Rye sogn

(R. kom.) omgives af Hjelmslev hrd. (Dover so.), Voer hrd. (hvortil Mossø danner skel), Sdr. Vissing so., Vrads hrd. (Them so.) samt Gjern hrd. (Linå og Alling so.). Skellet til Gjern hrd. dannes af Julsø m. Rosvig (560 ha), Gudenå og Birksø, mens Rye Møllesø på et stykke skiller so. fra Hjelmslev hrd., hvortil også Vessø (60 ha) danner grænse. I so. ligger yderligere Gudensø (1200t. Guthnesse), der sa. m. Rye Møllesø har et areal på ca. 175 ha. Fra Vrads so. er Rye skilt ved Salten Langsø, Salten å og Gudenå, der forbinder alle de nævnte søer m. undt. af Vessø. Det overordentlig bakkede so. frembyder et af Danmarks mest yndede og afvekslende terræner, som i særl. grad udmærker sig ved de store højdekontraster, og trods de udstrakte skove (som Rye Nørreskov og Sønderskov) åbner der sig en rigdom af udsigter, snart til den ene side og snart til den anden side. Berømtest af alle punkter er det 147,2 m høje Himmelbjerget (trig.stat.), der yderligere krones af et højt udsigtstårn, og som er et af landets berømteste turistvalfartssteder. Højere end Himmelbjerget er det ca. 1/2 km sydligere liggende plateau omkr. Himmelbjerggården (højeste punkt 157,2 m). Fra dette »restplateau« stråler der et væld af skovbevoksede stejlkløfter ned mod den kun 21 m o.h. s. 598 liggende Julsø, hist og her afbrudt af jævnere afsatser (terrasser), vidnesbyrd om div. vandstandsniveauer i isafsmeltningstiden. Det forgrenede net af kløfter har skabt flere mere el. mindre isolerede toppe som Storeknøs (126 m), Lilleknøs (117,5 m), Åsen (146 m) og Hindbærkol (134 m). Trods det opsplittede terræn anes konturerne af en højderyg (en israndslinie), der fra Himmelbjerget strækker sig mod ssv. ind i Rye Sønderskov, hvor flere ikkebenævnte punkter når endnu højere (162 m, 159 m og 157 m), for at slutte i s.kanten af skoven m. Ørnekol (138 m). Herfra falder terrænet brat af mod den brede, sandede Salten dals terrasse, hvorhenover via Rye en af Danmarks ældste, stadigt benyttede vejlinier fører, m. afgrening til det flade næs m. ruinerne af Øm kloster ml. Gudensø og Mossø.

Areal i alt 1960: 5531 ha. Befolkning 26/9 1960: 1297 indb. fordelt på 375 husstande (1801: 669, 1850: 925, 1901: 1317, 1930: 1230, 1955: 1417). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 482 levede af landbr. m.v., 366 af håndv. og industri, 58 af handel og omsætning i øvrigt, 43 af transportvirksomhed, 94 af administration og liberale erhverv, 32 af anden erhvervsvirksomhed og 204 af formue, rente, understøttelse olgn.; 18 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Rye (Gammel R., o. 1400 Rythe, 1486 Ryde; u. 1791) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 457 indb. fordelt på 147 husstande (1930: 323, 1955: 464); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 64 levede af landbr. m.v., 187 af håndv. og industri, 37 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 84 af rente, formue, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1863), centralskole (opf. 1947), bibl. (i skolen; opret. 1933; 5400 bd.), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1936), Rye Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1876; 31/3 1962 var indskuddene 758.000 kr., reserverne 69.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1908), ml., kro, fjerkræslagteri, planteskolen Kildehus og telf.central (Gl. Rye); Emborg (*1561 Emsborrig, 1571 Emborg; u. 1797) m. katolsk kirke (opf. 1962), forsamlingshus, museum, kro (Klosterkroen) og den katolske ungdomslejr »Ømborgen« (opf. 1949); Fiskerhuse (1683 Fiskerhuus; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Rye Glarbo m. forsamlingshus og savværk; en del af Svejbækgårde (resten i Them so., Vrads hrd.); Limbjerg; Bøgedal; Fæstibakke; Skeldal (delvis i Them so.); Hjarsbæk m. savværk; Emborg Vestermark. – Gårde: Rye Nørskov (i alt 37,5 tdr. hartk., 1337 ha, hvoraf 944 skov; ejdv. 3385, grv. 1033) herunder Rye Nørskov avlsgd. (67 ha; ejdv. 360) og Rye Mølle (1610 Rymølle, 165 ha, hvoraf 143 skov; ejdv. 1395) m. åleværk og konfektionsfabr.; Himmelbjerggården m. opdragelseshjem (2,4 tdr. hartk., 99 ha, hvoraf 40 skov; ejdv. 560, grv. 53); Lyngbakkegd. Hotel Himmelbjerget; Hotel Julsø. Ferielejrene Rye Kol (Det danske Spejderkorps) og Sletten (F.D.F.).

