Adsbøl sogn

omgives af Gråsten, Rinkenæs, Kværs og Felsted so. samt af Sønderborg a. (Ullerup og Nybøl so.) og har desuden en kort kystlinie mod Nybøl Nor. Landskabeligt hører so. til det ø.slesvigske bundmorænelandskab. Dallandskaber savnes næsten ganske, og relieffet er svagt udviklet. So.s østl. del når kun enkelte steder højder på 30 m, men mod v. og n. stiger s. 954 landet til ca. 60 m ved grænsen til Felsted og Kværs so. Her møder man en overgangszone til det v.for liggende bakkeland Felsted-Kværs. Jordbunden består overalt af moræneler af høj kvalitet. Afvandingen foregår gennem småbække, som gennem Fiskbæk søger ned til Nybøl Nor. Et næsten sammenhængende bælte af løvskov, Tralskov og Rode, deler so. i en østl. og en vestl. del. Skovens ø.grænse følger omtr. grænsen for 30 m-fladerne og dermed også grænsen ml. den jævne, østl. del og den mere urolige, vestl. del.

I bebyggelsesmæssig henseende kan so. deles i 4 dele: et lille, østl. område, der hører til landsbyen Adsbøl, som nu ved Gråstens udvidelser er ved at miste sit præg af landsby, men hvis besiddelser stadig har det gl. mønster af bondejord. Man træffer her et smukt udviklet system af levende hegn og jorddiger, som indrammer de enkelte marker. V.f. dette landsbyområde ligger storgården Fiskbæk, hvis sammenhængende, vidtstrakte markfelter uden diger og levende hegn danner en interessant kontrast til Adsbøl byjord. Den landsby, som blev nedlagt ved oprettelsen af Fiskbæk, har utvivlsomt haft et lignende system som Adsbøl, men dette er blevet tilintetgjort ved overgangen til stordrift. Mønsteret er nu på ny ændret ved udstykning og ved anlæg af mindre landbr. langs to nyanlagte veje. Man har således her i Adsbøl-Fiskbæk en landskabelig illustration til de tre vigtigste stadier i udviklingen af ejendoms- og bebyggelsesforhold i Østslesvig, nemlig landsbyen, storgården og vor tids udstykning. V.f. skovene findes et uforstyrret bondeland med gl. bebyggelse og jordfordeling, gl. vejnet og en rigdom af levende hegn.

Hovedvej A 8 går gennem so. og ligeledes landevejen Gråsten-Åbenrå samt jernbanen Tinglev-Sønderborg.

Adsbøl so. er siden 1959 kommunalt sammenlagt med Gråsten, hvorfor de statistiske oplysninger for begge er opført under Gråsten.

I sognet byen: Adsbøl (1436 Attesbul, Altesbul, 1462 Attesbul; u. 1768) m. kirke, kgd. (fælles for A. og Gråsten), skole (opf. 1938, arkt. Jep Fink) og kro. – Saml. af gde og hse: Ladegårdskov; Fiskbækskov. – Gårde: Fiskbæk (1483 Vijschbeke, 1533 Fysbeke) m. Gråsten Landbrugsskole (110 ha; ejdv. 1500, grv. 454); Holbæk (o. 1400 Holbeke); Kværsdam; Postdam.

