Stepping sogn

omgives af Frørup, Hjerndrup so., Haderslev hrd. (Magstrup, Sommersted og Jels so.) samt af Vejle a. (Ødis so.). Stepping so. hører til den s. 191 midtzone i Haderslev a., hvor de skiftende isrande har formet overfladen. Karakteristisk for næsten hele so. er nogle lave, kortbakkede småformer, der ligesom dækker over et andet system af større plateauflader. Mod ø., omkr. Anderup, har man større områder, der er højere end 80 m o.h., og s.f. Anderup, Højbjerg 97 m, den største højde i Nordslesvig, i øvrigt den sa. som nås i Knivsbjerg. Det urolige terræn fortsætter sydover v. om Bjerndrup og videre gennem de sydvestfor liggende so. En anden zone af korte bakker går fra so.s nordvestl. hjørne, v. om Stepping m. retning mod Magstrup. Den vestl. sognegrænse følger i hovedtrækkene v.grænsen for denne landskabstype, som udmærker sig ved, at landet stort set er fladt, men besat med et virvar af små bakker m. næsten sa. tophøjde. På de jævnere flader ml. disse to bakkesystemer, hvor man finder so.s bedste jord, ligger det store Stepping so.s kerneområde m. landsbyerne Stepping, Højrup, Kolstrup og Bjerndrup. Fovså-Nørreådalen er en smeltevandsdal, der har sit udspring nær ved Taps og herfra går over sognegrænsen og skiller de to bygder Højrup og Stepping. Dens bund ligger her i en højde af ca. 35 m m. fald mod sv. Dalen består af snævringer m. ret stejle vægge og mellemliggende bredninger, i hvis bund man finder kilometervide engstrækninger. Åens løb er nu reguleret, og engene er godt kultiverede. Også i Bjerndrup enge og moser er der i årene 1961–63 foretaget omfattende afvandingsarbejder.

Jordbundsforholdene er mere komplicerede end i de østfor liggende so. I det tætbakkede – delvis storbakkede – land ved Anderup indeholder største delen af bakkerne lagdelt, forstyrret sand, og selvom man ofte finder en kappe af moræneler som dække over meget indviklede blandinger af sandet og stenet materiale, er det umiddelbart iøjnefaldende, at man her står overfor en jordbundsbeskaffenhed, som afviger meget fra morænefladens næsten homogene lertæpper.

De bedst egnede landbrugsområder ligger centralt i sv. omkr. landsbyerne, hvorimod de vestl. og østl. dele er mere magre. Hele området v.f. Nørreå, der hører til Højrup-bygden, er relativ ny kulturjord. Her og forøvrigt også i so.s østl. del har man en vrimmel af småskove, der anses for at være rester af den store Farris skov.

Areal i alt 1960: 3285 ha. Befolkning 26/9 1960: 978 indb. fordelt på 281 husstande (1860: 1227, 1910: 1053, 1930: 926, 1955: 976). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 611 levede af landbr. m. v., 155 af håndv. og industri, 36 af handel og omsætning i øvrigt, 19 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 107 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Stepping (*1415 Steppingh, 1462 Steppinghe; u. 1774) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 247 indb. fordelt på 82 husstande (1860: 1227, 1910: 1052, 1930: 926 og 1955: 976 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 37 levede af landbr. m.v., 95 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning i øvrigt, 17 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 39 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1959, arkt. Aakjær), bibl. (i skolen; opret. 1951; 2150 bd.), kom.kontor (indr. 1957 i tidl. forsamlingshus, hvor der nu også er café; opf. 1935), lystanlæg, stadion (anl. 1959), filial af Haderslev Amts Sparekasse (ugentligt kontor), posteksp. og telf.central; Højrup (1564 Hoi(r)rup, Hoyrup; u. 1774); Anderup (1504 Andrvp; u. 1771); Bjerndrup (1462 Berndorp; u. før 1770) m. afdelingsbibl.; Kolstrup (1541 Kolstrwp; u. 1772). – Saml. af gde og hse: Højrup Overskov. – Gårde: Tågerup (Tåbdrup; 1580 Tabdorp; 165 ha, hvoraf 44 skov; ejdv. 530, grv. 294); Højrupgd. (156 ha, hvoraf 24 skov; ejdv. 493, grv. 241); Anderupgd. (89 ha, hvoraf 27 skov; ejdv. 328, grv. 144); Bjerndrupgd. (*1699 Bjerndrupgaard; 78 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 285, grv. 123); Sottrup (1580 Sottorp; 70 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 350, grv. 140); Nordhøj; Vinterbergsminde; Skovdallund; Frisenborg; Dansebjerg; Stenskær; Ryttergd.; Klåborg.

