Svenstrup sogn

omgives mod n. af Havnbjerg so., mod s. af Egen so. og har kystgrænse mod Augustenborg fjord, Sandvig og Stevning nor samt mod Lille Bælt. Ligesom de to nabosogne rækker Svenstrup so. tværs over Als fra kyst til kyst. Lille Bælt kysten er for største delen en lav udligningskyst, der kun delvis er udformet som klint. Den lille odde Tranerodde peger ud imod det største af flakkene, nemlig Tranerodde grund. Grænsen mod Havnbjerg so. følger en sydl. udløber af Tranerodde-Nordborg-dalen og den lille Holm bæk, der løber ud s. 1299 i Sandvig. Også so.s sø.grænse mod Egen so. følger et lille dalføre m. Stolbro bæk til Stevning nor.

Terrænmæssigt kan so. deles i tre dele. Et nordøstl. kystland, et bakkeland m. centrum i egnen ved Svenstrup, og et sydvestl. område, som tilhører det vestl. bundmorænelandskab, der er smukkest udformet på halvøen Stevning næs. Det nordøstl. kystland har et svagere relief og ringere højder end det s.for liggende. Bakkelandet er en nordl. fortsættelse af det tilsvarende i Egen so., og det gennemskæres af en lavning tværs over øen fra det lave land ved Tranerodde til Sandvig. Enkeltbakkerne har i egnen s.f. Svenstrup tophøjder på omkr. 50 m m. aftagende højde mod n. til omkr. 30 m. So.s højeste punkt, og tillige Nørre herreds, er Egebjerg (63 m) i bakkelandets vestl. rand m. en udpræget skrænt mod det nedenfor liggende bundmoræneland. Bakken består af lagdelt sand og grus m. et tæppe af moræneler og er rimeligvis en noget forstyrret fladbakke. Sandvig er en åben, bred bugt m. smukke klinter i Stevning skov på 12 m.

Moræneleret er den fremherskende jordbund i hele Svenstrup so. I egnen ved Klintbjerg og Stevning trænger dog lagdelt ler og sand frem til overfladen. Fra Egebjerg har man en storslået oversigt over det v.for liggende, lave land m. Sandvig og Stevning næs og mod ø. over bakkelandet m. de jævne topflader. Hele kystlandet omkr. Stevning næs er rigt på smukke enkeltheder m. skridende kystklinter, hvor træer og buske glider ned over vigenes stenede strandbredder og lægger sig til hvile i havstokken.

Det bebyggelsesmæssige centrum er Svenstrup og Stevning, begge imponerende storlandsbyer m. store vejnet, og selv om de begge, navnlig Svenstrup, er blevet stærkt urbaniserede, er det opr. mønster bevaret. Der er flere mindre gårdgrupper og en del spredte ejendomme, deribl. et par storgde. Kystlandet mod Lille Bælt er for største delen skovryddet, men adsk. mindre, isolerede bondeskove er bev., og man har et morsomt indtryk af et parkland m. marker og skovskifter, der danner en reduceret fortsættelse af et stort skovbælte fra so.s s.grænse til egnen s.f. Mommark. Stevning næs er et frugtbart land m. et tværgående skovbælte fra Sandvig til Stevning nor, men som så mange andre af de mindre halvøer er landet svagt befolket. I øvrigt spores i hele egnen en stærk vækst i bebyggelsen, medens de perifere dele af so. næsten overalt har bev. deres gl. præg.

Jernbanen Sønderborg-Nordborg er nedlagt. De snoede lokalveje er smukt bevarede, og to nye storveje over Svenstrup-Danfoss-Havnbjerg og over Stevning-Brandsbøl, begge sigtende mod Nordborg, gennemskærer sognet.

