Ulkebøl sogn

grænser til Ketting og Hørup so. samt Sønderborg kbst. og har kystgrænse til farvandene Hørup Hav, Als sund og Augustenborg fjord. En dæmning over Augustenborg Inderfjord forbinder so. m. byområdet og aflukker Lillehav mod fjorden. Ulkebøl so.s sydl. del danner en fortsættelse af morænefladen s. 1220 i det nordl. Sundeved. Denne landskabstype præger således Kær-halvøen ml. Alssund og Augustenborg fjord helt ud til n.spidsen ved Arnkilsøre. Kystzonen ligger under 10 m og resten af halvøen ml. 10 og 20 m, dog m. undt. af et lille felt ved Kær, hvor højeste punkt er 25 m. Kysten mod Augustenborg fjord er ganske lav uden klintdannelse, og man har endog måttet foretage mindre arbejder til beskyttelse af det lavtliggende, dyrkede land. Et par små nor fører ind mod Ulkebøl. Mod s. tiltager landet i højde, og der er en tendens til skræntdannelse mod Als sund. Der er en forbavsende lighed ml. ø.kysten af Sundeved og strækningen Arnkilsøre-Sønderborg, såvel i helheden som i detaljerne. Det højere, lidt mere urolige relief i grænseområdet ml. Sottrup og Dybbøl so. fortsættes således i et område s.f. Kær i Ulkebøl so., ligeledes fortsættes højdedraget ved Dybbøl over Engelshøj (34–44 m) n.f. Sønderborg. En interessant detalje er, at Kær vig på ø.siden af Als sund finder en fortsættelse i Sandbjerg-Nydam dalen på v.siden. Man får det indtryk, at den rende, hvori Als sund ligger, er skåret ud i et i øvrigt færdigt landskab som et sent led i landskabsudviklingen. Den smalle Als sund rende må regnes fra de omgivende landoverflader til farvandets bund, og den samlede dybde må derfor mod s. ansættes til ca. 40 m og ved mundingen i Augustenborg fjord til ca. 20 m. Det er endv. karakteristisk, at sundets bundflade har ganske små højdevariationer. Landet ml. Sønderborg og Hørup so. har en noget anden karakter end Kærhalvøen. Morænefladen fortsætter fra Ulkebøl s.over til kysten ved Fredsmade i højder, der ofte ligger under 10 m. Fra Klinting Hoved er der udgået en lille strandvold, som har afspærret den sydligste, laveste del af fladen. Fra Klinting Hoved til Klinting ligger et bakket land m. højder på 26–43 m m. en skarpt markeret skrænt mod den v.for liggende moræneflade men m. en jævn overgang mod ø. og n. til småbakkede terrænformer m. højder på o. 25 m. Zonen opfattes som et lille israndsområde. S.kysten er en moden erosionskyst m. svagt buede linier i form af klinter på indtil 15 m’s højde fra sognegrænsen ved Hørup so. til Klinting Hoved, hvor man træffer forsk. profiler i meget komplicerede morænedannelser m. indlejring af tertiært materiale. V.f. Klinting Hoved har strandvolde og materialvandring udlignet bugten. Dette er et iøjnefaldende eksempel på den modenhed, som præger kystudviklingen i store dele af Åbenrå og Sønderborg amter, til trods for at kysterne er ø.vendte, og at de frie stræk og dermed bølgernes nedbrydende kraft s. 1221 oftest er ringe. Det ligger nær at se en sammenhæng ml. kystens modenhed og det forhold, at havniveauet gennem et meget langt tidsrum har været omtr. ens.

Overfladens jordbundsforhold er meget ensartede over hele so.; uanset de vekslende overfladeformer er det fede, stenfattige moræneler næsten enerådende. Såvel snit gennem klinterne som boringer viser imidlertid, at denne ensartethed skyldes et tæppe over en indviklet struktur af forsk. elementer, der er sammenskudt af isen, m. forsk. hældningsvinkler ofte som blokke, der må antages i frossen tilstand at være transporteret over større el. mindre afstande. Man træffer således moræneler, -sand og -grus, lagdelte sand- og lermaterialer og tertiært glimmerler og -sand m. forsteninger. So. mangler søer og har kun ganske ubetydelige vandløb. Den lille Kær vig er afspærret fra Als sund ved en dæmning og delvis afsaltet. Den sydl. del af so. er skovrig, den øvr. del mangler samlet trævækst, men har en frodig bestand af levende hegn og trægrupper.

Den lidt ældre bebyggelse er hovedsageligt landsbyer nært knyttet til vejene Vollerup-Ulkebøl-Kær, hvor man træffer en næsten sammenhængende, 6 km lang række af gde og huse, der antagelig er opstået ved sammenvoksning af tre landsbyer; derudover findes isolerede gårdgrupper og et antal enkeltgde, ofte af betydelig størrelse. Kysterne er folketomme, men udnyttes stærkt af sommergæster bl.a. på de talr. campingpladser. Dette system af bebyggelse er nu i voldsom ændring; Sønderborgs ekspansion gør sig stærkt gældende i de tilgrænsende dele af Ulkebøl so. ved nyanlæg af industri- og beboelseskvarterer. Der sker endv. en radikal omlægning af trafiklinier og en forskydning i befolkningens erhvervsmæssige og sociale struktur, idet den gl. landsbykarakter udviskes bebyggelsesmæssigt og samtidig erhvervsmæssigt, fordi en stigende del af beboerne langs den gl. landsbylinie nu har arbejde i industrivirksomheder i Sønderborg el. på Danfoss. Gennem so. går hovedvej 8 Sønderborg-Mommark og den ny vejlinie mod Ketting-Danfoss-Nordborg. Jernbanerne Sønderborg-Mommark og Sønderborg-Nordborg er nedlagt.