S. so., der sa. m. Frørup so. udgør ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Aller so., bortset fra at Stepping so. hører under a.s 7. folketingsopstillingskr. (Rødding). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 133. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Den hvidkalkede og blytækte kirke er en ganske anselig bygning, der består af romansk kor og skib m. fire sengotiske tilføjelser: Tårn for ø.enden af det opr. kor, sakristi ved tårnets n.side, v.forlængelse og våbenhus ved skibets s.side. Den romanske bygn. er opført af veltilhugne granitkvadre over en svagt hulet skråkantsokkel, der på nogle af hjørnerne har små hjørneblade. Skibets s.dør, der har haft to søjler og halvrundt tympanon under kilestik, stod vistnok urørt, til den 1907 blev stærkt udvidet. Dele af den er bev., således tympanon, der har relief af Kristus i korsfæstelsesstilling ml. tovstave og symbolske tegn, nu opsat over våbenhusets dør (Mackeprang. JG. 147–48). N.døren er tilmuret og delvis ødelagt. I skibet spores tilmurede, romanske vinduer m. monolitoverliggere – to mod n., ét mod s. Korets opr. vindue er flyttet ud i tårnets ø.side, og flere vinduessten sidder i sakristiets mureog i kirkegårdsdiget. Indvendig er triumfmuren fjernet; dens kragsten er anbragt i tårnets arkade sa. m. en billedkvader m. hammerlignende tegn. De sengotiske tilbygningers tidsfølge er ikke ganske klar. Ældst er mul. våbenhuset, der ligesom de andre tilbygninger er opført af munkesten og genanv. kvadermateriale. Tårnets krydshvælvede underrum, der åbner sig mod det romanske kor ved en meget høj, rundbuet arkade, har sikkert fra første færd været tænkt som plads for alteret, og ved dets opførelse blev der i koret indbygget et krydshvælv, og et blændet vindue i n.siden viser, at det er ældre end sakristiet. Opgangen til tårnets mellemstokv. var fra beg. ad en fritrappe, der sen., vist 1766, blev erstattet af en muret trappe. Tårnet har halwalmede gavle i ø.-v. m. savskifter, cirkel- og korsblændinger. I beg. af 1500t. blev skibet forlænget et fag mod v. og der indbyggedes vist samtidig to fag ottedelte hvælv i det gl. skib. Taggavlen er ommuret 1741 (m. initialerne HIS og HK). – På det munkestensmurede alterbord i tårnets underrum står en højrenæssance-altertavle fra 1612 m. to joniske søjler og to hermer. I storfeltet er der et opr., men opmalet nadvermaleri, i sidefelterne malerier, vist fra 1729, begge m. korsfæstelsen, men ledsaget af to forsk., knælende kvindefigurer, mod s. Maria Magdalene. I postamentfeltet maleri af P. Mayer fra 1873, den barmhjertige samaritan. Alterkalken er gotisk fra o. 1450 m. giverindskr. for Nicolaus Dragy og nyere bæger. De mindre, balusterformede barokstager er givet 1665 af Jens Raven og Dorothea Froms, Bjerndrupgd.; et sæt højere, senbarokke stager er fra 1733. Den romanske granitfont har glat kumme på lille fod (Mackeprang.D. 332). En fragmentarisk Kristusfig. fra et senromansk korbuekrucifiks, o. 1250, ligger i ligkapellet. Prædikestolen, s. 193 den ældste bevarede i Sønderjylland, er et smukt ungrenæssance-arbejde fra 1558 m. slanke hjørnesøjler, rig akantusornamentik og groteske hoveder. Den har lydhimmel fra 1618 og hængeværk om bærestolpen i bruskbarok. Stoleværket i nygotik er fra 1871. I sakristiet er der tre vægskabe, det ene fra beg. af 1600t., de andre nyere. Orgelet er fra 1871. En lille, jernbeslået pengekiste m. tre slidser er fra 1700t. I sakristiet hænger et maleri af Morten Luther fra 1700t. Den ene af klokkerne er støbt 1547 af Gerhardt fra Marvelt og hænger i en gl. klokkestol, den anden er en genforeningsklokke fra 1920 fra de Smithske støberier. – Gravsten: 1) sgpr. Jørgen Mygind fra Dreslette, † 1781, og hustru Margareta Lucia, f. Ravn, † 1788; 2) sgpr. Niels Mygind, † 1809, og hustru Anna Maria, f. Pram, † 1786; 3) lille natursten m. indhuggede initialer »AK, PD af H, 1817«.

