Pjedsted sogn

(P. kom.) omgives af Elbo hrd. (Bredstrup so.), Brusk hrd. (Herslev so.) samt Smidstrup og Gauerslund so. Det ret jævne, lermuldede terræn gennemskæres mod ø. af flere dalkløfter, bl.a. Mølleå på skellet til Herslev og Skærup å på grænsen til Gauerslund so., der alle munder i den store, markante Elbodals tunneldal, i hvilken Spangå (1579 Bredstrup Spang Aa) danner grænse til Elbo hrd. Her ligger Spangskov på det sted, hvor dalen krydses af hovedvej A 18 (Snoghøj-Vejle). Gennem so., længst i ø., går også den østjy. længdebane (Pjedsted stat.).

Areal i alt 1960: 1052 ha. Befolkning 26/9 1960: 560 indb. fordelt på 157 husstande (1801: 326, 1850: 455, 1901: 491, 1930: 589, 1955: 574). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 187 levede af landbr. m.v., 167 af håndv. og industri, 31 af handel og omsætning i øvrigt, 74 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed, 51 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Pjedsted (o. 1330 Petæsteth, 1417 Peestet; u. 1774–75) m. kirke, præstegd. og missionshus (opf. 1898); Pjedsted stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 203 indb. fordelt på 58 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 7 levede af landbr. m.v., 88 af håndv. og industri, 18 af handel og omsætning i øvrigt, 60 af transportvirksomhed, 2 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 16 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. forsamlingshus m. afholdsrestauration, filial af Fredericia Bys og Omegns Sparekasse, andelsmejeriet »Elbodal« (opret. 1892 i Pjedsted Spang, 1912 flyttet til stationsbyen), korntørrings- og afsvampningsanstalt, jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Østerskov; Pjedsted Spang; Surkær (1524 Swrker). – Gårde: Pjedstedgd. (23,7 tdr. hartk., 144 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 1000, grv. 399); Dorthealund (12,6 tdr. hartk., 66 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 395, grv. 176); Fruetofte (12,5 tdr. hartk., 62 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 380, grv. 168); Ballegd.; Gammeleje; Søndervang; Skovbølling (1578 Schofbølling); Thomasminde; Gammelby vandmølle (1578 Gammelby Mølle), ude af drift. Filial af vejmaterialefabrikken Colas lidt v.f. hovedvejen.

P. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti (Haderslev stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gauerslund so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 467. lægd og har sessionssted i Fredericia.

Kirken består af romansk kor og skib m. sen. tilbygget udv. mod v. og tårn mod s. De romanske bygningsdele er af rå kamp på tilhuggen sokkel (m. skråkant); granitkvadre er desuden anv. i hjørner, døre og vinduer. Opr. vinduer er bev. i ø.gavlen (genåbnet), korets n.side (tilmuret) og skibets n.side (2 genåbnede). Et »spedalskvindue« i korets s.side er kun kendeligt indvendig. N.døren er tilmuret og omtr. udslettet, den firkantede s.dør er udv. i ny tid. Korbuen er bev.; kor og skib har fladt loft. V.forlængelsen, m. krydshvælving og spidsbue ind til skibets ældre del, er en senmiddelald. tilføjelse af munkesten; i v.gavlen en høj, spidsbuet blænding. Fra sa. periode og af sa. materiale er det foran den gl. s.dør placerede tårn, hvis hvælvede underrum altid har tjent som våbenhus. Tårnet har gavle mod s. og n. og i s.siden en rigt profileret, spidsbuet dør. I den meget tykke mur ind til skibet (tårnet er bygget uden på skibets s.-mur) findes en nu tillukket vindeltrappe. Den hvidkalkede kirke er tækket m. bly og cementtagsten. s. 1178 I et vindue mod s. er 1926 indsat et kulørt glasvindue (til minde om Imm. Ankjær, 1902–25), og skibets tre n.vinduer har glasmalerier (opstandelsen og kristelige symboler), udf. af J. Th. Skovgaard 1946. – Udsk. alterbordspanel fra o. 1600 (som i Smidstrup). Et relikviegemme fra alterbordet er i Nationalmuseet. Sengotisk fløjaltertavle fra o. 1500 m. smukt skåret krucifiksgruppe i midtfeltet og apostelfigurer i fløjene (rest. og nymalet 1922). Anselige alterstager fra o. 1625. Romansk granitdøbefont m. arkaderække på kummen (Mackeprang. D. 307). Lille, udbuklet messingdåbsfad fra 1600t. Prædikestol af egetræ fra 1871; den gl., fra 1536, en af landets ældste, er nu i Nationalmuseet (se Tegn. af ældre nordisk Arkit., 1. Saml. 4. Rk. Pl. 14, hvor tillige er afbildet en jernbeslået, middelald. egetræsdør, som indtil den nyeste tid har siddet i skibets s.dør – nu opstillet i våbenhuset). Stolestaderne er fornyet 1920. I kirkens v.ende et pulpitur m. et 1912 skænket orgel på 5 stemmer (Frobenius & Co.). Lille, jernbunden pengeblok ved indgangen. På v.væggen mindetavle over en i treårskrigen falden soldat. Klokken er støbt af Johan Barthold Holtzmann 1751. Om den tidl. klokke se Pont.Atlas. V. 969. Om runesten i kirken se ndf. På kgd., der hegnes af gl. kampestensdige, er opført et ligkapel.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden og kvægopdrætteren H. Fr. Hansen, † 1897.