Kirken ligger ved et brat terrænfald helt mod ø. i so. Den består af kor og skib fra romansk tid, gotisk v.forlængelse, våbenhus i n. og træklokkehus fra 1926 ved v.gavlen. Bygn.s romanske del tilhører sikkert 1200t., men alle daterende enkeltheder er overpudsede. Korets højtsiddende krydshvælv er sengotisk. V.forlængelsen er kun på 5 m, og gavldøren vistnok opr. Våbenhuset er opført af munkesten, men næppe middelald.; omb. 1864 og igen 1924–26. Alletagværker er omsat flere gange. Kirken præges helt af restaureringen 1925-26 (arkt. Vilhelm Petersen), hvor bl.a. tegltaget blev helt fornyet og gulvene belagt m. bornh. klinker. – Altertavlen er et maleri, en kopi efter Fra Bartholomeo’s korsnedtagelse. Adsk. figurer fra tidl. †højog †sidealtertavler findes siden 1901 og 1922 i Flensborg Bymus. og på Sønderborg slot. Den forgyldte alterkalk består af forsk. dele. Disken m. firpasformet bundfelt er sengotisk. Oblatæsken er cylindrisk, skænket 1700. To par gotiske alterstager. Messeklokken er sengotisk og genanbragtes 1908 på korets s.væg. Døbefont, 1924–26, udført af billedhugger M. H. Ploug. Dåbskanden af tin, fra 1600t. Prædikestolen er fra 1698, opr. femsidet, men 1884 reduceret til tre fag; foran de glatte felter står de tre evangelister, mens den fjerde er i Flensborg Bymus. Den femsidede himmel er samtidig m. stolen. Pulpituret i v. er fra sidst i 1600t.; indskrænket ved sidste restaurering. Orgel, 1965, fra brødrene Bruhn, Åbenrå. Jordpåkastelsesspade skænket 1722. Klokker: 1) 1503, m. klokkestøberens bomærke, 2) genforeningsklokke, tegnet af arkt. Thorv. Jørgensen. – Kgd., der er fælles for Adsbøl og Gråsten, er udvidet terrasseformet ned ad s.skråningen. Her findes flere monumenter fra 1800t., bl.a. fra o. 1841, over hofgartner ved s. 955 Gråsten Hans Peter Petersen og hustru, en oval støbejernsplade anbragt på en senbarok gravsten fra o. 1735 over Eleonora Haack. Desuden mindesten over faldne fra de forsk. krige.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 246–57.

Fiskbæk, der var dannet af en o. 1608 nedlagt landsby, hørte under Søgård til 1725, da den ved den Ahlefeldt’ske konkurs blev overtaget af hertug Christian August I på Augustenborg, der drev den 600 tdr. store ladegd. ved forpagter. 1728–34 var Hans Chr. Brandt forp., 1734–46 Claus Christiansen Schmidt fra Grøngrøft. Den havde da en besætning på 120 køer, 2 tyre og 11 heste. 1745 døde hele kvægbesætningen af kvægpest m. undt. af 5 stk. Til gden ydedes der avlingshoveri af livegne bønder på 22 1/2 bol, og der præsteredes 39 ugentlige hoveridage af kådnere. 1746–52 havde Peter Richelsen i Rinkenæs gden i forpagtning. Han efterfulgtes af Chr. Rasmussen el. Asmussen 1752–97 og af dennes arvinger til 1799. 1799–1801 havde en Petræus forpagtningen, hvorefter Balthasar Holst havde den til 1835, efterfulgt af enken Charlotte Holst til 1841 og sønnen Peter Holst 1841–51. Livegenskabet blev ophævet 1805, men først 1847 afløstes det forhadte avlingshoveri. For tiden 1851–1920 se ndf. under Gråsten so. 1921 overtoges ejd. sa. m. de andre augustenborgske godser af den da. stat m. et areal på 275 ha. 1924 solgtes stamparcellen på 110 ha til A/S Gråsten Landbrugsskole, medens der af resten udstykkedes 24 husmandsbrug.

Hovedbygningen til den gl., hertugelige ladegård, der nu anvendes som landbrugsskole, er en karakterfuld, meget lang, hvidkalket, grundmuret længe. Den ganske enkle, énetages bygn., der har halvt afvalmet tegltag og høj, sorttjæret kampestenssokkel, er opf. 1799 (if. gavlens murankre) og ligger højt, omgivet af sænkninger.

Ladegården brændte 1905; de nuv. rødstensbygninger er opf. o. 1958 ved arkt. Aage Beldringe. Lidt sø. herfor ligger Gråsten Landbrugsskoles 1924 opførte hovedbygn. (arkt. Peder Gram, Haderslev), et anseligt, herskabeligt virkende gulstensanlæg m. halvvalme og refendfuget murværk; hovedfløjen, der har midterrisalit m. trekantsfronton, er i to etager, sidefløjene i én etage over høj kælder.

