Nyord sogn

(N. kom.) består af øen Nyord med tilsluttede holme og den 2 ha store Ægholm mod nø. Øen er omgivet af flade grunde og skilles fra Ulvshale på Møn ved det smalle, dybe Ulvshale løb. Af den 510 ha store ø udgør istidslandskabet kun 120 ha og har form af en trekant. Overfladen af dette hæver sig til 15 m og sænker sig jævnt til alle sider under dannelse af lave klinter. Hvor istidslandskabet hører op mod ø., fortsætter landet sig i et udstrakt, lavtliggende marint forland, der henligger som græsningsland, og hvis laveste dele er udsat for vinterens oversvømmelser. Grænsen ml. land og hav er her ganske jævn og ændres stadig, således at en række holme ved n.kysten (Ebbenæs holm, Pommelsholm, Krageholm og Bredeholm) efterhånden praktisk talt er vokset sammen med N. En lille granplantning ø.f. kirkegården er øens eneste træbevoksning. Kysten er mod v. på sine steder bevokset med tjørn. En vej fører fra N. by tværs over engene til Ulvshale løb, hvorover der er færgeforbindelse til Møn; der er også bådforbindelse til Jungshoved.

Areal i alt 1950: 510 ha. Befolkning 7/11 1950: 195 indb. fordelt på 84 husstande. (1801:177, 1850: 283, 1901: 365, 1930: 221). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 90 levede af landbrug m.v., 22 af håndværk og industri, 14 af handel og omsætning, 35 af transportvirksomhed, 3 af administration og liberale erhverv og 48 af aldersrente, formue, pension olgn.

I sognet byen: Nyord (*1231 Nyorth, Pont.Atlas.: Nyejordsøe, af beboerne, Norboerne, kaldt Nore; u. 1820) m. kirke, præstegd., forsamlingshus, andelsmejeri, andelskølehus (anl. 1953), bådehavn (anl. 1885, udv. 1898, indtil 2,7 m dyb), m. daglig forbindelse til Stege, og telegrafeksp.

N. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Stege landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 176. lægd og har sessionssted i Stege.

Kirken, der indviedes 16/12 1846, er opf. af tømrermester Otto Michael Glahn. Den er ottekantet, m. spir, men uden kor, m. Frederiksberg kirke som forbillede. Murene er af gule sten m. glatpudset sokkel og falset gesims, og på hvert hjørne er der en støttepille. Indgang i v. m. spidsbuet spejl, hvori Chr. VIII.s og Caroline Amalies kronede navnetræk samt årst. 1846, i hver af de andre sider et spidsbuet vindue m. støbejernsramme. Det indre har stukloft, noget ændret 1889, da tagværket, der er teglhængt, fornyedes. Spiret fornyedes anden gang 1924. Ved indgangsdøren er afskilret et lavt forrum m. bindingsværksvægge. – Altertavlen, over et alterbord af brædder, er et gipsrelief efter Thorvaldsens Kristus i Emaus. s. 373 Døbefonten er af cement m. glat messingfad. Prædikestolen har fem glatte felter, og stoleværket er enkle bænke. To litografier, Chr. VIII. og hans dronning, hænger over indgangen. Skibsmodel 1808 (H. Henningsen. Kirkeskibe. 74). Lysekrone 1921, skænket af Chr. X, otte samtidige lampetter skænket af private. Klokke uden indskr. i jernstabel v. kirken.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 1027 f.

På kgd. (ca. 1 km nø.f. kirken) er 1900 opstillet en mindesten for 8 eng. søfolk, der omkom under stormfloden nov. 1872 og er begr. her.

På pladsen, hvor kirken opførtes 1846, lå der en stensætning af kamp, kaldet »Kaplen«, der måske var en rest af et katolsk kapel, om hvilket der ellers intet vides.

Nyord er vistnok først forholdsvis sent blevet regelmæssig bebygget og de ofte på øen forekommende fornavne som Jan, Gert og Bo kunne lede tanken hen på holl. indvandring, hvorom dog intet sikkert foreligger. Allr. i 1500t. var der lodser på øen, men næppe endnu agerdyrkning. I nyere tid hørte øen til Jungshoved len og fra 1660 til Jungshoved amt (se s. 36). Fra 1665 ejedes den af Chrf. Parsberg, fra 1671 af kronen, en tid af prins Jørgen († 1708). Da regeringen ved auktion 1769 solgte det mønske gods, købte øens 20 gårdmænd den tillige m. konge- og kirketiende (55 tdr. hartk.) for 3903 rdl. Det vigtigste erhverv for »Norboerne« (som de kalder sig), der ligesom beboerne af flere andre afsidesliggende små da. øer længe bevarede et eget præg, er, ved siden af landbrug, skibsfart og lodseri. I dec. 1808 under krigen m. Sverige strandede ved Nyord en sv. galease, Christina Maria (model ophængt i kirken, se ovf.), hvis mandskab for ikke at falde i krigsfangenskab forlod skibet, som Nyords lodser bemægtigede sig; det ved salget af skib og ladning indkomne beløb deltes derefter lige ml. lodserne og kongen, men Fr. VI skænkede ved reskr. af 9/6 1809 sin del af salgssummen til lodsernes understøttelsesfond.

Bebyggelsen på N., der består af ca. 20 gårde og huse, ligger ved s.kysten tæt sammenbygget på et terræn, der skråner ned mod stranden. Gårdene, der alle er opf. i bindingsværk, kan opdeles i 3 grupper, nordøstligst den ældste del, der stammer fra før 1800, nordvestligst den yngste, hvis gårde næsten alle er opf. kort efter en brand 1845, og sydligst en samling s. 374 ældre gårde, der er en del ombygget. Fælles for alle gårde er det ringe jordtilliggende, kun ca. 10 tdr. land til hver gård, men foruden ved landbrug ernærede man sig også tidl. ved lodseri, hvortil alle havde ret.

Litt.: Holger Rasmussen og H. H. Engquist i NationalmusA. 1945. 35.

På Nyord er der ingen oldtidsmindesmærker og vides heller ikke at have været sådanne. – Langs stranden ved Vesternæs er der fundet flintsager, antagelig fra ertebøllekulturen.

N. hørte indtil 1844 under Stege, 1844–46 under Stege landsogn.

Genforeningssten rejst ved præstegårdshaven 1922.

På Nyord fødtes 1879 politidirektør Hakon Jørgensen.

Litt.: D. Smith. Øen Nyords Kirkes Indvielse 16/12 1846. 1847. KirkehistSaml. 4. Rk. II. 1891–93. 308–10; 5. Rk. I. 1901–03. 247–51. F. Bojsen. Af Møens Historie. III. 1917. 87–90; IX. 1926. 92. Achton Friis. DØ. II. 1927. 431–49. K.-A. Thureholm. Gennem »Havelaagen« besøger man Tilfredshedens Ø. 1949.