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 58. retskr. (Silkeborg) og har tingsted i Silkeborg, under 41. politikr. (Silkeborg), 38. lægekr. (Silkeborg), Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, 43. skattekr. (Silkeborg) og Skanderborg amtsskyldkr., 4. vurderingskr. (Vrads hrd.) og a.s 2. folketingsopstillingskr. (Skanderborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 217. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Den selv i sin nuv., reducerede skikkelse anselige kirke (viet Skt. Severinus) består af et udelt, sengotisk langhus m. nymodens våbenhus mod n. og fritstående tårn fra 1912 et stykke ø.f. korgavlen. s. 599 Den nu stående sengotiske bygn. er kun et fragment af en næsten domkirkestor kirke, hvis komplicerede bygningshist. middelalderen igennem har sin baggrund i valfarten til en Skt. Sørens kilde i Rye Sønderskov. Opr. har der på stedet, ø.f. det nuv. langhus, stået en lille, romansk kirke af kampesten, granitkvadre og al. Denne beskedne bygn. udvidedes i 1400t. i flere tempi m. et tresidet afsluttet korparti, korsarme, ligeledes m. tresidede alterrum, m. det nu stående skib, der er opf. i to byggeperioder, og endelig m. et anseligt tårn, der mod sædvane placeredes ved korets ø.ende i st. f. det tresidede alterparti og m. det nye hovedalter under tårnhvælvet. Derved fik bygn. en samlet længde på ca. 52 m og en bredde over korsarmene på 33 m. Efter pilgrimsstrømmens ophør m. reformationen kom den store bygn. i forfald, og 1637–39 nedrev man »korskirkerne«. Tårnets overdel led stor skade ved en brand 1660, og 1699 fjernedes det helt sa. m. kirkens ø.parti indtil den nuv. korgavl, der ved denne lejlighed blev opmuret af forsk. materiale, bl.a. en hel del kvadre fra den romanske bygn.

Den nuv. langhusbygning er, bortset fra ø.gavlen, opf. af røde munkesten i munkeskifte og falder tydeligt i to halvdele. Ældst, fra første halvdel af 1400t., er de to østl. fag, der har sokkel af genanvendte granitkvadre og under gesimsen en gennembrudt firkløverfrise af sortglasserede formsten. I dette parti er der både mod n. og mod s. tilmurede, spidsbuede døre og anselige, profilerede spidsbuevinduer, hvis lysninger i 1800t. delvis er udmuret m. indsættelse af støbejernsrammer. De to krydshvælv er fra opførelsestiden og har til dels rygprofilerede ribber. Det er ikke ganske klart, om dette bygningsafsnit har haft nogen egl. gavl mod v. el. om de to lidt sen. fag er opf. som en umiddelbar fortsættelse af byggearbejdet. I al fald er v.fagene bygget en del simplere, uden sokkel og gesimsfrise, ligesom spidsbuevinduerne har andre former. Indgangen flyttedes til andet fag fra v., hvor n.døren, som er i brug, er falset spidsbuet. Hvælvene har alm. retkantede ribber. Af de stræbepiller, der har svaret til hvert fags gjordbue, står kun de to skråtstillede ved v.gavlen, mens de andre er fjernet og kun spores i murværket. Det lille våbenhus ud for n.døren er opf. i slutn. af 1800t. På det gl. kortårns fundamenter opførtes 1911–12 et nyt, fritstående tårn af store, håndstrøgne sten og m. højt pyramidetag, tegnet af arkt. Hack Kampmann og bekostet af sognerådsformand Jens Sørensen. I forb. m. tårnets opførelse udgravedes fundamenterne af det forsv. ø.parti, nu markeret som volde i terrænet. – Altertavlen er et anseligt billedskærerarb. i sen renæssance fra 1630, opsat af Herman Hansen s. 600 og Anna Nielsdatter, Rye mølle, m. maleri fra 1882, Korsfæstelsen. Den er istandsat 1930 af Povl V. Jensen. Ældre malerier fra 1700t. er ophængt i kirken. Alterkalk 1686 m. Ahlefeldt- og Urne-våben samt initialerne H. AF.-H.W. Et par små, men kraftige, sengotiske stager hviler på løvefigurer og har krenellerede lyseskåle; en større stage, ligeledes sengotisk, er sen. forsynet m. seks lysearme. Der er bev. rester af et alterklæde m. årst. 1787 af sølv. Gotisk røgelseskar fra beg. af 1400t. Sengotisk, godt, men noget magert korbuekrucifiks o. 1520. Romansk granitfont m. løver af Låsby-Vinderslev typen, opstillet på ny fod (Mackeprang.D. 234, 253). Nederl. fad o. 1625 m. spejderne i Kanaan. Prædikestolen er et enkelt og kraftigt renæssancearbejde fra 1632. Kirkeskib: briggen »Johanne« fra 1897. I tårnet er opsat et urværk, der stammer fra Frederiksborg slotskirke. – Epitafium 1628 over Morten Sørensen og hustru, istandsat 1715 af Søren Steffensen. Fra Øm kloster er hidført to sengotiske gravsten: 1) figursten fra o. 1490 af Århus bispemester, sat af abbed Christiern over biskop Svend, † 1191. Årst. 1183 henty der til bispens testamente til fordel for klosteret (CAJensen. Gr. nr. 79); 2) Øm klosters sidste abbed Petrus Severinus (Peder Sørensen), † 1554, m. bomærkeskjold (CAJensen. Gr. 556). I tårnet er indsat en figursten over Jens Hansen, Rye mølle, † 1665, fremgravet ved tårnets opførelse. I tårnets underrum er bev. et som en træstamme formet gravtræ, hvoraf der tidl. var flere på kgden. Et andet er i Den gamle By, og et tredie er afbildet i Tegn. af æ. nord. Arkit. 1. s. 3. r. pl. 15. I en åben begravelse under tårnet er forfatteren, børnehjemsforstander Leopold Budde, † 1902, bisat m. sin hustru.