Areal i alt 1960: 1816 ha. Befolkning 26/9 1960: 1401 indb. fordelt på 443 husstande (1860: 1124, 1910: 1171, 1921: 1145, 1930: 1021, 1955: 1282). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 354 levede af landbr. m.v., 728 af håndv. og industri, 56 af handel og omsætning m.v., 31 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 36 af anden erhvervsvirksomhed og 153 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Svenstrup (*1431 Swenstorppe; u. 1771) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 468 indb. fordelt på 143 husstande (1955: 409 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 39 levede af landbr. m.v., 306 af håndv. og industri, 18 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 17 af anden erhvervsvirksomhed og 37 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., s. 1300 skole (opf. 1954, arkt. Chr. Brix, udv. 1960), bibl. (i skolen; opret. 1921; 5100 bd.), forsamlingshus (opf. 1911) m. restauration, kom.kontor (i gl. skole, opf. 1906), sportsplads, filialer af Folkebanken for Als og Sundeved og Sønderborg Bys Sparekasse, campingplads, savværk, store villakvarterer (Vestertoften, Kløvertoften), takket være Danfoss’ nærhed, posteksp. og telf.central (automatisk); Stevning (1483 Steueningh; u. før 1777) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 242 indb. fordelt på 81 husstande (1955: 218); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 62 levede af landbr. m.v., 120 af håndv. og industri, 13 af handel og omsætning i øvrigt, 3 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 34 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1910, udv. 1955, arkt. Brix, og 1964, arkt. Ruby) m. afdelingsbibl., kro, andelsboligkvarteret Søndermarken (indtil 1965 opf. 53 huse); Himmark (1483 Hymmarck, 1486 Himmarke; u. 1771); Klingbjerg (1604 Klingenberch, 1649 Klingbarg; u. 1772); Torup (1543 Torp). – Saml. af gde og hse: Himmark Mark; Karlsminde, nogle fiskerhuse nær Tranerodde, hvor der er fyr (opf. 1921, 10 m højt, vinkelfyr); Hjortspringkobbel; Sønderlund; Stevningnor. – Gårde: Solbjerggd. (76 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 850, grv. 350); Hjortspring (1649 Hirschsprunck; 72 ha; ejdv. 725, grv. 302); Stevninggd.; Gøllinggd.; Bondegd.; På Højen; Holtegd.; Malkestedet; Ellemosegd.; Skadborg; Enegd.; Frydenlund; Skovgd.; Bjerggd.; Toftegd.; Fæbrogd. Gilbro andelsmejeri og nær dette Als Motorforretning og en del af fabrikken Danfoss, som i øvrigt ligger i Havnbjerg sogn.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Holm sognekom. (Nordborg landso.). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 188. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke ligger på en kgd., der er udvidet mod ø., v. og s., omgivet af kampestensdiger fulgt af linde- og elmetræer, hvoraf en del stammer fra 1807, da kirkegården som den første på Als blev planeret og beplantet som have; i ø. et stykke cementeret teglstensmur fra 1847. Ved n.lågen lå indtil beg. af 1960’erne to 1800t.s kirkestalde af gule sten m. stråtag. Et halsjern m. lænke, nedtaget fra ø.porten 1807, findes nu i museet på Sønderborg slot. På kgd.s højeste punkt står et