Areal i alt 1960: 3268 ha. Befolkning 26/9 1960: 2570 indb. fordelt på 747 husstande (1860: 1985, 1910: 2542, 1925: 2798, 1930: 2834, 1955: 2324). – Fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 781 levede af landbr. m.v., 1057 af håndv. og industri, 211 af handel og omsætning i øvrigt, 117 af transportvirksomhed, 115 af administration og liberale erhverv, 23 af anden erhvervsvirksomhed og 241 af formue, rente, understøttelse olgn.; 25 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ulkebøl (1245 Ulkebole; u. 1762 og 1793) m. bydelen Spang – bymæssig bebyggelse, forstad til Sønderborg, m. 1960: 680 indb. fordelt på 204 husstande (1955: 506); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 53 levede af landbr. m.v., 378 af håndv. og industri, 81 af handel og omsætning i øvrigt, 33 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 85 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1960), centralskole (opf. 1909, udv. 1954 og 1962, arkt. Svend Lindhus Larsen) m. realafd., bibl. (i skolen; opret. 1922; 4300 bd.), forsamlingshus (opf. 1931, udv. 1942 og 1955), m. restauration, kom.kontor (opf. 1949, arkt. C. Storgaard, udv. 1964), alderdomshjem (opf. 1949, sa. arkt., 24 pl.), sportsplads, Spang kro, Spare- og Laanekassen for Ulkebøl Sogn (opret. 1867; 31/3 1965 var sparernes tilgodehavende 15,3 mill. kr.), s. 1222 filial af Landmandsbanken, trikotagefabr. Møller & Co. (grl. 1902 af J. C. Møller i Flensborg, nuv. indehaver Traugott Møller; tilsluttet A/S Sønderborg Trikotagefabrik, A/S Molcona (tekstilfabr.) og trikotagefabr. Ami; 400 ans.; moderne bygn. på 16.000 m². Jubilæumsskr. 1952), A/S Jacob Jacobsen, snedker- og tømrerforretning (90 ans.), A/S Servodan (elektroniske sager); Sundsmark (1483 Sundæmarck, 1486 Sundeszmarck; u. 1794) – bymæssig bebyggelse, forstad til Sønderborg (1965: 221 indb.) – m. forlystelsesstedet Katrinelund; Vollerup (1483 Woldorpp; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 379 indb. fordelt på 106 husstande (1955: 345); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 62 levede af landbr. m.v., 208 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 29 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Als Husholdningsskole (opret. 1920) m. vandrerhjem, kro og metalvarefabr. A/S Brdr. Müller (ca. 100 ans.); Klinting (*1200t. Clintyngy, 1483 Klyntyngh; u. 1795); Kær (1604 Kehr; u. 1762 og 1794) m. skole (omb. 1953, arkt. Lindhus Larsen) m. afdelingsbibl. – Saml. af gde og hse: Huholt m. skole (opf. 1895, udv. 1955, arkt. Lindhus Larsen) m. afdelingsbibl. og Sønderborg kom.s vandværk; Stenholt (1604 Steenholtt); Langdel m. trælast- og tømmerhandel; Madeskov m. K.F.U.M. og K.F.U.K.s feriehytte; Ormstoft (1604 Wormtorp); Bagmose (1483 Backmosze); Ulkebøl Nørremark; Ulkebøl Vestermark; Honninghul; Kær Vestermark, for en stor del eksproprieret til militært øvelsesterræn; Grikken; Kær Hestehave m. to frugtplantager; Skovhuse m. skole (opf. 1927) m. afdelingsbibl.; Ulkebølskov; Arnkil (1604 Arnkiehll). – Gårde: Rønhave (1543 Ronhoff, Ronthofgarden), tilhørende Statens Planteavlsudvalg (61 ha; ejdv. 675, grv. 290); Bokegegd. (65 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 625, grv. 288); Veesbæk, m. afkomsprøvestation (tidl. Arbejdsholt; tilhører Gråsten-Sønderborg Kvægavlsforening); Frørupgd. m. svineavlscentret »Langdel«; Skelbækgd.; Ulkebølgd., købt af Sønderborg kom. 1964; Stødager; Elholm; Ringbæk; Stenagergd.; Hesselgd.; Abildgd.; Glasergd.; Glansagergd.; Rojgd.; Grannegd.; Saksgd.; Tombølgd.; Villinghøj; Vranglandgd.; Stensgd.; Hestehavegd. I Sønderskov skovridergd. Egetofte, skovfogedstedet Sønderskovhus og skovløberstederne Huholthus, Højhus og Fredsmade. På den nedrevne gd. Ellegd.s mark flyveplads, på Arnkilsøre militær skydebane.

U. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, hører under 103. retskr. (Sønderborg), 70. politikr. (Sønderborg), 67. amtslægekr. (Sønderborg), 28. amtstuedistr. (Åbenrå-Sønderborg) m. amtstue i Åbenrå, 81. skattekr. (Als), amtsskyldkr.s 3. vurderingskr. (Augustenborg). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 191. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, hvortil kirkerne i Sønderborg endnu 1523 var annekteret, ligger på en højning midt i landsbyen Spang. Kgd. hegnes af kløvstensdiger og store linde; 1954 indviedes en annekskgd. på den anden side af vejen, s.f. kirken. En bindingsværkskirkestald fra 1798 er bev. nø.f. kirken, tidl. var der ved kirken i alt fire. Et fritstående træklokkehus, nævnt 1634, blev nedrevet 1696. Kirken består af romansk skib m. ø.forlængelse fra 1787, senmiddelald. tårn mod v. og våbenhus mod s. samt trappehus fra 1774 mod n. Skibet er opført af rå kamp m. sokkel af granitkvadre. Den rundbuede s.dør, m. korsprydet tympanon, er bev.; n.døren tilmuret. Skibets v.ende er ombygget m. munkesten i munkeskifte; i gavlen rester af to halvstensstik, der er foreslået at stamme fra to hvælv fra et senromansk, planlagt el. opført †tårn. I 1400t. fik skibet en v.taggavl m. savskifte og fem store, spidsbuede højblændinger. s. 1223 Gavlen dækkes nu af tårnet, der er af munkesten, formentlig 1500–50, m. afvalmet tag, hvis nuv. skikkelse er fra 1775. Ved bygningen af ø.forlængelsen 1787 (murm. Carl Ulrich, Augustenborg) fjernedes det opr. kor, nye mure opførtes af genanvendt materiale (dog små sten i ydermuren), og en tagrytter opsattes; kirkerummet fik trætøndehvælving og udformedes efter forbillede af slotskirken i Augustenborg. Den nuv., tresidede korslutning indføjedes 1888–90. Våbenhus af munkesten, formentlig gotisk m. klassicerende trætøndehvælv fra 1924. Trappehus på skibets n.side, formentlig fra 1774, fører ind til pulpitur. Vindfløj 1787. Det fladloftede tårnrum står i forb. m. skibet gennem rundbuet, delvis blændet arkade; indtil 1787 benyttedes det sammen med skibet, derefter tjente det som materialrum, 1939 udskiltes en del til ligkapel (arkt. Holger Mundt). På skibets træhvælv naivt, apokalyptisk maleri af Kristus, malet 1762 af E. I. Hegerstedt, Sønderborg, ved hans svend N. Meyer; overflyttet til det ny loft 1787. Kirken blev 1924 gennemgribende istandsat. – Muret alterbord. Meget fin fløjaltertavle, o. 1500–25, fra Antwerpen (byens mærke, hånd m. udspilede fingre, indbrændt på flere figurer). I midtfeltet relief af kongernes tilbedelse og Maria himmelkroning, mod n. den hellige familie og Skt. Katharina af Alexandrias martyrium, mod s. Marias død og pave Gregors messe; topfløjene har mod n. kronet helgeninde og mod s. Skt. Katharina m. sværd. På bagsiden af midtskabets relieffløje ses malerier af Maria m. barnet, Skt. Katharina, Frans af Assisi m. Jesusbarnet og krucifiks, hans stigmatisering samt på yderfløjene bebudelsen. Topfløjene, hvis yderfløje er forsvundet, har malerier af helgen og Skt. Nikolaus af Myra. Relieffernes staffering og fløjenes malerier er hårdt opmalet 1888 på Berlins Kunstgewerbemuseum, samtidig tilsattes predellaen; malerierne konserveret 1951–52 af P. Kr. Andersen; på ny rest. 1964–65 af Mogens Larsen. Fra kirkens †prædikestolsalter 1787 er bev. en prædikestol (nu i museet på Sønderborg slot), hvis storfelter er smykket m. netlagte lister som pulpituret. I præstegården kalk m. graverede versaler 1663 og disk. To par alterstager: 1) af gotisk form, men måske yngre, 2) mul. støbt 1854 af H. Hag, Sønderborg. Alterskranke m. udsavede balustre, mul. 1787. Senromansk granitdøbefont, arkadetype, kort, kanneleret skaft og menneskehoveder på tre af fodens hjørner; generhvervet 1930. På Sønderborg slot trædøbefont fra beg. af 1800t. På skibets n.væg korbuekrucifiksgruppe, o. 1250, men opskåret og ændret (nye evangelisttegn) 1888. Firfaget prædikestol m. samtidig himmel, rokokoornamenter, vistnok først opsat 1810; ny opgang. Stoleværk 1924 m. dyre- og plantemotiver i billedskærerarbejder; arkt. Th. Havning; stolebræt i sakristiet m. indskårne årst. 1648 og 1664. I korforlængelsens s.mur vægskab, hvoraf døren er middelald. Pulpiturer fra 1787 ff. i v. og n.; brystværnet har kannellerede pilastre m. volutkapitæler og fyldinger m. netlagte lister samt tandsnitgesims. Orgel 1888, Marcussen og Søn, Åbenrå, sen. ombygget af samme. Orgelfaçaden m. hoved-, mellem- og sidetårne samt flankerende panelværk m. døre har billedhuggerarbejde af Rudolf Chrestesen; i topstykket initialer for hertug Frederik Christian af Augustenborg; det stammer fra †orgel, der sa. m. †prædikestolsalter dannede kirkens ø.opbygning. Jernbeslået pengeblok, vistnok anskaffet 1733. Syv præstemalerier på skibets n. og s.væg: 1) Nicolaus Harboe, † 1710, 2) Johan Frederik Lange, † 1756 (ikke set 1965), 3) Lorentz Lorentzen, † 1770, sign. af E. I. Hegerstedt, 4) Peter Petersen Hoeck(?), † 1808, på bagsiden sign. Hüttmann, 5) Nicolaus Claussen, † 1831, 6) Hans Wexels Krogh Meyer, ved kirken til 1864, † 1883, sign. E. Bauer (herover hænger indrammet, ældre Dannebrog), 7) H. Chr. S. Lawaetz, sign. Dora Arnd, Kiel 1902. I sakristiet maleri af Morten Luther og tegn. af løjtn. Lejonhufvud, † 1848, begr. på kgd. Tre klokker: 1) messeklokke, 1400t., m. minuskelindskrift »help yhesvs vnde marya vnde vyrgo katerina« (Uldall. 277); »Marieklokken« hænger i tagrytteren, hvor den tidligst 1676 er omtalt; 2) 1609, støbt af Melchior Lucas, Husum, lat. indskr. om halsen og på legemet; på klokkelegemet ses bl.a. Maria ved korsets fod. I kirken mindetavle, 1922, af træ, over so.s faldne fra 1. verdenskrig. I skibets midtgang ni gravfliser over degnen Samuel Krucau, † 1704, samt over otte medl. af familien Hammer, † 1755–84. På kgd. ni monumenter over da., sv. og ty. faldne i krigene 1848–50 og 1864, bl.a. friherre Lejonhufvud, faldet 5/6 1848, kapt. W. H. A. Kranold, faldet ved Øvre Stolk 25/7 1850, og cand. theol. P. S. Lund, dødelig såret ved Kær 29/6 1864. Sten 1920 over so.s 76 faldne i 1. verdenskrig, anlæg tegnet af Martin Nyrop.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2329–54.

