Roager sogn

omgives af Hviding, Rejsby, Vodder og Spandet so. samt af Ribe a. (Seem so. og Ribe Domkirkes landso. samt V. Vedsted so., Ribe hrd.). Roager so. er et bakkeølandskab m. ret svagt relief; største højde er 32 m og ligger i sø., medens et andet højdepunkt n.f. Kirkeby bæk når 28 m; i øvrigt ligger normalhøjderne ml. 10 og 20 m. Sognet gennemskæres i retningen ø.-v. af tre åførende lavninger, mod s. langs so.s grænse Nørrebæk, i midten Kirkeby bæk, og mod n. Vesterbæk; de to førstn. fører til Rejsby å, medens Vesterbæk som selvstændigt vandløb udmunder i Vadehavet s. 555 ved Råhede sluse. Trods ringe højdedifference ml. dalene og de omliggende, flade gestkupler, normalt kun 1–2 m, er der stor forskel på dalbundene og det omliggende, lidt højere land, fordi vandøkonomien er forskellig. Dalbundenes jordbund har et større el. mindre tilskud af organisk stof og er nærmest kærjorder, medens det lidt højere liggende niveau er en sandet, bølget bakkeøflade; underlaget er ofte sandet el. gruset, hist og her m. aldannelse. For nogle årtier siden var flere ydre områder i so. lyngklædte, men disse arealer er indtaget til dyrkning, og so. er nu næsten hedeløst og næsten skovløst. Bebyggelsen ligger navnlig langs en n.-s.gående zone i so.s midtlinie. Landsbyerne er ret åbne m. en enligt liggende kirke i so.s centrum; i so.s ydre dele er der et antal nye brug; den tidl. amtsbane Arnum-Skærbæk er nedlagt, en gl. vejlinie fører mod Ribe.

Areal i alt 1960: 2607 ha. Befolkning 26/9 1960: 741 indb. fordelt på 203 husstande (1860: 563, 1910: 621, 1921: 555, 1930: 642 og 1955: 725). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 474 levede af landbr. m.v., 106 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning i øvrigt, 29 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 61 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Roager (1291 Rotakær, Rothakær; u. 1776) og den dermed sammenvoksede Kirkeby (1542 Kerckebwy, -bw; u. 1776, skoven og heden 1769) m. kirke, præstegd. (opf. 1937), centralskole (opf. 1954, arkt. Skodborg), bibl. (i skolen; opret. 1934; 1750 bd.), forsamlingshus (opf. 1905, omb. 1954), kro, filialer af Sydjysk Landmandsbank, Ribe, og Skærbæk Bank, mølleri (mekanisk drift), s. 556 posteksp. og telf.central; Ø. Åbølling (*1294 Obeling, 1479 Obling; u. 1779–80, hede og fælled 1785); Vesterbæk (1291 Wæstærbæch; u. 1782). – Saml. af gde og hse: L. Roager; Vodderbro. – Gårde: Riberhusgd., tilh. jordlovsudvalget; Ravnholt; Skovsminde; Nørregd.

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribestift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hviding so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 156. lægd og har sessionssted i Ribe.

