående af en bronzegruppe anbragt på en underbygning af udkløvede granitblokke, af Rudolph Tegner, afsløredes 23/8 1910. En mindesten ved Landsarkivet på Jagtvejen på hj. af Hiort Lorenzens Gade erindrer om tre medlemmer af Den danske Brigade, der faldt her 6/5 1945.
På Østerbro er på Strandboulevarden ved Fridtjof Nansens Plads anbragt et mindesmærke for ørelægen Hans Vilh. Meyer (1824–1895). En bronzebuste modelleret af den finske billedhugger W. Runeberg er anbragt på en sokkel af granit, foran s. 825 hvilken er opstillet en kvindefigur i bronze, »Hygæa«, af Vilh. Bissen (afsl. 25/10 1898).
Også på Frederiksberg findes flere monumenter og mindesmærker. Foruden de tidligere nævnte står der to springbrønde af kalksten på Skt. Thomas Runddel ved Frederiksberg Allé, udf. efter tegn. af arkt. Aage Lauritzen med indskrifter og bronzefigurer forestillende en hollænderpige og en falkonér, begge modelleret af Jenø Meister 1932. Brøndene afsløredes 29/12 1932 på 75 års dagen for Fr.berg kom.s selvstændighed. Hvor Jeanne d’Arc Instituttet (den franske skole) lå, rejstes 21/3 1953 et mindesmærke, se s. 199.
På Fuglebakken afsløredes 20/5 1931 Hans Sybergs statue af maleren Kristian Zahrtmann (1843–1917) på den plads, der bærer hans navn.
I Hellerup rejstes på Strandvejen ved Tuborg på grænsen mellem Københavns og Gentoftes kommuner 1926 et af Jens Lund udført »Bymærke«, en skelsten af kalksten med indskrifter og relieffer.
I Charlottenlund er på Stationspladsen opstillet et mindesmærke for julemærkets opfinder, postmester Einar Holbøll (1865–1927) med hans buste i bronze, udf. af Charles Arvesen og afsl. 20/12 1948. »Kongemindet« ved Femvejen, der består af en obelisk af granit, er rejst 1913 til minde om Chr. IX (1818–1906) og dronning Louise (1817–1898). På v.siden er indrettet et kildeudspring. Monumentet er skabt af Anders Bundgaard efter tegn. af arkt. Andreas Clemmensen.
Foruden en række privatpersoner, institutioner og firmaer har flg. legater og fonds ydet bidrag til indkøb af monumenter:
Albertina, stiftet af brygger Carl Jacobsen til erhvervelse af skulptur til offentlige pladser og parker i Kbh. Grosserer Niels Brocks legat til stadens almindelige bedste. Justitsråd S. A. Eibeschütz og hustru Rose f. Wallichs legat til staden Kbh.s forskønnelse. Cand. phil. Victor Freunds legat til fremme af billedhuggerkunsten her i landet, især ved bestillinger af arbejder hos kunstnerne. Fhv. grosserer og farver B. Goldschmidts legat til Kbh.s forskønnelse. Proprietær Lauritz Zacharias Jacobsen og hustru Jutta Emilie Frederikke Jacobsen f. Wibergs legat bl. a. til erhvervelse af kunstværker til Kbh.s kom. Københavns kommunes fond til kunstneriske formåls fremme. Ny Carlsbergfondet. Carlsbergfondet. Kunstmaler Frans Schwartz’ legat til kunstneriske formål i Kbh. Grosserer Seligmann Levin Trier og hustru Fylla Triers legat til Kbh.s almindelige bedste.
Steffen Linvald museumsinspektør
Adskillige steder i Kbh. er der på husenes façader, i porte og lignende steder opsat indskrifttavler til minde om kendte mænd eller begivenheder, som har tilknytning til stedet. Blandt de sidste er først og fremmest de mange mindetavler for besættelsestidens ofre, deriblandt tavlen på Shell-huset, Kampmannsgade 2, for dem, der blev dræbt ved bombardementet 21/3 1945.