fritliggende, middelald. klokkehus af eg (tidligst omtalt 1589); rest. 1964 (arkt. Holger Schmidt). Kirken består af romansk kor og skib, ombygget i gotisk tid og forsynet m. v.forlængelse og våbenhus i s.; sakristi ved korets ø.gavl fra 1789 og tagrytter over skibet fra 1934. Af de romanske bygningsdele, der er opført af kamp m. hjørner og døre af granitkvadre, synes koret og de tre østligste meter af skibets mure ældst, idet der er stød i tagværkets murremme. S.dør bev., n.dør indvendig tilmuret og indrettet til materialkammer; i dens udvendige slutsten relief af menneskehoved. Korets n.vindue genåbnet 1930. I gotisk tid ommuredes korets ø.gavl m. munkesten og forsynedes m. spidsbuede tvillingvinduer (sen. tilmuret); i taggavlen blændingsbånd, savskifte og tre spidsbuede højblændinger. V.forlængelsen er opført af munkesten og genanvendt kamp; s.- og v.mur står udvendig i små teglsten (mul. fra 1793). Våbenhuset fik 1702 ny taggavl med svungen gavlkam og skalmuredes i s.; over døren indhuggedes i granitsten årst. og HTP for sgpr. Tycho Paulsen. Sakristiet opførtes 1789 af snedkerm. Niels Rasmussen, Havnbjerg. Den kobbertækkede tagrytter med løgformet spir opførtes 1934 (arkt. H. Mundt). På skibets s.mur solur, 1694. På klokkehuset haneformet vindfløj, mul. ældre end 1784. Det indre har fra gotisk tid i den ombyggede triumfmur stor, rund korbue samt krydshvælving i koret. Skibets loftsbjælker fra 1745 ff. blev ved hovedistandsættelsen 1957–65 (arkt. V. Hardie-Fischer) befriet for gipsloft fra 1836. En del af bjælkerne har marmorering, fra 1774–75, påbegyndt af maler Jonas Herdahl, fuldført af Peter Ebbesen. Kirken har kalkmalerier fra forsk. perioder. De er nu overhvidtede, medens en serie kongemonogrammer fra Fr. I til Fr. IX blev nedhugget 1958. – s. 1301 Indtil restaureringen 1957 ff. prægedes det indre af en mængde malerier, relieffer, tavler m. indskrifter etc., der var skænket af sgpr. J. N. W. v. Fischer Benzon (1917–37). Muret alterbord, flyttet 1812. Fra et †alterklæde (1760) er bev. Fr. V.s initial, forfærdiget af guldsmed Peter v. Hamm; nu på loftet. Træskåren altertavle, 1962, sign. af Gunnar Hansen: bespisningen i ørkenen. I nogle år o. 1960 fungerede et maleri af korsnedtagelsen (kopi efter Jacob Jordaens, skænket af Fischer Benzon) som altertavle (nu henstillet bag orgelet), efter at man havde kasseret en altertavle (»der einladende Christus«), der 1876 var leveret af kunstmaler Pfannschmidt, Berlin, i nygotisk ramme af snedker Emil Bunzen, Flensborg; nu på Sønderborg slot. En renæssancealtertavle, der havde nadverfremstilling og maleri af Jesu dåb, er nu forsv.; i museet på Sønderborg slot opbevares to gesimsstykker derfra. Endelig er der bev. to apostelfigurer fra den sengotiske tavle (o. 1450–1500), der nu flankerer processionskrucifikset på triumfvæggen; den ene har malet påskrift: renoveret 1752. Alterkalk, 1715, m. ty. indskr. af J. M. Jürgensen, Sønderborg. Oblatæske, anskaffet 1805 (indgraveret årst.). Tre krystalvinkarafler, de to fra 1805, den tredje fra 1816, er nu i præstegården. Sygesættet har kalk fra 1715, svarende til den store kalk, samt oblatæske fra 1676, anskaffet 1807 (indgraverede årst.). To par alterstager: 1) Gotiske m. tre dyreben (i sakristiet). 