Kirken (1517 viet Skt. Povl) består af skib og kor m. apsis fra romansk tid og tre sengotiske tilføjelser: våbenhus og sakristi mod n. samt tårn mod v. De opr. bygningsafsnit, blandt hvilke apsis dog er totalt omb. 1913, er over en hulkantsokkel af granit opført af rhinsk tuf iblandet lidt granitkvadre og munkesten og knytter sig arkitektonisk til gruppen omkr. Ribe domkirke. Apsis, hvis udformning er en gentagelse af den opr., deles af halvsøjler m. terningkapitæler i 5 rundbuede felter, som hver omslutter en lidt mindre blænding m. tvillingrundbue (jf. Farup og Jernved i Ribe a. IX. 1035, 1042). Kor og skib har façadeblændinger m. trappe- og rundbuefrise, bedst bev. på n.siden. Af de opr. vinduer er kun to nogenlunde bev., et i korets og et i skibets n.side. Sidstn. sted er indsat et senromansk glasmaleri forestillende bispen Skt. Wilehadus. Billedet, som er sammensat af to forsk., synes at hidrøre fra slutn. af 1200t. (Aa. Roussell. Die Glasmalereien des Mittelalters in Dänemark, i Corpus Vitrearum Medii Aevi Skandinaviæ. 1964. 293f.). En lille, rundbuet præstedør i korets s.side er tilmuret ligesom skibets rundbuede døre, hvoraf den sdr. er stærkt ødelagt. Den store korbue, m. spinkle kragbånd (rundstav), er bev. tillige med en sidealterniche mod n. En tilsvarende s.f. korbuen er ødelagt af opgangen til prædikestolen. Apsis har halvkuppelhvælv, i koret er indbygget en sengotisk krydshvælving, mens skibet har bjælkeloft m. de opr. bjælker i behold. Tårnet, af Tørninglentype m. pyramidespir over 4 blændingsprydede spidsgavle, er som de øvr. tilbygninger af munkesten. Tårnrummet, m. fladt loft, er 1878 indr. til våbenhus, mens det egl. våbenhus, hvori en (fornyet) kamin, er reduceret til materialhus. Sakristiet, m. samtidig krydshvælving, har en til tårnets svarende blændingsgavl; i midtblændingen er indmuret et lille teglstensrelief (Kristushoved). I v.muren en piscina. Siden restaureringen 1913 (arkt. Eggeling) står apsis, kor og sakristi i blank mur, resten hvidkalket. Hele kirken, endog apsiden, har bev. sine opr. egetagværker og er for største parten tækket m. bly. I kor og våbenhus findes sparsomme, kalkmalede dekorationer fra sengotisk tid, og udvendig på kirkens n.side er fundet spor af en bemaling. – Alterbord af tuf fra 1913; i det tidl. alter skal der være fundet relikvier af Skt. Andreas. På alteret er 1942 opstillet et krucifiks fra 1878, skåret af Jes Lind. En altertavle fra 1796, m. maleri af korsfæstelsen, står nu i tårnrummet. I kirken findes 25 figurer fra mindst tre forsk. middelald. altertavler. To apostelfigurer, Paulus og Johannes, er fra o. 1425, de øvr. fra århundredets slutning. 12 små nødhjælperfigurer, som nu er opstillet på fontehimmelen, hører mul. sa. m. 7 apostelfigurer, der ligesom 3 større apostle og to englefigurer er anbragt på skibets vægge. Rig, sengotisk alterkalk fra o. 1500 m. graverede stavværksornamenter samt en fremstilling af Skt. Povl. Af de to sæt alterstager er det ene fra 1639, det andet omtr. samtidigt hermed. En sengotisk messeklokke hænger nu i klokkerummet. Alterskranke af fyrretræ fra 1751. Romansk granitdøbefont af arkadetype (Mackeprang.D. 306ff.). Dåbsfad af messing, mul. fra 1751. Fontehimmelen er gjort 1685 af billedsnider Willum Steensen, hvis staffering fra 1686 nu er genfremstillet. Prædikestol og lydhimmel fra 1607, af Tønder-type, m. naivt skårne relieffer (fødselen, dåben, den korsfæstede, opstandelsen og himmelfarten); stafferingen, fra 1700t., er genfremdraget 1947 (af P. Kr. Andersen). Lukkede stolestader fra 1600t. el. 1700t. Mod v. et pulpitur m. et orgel fra 1878 (7 stemmer, 1 manual + pedal). Ml. koret og sakristiet sidder en dør fra 1700t. m. maleri af Moses. En middelald. egetræsdør er indsat i triumfgavlen. Unggotisk klokke uden indskr. På våbenhusloftet en ligbåre fra 1600t. Som tærskelsten i tårnet ligger en gravsten over sgpr. Søren Skive († 1675). I tårnet findes desuden en gravsten over sgpr. Christian Schmidt († 1767) m. sine to hustruer.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 243–58.

På kgd. er bl.a. begr. gdr. Søren Andersen fra Ø. Åbølling, faldet ved Brøns 22/1 1849 (mindesmærke).