Rønhave. Mul. har Godske Holck, der nævnes 1506, og som før 1535 har ejet gods i Oksbøl, også haft R. Hans søn Bertel H. († 1535) har i hvert fald haft hgden, som efter hans død arvedes af sønnen, kancellisekr. Henrik Holck († 1579), der endv. havde Ballegård, og som udkøbte de andre arvinger. 1543 havde han 13 plove beliggende i Ulkebøl. 1547 forærede han og hans s. 1224 hustru Magdalene Reventlow til Søbo på Fyn en prædikestol til Ulkebøl kirke. Deres sønner Detlef (1556–1633) og Anders Holck (1550–95) solgte 1589 R. og Ballegård til Hans Blome til Gammelgård og Hellevedgård, som 1590 videresolgte godserne til hertug Hans d. Y. for 31.500 rdl. Denne nedlagde landsbyen Skovhuse og henlagde dens jorder under R. ladegård. Ved arvedelingen 1622 tilfaldt R. den sønderborgske hertuglinie, men allr. 1653 havde Anne Rantzau, der var g. m. amtmand i Eutin Melchior v. Korff, R. i pant for et lån til hertuginde Anna af Sønderborg. Ved den sønderborgske hertuglinies konkurs 1667 gik fordringen over til ritm. Wolff Rathlow († 1688), der fra 1674 havde R. i forpagtning for 1050 rdl. årl., og som 1684 blev sat fra hgden p.gr.af resterende afgifter (jf. Hjortholm, Kegnæs so., ndf. s. 1240). Året efter blev R. krongods under Sønderborg amt. 1746 skænkede Chr. VI R. m. underliggende bøndergods, 34 bolsmænd og 26 kådnere i Ulkebøl og Kær, til hertug Chr. August på Augustenborg på livstid. 1764 blev hgden sa. m. flere andre godser afstået til hertug Frederik Christian, mod at han opgav sine krav på Pløn og Glüksborg. 1726 var udsæden 10 læster og 11 ørter, og der var en hollænderibesætning på 60–80 køer på R. Stuehuset, der blev nyopf. 1737, var 12 fag langt og 4 fag bredt og var bygget af bindingsværk i et stokv. m. tegltag. R. blev i hvert fald fra slutn. af 1600t. drevet ved forpagtere. 1688 nævnes borgm. i Sønderborg Jacob Jensen, 1704–22 rådmand smst. Chr. Kaad († 1734), 1734–38 Mathias Paulsen, 1746–52 Rudolph Friedrich Thomsen, 1752–58 forp. på Skodsbølgård Chr. Boysen, 1758–64 Thomas Paulsen og 1794–1806 Johann Schmidt. 1811 forpagtede Samuel Georg Chr. Meyer R. for en periode på 24 år, men han døde før periodens udløb, og forpagtningen fortsattes af hans enke m. A. Dick som forvalter. Denne overtog sen. selv forpagtningen og fortsatte også efter 1852, da R. ligesom de øvr. augustenborgske godser overtoges af staten. Ved auktionen 1855 købtes R. m. et areal på 527 tdr. og m. en besætning på 124 køer, 23 kvier, 13 kalve og 4 tyre for 160.000 rdl. af bogtrykker Johan Chr. Berlings enke Sophie Hedevig, f. Glassing. Ved hendes død gik R. 1859 til svigersønnen, orlogskapt. Chr. H. Møller. 1866 købtes godset af Otto Schwerdtfeger, som 1904 videresolgte det til den prøjsiske domæneforvaltning for 675.000 s. 1225 mk. Med et areal på 317 ha kom R. 1920 til den da. stat, som i årene 1925–26 gennemførte omfattende udstykninger. Der oprettedes 27 husmandsbrug, hvert på ca. 6 ha, og der gaves tillægsparceller til 10 mindre ejendomme. 1950 afhændedes yderligere 3 husmandsbrug og 2 tillægsparceller, og det udyrkede areal på Arnkilsøre, 33 ha, blev overdraget til statsskovvæsenet. Stamparcellen, 61 ha, blev overdraget til Statens Planteavlsudvalg, der driver den som forsøgsgd.

Litt.: J. Raben i Fra Als og Sundeved. XV. 63ff. A. D. Jørgensen. Historiske Afhandlinger. IV. 1899. 461 ff. SdjyAarb. 1897. 96 ff.

Om Holck’ernes gl. herresæde vidner endnu i dag det meget udstrakte voldsted, der stadig bærer gårdens nuv., ret beskedne bygninger. Desværre savnes alt kendskab til den opr., efter voldstedets størrelse at dømme næppe helt uanselige bebyggelse. Voldstedet har form som en uregelmæssig trapez, der måler ca. 250 m i længden, medens bredden i ø. er 60 m, men i v. ca. 120 m. Den ret smalle, endnu delvis vandfyldte grav, der nærmest har karakter af en bred grøft, vider sig i sv. ud til en dam, men er i øvrigt bev. hele vejen rundt, m. undt. af de vestligste 100 m af ndr. grav, der er tilkastet for at skabe nemmere adgang til avlsbygningerne. De nuv. bygninger ligger vestl. på voldstedet, hvor der fra gl. tid har været bebyggelse. 1718 var 1412 rdl. fornødent til omfattende reparationer, og 1746 omtales, at det teglhængte »stænderværks« stuehus (12 fag) var blevet istandsat 1738. På gården nævnes i øvrigt et lille bagehus, en lang, stråtækt stald m. kornspiker, hvorunder indfarten ad en dæmning over vestre grav (»hvor broen tidligere gik«) var ført igennem, den i 1736 opførte store, grundmurede, stråtækte lade (23 fag) samt en kostald m. hollænderi (16 fag), delvis teglhængt. En stråtækt hestestald var opf. 1738. Graven var allr. da »verschlammt«.

Den nuv., hvidkalkede, grundmurede hovedbygning er opført, efter at den ældre var skudt i brand april 1864, da prøjsernes overgang over Als sund fandt sted tæt n.f. Rønhave. Den meget lange, enetages bygn. har tjæret sokkel og teglhængt saddeltag; midtpå er en bred, gennemgående, toetages frontispice og i den sdr. ende et kort, toetages tværhus. Af avlsbygningerne s. 1226 er laden opf. 1909, de øvr. efter en brand midt i 1930’rne. Hele voldstedets østre del udgøres af haven, hvor der er mange smukke og sjældne træer, bl.a. bemærkes en stor platan, en ægte kastanie samt store linde, hestekastanier og skovfyrre. En frugthave nævnes allr. 1741.

Da hertugen af Augustenborg 1746 fik overdraget Rønhave len og Sønderborg Ladegd. len på livstid, fik han også jurisdiktionsretten over de to lens undersåtter. Efter hertugens befaling »blev ting og ret … over de tvende len … lagt her ved Ulkebøls menighed«. Det første tingmøde blev afholdt 28/2 1747. Efter at også Majbølgd. og Kegnæsgd. i 1764 var blevet overdraget hertugen, blev der indrettet et fælles ting for de 4 len, Augustenborg Sdr. hrd., der fra 1777 havde herredsfoged fælles med 2 andre augustenborgske tingkredse. Indtil 1819 el. 1820 blev tinget holdt på Sønderborg slot, hvorefter det blev flyttet til Augustenborg.