2) Mul. anskaffet 1694, fornyet fod. To jernlysearme, formentlig fra o. 1600, er i museet på Sønderborg slot. Unggotisk processionskrucifiks, o. 1300, hvis tværarme har endefelter fra o. 1960; nu ophængt på triumfvæggen, flankeret af figurer fra †sengotisk altertavle, jf. ovf. Smedejernsalterskranke, fra sidste restaurering. Romansk døbefont, af granit, ranketype, hvorunder krans af rundbuede bægerblade; firkantet fod m. hjørnehoveder; i kummens overkant to modstående småhuller til lågstativ (Mackeprang.D. 334f., jf. 67). Glat dåbsfad, af fortinnet messing, anskaffet 1728. Prædikestol, 1688 (reliefskåret årst.), sign. af Fr. Ebbesen, Sjellerup, Egen so. De fem fag har ovalfelt m. bladramme og i felterne ty. bibelcitater m. reliefversaler; på hjørnerne enkelte el. dobbelte, snoede søjler m. foranstillede, tændte lys; svungen underbaldakin og samtidig opgang m. dørfløj. Den ældste staffering blev 1961 fremdraget og konserveret. Stolestader, 1902, m. nygotiske gavle. Fra det forrige †sæt, vistnok fra 1764/66, stod til for nylig enkelte gavle i klokkehuset. Under orgelpulpituret er genopsatte, lukkede stole, der opr. var opsat o. 1779 på n.muren m. s. 1302 egen, udvendig indgang; 1960 øget m. andre dele. V.pulpitur, vistnok opsat 1789 af Niels Rasmussen Snedker, men ændret 1873 og 1959. Herpå orgel, leveret 1873 (Marcussen og Søn, Åbenrå), hovedrepareret 1941. En 1700t.s klingpung findes på loftet. I våbenhuset to præsterækketavler: 1) nævner præsterne til 1784; fundet 1925 som låge på Frydenlund. 2) 1961, fortsættelse, skåret af Jürgen Hagemann, Flensborg. En tredje fra 1925 er nu på loftet. Af de malerier, Fischer Benzon skænkede kirken, er en ældre kopi efter Caravaggio: den vantro Thomas ophængt i sakristiet. Mange relieffer af den i dette årh. virkende, ejendommelige almuekunstner Jes Lind (Øster Åbølling, Roager so., Tønder a.) samt af J. Hagemann, Flensborg, er nu ophængt ved orgelet. Et standur fra sidst i 1700t. (sign. Rob. Rentch, London, skænket af kapt. Stratz), der opr. stod i koret, er for tiden i præstegården. I klokkehuset to klokker, omstøbt sidste gang af I. F. Beseler, Rendsborg, 1870. På korets n.væg to mindetavler: 1) Opsat o. 1784, provst Matthias Tostrup, f. 1711, † 1784, og hustru Petronella Øegaard, f. 1714, † 1793. 2) Opsat 1930, provst Frederik Ebbesen, f. 1768, † 1836. I og uden for kirken fire gravsten: 1) Chresten Iørgens af Stevning, f. 1742, † 1801, og hustru Elina Chrestens. 2) O. 1806, syns-, tolv- og boelsmand Iacob Clausen, f. i Svenstrup 1729, † 1806, og hustru Anna Peders Datter, f. 1734, † 1799, samt sen. tilføjede indskrifter over efterfølgende generationer indtil 1925. 3) O. 1819, billedhugger og parcellist Friderich Ebbesen, f. i Sjellerup 1730, død i Sønderlund 1826, hustru Anna Maria, f. Møller 1739, † 1819, samt familie. 4) Provstinde Anna Margrethe Ebbesen, f. Vogelsang 1778, † 1828. Kirkegårdsmonument, 1921, over so.s 30 faldne i 1. verdenskrig. Ved gården Hjortsprings stuehus findes to gravsten i rokoko over medl. af forpagterslægten Thomsen.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2543–63.

