Nørre Bork sogn

(Sdr. Bork-Nr. B. kom.) omgives af Hemmet, Sdr. Vium og Sdr. Bork so. samt Ringkøbing fjord. Nærmest fjorden ligger et lavt, frugtbart marskområde indtil en højde af 2 m o.h. Men på højere niveau afløses marsken af moræneaflejringer, hvortil bebyggelsen stort set er knyttet. Med stigende højde mod ø. bliver overfladen mindre frugtbar, og i denne del ligger Nørre Bork plantage. Gennem so. går landevejen Nr. Nebel-Tarm.

Areal i alt 1962: 1464 ha. Befolkning 26/9 1960: 526 indb. fordelt på 159 husstande (1801: 304, 1850: 423, 1901: 483, 1930: 478, 1955: 549).

I sognet byen: Nørre Bork (1310 Nørbork) m. kirke (ligger ca. 1 km nv.f. byen, ml. Nørreby og Vesterby, hvor også skolen og missionshuset ligger), skole (opf. 1903, udv. 1959, arkt. Jac. E. Kjær) m. afdelingsbibl., missionshus (opf. 1904), alderdomshjem (opf. 1950, arkt. Th. Bjerre-Pedersen), foderstofforretning m. mølleri (mekanisk), rutebilstat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Vesterby; Nørreby; Sønderby (1597 Sønderbye); Midtby; Østerby; Holmen; Magårde (1610 Maygrd.; u. 1790 og 1799); Tangsig; Fælled; Kirkehøj m. fiskerihavn, anl. 1913, udv. 1962. – Gårde: Grubbesholm (1688 Grubbisholm Hgd.); Langager; Agerhøj; Vestergd. (1610 Vestergaard).

Nr. Bork so., der sa. m. Sdr. Bork so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Bork so. So. hører under 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 15. lægd og har sessionssted i Skjern.

Den lille kirke, indv. til Skt. Anna (jf. alterbord), består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn samt våbenhus i s. Et sakristi på korets n.side blev nedbrudt 1821. Kgd. hegnes af jorddækkede diger m. låge, hvori rist (jf. Kai Uldall i AarbHards. 1932. 35ff.) og svingel, både i v. og s., det sidste sted desuden m. køreport. De opr. mure er sat af ret store granitkvadre på skråkantsokkel. På loftet ses de opr. gavle, af små marksten og al lagt i regelmæssige skifter. Af opr. vinduer er bev. to i skibets og et i korets n.mur, alle m. monolitte over- og underliggere og m. skråfas på de øvre sider. Den retkantede s.dør er i brug, mens den tilsvarende i n. står blændet m. lige overligger, der midtpå har indhugget en profilstav og på undersiden har affasning. En næsten tilsvarende, blændet præstedør (dog uden stav) ses lige under korets n.vindue. Den opr. korbue har skråkant-kragbånd. Det sengotiske tårn er opført af munkesten i munkeskifte over kvadre udflyttet fra v.gavlen. Gavle i ø.-v., men tårnet skal if. Pont.Atlas. V. 740 have haft fem små spir. I v. har det en høj, smal, spidsbuet og falset blænding. Opgangen er ad en spindeltrappe i en samtidig tilføjelse til skibet i n. Spids tårnbue og indvendige blændinger, i v. ødelagt af nyere vindue. Samtidigt krydshvælv. Det nyere våbenhus af munkesten over granitkvadre har fladbue-blændinger i langmurene og på hver side af s.døren samt fladt loft. I det indre har koret sengotisk krydshvælv m. trekløverformede ribber, skibet fladt bjælkeloft. – I alterbordet, der nu skjules af et renæssance-panel, skal der if. Pont.Atlas være fundet et emaljeret og forgyldt kobberskrin m. et relikvie (en tommelfingerknogle) af Skt. Anna. Alterbordspanel, altertavle og prædikestol m. himmel, i renæssance fra o. 1600, er antagelig udført af sa. mester. Kun panelets forside er opr., de tilsvarende kortsider er nyere. Den lidt tørre altertavle m. akantusblad-prydede halvsøjler har i midtfeltet et jugendpræget relief, et vinrankeomkranset kors under en arkade. 1879 havde tavlen malerier, øverst korsfæstelsen, i storfeltet nydelsen af påskelammet, flankeret af opstandelsen og himmelfarten. Nyere staffering rimeligvis af »R. s. 539 Jung Malermester, Gesten«, if. malet indskr. på postamentfeltet. I fløjene indsat plader m. nye salmeindskr. Alterkalk fra beg. af 1700t. m. graverede, sammenskrevne initialer: BMTB(?) og stempel, måske for J. M. Listo, Ringkøbing; nyere bæger af J. F. Rathie, Varde. Vinkande af sølv 1942, Kbh. Rigt profilerede alterstager fra o. 1600 m. gennembrudte og krenelerede fodog lyseskåle. Romansk granitfont af den vestjy., glatkummede type, ganske svarende til Sdr. Borks (Mackeprang.D. 166, 407). Dåbsfad af messing, sydty. arbejde fra o. 1550–75, m. bebudelsesscene omgivet af minuskelring i bunden; det yderste af randen afskåret. Under bunden indprikket: »F.D.B. C.H.M. Ao. 1733« for Lydumgårds ejere F. D. Blome og Cathrine Hornemann. Dåbskande af tin af Boizenburg-mesteren F. H. Thiessen 1812. Prædikestolen, m. opgang gennem korbuen, har fire storfelter m. pilasterbårne arkader som alterbordspanelet og detaljer svarende til altertavlen. Stor, samtidig himmel m. basunblæsende engle som Lønborgs. Stolegavle i sydvestjy. ungrenæssance, enkelte m. halvroset el. foldeværk samt i s. en gavl m. skåret »1575« under »IP«. Herskabsstole øverst i n. og s. har årst. 1652 samt Jakob Grubbes og Ingeborg Kruses fædr. og mødr. våbener. Nyere, udsavede stolestader på v.pulpituret, der er fra o. 1650 og svarer til Hemmet, og i tårnrummet. Jernbeslået pengeblok. Nyere orgel fra Jydsk Orgelbyggeri. Præsterækketavle fra o. 1925 på tårnets s.væg. Nyere lysekrone skænket af Christian Maegaard, Nr. Bork. Klokke 1865, støbt af Brdr. Meilstrup, Randers. Gravsten ved korets ø.mur, tidl. i korgulvet over Las Lauritssøn af Wester (gård), dommer i Nr. Horne hrd., †13/1 1650, og hustru Elisabet Jensdatter, † 16□ (seks sønner og seks døtre). – På tårnets n.væg, tidl. i gulvet foran korbuen, en sten m. dødssymboler og initialer for sgpr. Henrich Pflug, død på Grubbesholm 19/2 1709, indfattet i gravramme af eg m. skåret indskr. over afdødes svoger Isach Klit, † 8/5 1711.