Holbæk var i middelalderen en adelsgd., hvorunder formentlig hørte 10 bøndergde. I slutn. af 1300t. sad her en adelsmand Jeppe Iversen, der blev fordrevet af Claus Ahlefeldts enke på Søgård. Sen. kom gden i slægten Pogwisch’ besiddelse. En Anna Pogwisch af H. ægtede ca. 1500 Godske Holk på Ballegård. 1535 har H. igen været under Søgård, idet den da ved delingen tilfaldt Gregers Ahlefeldt, som 1541 overlod den til broderen Frantz A. Også dennes enke Cathrine og datteren Dorothea Rantzau († 1599) havde den. Der var til gden henlagt 7 mk. guld på Nybøl mark. Sen. kom H. under Avnbølgård i Ullerup so.

Lige paa Grænsen til Nybøl S., helt ud til Nybøl Nor ligger Holbæk Voldsted, bestaaende af en nærmest rund Borgbanke omgivet af en opr. vandfyldt, endnu sumpet, 3–4 m bred Grav (ca. 15 m i Diam.), samt en S. herfor liggende, større, firesidet Ladegaardsplads (kaldet Hussted), ca. 70 × 85 m, der i Ø. begrænses af en Gravsænkning, i V. af Holbækkens Leje og i S. af Skrænten ned mod Nybøl Nor. V.Hj.af Dæmninger synes Bækken i sin Tid at have kunnet sætte Gravene under Vand. Voldstedet har været bebygget saa sent som i Renæssancen, og der synes at være foretaget en kraftig Udjævning af Voldstedet. Ved Dræningsarbejde 1916 fandtes i Graven ml. Borgbanken og Ladegaardsbanken lodretstaaende Pæle, formodentlig hidrørende fra en Plankebro (Hist.Samf. f. Als og Sundeveds Jubilæumsskrift. 1958. 126–27).

I Sønderborg amts Jb. 1535 nævnes 5 gde i Bojskov, 4 i Adsbøl, hvorpå dog boede 6 mænd, 4 i Fiskbæk. Til Ahlefeldt’erne på Søgd. hørte 3 ejendomme i Bojskov og 7 i Fiskbæk. Da Paul Uge 26/12 1594 skødede Avnbøllund til Hans d. Yngre, nævnes i skødet 2 kåd i Adsbøl, og i et skøde på Avnbølgd. 3/7 1585, fra Johan Rantzau til hans svoger Diderik Høk, omtales 1 ejendom i Adsbøl.

1593 var der 6 gde i Adsbøl, der betalte kornafgift til præsten i Adsbøl. 5 af disse hørte under hertug Hans, 1 under Hans Ahlefeldt. I Fiskbæk var der 10 gde, 4 af dem tilhørte hertugen, 3 Hans Ahlefeldt, 2 Daniel Rantzau og 1 jomfru Mette. 1 Bojskov havde hertugen 2 fæstere, Hans Ahlefeldt 1, jomfru Mette 1 og fru Catherina til Holbæk 1. I Alnor var der 2 gde, den ene tilhørte jomfru Mette.

Daniel Rantzau var g. m. Dorothea, datter af Frantz Ahlefeldt til Søgd. Hun havde første gang været g. m. Hans Ahlefeldt. Jomfru Mette var søster til Dorothea. Gregers Ahlefeldt til Søgd. og Gråsten mageskiftede 22/10 1606 m. Frederik Ahlefeldt og fik derved 3 gde og 1 kåd i Fiskbæk, 2 kåd i Alnor og 1 gd. i Holbæk, »således som hans bedstemoder havde beboet denne«. Frederik Ahlefeldt var ovenn. Daniel Rantzaus stedsøn. 6/10 1637 fik Gregers’ søn Hans ved et mageskifte m. hertugen af Glücksborg en del gods i Adsbøl. Hans Ahlefeldt solgte 19/2 1648 Gråsten og Fiskbæk til hertug Philip, men 1662 vendte disse godser dog på ny tilbage til Ahlefeldt’erne. O. 1680 var der – synes det – ikke andre godsbesiddere i Adsbøl so. end Ahlefeldt’erne, bortset fra at Høk’erne på Avnbølgd. havde 3 kåd i Holbæk og Døn. Der havde i Adsbøl også været 4 fæstere under Avnbølgd., men de var døde i krigens år, 1658 el. 1659, og gdene synes derefter at have været øde.