Ved patent af 2/3 1853 blev Rønhave len indlemmet i Sønderborg a., og 20/8 s.å. blev det bestemt, at de tre tingretter skulle udgøre én ret, Augustenborg herredsting, der skulle holdes på Augustenborg. Skt. Jørgens hospitals ejendomme i Ulkebøl so. blev 27/9 1853 indlemmet i herredet. 1867 kom lenet under Augustenborg amtsret, som 1871 blev forenet m. Sønderborg og Broager amtsretter.

Rønhave len omfattede skovfogedstedet i Arnkil samt gods i Ulkebøl og Kær.

Fra Rønhave og Ladegd. len er der bev. en særl. tingprotokol 1747–54.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 40–44. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 72–74.

Ulkebølgård ejedes 1534 af Drude Høk, enke efter Godske Høk, og omfattede da 4 gde. Baltzer Karberg til Ertebjerggård erhvervede 1570 ved køb el. pant U. af Drude Høk. 1543 og 1549 nævnes Godske Holck til Ulkebøl. Museumsinsp. J. Raben mener, at den gl. U. har ligget, hvor den nuv. Bagmose ligger. Da denne gd. blev bygget 1866, blev en ca. 15 m bred og 1 m dyb grav, der lå i en ret vinkel s. og ø.f. stuehuset, opfyldt. Den nye U. er i tiden efter 1898 dannet af Hermann Th. Lawaetz ved sammenstykning af flere gde. U., der fik et areal på 98 ha, blev drevet med frøavl og fremavl af stamsæd. Sønnen af sa. navn overtog ejd. 1934 m. et areal på 76 ha og m. nyopførte bygninger. 1954 købtes gd. af Sønderborg kom. for 1/2 mill. kr., og arealet er nu delvis udstykket og bebygget.

Litt.: J. Raben i Fra Als og Sundeved. XV. 60.

Abildgårds anselige, hvidpudsede, grundmurede stuehus, der har gennemgående frontispice og stald i v.enden, er opf. 1795, men er sen. ombygget. Stråtaget blev 1923 udskiftet m. tegl. På gden er indmuret en plade m. ejerne gennem ni generationer af sa. slægt (siden 1645).

I Klinting er udhuset til et husmandssted bygget af sten fra de prøjsiske skanser på Dybbøl. Det grundmurede stuehus er opf. 1785. I byen er flere pæne, gl., grundmurede stuehuse.

Præstegården i Ulkebøl ligger kønt i sin store have i det lave land ud mod Augustenborg fjord. Det i kl. B fredede, stråtækte bygningsanlæg udgjorde tidligere en fin, men nu stærkt reduceret helhed. Stuehuset var en anselig bindingsværks længe (if. dørhammerens indskr. opf. 1699), men efterhånden skalmuret overalt m. undt. af den høje, gennemgående frontispice; men den 1959–60 iværksatte istandsættelse ved arkt. Mogens Meyling medførte en total fornyelse af bygningen. Tidligere var den gl. bindingsværksstald vestl. i gården blevet nedrevet, og tilbage er nu kun den 1831 opførte, gulkalkede, grundmurede lade, et smukt bygningsværk m. tre runde ladeportskviste i det vældige, halvt afvalmede stråtag.

Ved udskiftningen af Vollerup by 1795 flyttedes 6 af byens 16 gde ud på bymarken Langdel og en gd. til Rode, den nuv. Rojgd. Huholt var til 1850 i hertugens eje og benyttedes som græsgang for dennes heste. Efter 1850 blev arealet af den da. regering udstykket, dels til naboer, dels til nye landbrug.

Flere gange er der foretaget indlemmelser i Sønderborg: 1946, 1949 og den største, 230 ha, 1954.

På Kær-halvøen er der flere krigergrave og en mindesten over kampen 29/6 1864. 1872 rejstes ved Arnkilsøre et ty. monument ligesom det ved Dybbøl til minde om overgangen til Als 29/6 1864; det blev sprængt af ukendte gerningsmænd maj 1945.

En genforeningssten (billedhugger Jens Lund) er 1937 rejst i Spang. 1948 rejstes i Kær Hestehave en mindesten for 7 allierede flyvere, der styrtede ned her 1943.

Hans Wexels Krog Meyer, kendt for sit patriotiske sindelag og sin gæstfrihed over for da. soldater i begge krige, var præst i Ulkebøl 1832–64.

Klinting nævnes i ValdJb.s liste over kongelev. Til Sønderborg slot hørte 1483 22 ejendomme i Ulkebøl. På 2 af disse var der to mænd på hver, i Sundsmark var der 13 ejendomme, i Vollerup 13, og på 2 af disse boede der to mænd på hver, i Klinting var der 8 m. 9 besiddere. I Sønderborg a.s Jb. 1535 er der i Ulkebøl opf. 20 gde m. 22 besiddere. En af gdene var købt af Wulf Sture. I Sundsmark var der 10 gde m. 11 besiddere, i Vollerup 16 m. 19 besiddere. Hertil kom 1 toft. 2 af gdene var købt af Bertel Holck, 2 andre havde kong Hans 1507 erhvervet af Johan Bjørnsen til Nielstrup. I Klinting var der 8 gde.

