Vedsted sogn

(V. kom.) omgives af Ålborg a. (Åby og Vadum so. i Kær hrd.), Gøl so., Ø. Han hrd. (Brovst og Tranum so.) samt Jetsmarkso. Rye å danner grænsen til Ålborg a., mens Arentsminde kanal på et stykke skiller so. fra Ø. Han hrd. Det overordentlig flade og lavtliggende terræn er helt og holdent hævet stenalderhavbund af højst vekslende beskaffenhed. De bedste jorder findes mod ø., hvorimod de mange kær, der fortsætter ud i den store Sandmose s. 379 i so.s nordvestl. del, for en stor del er flyvesandsdækket mose af ringe værdi. Den sydl. del af so., der tidl. lå hen som rørbevoksede sumpe eller lavt vand, er siden 1940 blevet afvandet og bragt under kultur, hvorved der er blevet plads til godt 30 nye husmandsbrug. So.s største skov er Ulveskov (*1231 Vluæscogh), og desuden findes en del plantage (Rævhede plantage). Gennem so. går jernbanerne ml. Fjerritslev og Åbybro (Birkelse stat.) og ml. Hjørring og Åbybro samt hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 4141 ha. Befolkning 1/10 1955: 1456 indb. fordelt på 401 husstande (1930: 1266). So. udskiltes if. Indenrigsmin. skrivelse af 22/10 1928 fra 1/4 1929 af Aaby-Birsted kom. i Ålborg amt og overførtes til Hjørring amt. Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 850 levede af landbrug m.v., 300 af håndværk og industri, 69 af handel og omsætning, 63 af transportvirksomhed, 56 af liberale erhverv og administration og 125 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Vedsted (1662 Wedsted) ofte kaldet Ryå, m. centralskole (opf. 1960) og Ryå trinbræt og stationsbyen Birkelse – bymæssig bebyggelse m. 1955: 409 indb. fordelt på 128 husstande (1930: 309 indb.); fordelingen efter erhverv var flg.: 104 levede af landbrug m.v., 107 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 47 af transportvirksomhed, 25 af liberale erhverv og administration og 70 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. Vedsted kirke, kom.kontor, centralskole (indviet 1960), so.-bibl. (opret. 1950; 3600 bd.), baptistkirke, missionshus, forsamlingshus (opf. 1884), sportsanlæg, hotel, Ryå andelsmejeri (opret. 1888), maskinstat. (Solvang), jernbanestat. posteksp. og telf.central; Fristrup (*1483 Friisdorp). – Saml. af gde og hse: Rævhede (1662 Ref Heede); Rævhedegårde; Diget; Mumgårde (1662 Mum Gaard); Heden (1662 Paa Heen); Kølvring (1610 Kølwreng); Søengene (1688 Søj Enge), udstykning; Kølvring Kør; Vedsted Kær; Skal (1662 paa Schald(e)); Lergravshuse; Ulveskoven m.restaurant. – Gårde: Rævkærgård (1562 Refskier, 1662 Ræf Kier) under Birkelse (14,3 tdr. hartk., 87 ha; ejdsk. 280, grv. 117); Vedstedgård; Brødløs (1662 Brødløsz); Røngård (1662 Røhn); Kraglund.

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Åby so. i Kær hrd.s provsti, Ålborg stift, ét pastorat, har tingsted i Nørresundby og hører under 75. retskr. (Nørresundby), 49. politikr. (Nørresundby), Brønderslev lægekr. (Brønderslev), Hjørring amtstuedistrikt m. amtstue i Hjørring, 58. skattekr. (Børglum m.fl. herreders), 18. skyldkr. (Hjørring amtskr.) og Ålborg amts 6. folketingsopstillingskr. (Nørresundby). So. udgør 5. udskrivningskr., 530. lægd og har sessionssted i Åbybro.

Kirken er opf. 1899 (indviet 3/12) af røde mursten som en lille korskirke med tårn og spir efter tegn. af arkt. V. Ahlmann. Byggesum 22.331 kr. Altertavlen er en kopi af C. Blochs Opstandelsen. På kgd. er politikeren Villads Holm († 1901) begravet.