Torupgård. Til T. nævnes 1507 Bendix Ryter, 1565 Marquard Abildgaard, hvis moder var datter af Marquard Lund til Tandsgårde. Jørgen Abildgaard, broder til Marquard A., solgte 1602 T. til hertug Hans d. Yngre.

Litt.: J. Raben i Fra Als og Sundeved. V. 59f.

Melletgård (*1375 Methelwith, 1535 Meldewydtt), sen. Hjortspring. M. var i den sidste hertug Valdemars tid pantsat til Marquard Rolstrup for 600 mk. 1375 overlades M. til kronen; 1431 gives den og byen Mellet (Melved) til Claus v. Koden som pant for 200 mk. lybsk i mindst 2 år. Sen. må den være kommet fra kronen, idet der 1535 siges, at 11 bønder i Mellet er købt af statholder Iven Reventlow og derefter med M. givet i forlening til sen. amtmand i Åbenrå Benedikt Sehested. 1542 fik husfoged på Sønderborg Poul Magnussen til Blansgård († 1596) løfte om at følge Benedikt Sehested i forleningen af M. 1596 kom den til hertug Hans d. Y., der omdøbte den til Hjortspring. Ved delingen efter hertug Hans d. Y.s død 1622 tilfaldt H. hertug Johan Adolf af Nordborg († 1624), som efterfulgtes i besiddelsen af broderen hertug Frederik († 1658) og dennes søn hertug Hans Bugislaus. Ved dennes konkurs kom H. 1669 til kronen, som dog 1671 ved forliget m. hertug Joachim Ernst af Pløn († 1671) overdrog H. og de andre nordalsiske godser til denne. 1676 tiltrådte sønnen hertug August († 1699) besiddelsen af H. og efterfulgtes af sønnen Joachim Frederik; ved dennes død kom H. 1722 atter til kronen. På denne tid hørte under H. len 61 bøndergde, 44 kåd, 14 præstekåd, 21 inderster og 2 møller. 14 bønder ydede dagligt hoveri, medens de fri gårdmænd skulle præstere 14 dages hoveri årl.; udsæden var 25–30 tdr. rug, 40 tdr. byg og 220 tdr. havre; høbjærgningen var ca. 500 læs, og der var en hollænderibesætning på 110 køer. Statius Plagge var forp. 1707–19, da han afløstes af Chr. Kaad fra Sønderborg og tidl. køkkenskriver, sen. husfoged Peter Madsen på Østerholm. 1725 blev Hans Chr. Jessen kgl. forv. af både H. og Østerholm, men forsvandt 1732 p.gr.af uregelmæssigheder i regnskaberne. Amtsskriver i Åbenrå Fr. Ries overtog derefter H. i forpagtning, og efter hans død 1735 efterfulgtes han som forp. af sine kautionister, der ansatte Rathge Lorenzen († 1776) som underforpagter. 1738–44 er han regulær forp.; derefter fulgte Claus Andersen fra Nordborg og fra 1748 Jørgen Petersen, efter hvis død enken Charlotte Juliana Petersen havde forpagtningen til 1762. Den sidste forp. var Mathias Johannsen Vogelsang († 1784). 1771 udparcelleredes H. Det nuv. H. m. et areal på 72,8 ha er stamparcel og blev ved udparcelleringen købt af Jørgen Thomsen, der frasolgte noget jord, og som 1812 efterfulgtes i besiddelsen af sønnen Thomas Thomsen. Sønnen Alexander Thomsen fik ejd. 1847, og efter hans død solgtes den 1890 til Chr. Karberg i Sønderborg, hvis dattersøn Chr. Karberg Jørgensen sen. fik den. 1900 overtoges den af Andreas Krenzen. Siden 1953 er sønnen P. Krenzen ejer. En anden af parcellerne, den nuv. Solbjerggård, købtes af forpagteren på Hjortspring Mathias Johannsen Vogelsang, som efterfulgtes i besiddelsen af sønnen Martin Vogelsang. s. 1303 Denne efterfulgtes 1856 af sønnen Martin Vogelsang. 1901 solgtes ejd. til enkefru Witzke, hvis søn Johs. Witzke overtog den 1907 m. et areal på 76 ha. Den ejes nu af H. H. Witzke.

Litt.: J. Raben i Fra Als og Sundeved. V. 61ff. A. D. Jørgensen. Historiske Afhandlinger. IV. 477 ff.

Gdens beliggenhed på et stort, rektangulært voldsted m. stensatte sider mod de brede, nu tørre grave giver endnu stedet herregårdskarakter. Andre spor af den gl. bebyggelse ses dog ikke, og vi har ingen nærmere viden om, hvornår det ret imponerende anlæg er blevet til, om end det er nærliggende at antage, at det skylder den byggeglade hertug Hans den Yngre sin tilblivelse.

1730 var »Hirschsprung«s hovedbygn. en teglhængt bindingsværkslænge, og endv. nævnes hollænderiet, kohuset, hestestalden, bryg- og bagehuset samt »det tilbyggede hus over porten, hvor man kører ind«; bygningerne var vistnok i nogenlunde stand, medens pælebroen over graven var »inreparabel«.

Den nuv. hovedbygning ligger østl. på voldstedet, hvortil adgangen er ad en stensat dæmning, som fra v. fører s. om anlægget gennem engene, der omgiver det på alle sider. Den enkle, lange rødstensbygn. er opført på en sokkel af granitkvadre og har to indgange m. runde kviste over i det store, halvt afvalmede stråtag, samt en karnap mod øst. To store gravsten fra 1700t. m. indskrifter over forpagterfamilien Thomsen er opstillet foran bygn., der stammer fra dette årh.s beg. Sydl. på voldstedet er for nylig opført en moderne beboelse, der på uheldig vis angriber selve voldskrænten, som den er skåret ind i.