Litt.: R. Bording. Skt. Søren i Rye, AarbAarh. 1918. 102–18.

Øm klosters (*o. 1170 Carainsula, Øm, 1219 Øm) ældste hist. er nedskrevet af nogle af munkene 1207–67: Exordium Carae Insulae, Øm klosters opkomst, et af vore mest fængslende skrifter fra middelalderen (oversat af Jørgen Olrik i AarbAarh. 1932. 57–153). O. 1160 aftalte bisp Eskil af Århus m. abbed Henrik af Vitskøl, at der skulle oprettes et cistercienserkloster i Århus stift. Først var det planen at anlægge det i Sabro, Århus a., men da stedet ikke egnede sig, grundlagdes det 16/2 1165 i Sminge (se s. 559); forholdene her var heller ikke tilfredsstillende, og 1166 flyttede munkene til det forfaldne benediktinerkloster i Veng (se s. 546), men her plagedes de af en adelig frue og fortrak 1168 til Kalvø (se s. 488). Først 1172 fandt de deres blivende sted på den tange, der adskiller Gudensø fra Mossø. Her grundlagdes Øm kloster, viet til Jomfru Marie og benævnt cara insula, den kære ø. De 3 første abbeder stammede fra England, Tyskland og Frankrig og havde nær kontakt m. Vitskøl kloster; den 7. var Gunnar (1216–22), der sen. blev biskop i Viborg og erindres for sit arbejde m. Jyske lov 1241. Århusbisperne Svend († 1191) og Peder Elafsøn († 1246) støttede klosteret, og sidstn. blev begravet i den nye kirke, der ved denne tid afløste de ældste bygn. Kort efter indledtes imidlertid en heftig strid m. bispestolen om bispens ret til gæsteri af klosteret. Den giver indtryk af tidens alm. retsløshed og kulminerer m., at biskoppen i Veng kirke bandlyser abbed Bo og alle, der titulerer ham abbed, hvorefter abbeden omgående rejser sig og løser alle af bandet. Abbeden får støtte af paven, men biskoppen af kongen og enkedronningen; krøniken slutter desværre, før striden er afgjort, men formentlig har klosteret måttet anerkende bispens ret til gæsteriet, hvorefter kongen til gengæld optræder som klosterets værneherre 1270. Fra sen. tid haves stort set kun oplysninger om abbederne og klosterets godshist.; som et af de rigeste herreklostre havde det ejd. vidt omkr., men dog især i de nærmeste hrdr. Efter reformationen stod Øm kloster stadig under en abbeds styrelse, fra 1538 havde dog Sorø-abbeden overtilsyn. Først 1560 sekulariseredes Øm; godset lagdes under Bygholm, og bygningerne omdannedes til det kongelige slot Emborg, hvor Fr. II opholdt sig i lange perioder 1559–61. En tid var det meningen at gøre E. til hovedresidens i Jylland, men sen. foretrak kongen Skanderborg, og 6/10 1561 befalede han, at »Emsborg kirke med søvnhus, omgang og andre unyttige huse« skulle nedrives og materialerne anvendes ved ombygningen af Skanderborg slot. 1565 fik Holger Rosenkrantz til Boller tilladelse til at nedbryde »den stald i Emsborg, hvor kongens egne heste havde stået, og det dertil byggede stuehus«. På ladegårdens plads rejste der sig snart bøndergde, og 1571 traf kongen foranstaltninger til at bortfæste jorderne under E. til bønderne. Tilbage af klosteret var vist kun et kapel, hvor Verner Hess boede; det og tilhørende kålgård fik hans enke Marine Lauridsdatter 1579 livsbrev på.