En hovedgd. i Pjedsted tilhørte slægten Glambek: 1417 Peder Nielsen, 1462 sønnen Niels Pedersen, (hvis søn Tord Glambek endnu 1537 ejede gods i P.), 1488 dennes brorsøn Peder Christensen Glambek og 1490–92 broderen Niels Christensen Glambek; deres slægtning Mads Raale mageskiftede 1583 gden til kronen.

En anden gd. i P. beboede Hans Brun 1578; 1579 mageskiftede han sit gods i P. til kronen (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 15–17).

Den nuv. Pjedstedgd. hed tidl. Møllersminde og ejedes indtil 1935 af H. P. Nielsen, hvis slægt havde ejet den siden 1864. Den købtes da af den nuv. ejer, eksportør J. Sørensen, der ved tilkøb af jord stærkt har forøget dens areal.

Hovedbygningen er en nyere, grundmuret, hvidkalket bygn. m. sortglaseret tegltag.

En genforeningssten, tillige mindesten for skolens 200 års jubilæum, er rejst 31/3 1921 i et fraskilt hjørne af den gl. skolehave.

Man har tidl. ment at kunne udpege Pladsen for to Hovedgaarde, den ene i Dalen ved Kirken, den anden i Surkær. Der er dog ikke nu synl. Spor.

Pjedsted skal tidl. have ligget ved Gammelby (1578 Gammelby), der lå ved Gammelby Løkke n.f. Gammelby Mølle. Balle (1683 Balle) og Skovbølling skal have været dele af byen. I so. nævnes tidl. Villumsgård (*1462 Willomszgaardtt).

Skove: Spangskov og Brandbjerg skov er begge opdelt i parceller, der tilhører so.s gde, således hører en pcl., 20 ha, i Brandbjerg skov under Pjedstedgård (ejer: propr. Johan Sørensen). Andre gde har mindre parceller på fra 5 til 10 ha, således Ballegård, Møllersminde, Fruetoft, Thomasminde, Dorthealund og Gammeleje.

Fredede oldtidsminder: To ret store høje, Høghøj lige s.f. byen og Loddenhøj sydl. i so. – Sløjfet el. ødelagt: To stengrave og 10 høje; lige uden for præstegd. lå de to Skadeshøje, og efter en ældre beretning skal der ved Bredstrup Spang have ligget en meget anselig runddysse med en vældig dæksten.

En runesten blev 1857 udtaget af kirkens tårnmur; den er nu i Nationalmuseet; indskr. lyder: Laj ristede. Et låg til en egekiste, nu også i Nationalmuseet, har runeindskr.: Gunne Smed gjorde mig. Selve kisten, der stod i kirken, er nu gået tabt (DRun. 62–63).

Præsten Bernt Falenkamp († 1658) og hans formand skal have haft so.s kirketiende i fæste som erstatning for gæsteri, da præstegd. lå ved alfarvej.

P. so. havde indtil 1883 Gårslev til anneks og var derefter et eget sognekald indtil 1925, da det blev anneks til Bredstrup so.

Litt.: J. J. Ravn. Gaardene i Pjedsted, AarbVejle. 1916. 127–34.