I Højrup by skal der have været en †kirke, fælles m. Bramdrup (Ødis so., Vejle a.), hvoraf man if. præsteindberetn. 1754 endnu kunne se ruiner i Højrup skov. Dens beliggenhed er af Haderslev a.s museums tidl. leder, C. Lund angivet på en mark i Højrup Overskov, hvortil der tidl. førte veje fra alle verdenshjørner.

Litt.: Danm.Kirk. XX. Haderslev a. 1954. 330–47; tillæg og rettelser 2617.

Tågerup, også kaldet Tåbdrup, angives at have tilhørt Hans Munk til Krogsgård ca. 1500; gden gik i arv til sønnen Christen Munk, statholder i Norge, Akershus’ forsvarer i den nordiske syvårskrig, † 1579; hans datter Else, der var g. m. Christoffer Gersdorff, tilskødede 1604 kongen gden mod livsvarig forlening med Lønborg bispegård. Under Tågerup hørte da 1 gd. og 1 bol i Stepping, 3 gde og 1 bol i Halk, 1 gd. i Råde, 2 bol i Åbølling, 1 bol i V. Vedsted og 1 gd. i Hillerup. Gden var derefter kgl. forpagtergd.; 1629 var Simen Juel forpagter. I svenskekrigene forfaldt den, men forpagteren Lorentz Nielsen opførte nye bygn., som den nye forp. Heinrich Wemmering 1690 overtog for 428 rdl. 1710 var udsæden 8 tdr. rug, 4 tdr. byg, 55 tdr. havre og 2 tdr. boghvede, høbjærgningen var 104 læs, og der var græsning til 30 stk. kvæg og 6 heste. Til gden hørte da 2 kåd og 2 landbol. 1710 omtales en grav om »det gamle beboelseshus«, der dog var helt tilgroet. Den 286 tdr. store forpagtergård udparcelleredes 1777, og den tidl. forp. Gyde Gydesen købte stamparcellen. Sen. ejedes gden af Baltasar Holst og Bendix Bendsen; sidstn. solgte den 1806 sa. m. nogle Revsø-parceller (tilsammen 392 tdr.) til kammerjunker Caspar Hermann v. Krogh, som 1856 solgte den til agent Nic. Nyholm fra Kbh. Eduard C. L. Kuhlmann var ejer 1866–94. derefter svigersønnen Conrad Hoffmann til 1908. Gustav J. A. Marten solgte 1913 gden til den prøjsiske regering for 500.000 mk. m. besætning og inventar og fortsatte som forp.; der blev fraskilt 3 s.k. »rentegde« m. hver 27–30 ha. Ved genforeningen, da gden (284 ha) blev da. domæne, var T. Terkildsen forp. Han overlod dog 1922 forpagtningen til Kr. Skou, Lille Grundet. 1932 fandt udstykning sted. Der oprettedes 13 husmandsbrug og tildeltes 2 tillægsparceller til bestående brug. Stamparcellen på 165 ha købtes for 182.000 kr. af Christian M. Have til Hørregd. 1965 overtoges den af Frede Dall Johansen.

Hovedbygningen, der ligger fornemt tilbagetrukket i sin have, udgør sa.m. avlsbygningerne et herskabeligt anlæg af betydelig arkitektonisk interesse, opf. 1866–ca. 70 af tyskeren Edv. Kuhlmann. Medens avlsbygningerne, der omslutter et stort areal, er af røde sten i mønstermuring, er hovedbygn., der har høj kælder af røde sten, opført af gule sten i en høj etage m. trempel, som er udsmykket m. et blindgalleri, der ligesom de kraftige pilastre er af røde sten. Mod gden er en frontispice ført op i to etager m. indgang i en tresidet niche over en høj stentrappe; det skiferhængte saddeltag prydes af 12 krenellerede skorstene.

I den store have, der går i et med skoven, ses en række smukke og sjældne nåletræer, bl.a. en henved 150 år gl. ædelgran. Fra s. fører en lang allé op til gården.

Højrupgård, har siden 1828 tilhørt slægten Brandorff; nuv. ejer er J.O. Brandorff.

Hovedbygningen udgør et trefløjet, hvidkalket, grundmuret anlæg, opf. 1845 af O.J. Brandorff. Hovedfløjen, der flankeres af korte sidefløje, og som har to indgange m. tresidige stentrapper og gl. døre, har 1914 fået påbygget en frontispice mod gården.