Mindetavler for kendte personer er anbragt følgende steder: Gammeltorv 16, hvor sprogforskeren Vilh. Thomsen blev født 1842; Nytorv 27 (Handelsbankens ejendom), hvor indtil 1908 det hus lå, som Søren Kierkegaard beboede fra sin fødsel 1813 til 1848; Nørregade 1, hvor filosoffen Harald Høffding blev født 1843 i det s. 826 hus, der lå her indtil 1938. I Vestergade findes flere. På nr. 10 er der en mindeplade for byen »Havn« og dens gadekær, på nr. 28–30 for Oehlenschläger, der 1791–1805 boede i det hus, der lå her indtil 1919, og hvor han skrev »Guldhornene«, »Sankt Hansaftenspil« og »Aladdin«. I Skt. Peders Stræde 22 havde den islandske digter Jónas Hallgrímsson (1807–45) sin sidste bolig, og på Larslejsstræde 1 fortæller en indskrift, at digterpræsten Kaj Munk boede her som student fra 1919–21. En tavle på muren Fiolstræde 8 viser, at her lå Ludvig Holbergs bolig fra 1740 til hans død 1754; på Skindergade 10, hj. af Lille Kannikestræde, berettes det, at i det hus, der tidl. lå her, skrev Johannes Ewald »Kong Christian« 1778 og døde 1781. I Store Kannikestræde er der en mindetavle i gården til nr. 10 (Admiral Gjeddes Gård) for admiral Ove Gjedde m.fl.; på nr. 15 over gadedøren et portrætrelief af forfatteren Peter Faber (1810–77) og en tavle indenfor til minde om, at han i dette hus skrev »Den tapre landsoldat«; på nr. 16 en mindetavle for Ole Rømer, der døde 1710 i den ejendom, der lå her indtil branden 1728. Andre mindetavler er opsat på Gråbrødretorv 3, hvor Johan Herman Wessel boede 1772, da han skrev »Kærlighed uden strømper«; på Købmagergade 26 (i porten) for Ludvig Holberg, der boede på dette sted fra ca. 1720 til branden 1728, i den periode hvor han bl.a. skrev »Peder Paars«; på Landemærket 3 for opfinderen Valdemar Poulsen, der blev født her 1869; på Sværtegade 7 for Norske Selskab, der havde til huse her fra 1775–1813; på Amagertorv 9, hvor Holger Drachmann blev født 1846; på Badstuestræde 17, hvor sprogforskeren Rasmus Rask døde 1832. En indskrifttavle over porten Brolæggerstræde 5 beretter, at her fødtes brygger Carl Jacobsen (1842–1914), og at hans fader I. C. Jacobsen (1811–87) i året 1838 foretog de første forsøg med fremstilling af undergæret øl i dette hus. I Hyskenstræde 6 blev komponisten H. C. Lumbye født 1810, og en tavle på Gammel Strand 40 oplyser, at Georg Carstensen boede her 1843, da han stiftede Tivoli. En indskriftstavle på Nyhavn 20 fortæller, at her boede H. C. Andersen, da hans første eventyr udkom 1835, og en anden på nr. 67, at her boede han 1845–64; på nr. 23 er der anbragt en tavle til minde om, at her døde komponisten Frederik Kuhlau 1832. Oehlenschläger døde 1850 i Amaliegade 22, som en indskrifttavle på façaden beretter. Af en anden erfarer man, at Søren Kierkegaard 1855 døde Bredgade 70 i det tidl. Frederiks Hospital. I Frederiksgade er der ml. nr. 21 og Amalienborg opsat en mindetavle for kvarterets store arkitekt, Niels Eigtwed, og på Kvæsthusgade 3 for komponisten I. P. E. Hartmann, der boede her fra 1829 til sin død 1900. I Fredericiagade 33 er digteren Emil Aarestrup født 1800, og i porten. Store Kongensgade 40 er der anbragt en tavle, som meddeler, at i den ejendom, der lå her indtil 1891, havde såvel admiral Olfert Fischer (1748–1829) som generalmajor Olaf Rye (1791–1849) og generalløjtnant Frederik Bülow (1791–1858) boet. På Borgergade 2 er opsat en mindetavle for komponisten N. W. Gade, der 1817 blev født i Borgergade 17, som lå på dette sted, til det nedreves 1942. I Kronprinsessegade 26 har komponisten C. E. F. Weyse boet fra 1825 til sin død 1842, og på en tavle i porten til nr. 28 mindes handelsmanden og politikeren L. N. Hvidt og juristen Anders Sandøe Ørsted, der begge døde i dette hus henh. 1856 og 1860.
På Christianshavn fortæller en indskrifttavle på façaden af Strandgade 4 B, at her boede N. F. S. Grundtvig 1829–40, og en anden på nr. 6, at Tordenskjold boede her til sin sidste rejse 1720. På Overgaden oven Vandet 10 er der en indskrifttavle for maleren Julius Exner, der boede her 1861–73; på nr. 60, Søkvæsthuset, på s. 827 bygningen i gården en tavle for Johan Ludvig Heiberg og Johanne Luise Heiberg, som havde bolig her 1845–60.
Blågårds Plads med Kai Nielsens granitgrupper.
En mindetavle på Vesterbrogade 75 fortæller, at her lå Oehlenschlägers fødested, medens digteren Bjørnstjerne Bjørnson 1867–68, da han skrev »Fiskerjenten«, boede i nr. 110. To epitafier i Theophilus Hansens Gade minder om arkitekten Theophilus Hansen og maleren Alb. Küchler. På Østerbro er der på Gammel Kalkbrænderivej 16 opsat en tavle, der oplyser, at her lå landstedet »Rolighed«, hvor H. C. Andersen døde 1875, og på Voldmestergade 26 en mindetavle for den fremragende dansk-amerikaner William S. Knudsen, der fødtes her 1879.
Steffen Linvald museumsinspektør
Litt.: Hovedstadens monumenter, mindesmærker, mindetavler, udg. af Kraks legat. 1955. Fortegnelse med orienterende oplysninger over de i Kbh.s kom.s eje eller værge værende mindesmærker, statuer m.m., opstillet på gader, pladser, i anlæg og ved kommunale bygningsanlæg, ordnet alfabetisk efter opstillingsstederne. Udg. af stadsarkitektens direktorat. 1944. Sigurd Thorsen. Stadens Kunst. 1950. Ellinor Wesche. Friluftskunsten i København. 1932. – Med Hensyn til litteratur om enkelte monumenter, mindesmærker etc. henvises til Københavns Bibliografi. I. 1957.
Københavns ældste segl fra 1296 med afbildning af Absalons borg.