Litt.: Henry Petersen. Øm Klosters Fejde, Hist.Archiv. 1870. 1–28. Buchwaldt i Zeitschrift der Gesellschaft für Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte. VIII. 3ff. A. D. Jørgensen i Aarb. 1879. 111–53. N. Skyum-Nielsen. Kirkekampen i Danmark 1241–1290. 1963. 183–92, 238–44. Poul Rasmussen. Øm klosters jordegods 1554–1573, ØstjyHj. 1955. 9–42. Øm Klosters Krønike, oversat af J. Olrik, AarbAarh. 1912. 1–122, 1932. 57–153. Øm Klosters Inventarium 1554. Suhms Nye Saml. til den danske Historie. 3. Bd. 1794. 302–35.

Klostertomten ligger lavt ml. Mossø i s. og Gudensø i n., for en del dækket af Emborg bys bygn. og opr. i ø. og v. flankeret af to parallelle kanaler, der førte vand fra Mossø til Gudensø og gav klosteret vandkraft. De to kanaler kan endnu spores, mens en ydre kanal en km østligere for stør ste delen er bev. Efter at pladsen havde tjent egnens folk som stenbrud, var murrester over jorden forsv.; da Nationalmuseet 1896 foretog en mindre prøvegravning, 1910–11 fandtes et par middelald. grave, men først efter at Hist. Samfund for Aarhus Stift 1911 havde købt en – 1921 ved privat tilskud forøget – del af tomten og rejst spørgsmålet om undersøgelse, påbegyndtes årl. udgravningsarbejder. Disse, der de første år bekostedes af samfundet, sen. af Nationalmuseet, delvis ved særl. statstilskud, lededes af arkt. C. M. Smidt. Klosterkompleksets fundamenter fandtes bev. og kunne afdækkes i så stort omfang, at der fremkom den fuldstændigste grundplan, der kendes af et da. cistercienserkloster.

Den af arkt. C. M. Smidt udarbejdede grundplan viser det fra 1200t.s midte stammende klosteranlæg, idet der ikke konstateredes rester af de ældre bygn. fra 1172. Bev. er dog kun kampestensfundamenter m. sparsomme rester af munkestensmurværk. Anlægget omslutter to gde, hvoraf den nordligste er fratergården (planen ca. 22 × 23 m), der i alt fald i n., ø. og s. har været omgivet af den åbne klostergang. Nordligst lå kirken (1–4), en treskibet korskirke m. lige afsluttet højkor (indv. 1257) i ø. og afdækket m. krydshvælv. Begge korsarme har i ø. haft to kapeller, i v. ét. I skibets forlængelse mod v. fandtes ufuldstændige fundamenter, der viser, at kirken ikke fuldførtes i det påtænkte omfang. S.f. det tænkte sv.hjørne ses et svært fundament, formentlig af et tårn, idet kirken såvel som dens forgænger på trods af cisterciensernes byggeregler har haft et sådant. I kirken fandtes 18 murede, middelald. grave, således i højkoret århusbispen Svends († 1191) murede grav m. guldring, sølvkors og røgelsekrukker, i kapitelsalen abbed Mikkels († 1246) grav og i sdr. korsarm århusbispen Peder Elafsøns († 1246) samt en grav, der tilskrives den fra krøniken kendte abbed Jens, 1246–49. Ø.fløjen har nordligst rummet sakristiet, s. derfor kapitelsalen, hvis krydshvælv bares af to rækker granitsøjler, sydligst flere rum, vistnok også en port; i øvre stokv.lå dormitoriet (sovesalen). V.fløjen har kælder og var formentlig lægbrødrenes. En port skilte denne bygn. fra den sydl. gårds v.fløj (9–11), en økonomibygn., hvis indretning til køkken og bagers sporedes. S.fløjen (12) har rummet refektorium (spisesal) og fortsattes mod ø. af en hegnsmur m. indbygget brønd. I forb. m. sdr. klostergårds bygn. og mure er der i alt fremdraget 4 brønde. Uden for kanalerne er der truffet rester af forsk. udbygn., således i sø. af en teglovn og et større hus.

Til opbevaring af de fundne løse bygningsdele m.m. opførte Hist. Samf. 1922–23 et hus, der er tilgængeligt for besøgende. Den herværende saml. har fra Alken og Skanderborg modtaget flere værdifulde granitfragmenter, der stammer fra Øm kloster, men ved nedbrydningen er bortført. Desuden er der i det lille mus. udstillet en del skeletter og skeletdele, fundet ved udgravningerne. 1939 blev der ved Øm oprejst en mindesten for Biskop Gunnar (1152–1251), hvis liv er blevet skildret af en munk fra Øm.