Anderupgård. Et fribrev, udstedt 1569 af hertug Hans d. Ældre for en gd. i Anderup og 4 otting jord i Tyrstrup for Hans Michelsens fader, blev under kejserkrigen nedlagt i en kiste i Stepping kirke, men blev 1627 røvet sa. m. andre værdigenstande. 1639 fik Hans Michelsen dog sit frigårdsprivilegium bekræftet af Chr. IV og hans søn Michel Hansen 1654 af Fr. III. 1730 ejedes gden af Hans Michelsen, 1799 af sognefoged Iver Hansen. Gden var i slægtens eje til 1927, da den ved tvangsauktion overtoges af J. A. Zachariassen for 338.000 kr., 1928 af s. 194 Jydsk Landhypotekforening og 1933 af fru A.J. Kristoffersen. 1936 overtoges den af Jordlovsudvalget, og der er nu på 95 ha af dens jord opret. 2 gårdbrug og 5 husmandsbrug. Hpcl. købtes for 130.000 kr. af K. Kristoffersen, som 1939 solgte den til J. Bech. 1964 købtes den af O. C. Wibholm for 865.000 kr.

Den hvidkalkede, grundmurede hovedbygning er et ualm. fint og nobelt bygningsværk, opf. 1858–59. Det 13 fag lange hus har gennemgående midterrisalit m. lav trekantsfronton, halvvalme, hjørnerustik og spinkle vinduesindramninger.

Sottrup, tidl. domæne. Gden ejedes 1857–85 af Mads N. Kryhlmann, 1885–98 af datteren Mette Marie, gift Wind. Alfred M. Andersen var derefter ejer til 1910, da han solgte den 164 ha store ejd. til den prøjsiske regering for ca. 260.000 mk. m. besætning og inventar. Ved genforeningen blev gden da. domæne og dreves indtil 1928 ved forp. Den sidste forp. var C.M. Mackeprang. Ved udstykning solgtes derefter 11 husmandsbrug og to tillægsparceller, og stamparcellen på 71 ha solgtes 1930 til Ludv. N.E. Hansen, hvis enke 1947 solgte den til F. H.K. Christensen. 1965 købtes den af dyrlæge M. Højholdt Hansen, Vamdrup.

Bjerndrupgård, lavadelsgård, sen. frigård, tilhørte 1530 Timme Hack, 1564 hans arvinger og ca. 1585 Kirsten Clausdatter Ulfeld, der havde været gift først m. Povl Abildgaard til Vranderup og anden gang m. Morten Svendsen Orning til Eget († 1574); hun solgte 1587 gden til kongen m. ml., smedie, 3 bol på gårdens mark, 1 gd. i Stepping, 1 gd. i Sdr. Bjert, 2 gde og 3 gadehuse i Skartved samt 2 gde og 1 bol i Kastvrå. 1594, da gden ejedes af Georg Baltzersen, blev den erklæret fri for alle sogne- og landsbyydelser. 1634 nævnes en Jens Brandt som ejer. 1636 overdrages den til kapt. Jens Rave (Raben), fri for al bondepligt mod en årl. afgift på 10 rdl. 1640 fik han tilsagn om, at hans efterkommere skulle være adkomstberettigede til fæste; 1649 og 1670 fik han privilegier på gården stadfæstet. Han har gden endnu 1666. 1688 synes hans søn Hans Rauen at være ejer. Med Jens Raves (Rabens) datter Kirsten Rauen kom gden 1679 til kapt. Christoffer Høyer (1650–1734). 1734 overtoges den af sønnen Morten Høyer, ved hans død 1754 af hans enke Anna Høyer, og ved hendes død 1781 af hendes søn Hans Christoffer Høyer. I hans ejertid var gden 1814–19 bortforpagtet til en Peter Skautrup, der 1819 gik konkurs. 1837 blev Christian Adolph Larsen ejer. 1862 udparcelleredes gden og solgtes ved off. auktion. Stamparcellen på 23 tdr. overtoges af Niels Lassen. 1958 købtes gden m. 61 ha fra Niels Lassen Hansen for 165.000 kr. af Jordlovsudvalget, som udstykkede to husmandsbrug og to tillægsparceller og solgte hpcl. m. 32 ha til H. Chr. Wiborg.

Fra præstegården udstykkedes 1959 20 ha til et husmandsbrug og 8 tillægsparceller.

So. var delt ml. Tyrstrup og Gram hrdr. Til det sidstn. hørte Højrup og Sottrup. Haderslev kirke havde 2 kvartgde i Bjerndrup. Resten af so. hørte under kronen. O. 1710 var der 14 helgde, 26 halvgde og 6 kvartgde i Tyrstrup hrd., 6 helgde, 3 halvgde og 3 trediedelsgde i Gram hrd. 7 af de 38 gde var selvejere. Plovtallet for de kgl. gde var 11 19/24 plov i Tyrstrup hrd., 5 167/288 plov i Gram hrd. (JB.). O. 1825 var so.s to dele ansat til henh. 2074 og 127 skattetdr. Udsæden var 2 tdr. hvede, 246 tdr. rug, 409 tdr. havre og 122 tdr. byg. Kreaturholdet var: 360 malkekøer, 398 ungkreaturer, 165 heste, 368 får og 79 svin (v.Rosen).