Ved arvedelingen 1564 overgik de nævnte ejendomme til hertug Hans den Yngre, der dog først kom i besiddelse af dem efter dronn. Dorotheas død 1571. Ved det store mageskifte m. kongen 6/3 1584 fik hertug Hans flg. gods i Ulkebøl so.: 2 gde i Sundsmark, 1 i Bagmose, 2 bønder og 2 kåd i Ulkebøl, 1 bonde og 1 kåd i Vollerup. Her var tale om gods, som kongen havde forbeholdt riget, og som efter enkedronningens død straks var blevet lagt under lensmanden i Nyborg. Af en Jb. over dette gods fra o. 1571 ses, at der var tale om 1 stk. jord i Sundsmark, som havde ligget til Skt. Gertrud alter i Skt. Nikolai kirke i Sønderborg. Til Erasmi-vikariet smst. hørte 1 gd. i Bagmose. Den var 1466 af adelsmanden Claus Petersen blevet pantsat til forstanderne for Skt. Peters, Skt. Pauls og Skt. Erasmi altre for 100 mk. lybsk. Til Erasmi-vikariet hørte endv. 1 mand i Ulkebøl, som gav landgilden til kapellanen i Sønderborg, og en anden, der gav noget af landgilden til skolemesteren smst. Desuden 1 kåd. I Sundsmark var der 2 gde, som helt el. delvis ydede landgilde til skolen. Smst. var der 1 jord, som havde tilhørt kalentet, og hvoraf der betaltes 1 afgift til præsten i Sønderborg. Blandt kapellantjenere opføres i Vollerup 1 bonde og 1 kåd, i Ulkebøl 2 bønder samt 1 mand i Sundsmark, der gav 1 afgift til kapellanen, men i øvrigt ydede sin landgilde til skolen i Sønderborg. I Jb. nævnes også de 2 gde og 1 kåd, som kong Hans købte af Johan Bjørnsen.

Der var fra gl. tid temmelig meget adelsgods i Ulkebøl so. I skatteregistret fra 1543 nævnes i Ulkebøl 13 gde, som tilhørte Henrik Holck til Rønhave, Woslef Wobitzer havde 3 gde i Ulkebøl, Sivert von Qualen 2 gde smst. 1582 lå der 14 gde og 16 kåd i Ulkebøl, 1 kåd i Vollerup til Rønhave. Da Hans Blome 6/1 1590 solgte Rønhave til hertugen, nævnes der 5 gde i Ulkebøl, 6 i Kær og 4 i Skovhuse, en sen. forsv. landsby, hvortil kom 1 kåd i Vollerup, 3 i Ulkebøl, 10 i Kær og 3 i Skovhuse. Også Gammelgd. havde gods i sognet. I det skøde, hvorved Hans Blome 6/1 1584 afstod denne gd. til hertug Hans, nævnes 2 gde og 1 kåd i Ulkebøl. I en optegnelse fra 1601 over det af hertugen erhvervede gods nævnes det, at han 1578 købte 1 gd. i Ulkebøl af Benedikt Ahlefeldt. 1585 erhvervede han 6 gde og 10 kåd af Baltzer Karberg til Ulkebølgd. og Ertebjerggd. De 4 gde, som allr. 1534 hørte til Ulkebølgd., havde tilhørt Drude Høk. Hun var vist g. m. Godske Høk, hvis moder var en Holck fra Rønhave. Da der også var slægtskabsforbindelse ml. Høk’erne og Sivert von Qualen samt m. Woslef Wobitzer, kan de to sidstn.s besiddelser være kommet til Ulkebølgd. Efter den nævnte oversigt fra 1601 fik hertugen i 1600 1 gd. i Vandesholm af Detlev von Rumohr til Søbo. Den nævnes imidlertid ikke i selve skødet, men da der er et naturnavn Vandesholm i Sundsmark, er oplysningen mul. rigtig nok. S.å. købte hertugen af Henneke Meinstorp til Snogbæklund 1 gd. i Vollerup, 2 i Ulkebøl.

I h. t. hertugens testamente af 1621 tilfaldt Rønhave den sønderborgske linie. Efter dennes konkurs 1667 kom Sønderborg a. til kongen. Efter en matrikel fra 1668 var der da 15 gde og 12 kåd i Vollerup, som lå under Sønderborg Ladegd., i Sundsmark var der 11 gde og 7 kåd, i Klinting 4 gde – 1680 nævnes 8 små gde – og 1 kåd, i Ulkebøl 8 gde og 3 kåd, til Rønhave hørte 15 gde og 19 kåd i Ulkebøl, 19 gde – m. 1 hospitalsplov – og 11 kåd i Kær. Rønhave og Sønderborg Ladegd. blev 1746 overdraget hertugen af Augustenborg på livstid, og 24/9 1764 fik han fuld ejendomsret herover. I et jordebogsuddrag fra 1765 opføres under Sønderborg Ladegd. 15 gde og 12 kåd i Vollerup, 10 gde og 9 kåd i Sundsmark, 8 gde og 1 kåd i Klinting, 8 gde og 3 kåd i Ulkebøl. Under Rønhave var der 34 gde og 30 kåd i Ulkebøl og Kær. O. 1835 var der under Sønderborg Ladegd. 14 helgde, 2 trediedelsgde, 32 kåd og inderster m. jord i Vollerup, 8 halvgde, 3 kåd og inderster m. jord i Klinting, 6 kåd m.m. med jord i Stenholt, 8 helgde, 7 kåd med jord og 1 uden jord i Ulkebøl, 9 helgde, 3 totrediedelsgde, 15 kåd og inderster med jord, 3 uden i Sundsmark. Til Rønhave hørte i Kær 17 helgde, 29 kåd og inderststeder med jord, 6 uden, i Ulkebøl var der 17 gde, 30 kåd med jord, 11 uden. Til Rønhave len hørte ikke andet end de 2 landsbyer.

I et register fra 1352 over Slesvig kapitlets ejendomme nævnes det, at kapitlet havde en ejd. på 1 otting i Ulkebøl. Hertil hørte 3 gårdsæder. I registret fra o. 1450 oplyses det, at den ene ejd. gav 2 øre korn i afgift, mens de tre mindre ejendomme hver gav 2 ørtug korn. Dette gods var sa. m. besiddelserne i Lysabild blevet skænket kapitlet af biskop Nikolai el. Niels, der var kongens kansler og døde o. 1234. Endnu 1575 havde kapitlet 1 1/2 gd. i Ulkebøl. Hans Blome s. 1228 ønskede da at få disse ved et mageskifte. Dette synes at være blevet gennemført, og de 2 gde og 1 kåd, som er opført i Hans Blomes skøde til kongen på Gammelgd. 1584, stammer mul. herfra. I hvert fald havde kapitlet ikke i sen. tid nogen besiddelse i Ulkebøl sogn.