Litt. C. M. Smidt. Øm Kloster, Vejledning for Besøgende. 1924 (flere nye udgaver). Sa. Øm Kloster, AarbAarh. 1939. 101–16, 1942. 1–45. Sa. Øm Kloster og dets Grave. NationalmusA. 1942. Kr. Isager. Skeletfundene ved s. 603 Øm Kloster. 1936. Sa. »Krankenfürsorge des dä. Zistercienserkloster Øm. 1941. J. Lind. Klosterhaven i Øm, AarbAarh. 1931. 130–42. Anders Andersen. Udgravningen af Øm Klosters nordre Kirkegaard, smst. 1938. 78–92. Ejler Haugsted. Biskop Gunners Mindesten, smst. 1939. 95–100. Vilh. Lorenzen. De danske Cistercienser Klostres Bygningshistorie. 1941.

Ved udgravningsarbejder ved Øm kloster 1890–1933 er fundet i alt 37 spredtliggende mønter fra Valdemar II – Chr. III.

I Øm kloster holdtes skole; da den ophævedes 1560, henlagde Fr. II kronens korntiende af 10 so. i Hads hrd. til Århus skole til underhold for 24 fattige disciple.

I Rye lå et kgl. jagthus under Skanderborg len; det nævnes ofte henimod 1600, og 1573 og 1578 udstedtes kongebreve herfra. 1617 befalede Chr. IV, at det skulle nedbrydes. Kronen havde flere håndværkere i egnen; kongens vognmager i R. nævnes 1553; 1582 oprettede Fr.II s. 604 en glashytte, hvortil knyttedes hessiske glarmestre; flere stednavne minder endnu om glasfabrikationen (C. Nyrop i Hist. Tidsskr. 5. R. I. 1879. 492 ff. Claus Glambeck fik Brev om en Glasbrænder, JySaml. 1880–81. 140–42, 146–47).

Himmelbjerggården købtes 1896 af Leopold Budde, tidl. forstander for opdragelsesanstalten Holsteinsminde, for 17.000 kr. Han indrettede den til opdragelsesanstalt og opførte til dels v.hj.af statslån en række bygn.; driften gennemførtes med statstilskud, og der modtoges mange børn fra Kbh.s kom. Efter grundlæggerens død 1902 overtog staten ved lov af 13/3 1903 skolehjemmet H. for 160.000 kr., og det bestemtes, at det skulle drives som en selvejende stiftelse ledet af en forstander under tilsyn af et af kultus-, nu undervisningsministeriet beskikket tilsynsråd på 3 medl. Der er plads til 120 forsømte drenge i alderen ml. 7 og 14 år. De driver gdens landbrug og undervises i forsk. håndv. foruden i de alm. skolefag.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 611–13.

Rye Nørskov er sammenlagt af to gde, hvoraf den ene var præstegden i Rye. P. Chr. Hollesen til Rye mølle solgte den 1856 til landstingsmand, etatsråd P. P. Chr. Mourier-Petersen til Rugd. († 1898), hvis enke og etatsråd Adolf T. H. Mourier-Petersen til Edelsborg 1902 solgte den til Henrik Nørgaard for 185.000 kr. I de flg. år tilkøbtes 80 større og mindre ejd.; gden var en tid overdraget hustruen, men ved hendes død 1928 kom den atter til Henrik Nørgaard († 1931), hvis bo 1931 solgte den til dir. E. Faber for 600.000 kr.; han tilkøbte atter den frasolgte Rye mølle og overdrog 1961 hele godset til sin datter, fru Gerda Thorning-Petersen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 614–16.

Hovedbygningen, der omgivet af sin park ligger for sig inde i skoven på en højde i det kuperede terræn m. vid udsigt mod ø. over Knudsø, er et meget herskabeligt, hvidpudset, grundmuret bygningsanlæg, bestående af en monumental, toetages, vinkelformet hovedbygn., hvortil der i n. slutter sig en trefløjet, enetages staldgård, begge dele opf. 1904–06 efter kgl. bygningsinsp., arkt. Hack Kampmanns tegninger. Hovedbygn. består af et anseligt, dybt, østre hus, der på gårdsiden har et smalt, fremspringende, risalitagtigt indgangsparti m. portal, samt i s. en smallere sidefløj, gennemskåret af et tværhus, der er sammenbygget m. hovedfløjen. Derved får hovedbygningens gårdfaçade den af Kampmann yndede aftrappede udformning, der i n. holdes i balance af den lave, åbne, trefløjede staldgård, i hvis ene hjørne et rundt tårn m. højt, kegleformet, kobberdækket spir rejser sig. Hovedbygn. er dækket af et vældigt valmtag af sorte tegl, der båret af akantusformede sparrehoveder skyder sig stærkt frem over murene. Det i planen kraftfuldt udformede bygningsanlæg evner trods sit betydelige format ikke helt at frigøre sig fra en villa-agtig, lidt overfladisk elegance, der ikke tillader nogen grundig gennemarbejdning af de motiver fra ældre, jy. herregårdsarkitektur, der – skønt kun løst anslået – alligevel tilfører bygn. betydelige kvaliteter.

Den hvidpudsede, grundmurede avlsgård, der har en fremtrædende beliggenhed i skovbrynet, 400 m s.f. hovedbygn., er opf. 1911 og sen. udvidet.