Avlsbygningen er opført i T-form 1924. I gården er rejst en mindesten for proprietær Andreas Krenzen, ejer 1900–1947.

Solbjerggd. ligger kønt i det bølgede terræn op til Mellet skov. Hovedbygn., opført i dette årh.s beg., er en hvidkalket, grundmuret villa m. mansardtag. De gl. bindingsværksavlsbygninger, hvoribl. en interessant, meget stor, stråtækt lade af holstensk type, er nedrevet i nyere tid.

Præstegården i Svenstrup, der er fredet i kl. B, ligger idyllisk i sin fem tdr. land store have lavt i terrænet bag kirkebakken. Det er en anselig, stråtækt bindingsværkslænge på 22 fag; n.enden s. 1304 (10 fag) er bredere og mul. ældre end s.enden og har høj, udkragende kvist mod gården. Tømmeret står brunt, og tavlen er gulkalket, og om de to indgange er nydelige, kannelerede gerigter. En ældre præstegård brændte 1654, men den nuv. bygn. skal først være opf. o. 1815 af provst Fr. Ebbesen. En samtidig, stråtækt, grundmuret lade går smukt ind i den fine helhed, der beskygges af store træer.

Svenstrup har på heldig vis bev. sit gl. præg med flere gode bindingsværks el. grundmurede gde og huse; de ældste kan ved indskrifter dateres til 1755, 1760 og 1785. Også Himmark og Torup har bev. fine, helstøbte bybilleder m. stråtækte bindingsværksgårde; på en gd. i Himmark opbevares en bjælke m. bygningsindskr. fra 1660, og et par huse er opf. 1777 og 1787. To huse i Torup er if. indskrifter opf. henh. 1742 og 1762; om de to nordligste gde i byen, hvoraf den ene har byggeindskrift fra 1714, ses spor af grave, og her skal den adelige sædegård Torupgård (jf. ovf.) have haft sin plads.

Bebyggelsen i Stevning har bev. sin fine og karakterfulde helhed m. adsk. smukke, stråtækte bindingsværksgårde. I et nu grundmuret hus sidder en bjælke m. indskr. fra 1707, og bygningsindskrifter daterer andre gde til 1746, 1763 og 1772. På Gøllinggd. oprettede den virksomme provst Ebbesen (præst i Svenstrup 1805–36) spindeskole, garveri, kalkovn og teglværk, og »der fødedes 100 Munde derved i disse vanskelige Tider«. På laden sidder en bygningstavle fra 1827 m. provstens navn. Den grundmurede skolebygn. i Stevning er opf. 1832. Om byens nordvestligste gård, Junkergård, der menes at være en gl., adelig sædegd., ses spor af grave.

I Gammelgaards Skov ved Himmark ligger i lavt Terræn et Voldsted bestaaende af en lav, rund, ganske lille Borgholm (ca. 8 m i Diam.) omgivet af en opr. vandfyldt, nu sumpet, ca. 4 m bred Grav. S. herfor ligger en større Ladegaardsplads ligeledes omgivet af Grave og Mose. En Del af Pladsen strækker sig ud i den dyrkede Mark, hvor dens Konturer nu kun vanskeligt skelnes. Der vides ikke paa Voldstedet at være gjort Fund af nogen Art (Hist. Samf. f. Als og Sundeveds Jubilæumsskrift. 1958. 125f.).

I et skatteregister fra Sønderborg a. 1483 nævnes i Svenstrup 5 mænd, i Himmark 2 og i Stevning 7. I Sønderborg a.s Jb. 1535 nævnes 20 gde m. 22 besiddere i Stevning. En stor del af disse var nyerhvervelser, idet 13 af gdene var købt af Matthias Holck, 1 af Benedikt Sehested, i Svenstrup var der 7 gde m. 9 besiddere, i Himmark 7 gde, hvoraf 5 el. 6 af kong Hans var købt af Tønne Godskesen Rantzau. Torup nævnes ikke i Jb. I Mellet var der 11 gde. De var købt af Iven Reventlow og forlenet til Benedikt Sehested. I et skatteregister fra 1543 opføres Benedikt Sehested til Melletgd. m. 8 gde. Besidderernes navne er delvis de sa. som i Jb. 1535. Allr. 14/2 1431, da Claus van Koden fik brev på Melletgd., hørte landsbyen Mellet herunder.