Litt.: Palle Fløe og O. Nielsen. Historiske Efterretninger om Hemmet etc., i JySaml. VII. 1878–79. 19ff.

Nørkærgård (1610 Nørkiergrd.) var endnu 1638 en bondegd., men 1645 en hovedgd., der tilhørte Jakob Grubbe, som skal have forladt N. p.gr.af vandflod og af en del af dens tilliggende 1651 oprettede Grubbesholm. Begge gde tilfaldt efter hans død 1655 hans halvbrødre Erik og Niels Kruse, af hvilke Erik Kruse 1656 udkøbte Niels af begge gde. 1661 måtte han gå fra dem, og G. (1680: 39 tdr. hartk.) overtoges af ærkebisp Hans Svane, mens Nørkærgd. (1680: 20 1/2 tdr. hartk.) overtoges af landsdommer Willum Lange til Asmildkloster og mag. Hans Rosenberg i Ribe. Snart efter solgtes de begge til landsdommer Jens Lassen († 1706), der lagde Nørkærgd.s jorder (nu: Holmen) under Grubbesholm (1688: 53 tdr. hartk. m. den øde gd. N.) og nedbrød den sidste af bygningerne 1675 (resterne af gravene og voldene omkr. den holm, N. lå på, jævnedes 1735–36). Fra Jens Lassens søn kapt. Frederik L. til Nørholm udlagdes ved indførsel 1731 3/4 af G. m. tiender og gods (53, 39 og 105 tdr. hartk.) til kirkeinsp. Frederik Hein til Stensgd. († 1751), som 1732 købte 1/4 af gd. og gods af kaptajnløjnt. Jakob Tommerup, der 1728 havde købt den af Ph. J. Hagedorn til Harritslevgd., g. m. Christiane Hoppe (enke efter Jens Lassens søn, kommandør Hans Lassen, † 1718). Heins enke Susanne Brahe († 1760) testamenterede G. til sin broder oberstløjtn. Preben Brahe til Hvedholm, som s.å. solgte den m. Hemmet kirke og gods (33, 24 og 230 tdr. hartk.) til hovbønderne i Nr. Bork for 18.000 rdl. De bortsolgte kirken og det hovningsfrie gods og fik 1761 skøde på G. og gods (33 og 95 tdr. hartk., iberegnet Nørkærgd. m. 20 tdr. hartk.) for 8900 rdl., udstykkede gden og solgte 1/6 af G. (hpcl.) m. Nørkærgd. og 7 huse (i alt 10 1/2 tdr. hartk.) for 850 rdl. til Didrik Meiner (sen. birkedommer), som efter en yderligere udstykning solgte den til Niels Hansen til Lønborggd., til hvilken G. hørte, til N. Jermiin 1796 solgte den til Kristen Pedersen Muff. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Palle Fløe og O. Nielsen i JySam!. VII. 1878–79. 22–30.

Jomfru Edel Kaas skrives 1589 til Magård.

Skove: Nørre Bork plantage, anl. 1900, 125 ha, hvoraf tilplantet 115 ha. Plantagen, der står på meget tarvelig jordbund, tilh. et aktieselskab.

I so. nævnes tidl. en gd. Hede (1610 Hie).

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so.; en lille boplads fra yngre stenalder kendes fra Nr. Bork.

Nr. Bork so. var et eget pastorat, indtil det 1631 blev anneks til Sdr. Bork efter andragende fra præsten her »siden den store Vandflod overgik«.

I Nr. B. so. fødtes ca. 1625 godsejeren og landsdommeren Jens Lassen, 1626 videnskabsmanden Ole Borch, 1842 politikeren Ingvard Jensen.

Litt.: Vider. II. 546–55.