Rye Mølle nævnes fra 1578, og dens berømte ålefiskeri omtales allr. på denne tid. 1881 nedlagdes melmøllen, og der oprettedes et træsliberi; den fik navnet Glentholm, men 1915 på ny sit opr. navn. Sen. blev der træskofabr., men denne flyttedes til Ry stat., og møllens vandkraft brugtes herefter til drift af et elektricitetsværk. Den tilhørte Chr. Hollesen († 1854), der i 1840erne opførte den nuv. toetages hovedbygn., derpå hans søn P. Chr. Hollesen († 1870), Harald V. v. Deurs († 1908), hvis enke Marie Elisa Bodenhoff 1915 for 500.000 kr. solgte ejd. til fru A.D. Nørgaard til Rye Nørskov. Efter hendes død købtes den 1929 for 425.000 kr. af J. Laursen til Ormstrup, som 1933 solgte den til den nye ejer af Rye Nørskov, dir. E. Faber, der her indrettede konfektionsfabr. Siden har den hørt sa. m. Rye Nørskov.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 613–14. Chr. Heilskov. R. Ml., AarbAarh. 1917. 108–25.

Den anselige, grundmurede hovedbygn., der ligger umiddelbart ud til Gudenåen, er opf. af Chr. Hollesen i 1840erne. Det er et anseligt, grundmuret, to stokv. højt hus m. halvafvalmede gavle og på s.siden lav trekantsfronton over midterrisalitten, hvori hovedindgangen betones ved en tilsvarende, pilasterbåret trekantsfronton. Ml. etagerne er to murede bånd og under taget bloktandskifte. Bygn., der står gulpudset m. grå detaljer, blev 1936 omdannet til konfektionsfabr. og er nu stærkt omb. i det indre. 1943–44 tilbyggedes der mod n. en stor kontorfløj, hvis udformning blev søgt harmoniseret m. den gl. hovedbygnings kultiverede arkitektur. I haven er bev. en grotte fra forrige årh.s slutn., en tid indr. til gravkapel for Harald van Deurs.

Rye var i middelalderen en betydelig by, der vistnok hovedsagelig skyldte Øm kloster sin anseelse, men som forøgedes ved dens hellige kilder: Skt. Sørens kilde ved indgangen til Sønderskov, Præstekilden i Rye Nørreskov, Helligkilde s.f. vejen, der går mod v. fra Rye og Hans’ kilde ved Rye skole (om hvis hellighed der dog er rejst tvivl; Schmidt.DH. 148); som valfartssted nævnes R. allr. 1405 (Marmora Dan. II. 120); 1456 og 1495 betænktes Skt. Søren i R. i testamenter. Byen er bekendt ved de to møder i 1534; 4/6 mødtes de jy. rigsråder og tilsagde hertug Chr. hjælp, og 4/7 samledes det jy. råd m. den menige jy. adel og udsendinge fra den fynske adel; trods bispernes modstand fik Mogens Gøye valgt Chr. III til konge. Byen antages i middelalderen at have været kbst.; den nævnes i hvert fald i recessen af 1536 sådan, skønt den da hverken synes at have haft fuldstændig købstadnæring el. magistrat; men i 2. halvdel af 1500t. er der givet enkelte pers. bevilling til at handle m. humle, salt, stål, jern m.m. (HistTidsskr. V. 27f.). Ved kgl. brev af 27/12 1579 forordnedes, at de to årl. markeder, på Skt. Sørens dag og Helligkors dag, som 18/12 1578 henlagdes fra R. til Horsens, atter skulle holdes i R.; 1616 nævnes et marked på Valborgsdag; 1683 flyttedes de til Skanderborg. 19/10 1629 holdtes i R. et jy. købstadmøde, hvor der formuleredes en supplikation og en række besværinger til kongen. Også i Resens Atlas findes R. bl. købstæderne. Den led flere gange af større ildebrande, således 1613, 1628 og 1660.

Rye birk eksisterede allr. 1442, da kong Christoffer udstedte brev på al kgl. ret og sagefald, som falder i Rye birk. Tre år sen. stadfæstede kongen, at Øm kloster måtte have birketing i Rye. Birket omfattede foruden Rye også klostrets besiddelser i Salten. 7/10 1560 blev Rye, Dover, Tåning, Vissing og Voer birker forenet til et birk, som skulle udlægges uden for Øm kloster. Denne ordning varede kun til 16/1 1573, da det bestemtes, at Dover, Rye og Sdr. Vissing so. samt Salten skulle søge et birketing, som lensmanden skulle lade lægge ved Rye og kalde Rye birketing. Det eksisterede indtil 1687, da birket blev forenet m. Hjelmslev hrd. og Skanderup birk.