Vesterbæk, tidl. adelsgd. 1398–1403 nævnes Lave Laurendsen (Skram) til V.; 1430 tilhørte gden Eggert Christensen Frille, 1438 Jes el. Jens Ulf; 1443 skødede Jes Petersen sin »broder« s. 557 Peter Clausen alt sit mødr. gods i V.; 1451 nævnes Detlef Henriksen i V.; 1487–94 Thomas Petersen Ulf, der arvede efter sin »aldefader« Jes Ulf. Vesterbæk har været delt, idet fru Karen Hartigs 1512 sa. m. Emmik Hartig overdrog til hr. Peder Lønne afgiften af sin trediedel af det gods i V., som fru Ide, Thomas Petersen Ulfs enke, datter af Jens Mortensen Seefeld af Refsnæs, boede på, hvilken afgift Knud Stygge hidtil havde haft. S.å. fik fru Ides søn Peder Thomsen Ulf gden; 1533–46 har hans broder Jes Ulf den, derefter hans enke Anna Stygge Thomasdatter, der sen. blev g. m. Niels Juul til Kongstedlund. 1587 bevidnes, at en sjettedel af V. ejes af Ludvig Nielsen Rosenkrantz på Høgsbrogård, og at hans hustru årl. herfor betalte 1 gylden. Niels Juul, der nævnes endnu 1604, havde en foged Anders Hansen i V. Nogle år havde Didrik Høk til Avnbølgård V. i pant, derefter må den være kommet i Christoffer Rosenkrantz’ besiddelse, idet godset 1613 af hans kreditorer solgtes til statholder Gert Rantzau for 7200 rdl. Godset kom herved under Lindeved og henlagdes under Høgsbro fogderi. Om sen. ejere se under Høgsbrogård (s. 548). Under Vesterbæk hørte skoven Stavedskov (se s. 571).

Nørregården i Ø. Åbølling var opr. en 2 1/2 ottings haderslevsk selvejergd., hvortil hørte noget kirkejord. Den ejedes ca. 1750 af sognefoged Claus Paulsen, hvis enke Mette giftede sig m. sen. sognefoged Willatz Jepsen. Svigersønnen Jes Jespersen overtog gden 1787, derefter Peter Jensen 1802, sønnen Jens Schack Petersen 1826, Simon Thomsen 1836, Antonius Petersen 1854, Peter Andersen Petersen 1872 efter auktion, Jes Petersen Mærsk 1897, Anton og Carl Anthonius 1926, sidstn. eneejer fra 1933.

Den tidl. domæne i Ø. Åbølling var opr. 2 halve haderslevske selvejergde, der blev sammenstykket af Peter Hansen i beg. af 1800t.; derefter fra 1855 Jens Hansen Truelsen, 1856 Christian Hansen Thoesen, 1857 Hans Simonsen Tange, 1884 cikoriefabr. Erik Jürgensen Raben fra Tanderup, 1896 pastor Jørgensens berygtede bank i Skærbæk, 1900 prøjsisk domæne. 1923 brændte stuehuset, 1928 udstykkedes 49 ha til 4 husmandsbrug, og 1941 solgte jordlovsudvalget stamparcellen på 57 ha af den opr. 106 ha store ejd. til Laurids Mauritsen.

Fra præstegården er der 1955 udstykket 39 ha i to husmandsbrug og 6 tillægsparceller.