Rævkærgård omtales 1562, da Hans Holck til Bratskov († 1565) af kongen på ny forlenedes med Ulveskov gods, hvortil gden hørte. 1579 skødedes den sa. m. dette gods til Henrik Gyldenstierne til Ågård († 1592), der solgte den til Ebbe Andersen Galt til Birkelse († tidligst 1618), som efter ægteskab m. en ikke-adelig kvinde 1589 måtte afstå bl.a. R. til fætteren Niels Eriksen Kaas (Sparre-K.) († 1620), som 1592 skrev sig til gden. Sen. tilhørte denne fru Ingeborg Skeel til Voergård († 1604), derefter fru Anne Krabbe (af Østergård), som 1614 gav ovenn. Niels Kaas’ ægtefælle fru Margrethe Banner († o. 1645) livsbrev på R.; hun boede da også endnu 1636 her. Gden var imidlertid nu blevet købt af fru Sophie Steensdatter Brahe til Birkelse († 1659), enke efter Jørgen Lunge til Odden m.v. († 1619), der overlod den til datteren Kirsten Lunge († 1637), g. m. Hans Bille til Jungetgård († 1672), fra hvem datteren Kirsten Bille († 1704) overtog gden; hun ejede den (10 tdr. hartk.) 1662 og har mul. selv boet her, s. 380 skønt borgegden kun bestod af et stråtækt bindingsværkshus i ét stokværk, ladegden kun af en lade og et fæhus. 1662 ægtede hun Otte Christensen Skeel til Vallø († 1695), der 1671 solgte R. til Otte Ottesen Skeel til Birkelse († 1696). 1688 havde R. 17,37 tdr. hartk. m. 60,8 tdr. land dyrket areal, hvortil kom 19,36 tdr. hartk. anden skyldsat jord (dvs. de ndf. nævnte enge). 1696 indgik R. (17 3/4 tdr. hartk., sen. forhøjet til 19 3/4 tdr. hartk.) i det da oprettede stamhus Birkelse; hertil kom de såkaldte Søenge (19 3/8 tdr. hartk.), der også hørte under R.s hovedgdstakst. Gden var derefter hyppigt bortforpagtet. 1803 var dens hovedgdstakst 39 tdr. hartk., inkl. Søengene (1789 tdr. land); disse sidste bortsolgtes 1850–60. Ved R.s udskiftning o. 1816–17 flyttedes gden til sin nuv. plads, men lå tidl. sv. herfor (på den plads, der siden kaldtes Ødegårds Fald). – Midt i 1800t. udskiltes fra R. afbyggergden Kragelund. – Også efter stamhuset Birkelses overgang 1921 til fri ejendom forblev R. under Birkelse gods og ejes nu af hofjægerm. Ove Skeel. – Godsarkiv, se under Birkelse.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 524–29. DLandbr. VII. 1935. 390 f.

I so. nævnes 1688 huset Fugelsang.

Skove: N. i so. ligger Rævhede plantage m.v. Plantagen er anlagt 1881, og er sen. udvidet, så arealet i dag udgør 163 ha. Den overvejende del består af yngre nåletræbevoksninger, idet den næsten blev totalt nedhugget i krigsårene 1943/44. Ulveskov er opdelt på flere ejere. En del, 33 ha, indgår sa. m. Rævhede plantage i Tinghede skovdistrikt (jf. omtalen af Tingskoven i Skræm so., se ndf.), en anden, sydligere del, 32 ha, er en selvstændig ejendom.

Ulveskov var på ValdJb.s tid krongods, men kom o. 1250 til Vitskøl Kloster (dets besiddelse stadfæstet af Christoffer I) og med dettes gods under kronen ved reformationen. 1560 fik Hans Holck til Barritskov U. m. U.gods (d.v.s. Åby vestersogn) som frit len, fra 1563 som pantelen for 2000 rdl. Efter hans død 1565 beholdt enken Margrethe Rotfeld († 1575) lenet til 1568, da rigsråden Henrik Gyldenstierne til Ågård overtog det. 1579 mageskiftedes det til ham. Sen. kom godset til Dorte Krabbe (K. af Østergård) til St. Rugtved († 1623), enken efter Erik Lykke til Havnø og Eskær († 1602); hun solgte det 1621 til Sophie Steensdatter Brahe († 1659); skoven hørte under Birkelse (m. Rævkærgård).

Litt.: C. Klitgaard: Hvetbo Herred I, 1906, 74 f. II, 1907, 507–09.

Fredede oldtidsminder: I Ulveskov 6 små, lave høje. – Sløjfet el. ødelagt: 9 småhøje, alle i Ulveskov.

I Vedsted so. fødtes ca. 1485 bondeføreren Skipper Clement.