Ved delingen 1564 kom dette gods til hertug Hans d. Y., der dog ikke kunne overtage det før efter hans moder dronn. Dorotheas død 1571. Ved mageskifteskøde af 6/3 1584 fik hertugen af kongen 3 gde og 1 kåd i Stevning. Af en Jb. fra 1571 over det gods, som efter kongens opfattelse hørte under riget, og som dette år var blevet lagt under Nyborg, fremgår det, at præsten i Svenstrup havde 1 gd. og 1 kåd i Stevning. Der var strid herom, da marken var blevet rebet. Kapellanen i Svenstrup havde 1 fæster smst.

I et skatteregister fra 1543 nævnes 2 gde i Torup, som tilhørte dr. Hennick Kissenbrugge og Boye Paysen i Flensborg. Disse købte hertug Hans 1577 af Paul Paysen i Flensborg. Året efter erhvervede han 1 gd. og 2 kåd i Svenstrup af Paul Abildgaards enke Christine Ulfeld. Da han 6/1 1584 købte Hellevedgd. af Hans Blome, fik han 1 gd. og 1 kåd i Stevning, 3 gde og 2 kåd i Torup. Året efter fik han 3 gde i sidstn. by fra Sivert Sehested. Af Jørgen Abildgaard købte han 1602 1 gd. i Torup og s.å. 1 gd. i Svenstrup af Chr. Abildgaard.

1609 klagede sognepræsten over, at hertugen havde ladet nogle gde opbryde og ødelægge. Han fik ingen tiende. Det betød et indtægtstab på 14 ørter korn. Af en Jb. fra beg. af 1600t. fremgår det, at en af de gde, hertugen havde fået af kongen 1584, kaldet Jernitgd., var blevet lagt under Hjortspring. Det sa. gjaldt 1 gd. i Stevning. Der nævnes i Jb. 2 gde i Mellitholl el. Mellitholt. I Klingbjerg er der 15 mænd, som giver 2 dlr. hver. Det vides ikke, hvornår byen Mellet er blevet nedlagt, men det er vel sket kort efter hertugens erhvervelse af Melletgd. m. landsbyen Mellet. Gårdmændene blev overført til en ny kådnerby, Klingbjerg, der også blev kaldt Nykåd. Denne by er vel anlagt på landsbyen Mellets nordligste marker.

Hele Svenstrup so. hørte under Hjortspring len, som ved delingen efter hertug Hans’ død s. 1305 1622 kom under hertugen af Nordborg. Ved den nordborgske konkurs 1667 kom so. på ny under kongen. I en kgl. matrikel fra 1668 er der opført 7 gde og 2 kåd i Himmark, hvortil kom 1 halvgd., som fogden havde, i Svenstrup 7 gde og 4 kåd, i Torup 5 gde og 7 kåd, hvortil yderligere kom 1 gd., som var delt ml. bønderne, og 1 gd., som var lagt til Hjortspring. I Stevning var der 18 gde og 13 kåd, i Klingbjerg 16 kåd. Det oplyses, at de 6 gde i Mellet samt Jernitgd. er lagt til Hjortspring. Når antallet af gde her opgives betydeligt lavere end i 1535, kan forklaringen mul. være, at nogle af gdene er blevet nedlagt, inden hertugen overtog byen.

1676 overgik Hjortspring len til hertugen af Nordborg-Pløn. Først 1723 kom det på ny under kongen. O. 1825 var der flg. ejendomme i so.: i Himmark 7 helgde, 1 totrediedelsgd., 1 halvgd., 3 kåd med og 3 uden jord, i Torup 4 helgde, 1 halvgd., 22 kåd med jord og 8 uden. Heri synes de 13 kåd i Klingbjerg at være medregnet. I Svenstrup var der 4 helgde, 2 halvgde og 1 trediedelsgd., 3 kåd med og 6 uden jord, i Stevning 18 helgde, 12 kåd med og 13 uden jord. Der var 19 parcellister på de udstykkede Hjortspring-jorder. De nævnte ejendomme var ansat til 2603 skattetdr. Kreaturholdet var: 468 malkekøer, 125 ungkreaturer, 212 heste, 399 får, 70 svin og 112 bistader. Udsæden var: 63 tdr. hvede, 232 tdr. rug, 454 tdr. havre, 370 tdr. byg, 84 tdr. boghvede og 100 tdr. ærter (von Rosen).