En del stednavne omkr. byen minder endnu om birket: Tinghuset, Tinghusagre, Jammerdal, s. 606 Stejlegården og Galgebakken. Sidstn. ligger ø.f. Rye, 106 m o.h. 1944 blev der her foretaget gravninger, som påviste, at en galge har haft sin plads på bakken. Dens indvendige mål har været 4,20 m.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 208, 308f. Harald Nielsen smst. 5. Rk. VIII. 1949. 256–60. Chr. Holtet i ØstjyHj. 1953. 68.

Himmelbjerget købtes 1840 af Chr. VIII. for 1000 rdl., da ejeren af Himmelbjerggd., Peder Nielsen, ikke ville tillade de folkemøder, som St. St. Blicher beg. m. 1839; fra 30/8 1870 fik staten fuld ejendomsret og overtog vedligeholdelse af veje og stier. 4.–6. juni 1911 brændte hele bevoksningen, 55 ha lyng og en del skov. Det første hotel her blev opf. 1865, blev sen. udv., brændte og er nu nyopf.

Litt.: C. Adrian. Om Himmelbjergfesterne og St. St. Blicher. 1882. H. Nutzhorn. Den første Himmelbjærgfest, AarbKult. 1893. 95–125. Edv. Egeberg. Steen Blicher og Himmelbjærg-Festerne, AarbAarh. 1934. 123–42. Rasmus Bording. Himmelbjærget. Bidrag til dets Historie. 1929. Godfred Christensen. Fra Himmelbjergegnen, i Galschiøt. Danmark. 1887, optrykt 1931. Svend Ove Mortensen. Himmelbjerg-Bogen, Træk af Himmelbjergets og Himmelbjergfesternes Historie. 1938.

Rye so. var tidl. centrum for træskomageriet i egnen (Harald Nielsen. Træskomageriet i Rye Sogn i 19. Aarh. Sprog og Kultur XIII. 1944. 6–30).

Ved Rye var der i 1945–46 en stor baraklejr m. 35.000 ty. flygtninge; en kgd. m. 135 grave er nu det eneste, der minder derom.

Skove: Ca. 1/3 af so. er dækket m. skov. Den østl. del af Rye Nørreskov, 628 ha, Mølleskov m. Lammehoved skov, 124 ha, Bøgedal, 35 ha, Hejnæs plantage, 97 ha, Mariesminde plantage, 44 ha, og Loftbjerggård plantage, 16 ha, tilh. fru G. Thorning-Petersen og benævnes under ét Rye Nørskov skovdistr. Det samlede areal, 944 ha, fordeler sig således til de forsk. træarter: bøg 85 ha, eg 27 ha og nåletræ 721 ha. 111 ha er ubevokset, hvoraf en væsentlig del hede. Den østl. del og Rye Nørreskov kaldtes tidl. Greveskoven, fordi den i sin tid tilhørte grev Frijs til Frijsenborg. Den vestl. del af Rye Nørreskov, ca. 450 ha, er delt i skifter, der for største delens vedk. ejes af beboerne i Rye og Glarbo. Et areal ved Julsø (Svejbæklund skov) tilh. Frivilligt Drenge-Forbund, Kbh. Himmelbjerggårdens skov, 40 ha, og selve Himmelbjerget, 6 ha, der hører under Silkeborg statsskovdistr., indgår endv. i Rye Nørreskov-komplekset. Terrænet i dette skovparti er meget bakket. Klimaet er gennemgående koldt og blæsende, og storme gør undertiden skade. Jordbunden er de allerfleste steder sandet. Neden for bakkerne forekommer ofte al. I bakkerne findes pletvis indblandet ler. Desuden forekommer ret betydelige, halvt bevoksede arealer m. mager tørv. På sandjorden findes som regel mor, mens lerpletterne har muld. Væksten er langsom for bøg og vekslende for rødgran, alt efter jordbunden. Himmelbjerget, der dels er bevokset m. skov (bøgeskov, stærkt blandet m. enebærbuske), dels m. lyng, hæver sig temmeligt stejlt fra ø. og n., så at opstigning fra landingsstedet ved Julsø er meget vanskelig, medens affaldet fra s. og sv. er jævnt, så at man kan køre op til kollen, der er meget besøgt for sin vide udsigt over Silkeborgegnen m. dens søer, skove og afrundede bakker. Kollen stod længe i folkebevidstheden ikke alene som det højeste punkt på Silkeborgegnen, men også i hele landet, endog en tid efter at generalstabens målinger 1847 havde udpeget Ejer Bavnehøj som det højeste. På kollen, hvor der ofte har været afholdt folkemøder, står et 1874 ved friv. bidr. rejst mindesmærke for Fr. VII, bestående af et ca. 24 m højt udsigtstårn, opf. efter tegn. af arkt. L. P.Fenger. På tårnet, der indviedes 5/6 1875, er flg. inskription: »Til Minde om Kongen, Frederik den Syvende, det danske Folks Ven, Grundlovens Giver. 6–10–1808. 5–6–1849. 15–11–1863«.