Skt. Jørgensgd. i Sønderborg fik ved Peter Støds gavebrev af 1400 to gde i Ulkebøl, som ydede 6 øre korn i landgilde. I fundatsen for Skt. Jørgens hospital 1565 nævnes under hospitalet 1 gd. i Vollerup, 1 i Sundsmark og 3 i Ulkebøl. Sa. m. noget andet jord blev gden i Sundsmark af hertugen overladt til amtsforv. Hans Jepsen i 1626. Af købesummen på 2500 mark lybsk fik hospitalet de 2000. Til hospitalet hørte 1825 to gde i Ulkebøl, 1 i Kær samt 1 kåd i Vollerup.

Skt. Jørgens hospital havde egen jurisdiktion. Ejendommene i Kær og Ulkebøl var dog tingpligtige under den ordinære ret. I civilretslige sager synes de imidlertid at have hørt under hospitalsdirektionen. Der førtes særl. skyld- og panteprotokoller for hospitalets fæstere. De blev videreført, efter at hospitalets jurisdiktion var blevet ophævet ved kgl. resolutioner af 14/11 1852 og 1/10 1853, hvorved besiddelserne i Ulkebøl so. blev indlemmet i Als Sdr. hrd.

Den øvr. del af so. hørte under Als Sdr. hrd. indtil 1746, da de 2 len Rønhave og Sønderborg Ladegd. kom til at udgøre en selvstændig jurisdiktion, som 1764 blev forenet m. Majbølgd. og Kegnæsgd. len til Augustenborg Sdr. hrd., som ved kgl. resol. af 20/8 1853 blev en del af Augustenborg hrd.

To vindmøller ved Sønderborg hørte – også efter 1746 – under Als Sdr. hrd.

Ulkebøl so. hørte i middelalderen under Fyns stift. Efter reformationen blev en flensborgsk præst i kort tid visitator over de alsiske kirker, som 1540 dog på ny kom under biskoppen i Odense. Dronn. Dorothea udpegede 1566 præsten i Broager til provst over Sundeved og Als. Efter hendes død 1571 kom Ulkebøl kirke dog straks under Fyns stift, hvor den blev indtil 1819, da der blev udnævnt en særl. biskop for Als og Ærø. 26/8 1864 kom so. under den slesvigske generalsuperintendent og efter genforeningen under det 1922 oprettede Haderslev stift. Indtil 1676 hørte det under det fælles provsti for Als, derefter under Als Sdr. hrd.s provsti. Dette blev fra 1/5 1879 forenet m. Sønderborg provsti, hvortil so. siden da har hørt.

I senmiddelalderen havde – i hvert fald en tid – Ulkebøl fælles præst m. de to sønderborgske kirker. Fra omkr. reformationstiden til o. 1792 havde Ulkebøl en fast kapellan. Embedet var dog i perioder ubesat. Hertugen af Augustenborg fik 1764 jus patronatus til kirken.

Skovhuse var en landsby, der nedlagdes i slutn. af 1500t. (se ovf. under Rønhave). Navnet er blevet genoptaget i nyere tid som navn på huse og skole. I so. lå endv. et hus Abkærshus (1690 Abkiærshuus) og møllen Kimersmølle (*o. 1500 Kymeres møllestædt).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 349 da., 40 ty.; 1884: 211 da., 36 ty.; 1912 (Ulkebøl + Hørup): 429 da., 101 ty., 114 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 (Ulkebøl alene): 1085 da., 210 ty. (tilrejsende 95 da., 64 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 517 da., 41 ty., 197 S.; 11/4 1924: 487 da., 38 ty., 299 S.; 2/12 1926: 604 da., 78 ty., 395 S.; 24/4 1929: 508 da., 73 ty., 504 S.; 16/11 1932: 538 da., 59 ty., 525 S.; 22/10 1935: 518 da., 97 ty., 567 S.; 3/4 1939: 1199 da., 143 ty.; 28/10 1947: 1387 da., 70 ty.; 5/9 1950: 1338 da., 31 ty.; 22/9 1953: 1389 da., 77 ty.; 14/5 1957 (efter indlemmelser i Sønderborg): 1119 da., 46 ty.; 15/11 1960: 1226 da., 34 ty.; 22/9 1964: 1577 da., 45 ty.

Skove: Den langt overvejende del af skovene er statsskove. Den største, Sønderskov, 408 ha, optager en stor del af so.s sydl. del. I den nordl. del af denne skov er terrænet meget lavtliggende og næsten fladt. Jordbunden er her af stiv og fladgrundet karakter. Terrænet stiger herfra svagt bølget mod s. for til sidst at blive stærkere bølget indtil bakket. Jordbundsforholdene bedres samtidig. Madeskov, 20 ha, ligger på s.siden af Augustenborg fjord på temmeligt fladt og meget lavtliggende terræn. Jordbunden består som helhed af svagt sandblandet ler. Arnkil Fred og Folekobbel, 106 ha, ligger på landtungen ml. Als sund og Augustenborg fjord. Jordbunden består af sandblandet ler, ofte dog stift ler. I Arnkilsmade, 12 ha, er terrænet næsten fladt, og jordbunden består af svagt sandblandet ler. De nævnte skove administreres under Sønderborg skovdistr., der desuden omfatter flg. andre skove: Østerlund, 4 ha, i Nordborg landso., Nørreskov, 693 ha, hvoraf 495 ha i Egen so. og 178 ha i Notmark so., Øvelgønne Fredskov, 20 ha, Fryndesholm, 36 ha, og Rumohrsgård Dyrehave, 31 ha, alle i Notmark so., Græskobbel, 4 ha, Blomeskobbel, 41 ha, Oleskobbel, 59 ha, alle i Asserballe so., Lambjerg Indtægt, 93 ha, i Hørup so., Bøffelkobbel, 14 ha, i Nybøl so., og Skodsbøl skov, 49 ha, Skelde Folekobbel, 30 ha, samt Skelde Kobbelskov, 74 ha, i Broager so. Endv. hører Mjang sø, 77 ha, og Nydam, 5 ha, i Ketting so. til distr., jf. i øvrigt de respektive so. Distr.s samlede areal er 1862 ha, der fordeler sig således til træarterne: bøg 1063 ha, eg 169 ha, andet løvtræ 215 ha og nåletræ 142 ha. Det s. 1229 ubevoksede areal er på 212 ha, heraf en del sø (Mjang sø). Som det fremgår af foranstående ligger distr. spredt over hele Als og Sundeved og er med til at fremhæve landskabets skønhed. Terrænet varierer fra fladt over bølget til kuperet (i Nørreskov). Klimaet er udpræget kystklima, og jordbunden er de fleste steder leret, ofte stærkt leret el. endog stift ler, i Nørreskov dog af lettere beskaffenhed. De fleste steder er der endv. god muldtilstand. Vækstbetingelserne er udmærkede for bøgen, der da også trives særdeles vel på distr., når lige undtages de laveste partier i Sønderskov. Eg og ask vokser ligeledes godt, det sa. er tilfældet m. den ringe mængde nåletræ der findes. Skovene har, som de øvr. statsskove i de sønderjy. amter, længe været præget af den ty. skovbehandling, navnlig m. h. t. svag udtynding og mindre intensive kulturer. I nogle af skovene, fx. i Sønderskov, findes rester af de gl. »Brudgomskobler« (her af eg). Disse blev frembragt i h. t. Holzverordnung af 24/4 1737 el. ældre bestemmelser. Der findes i dag ingen skarpt udskilte, større bevoksninger, idet de sidste blev afdrevet under den første verdenskrig. I h. t. nævnte forordn. skulle enhver mand, der ville gifte sig, før ægteskabet plante 10 ege el. 15 unge bøge og derefter holde dem i vækst i 3 år.