Fra en gd. i Bjerndrup, som brændte 1913, reddedes en egetræstavle m. våben og indskrift: H. Melcior Diterich v. Zepelin Maior – Maria Elisabeht v. Oeynhausen. Mein Anfang Mittel und Ende, Herr alles zum Besten wende, Anno 1698. Und lassen den lieben Gott walten, der kan uns wol erhalten, sey so wier wollen im Land.

Omkring århundredskiftet er der blevet nedlagt teglværker i Højrup, i Bjerndrup og på Sottrup mark.

En mindesten for de i den 1. verdenskrig faldne fra so. er rejst 1920; dernæst er i Stepping genforeningssten og befrielsessten.

Ved Stepping tog de da. tropper 8/8 1848 en del prøjsiske kyrasserer til fange.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 176 da., 4 ty.; 1884: 116 da., 21 ty.; 1912: 158 da., 27 ty., 4 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 690 da., 32 ty. (tilrejsende 240 da., 29 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 349 da., 1 ty., 11 S.; 11/4 1924: 291 da., o ty., 26 S.; 2/12 1926: 275 da., 8 ty., 35 S.; 24/4 1929: 294 da., 7 ty., 52 S.; 16/11 1932: 320 ha., 8 ty., 89 S.; 22/10 1935: 313 da., 8 ty., 123 S.; 3/4 1939: 511 da., 21 ty.; 28/10 1947: 468 da., 7 ty.; 5/9 1950: 431 da., 6 ty.; 22/9 1953: 439 da., 5 ty.; 14/5 1957: 452 da., 7 ty.; 15/11 1960: 441 da., 7 ty.; 22/9 1964: 469 da., 6 ty.

Torsholt el. Herreshøj er en 24 m stor, 5 m høj borgbanke, noget afgravet i n. og v. m. en nu dyrket forborg m. lave volde i s. Jorden hører til Bjerndrupgård.

I engene ved Fovså, på grænsen til Frørup so., ligger et svagt kendeligt voldsted. En vej, kendelig i græsvegetationen, fører fra ø. ud til det.

Ved gravning på en mark i Stepping fandtes 1923 en østgotisk efterligning af en solidus fra kejser Anastasius (491–518).

Litt.: Num.For.Mbl. VII. 1924. 189. Nord.Num.Arsskr. 1962. 68–69.

Skove: Betydelige spredte bønderskove, som er rester af den engang meget udbredte Farris skov, jf. Jels so. s. 262. Ved Højrup Overskov stod (i Ødis so.) endnu for ca. 100 år siden kæmpeegen »Farriskongen«. Endnu 1773 var der ulvejagt i Farris, og for godt 100 år siden blev en kongeørn skudt i Højrupgårds skov. Til Tågerup hører 44 ha skov (del af Tågerup skov), hvoraf dog de ca. 25 ha ligger i naboso. Sommersted. Til Anderupgård hører 27 ha skov, til Højrupgård 24 ha og til Sottrup 11 ha. I ovrigt er der 6 ejd. m. fra 5 til 10 ha skov, i alt ca. 38 ha, samt flere med mindre skovarealer. Trindholm øverst på Højbjerg var tidl. overordentlig vidt synl. p.gr.af de ca. 20 bøge, der dannede en lund heroppe, trykket af vinden. Nu findes de ikke mere. Et træ, Trindholmbøgen (el. Kongebøgen), måtte ikke fældes, da Anderupgård så ville brænde. Den faldt imidlertid i et stormvejr ca. 1915 og fik lov til at ligge urørt i skoven.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en stengrav og en høj. – Sydl. i so., ned mod Spangså er der fundet flere mindre stenalderbopladser, og flere steder i so. er der fundet jernalderurner.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev II. herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Stepping amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Anderup (m. Anderupgård), Bjerndrup, Højrup I (m. Sottrup og Tågerup) og Stepping. Kolstrup kom, sammenlagdes 1875 m. Bjerndrup kom.

Personalregisterdistrikt: Stepping.

Litt.: Om den herrnhutiske bevægelse i Stepping i midten af 1700t. se Knud Heiberg i Kirkehist.Saml. 5. Rk. III. 611 ff.