Til Haderslevhus lå der 1599 42 ottinger, til Løgumkloster 2, til Riberhus 1 1/2, og til kapitlet i Ribe 12. Desuden 2 til Fovslet i Ødis so. Denne gd. blev 9/1 1584 skødet til kongen, men de 2 ottinger nævnes ikke i skødet. Adelen havde 12 ottinger i so. Antallet af tiendeydere var 31. Allr. 1537–38 lå 2 ejendomme i Roager til Riberhus. Domkapitlet havde 1530 4 ejendomme i Roager by, 1 af gdene udgjorde et præbende for sig. Ærkedegn Claus Christiernsen Frille havde 1454 til kapitlet bl.a. testamenteret gods i V. Vedsted og i Roager, købt af fru Catharina Mattisdatter for 100 mk. lybsk, som indbragte 1/2 læst korn. 1664 havde grev Schack 1 kvartgd. i Roager og 1 forbedelse i Kirkeby. Disse var erhvervet ved skøde af 5/9 1661 og 3/3 1663. Ribe domkirke havde 1 gd. i Kirkeby, og i denne by og i Roager var der 2 kannikegde, som var tillagt dr. L. Pouch i Ribe. I Ø. Åbølling havde kapitlet 1 gd. Niels J. Seerup ved Ribe domkirke havde 1 gd. i Roager. I matr. af 1688 var der 2 gde i Kirkeby og i Roager, som var udlagt til ryttergods. 1 gd. i Kirkeby tilhørte mag. Jørgen Fog i Ribe, og 1 gd. i Roager var delt ml. Ribe a. og Ribe domkirke. Sognepræsten ved Ribe domkirke havde 1 gd. i Ø. Åbølling, Schackenborg 1 gd. i Roager, 1 hus i Kirkeby. I den gl. matr. var disse ejendomme ansat til 33–1–1–2 tdr. hartk., i den nye til 33–2–3–2 tdr. hartk. 1787 var der 4 kongerigske gde og 1 hus i Roager, 2 gde og 1 hus i Kirkeby, 1 gd. i Ø. Åbølling. 1860 var der 1 kongerigsk gd. og 2 huse i Kirkeby, 4 gde og 5 huse i Roager og 1 gd. i Ø. Åbølling. Hertil kom 1 ml. i Roager. På disse boede 82 pers. af so.s 563 el. 14,6 %. De schackenborgske ejendomme hørte indtil 1812 under Lustrup birk, derefter under Riberhus birk, hvortil de øvr. kongerigske undersåtter var tingpligtige fra 1735.

Det vides ikke, hvorledes de 2 løgumklosterske ottinger, som udgjorde 1 halvgd. i Kirkeby, er kommet til klostret. De hørte under Løgumkloster a.s fogderi Skærbæk, men var tingpligtige til Hviding hrd.

Niels Ludvigsen Rosenkrantz til Høgsbro havde allr. 1543 1 trediedelsgd. i Kirkeby og 1 ejd. i Roager. Claus Sehested til Spandetgd. fik 1547 skøde på en del gods, der havde tilhørt Ribe Skt. Hans kloster, bl.a. 2 gde i Roager og 1 i Ø. Åbølling. 1651 havde Chr. Rantzau til Lindeved, hvorunder Høgsbrogd., Vesterbæk og Spandetgd. nu hørte, 6 1/2 gde og 4 gadehuse i so. 1726 lå der til Lindeved 3 ejendomme i Roager, 8 i Vesterbæk og 4 i Kirkeby, hvortil kom Stavedskov, måske kun en skov. I Ø. Åbølling var der 2 større og 1 mindre ejendom under Lindeved. 1782 var der herunder 1 frikøbt sted, 1 fæstegd., 1 kåd og 1 inderst i Roager, 1 frikøbt sted, 2 fæstegde og 1 kåd m. kro i Kirkeby, det sa. antal i Ø. Åbølling, og i Vesterbæk 1 frikøbt gd., 5 fæstegde, 1 kro, 1 sted og 3 inderster. Ejendommene under Lindeved var tingpligtige under Hviding hrd. Efter at kongen havde købt godset, blev de 1796 lagt under Haderslev amt.

1542 var der 5 ejendomme – og 1 kirkejord – i Roager, 2 i Kirkeby og 4 i Ø. Åbølling, som hørte under Tørning len. O. 1710 lå flg. krongods i Roager so. under Haderslev a.: i Roager 2 helgde, 4 halvgde, 1 tofemtedelsgd. og 3 trefemtedelsgde samt 2 toftefolk og 2 landbol. 4 af gdene var selvejergde, 6 fæstegde. I Kirkeby var der 2 halvgde og 2 kvartgde, 2 var selvejergde, 2 fæstegde. Hertil kom 1 toftemand. I Ø. Åbølling var der 4 helgde og 2 halvgde, de 4 var selvejergde, de 2 fæstegde. Disse ejendomme var ansat til 6 65/144 plov.