11/10 1882 afsløredes et mindesmærke for St. St. Blicher, en 1852 rejst bautasten m. en fugl ovenpå og indskr.: »1839 stævnede St. St. Blicher her første gang til dansk Folkemøde«. 23/9 1883 afsløredes et mindesmærke for A. F. Tscherning, en bautasten m. portrætmedaljon, udf. af H. Conradsen, og flg. indskr.: »Det store menige Folks Talsmand, den politiske Ligheds Forsvarer indtil sin Død. Han var Rigsdagsmand for Holbæk Amts 2.den Valgkreds fra 1849 til 1866. Menigmand fra hele Landet rejste denne Sten«. 27/8 1905 afsløredes et mindesmærke for børnevennen L. Budde, en granitobelisk m. buste, udf. af billedhugger Bøgebjærg og m. flg. indskr.: *Holbæk 15. April 1836. † Himmelbjærggaarden 24. August 1909. Rejst af Venner«. Til minde om kvindernes valgret er der af fru Jutta Bojsen Møller plantet en eg »Kvindernes Grundlovseg«, omgivet af natursten m. kæde, indv. 6/6 1915. Endv. findes et monument for dronn. Margrethe m. flg. indskr.: »Margrethe, Dagmar, Thyra, som Nutids Kvinde saa Fremtids Slægt, Grundloven af 5. Juni gav danske Kvinder politisk Stemmeret. Rejst af jydske Kvinder«. Endv. er der et monument for Vilh. Beck, rejst af Indre Mission og m. flg. indskr.: s. 607 »Vilhelm Beck*30–12–1829. †30–9–1901. Af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves. 1. Kor. 15–10«. Endelig findes en af prof. Anton Rosen tegnet talerstol af træ, hvis ydersider er inddelt i felter, og i hvert af disse er udskåret navnetræk, angivende de enkelte folkemøders hovedtalere. Samtl. mindesmærker m.v. vedligeholdes af »tårnkomiteen« (komité for mindesmærkernes bevarelse på Himmelbjerget). Tomten af den af Fr. II 1582 oprettede glashytte findes i Bøgedalen i Rye Nørreskov.

Rye Sønderskov, i alt ca. 530 ha, hvoraf ca. 155 ha hører under Højkol, der delvis ligger i Them so., delvis i Sdr. Vissing (jf. disse so.). Resten af skoven er opdelt i et betydeligt antal parceller i forsk. skifter, således Bakbjergskiftet, Knasbjergskiftet og Kollenåsskiftet. Hovedparten af parcellerne, der ofte er af meget langstrakt form, tilh. so.s beboere. Skeldal, i alt 61 ha, hvoraf 27 ha er bevokset, overvejende m. nåletræ, tilh. A/S Dalskellet, Kbh. Ved Gudensø ligger Svennæb plantage, 28 ha, hvoraf løvtræ 4 ha, rødgran 14 ha og skovfyr 6 ha. Plantagen er anlagt ca. 1920. Den tilh. Søren Andreasens arvinger. Ryelund. 33 ha, ejes af skovrider L. Tønning, Rye Nørreskov skovdistr. Et kgl. jagthus (se ovf.), formentlig det sa. som den i Pont.Atlas nævnte kongsgård, skal have ligget på Skovbjerg banke nv.f. Rye. En typisk egn for træskofremstilling, der indtil ca. 1880 udelukkende var håndarbejde, hovedsagelig husflidsarbejde, var Rye-Silkeborgegnen, hvor de fleste træsko, der brugtes i Danmark, blev fremstillet.

Fredede oldtidsminder: 21 høje. Nordl. i Rye Nørreskov ligger en gruppe på 3 høje (foruden 3 sløjfede) og i Rye Sønderskov to grupper m. hver 5 høje. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og to mere ubestemmelige stengrave; 4 af disse stengrave lå ø.f. Rye by; et dyssekammer, hvori der blev fundet et par tyndnakkede økser, lå i skoven Højrisbøge. Dernæst 86 høje. – Vi er her i gudenåkulturens klassiske egn, og der kendes et stort antal bopladser fra denne primitive jægerog fiskerbefolkning; som nogle af de vigtigste bopladser skal nævnes Svejbæklund, Emborg bro, Provstholm Hoved, Povlsbakke, Lindholm Hoved. En boplads fra ældre romersk jernalder kendes fra Rye.

I R. so. fødtes 1841 forfatteren og afholdsagitatoren Chr. Sørensen Thomaskjær, 1849 friskolelæreren Laurs Rasmussen, 1859 andelsmanden Anders Nielsen, 1868 højskoleforstanderen Rasmus Bording.

Litt.: Harald Nielsen. Rye galgebakke, JySaml. 5. Rk. VIII. 1947–49. 256–60. Chr. Holtet. Ry Galge, ØstjyHj. 1953. 64–68. Sine Nielsen. Erindringer fra Rye, smst. 1948. 154–59. Aase og C. Luplau Janssen. Feriebogen om Ry og Danmarks Søhøjland. 1941.