Af fundatsen for Skt. Jørgens hospital i Sønderborg 1565 fremgår det, at hospitalet havde 1 gd. i Stevning. Den gik sen. tabt for hospitalet.

Hele Svenstrup so. hørte under Egen hrd.

So. har – bortset fra korte perioder efter reformationen – hørt under Fyns stift, indtil det 1676 kom under den nordborgske hertugs særl. provst for de kirker, der hørte under denne. 1730 kom det på ny under biskoppen i Odense. Da det særl. bispedømme for Als og Ærø blev opret. 1819, blev det en del heraf. 1864 blev det lagt under generalsuperintendenten i Slesvig, 1922 under det nye Haderslev stift. Indtil 1676 hørte det under det fælles provsti for Als, derefter under Als Nr. hrd.s provsti, fra 1/9 1879 blev det en del af Sønderborg provsti, hvortil det siden har hørt.

Der var særl. kapellan i so. indtil 1659, da embedet blev nedlagt.

Egen herredsting blev fra midten af 1700t. holdt i Egen kro. Herfra blev det 1782 flyttet til Svenstrup kro, hvor det blev holdt til tysk tid.

En genforeningssten rejstes 1920 i Stevning.

På pladsen ved alleen, der fører op til kgd., rejstes 1925 en mindesten for de 8 mænd, der 1845 skænkede pladsen til byen og plantede alleen.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 193 da., 18 ty.; 1884: 114 da., 25 ty.; 1912: 206 da., 32 ty., 12 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 652 da., 32 ty. (tilrejsende 42 da., 22 ty). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 396 da., 13 ty., 25 S.; 11/4 1924: 344 da., 5 ty., 78 S.; 2/12 1926: 287 da., 31 ty., 133 S.; 24/4 1929: 220 da., 22 ty., 206 S.; 16/11 1932: 261 da., 20 ty., 170 S.; 22/10 1935: 272 da., 30 ty., 212 S.; 3/4 1939: 524 da., 36 ty.; 28/10 1947: 566 da., 6 ty.; 5/9 1950: 556 da., 2 ty.; 22/9 1953: 583 da., 12 ty.; 14/5 1957: 608 da., 13 ty.; 15/11 1960: 696 da., 14 ty.; 22/9 1964: 707 da., 17 ty.

Skove: Mange af so.s gde har skovtilliggender, især er området ved Lille Bælt kysten præget af skov. Mod v. ud til Sandvig ligger Stevning skov.

Fredede oldtidsminder: 14 høje og 2 skålsten; 8 høje ligger i en gruppe i Stevning skov, 3 lidt nordligere, langs Sandvig. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser (el. langhøje), 8 andre stengrave og 15 høje. – I den lille mose Hjortspringkobbel er fundet det meste af en stor robåd sa. m. ca. 40 træskjolde, en del spydspidser, sværd m.m. fra keltisk jernalder, øjensynlig krigsbytte, der efter en heldig kamp er ofret til guderne.

Litt.: G. Rosenberg i Nord. Fortidsm. III. 1–111.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Nordborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Nørreskov forstdistr. Svenstrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Stevning og Svenstrup (m. Torup, Himmark og Klingbjerg).

Personregisterdistr.: Indtil 1908 hørte Stevning under Dyndved, 1908–20 under Guderup personregisterdistrikt. Svenstrup hørte indtil 1920 under Lunden personregisterdistrikt. Efter 1920 udgør so. et eget distrikt.

Litt.: J. Raben. Gamle Minder fra Svenstrup Sogn, Fra Als og Sundeved. V. 1932. Vider. V. 286–89.