Det slesvigske gods i Roager so. var o. 1825 ansat til 1218 skattetdr., nemlig det løgumklosterske 35, Kirkeby i øvrigt 268, Ø. Åbølling 472, Roager 290, Vesterbæk 125 og Stavedskov 28. Kreaturholdet var: 60 okser, 183 malkekøer, 179 ungkreaturer, 104 heste, 251 får, 43 svin og s. 559 24 bistader. Udsæden var: 74 tdr. rug, 131 tdr. havre, 95 tdr. byg og 19 tdr. boghvede (v. Rosen).

Indtil 1834 var Hviding hrd.s tingsted i Brøns, men 22/8 s.å. godkendte kongen, at det skulle flyttes til Kirkeby. Der var truffet aftale med kroenken i denne by om, at der skulle opføres et tinghus på 6 fag. 1854 blev tingstedet flyttet til Toftlund.

I Kirkebys kro samledes »oldermandsting«: Hviding hrd.s sognefogeder og sandemænd m. herredsfogeden, hvert år i fastetiden, sidste gang 1865.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 102 da., 1 ty.; 1884: 57 da., 11 ty.; 1912: 86 da., 23 ty., 1 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 433 da., 18 ty. (tilrejsende 115 da, 18 ty). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 201 da., 0 ty., 5 S.; 11/4 1924: 173 da., 0 ty., 10 S.; 2/12 1926: 227 da., 0 ty., 5 S.; 24/4 1929: 212 da., 2 ty., 16 S.; 16/11 1932: 199 da., 0 ty., 24 S.; 22/10 1935: 201 da., 1 ty., 49 S.; 3/4 1939: 297 da., 0 ty.; 28/10 1947: 301 da., 0 ty.; 5/9 1950: 299 da., 0 ty.; 22/9 1953: 291 da., 0 ty.; 14/5 1957: 309 da., 0 ty.; 15/11 1960: 333 da., 0 ty.; 22/9 1964: 353 da., 0 ty.

Ved grundgravning til den ny præstegd. i Roager fandtes 1938 i den gl. ca. 1918 nedrevne præstegårds stuehus en lerpotte m. 138 mønter, hvoraf 20 da. fra Chr. IV til Fr. III, de yngste fra 1666. Pengesummen, hvis samlede pålydende var 122 7/8 daler, har antagelig tilhørt sognepræsten Søren Jensen Skive, der sad i embede her 1639–75.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1939. 181–83.

Skove: Kun ubetydeligt plantageareal, men egnen har tidl. haft mere skov, således fandtes endnu 1848 en betydelig egeskov mod nv. 1800 var skoven vel på ca. 300 tdr. land, 1850 på ca. 200 tdr. land. Den skal være ødelagt af bl.a. en skomager, der uden ejernes tilladelse af barkede de på roden stående træer for at anvende barken i et lille garveri. Endv. skal gårdmændene i Roager have anv. betydelige brændemængder til maltfremstilling.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so. og vides kun at have været én nu sløjfet høj, nø.f. Ø. Åbølling. – N.f. byen er fundet et par mindre bopladser fra gudenåkulturen. Der er fundet mange spor af ældre jernalderbebyggelse i so.: nv.f. Roager er der fundet udstrakte bopladslag fra keltisk jernalder; en anden boplads er fundet i Vesterbæk. Urnegravspladser fra ældre romersk jernalder kendes fra Rødekro og Vesterbæk.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Vodder so. Roager amtsforstanderskab. Ved indførelsen af den prøjsiske administration deltes so. i kommunerne Ø. Åbølling (m. Kirkeby) og Roager (m. Vesterbæk); 1876 sammensluttedes de til én kommune.

Personregisterdistr.: Til 1898 Rejsby, derefter eget personregisterdistr.

Litt.: Præste-Indberetning fra ca. 1765, SdjyAarb. 1913. 83 ff. Om udskiftningen af Roager by se SdjyM. I. 154 ff.