Gregers og hans efterfølgere havde efterhånden udryddet den gårdbesiddende bondestand i so., idet gårdmændene blev gjort til kådnere, hvoraf der var et stort antal. 1608 nævnes det, at Gregers Ahlefeldt havde lagt 4 1/2 gde øde, formodentlig i Fiskbæk, 1614 lovede han at betale til præsten »for opbrydningen af bolene i Fiskbæk«. Præsten i Adsbøl fortalte 1653, at der ved byens ødelæggelse var opstået »stor gråd og hylen«. Hvornår byen Adsbøl er forsvundet, vides ikke. De 4 gde i Bojskov eksisterede endnu 1650, men o. 1658 nævnes det, at byen er afbrudt og omdannet til en ladegård.

Som naturligt var blev antallet af kådnere under disse forhold stærkt forøget. Foruden de gl. kådnere i Alnor og i »Skoven« tales der 1680 også om de nye kådnere i Fiskbækskov, i Tagmose, Kokhave og Kobberholm. Desuden er der kådnere i Tralkobbel el. Tralmark, i Lindbjerg og i Horsekobbel. 1699 var der i Adsbøl 1 ml. og 15 kåd, oplyser præsten, i Horsekobbel og Alnor o. 20 kåd, i Tagmose m. Fiskbækskov 12 kåd, i Lindbjerg og Kokhave 14, i Kobberholm 2, hvoraf 1 under Avnbølgd., i Holbæk og »auf der Døine« 3, heraf 1 under Lundgd.

Under Gråsten-Søgd. hørte 1721 flg. ejendomme i Adsbøl so.: I Adsbøl Trompeterkådet, som var blevet lagt under Fiskbæk hovedgårdsmark, skovfogedboligen, 14 kåd, som næsten alle ydede 3 dages hoveri om ugen, samt 4 andre kåd. I Bojskovskov, Brådeborg og Lindbjerg 18 kåd, der ydede 2–3 dages ugl. hoveri. I Fiskbækskov og Tagmose 10 kåd, i Horsekobbel 5 og ved Gråsten 6 kåd og nogle huse, hvortil kom husene i selve Gråsten by. I Egernsund og Alnor færgehuset, 17 kåd m. jord og 10 huse.

Ved salget 1725 efter Ahlefeldternes konkurs forblev den største del af so. under Gråsten og s. 957 Fiskbæk, men en del kom dog under Bojskov. O. 1825 var der i Gråsten 2 gråstenske kåd med jord, 52 huse uden. I Alnor var der 2 kvartgde, 15 kåd med jord og 25 uden, i Adsbøl 16 kåd med og 8 uden jord, i Fiskbækskov 10 m. og 2 uden. Under Avnbølgd., der 1703 også var kommet under Augustenborg, hørte 1 halvgd. og 2 kåd. 1804 oplyses det, at der var tale om 1 ejendom i Holbæk, 1 kåd i Døn og 1 i Kobberholm. Under Bojskov hørte 1835 14 kåd, 1 inderste, 1 kro i Bojskovskov, 4 kåd i Kobberholm og 6 parcelsteder smst.

Adsbøl so. var delt ml. Lundtoft og Nybøl hrdr. Grænsen var Højbæk, vist et gl. navn for Fiskbæk. Adsbøl so. blev dog som regel henregnet til Sundeved. I Danckwerths Landesbeschreibung fra 1652 siges det, at Dybbøl og Adsbøl udgjorde et birk, der hørte under Sønderborg. Dette er dog uden tvivl en misforståelse. De gråstenske godser var fra 1600t. tingpligtige under den særl. ret på Gråsten, men blev ved patent af 2/3 1853 indlemmet i Lundtoft hrd. Avnbølgd.undersåtterne var tingpligtige under Nybøl hrd., men havde skyld- og pantebøger fælles m. de øvr. gråstenske ejendomme. Ved ovenn. patent kom de under Nybøl hrd. Også Bojskov udgjorde efter 1725 en særl. jurisdiktion, som kom under Nybøl hrd. 3/6 1853.