Skovenes ejendoms- og besiddelsesforhold har gennem tiderne nøje været knyttet til landsdelens historie. 1730, da hertug Frederik Carl af Plön frivilligt afstod Nordborg a. til Danmark, kom kronen i besiddelse af de der liggende skove (Nørreskov, Østerlund). 1779 da den ældre glücksborgske linie uddøde, dannedes af det tidl. glücksborgske lensdistr. Sundeved det kgl. Nybøl hrd. i Sønderborg a., og de derværende skove, Skodsbøl skov, Skelde Folekobbel og Skelde Kobbelskov samt Bøffelkobbel blev underlagt Sundeved skovdistr. Hertil blev yderligere 1852 lagt Avnbøl Sned, der overgik til staten ved hertugen af Augustenborgs afståelse af det gråstenske gods. Medens største parten af de fra hertugen af Augustenborg 1852 erhvervede godser atter blev bortsolgt inden 1864, blev skovene statsdomæne og underlagt det nyoprettede Augustenborg distr., der foruden de nuv. statsskove, Øvelgønne Fredskov, Fryndesholm, Græskobbel og Blomeskobbel, Lambjerg Indtægt, Sønderskov, Madeskov, Arnkil Fred og Arnkil Folekobbel samt Arnkilsmade, også opr. omfattede de sen. frasolgte skove Øvelgønne Lille Fredskov, Vertemine, Sundsmark, Pulverbæk, Vester- og Øster Folekobbel, Filipsbjerg, Thorsvang, Langdel og Rumohrsgård Dyrehave samt Augustenborg skov. De to sidste er generhvervet af staten henh. 1931 og 1921.

I de sidste år af 1850’erne og beg. af 60’erne bortsolgtes endv. en del af skovene under Sundeved distr.

Ved fredslutningen 1864 overgik statsskovene til den prøjsiske stat, og de blev underlagt »Oberförsterei Sonderburg«. Da de sønderjy. landsdele i h. t. fredstraktaten i Versailles af 28/6 1919 overgik til Danmark, blev 1920 det nuv. Sønderborg distr. oprettet, og da hertug Ernst Günther’s arvinger 1921 havde solgt deres godser n.f. den nye rigsgrænse til den da. stat, blev Augustenborg skov henlagt under Sønderborg distr.

Foruden de nævnte statsskove forekommer også en del mindre bønderskove.

Fredede oldtidsminder: 6 dyssekamre, 58 høje, 22 tuegrave og 7 skålsten. Bortset fra det smukke, højtliggende dyssekammer Klintinghøj, to lave, stenomsatte høje ved Bro og to skålsten findes alle mindesmærkerne i skovene. I Sønderskov er der 38 høje, hvoraf 3, deribl. Arnhøj og Trappehøj, er ganske anselige, 17 tuegrave og 3 skålsten; i Arnkil Fred 4 delvis ødelagte dyssekamre, 4 høje, 5 tuegrave og to skålsten; i en skov under Abildgd. et dyssekammer (m. afvæltet dæksten) og 14 høje, hvoraf Bukkeshøj er ret stor. En skålsten står opstillet ved sportspladsen i Ulkebøl, en anden fungerer som ledstolpe ved Abildgd. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, 4 dyssekamre, 15 ubestemmelige stengrave og 55 høje. – Ved Bosager (nu Sønderborg so.) er fundet en helleristningssten m. hagekors. Fra Tombølgd. stammer to urnegrave fra romersk jernalder m. bronzekasseroller, drikkehorn, bronzefad, bøjlenåle m.m. En boplads fra sa. tid kendes fra Sundsmark.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Augustenborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Ulkebøl amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Klinting, Kær (m. Rønhave), Sundsmark, Ulkebøl og Vollerup. Under Sønderborg forstdistr. hørte Sønderskov, Madeskov, Arnkil Fred, Arnkilsmade og Folekobbel. Fra Sundsmark kom. udskiltes 1875 Sønderborg Ladegård og Mølby og indlemmedes i købstaden.

Personregisterdistr.: Ulkebøl.

I U. so. fødtes 1556 adelsmanden Ditlev Holck, 1558 rigsråden Christen Holck, 1809 præsten s. 1230 og hjemstavnsdigteren Kristen Karstensen, på hvis fødegård i Kær der 26/8 1928 afsløredes en mindesten, 1815 plantøren Hans Jacobsen, 1841 frugtavleren C. Matthiesen.

Litt.: Anna Henriette Lund. Erindringer fra Hjemmet. 1880. J. Raben. Fra Ulkebøl Sogn, Fra Als og Sundeved. XV. 1939. M. H. Nielsen. Et alsisk Karlelav, SdjyAarb. 1902. 22–30. Vider. III. 585, V. 265–71.