I middelalderen var Adsbøl en del af Ellumsyssel provsti. Efter reformationen hørte det under det sønderborgske provsti, og endnu 1667 måtte præsten aflægge ed til den kgl. amtmand i Sønderborg. 16/6 1678 afholdt den kgl. generalsuperintendent visitats i Adsbøl, men da provsten i Sønderborg sa. år ville høre regnskabet, fik præsten af storkansleren, altså herren til Gråsten, ordre til at nægte ham tilladelse hertil. Adsbøl kirke var herefter en af de exemte kirker, der stod direkte under generalsuperintendenten, og det var herren til Gråsten, der udnævnte præsten. 14/1 1850 blev so. lagt under Sønderborg provsti, men kom 18/11 1864 til Åbenrå provsti, hvortil det siden da har hørt. Det har altid ligget i Slesvig stift, indtil det 1922 kom under det nyoprettede Haderslev stift.

Allr. o. 1450 havde Ullerup og Adsbøl sa. præst. 1525 tales om Ullerup so. og det tilliggende kapel Adsbøl. 1653 kunne sognepræsten dog berette, at sognet tidl. havde været selvstændigt og havde haft en præstegd. i Fiskbæk, hvortil der hørte 4 mk. guld. Adskillelsen ml. de to so. synes at være sket o. 1567. En særl. slotspræst for Gråsten nævnes fra 1672, og 1705 hedder det, at Horsekobbel og Alnor nu hører til Gråsten »Gemeinde«. Fra o. 1708 var sognepræsten i Adsbøl også slotspræst på Gråsten, og siden da har de to so. haft fælles præst. Bojskov var delt ml. Adsbøl og Ullerup so.

Else Rixtorp, Luder Rixtorps hustru, skænkede 1455 m. sin mands tilladelse Adsbøl kirke den jord, som hun havde købt af Nis Schrandi for 24 mark lybsk, og som blev kaldt Branstoft. Jorden lå ved Adsbøl.

Den gamle præstegd. i Adsbøl solgtes 1912, efter at en ny var opført på Slotsbakken i Gråsten.

En genforeningssten er rejst ved A. kro.

Treårskrigens andet felttog åbnedes ved Adsbøl m. en fægtning 3/4 1849.

I Skoven Rode (Afdeling 7) ligger et lille Voldsted, bestaaende af en Borgbanke (ca. 11 m i Diam.), der hæver sig et Par Meter over de omgivende, ca. 4 m brede, nu tørre Grave, der mod NØ. slutter sig til et nu udtørret Aaleje.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. Angående valgene før 1920 og folkeafstemningen 1920 se Gråsten so. Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 90 da., 2 ty., 20 S.; 11/4 1924: 67 da., 2 ty., 51 S.; 2/12 1926: 118 da., 9 ty., 73 S.; 24/4 1929: 108 da., 1 ty., 102 S.; 16/11 1932: 129 da., 10 ty., 91 S.; 22/10 1935: 130 da., 17 ty., 83 S.; 3/4 1939: 232 da., 36 ty.; 28/10 1947: 220 da., 22 ty.; 5/9 1950: 197 da., 9 ty.; 22/9 1953: 207 da., 14 ty. Derefter sammenslutning m. Gråsten.

Skove: Den nordl. del (ca. 100 ha) af den under Gråsten statsskovdistr. hørende skov Rode, der er på i alt 146 ha (jf. i øvrigt Gråsten so. s. 974). I denne skov findes ubetydelige rester af et voldsted, se ovf. Endv. bemærkes en firkantet tilhugget sten m. indskr. »Hier schoss Herzog Ernst Günther den ersten Rehbock am 23. Maj 1887«. Gamle ege er: Grønnevejegen, Hesselholmegen og Dyrmoseegen. Endv. en del af Tralskov (jf. Felsted so. s. 946).

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 7 høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Gråsten herredsfogderi, fra 1889 under G. amtsforstanderskab. 1909 udskiltes A. amtsforstanderskab, bestående af A. og Ladegårdskov kom. samt Gråsten godsdistr. So. var delt i kommunerne: A., Ladegårdskov og Gråsten godsdistr., hvoraf en del dog lå i det nuv. Gråsten so.

Personregisterdistr.: Indtil 1920 Gråsten, derefter eget distr.

I A. so. fødtes 1808 forstanderen for døvstummeinstituttet i Slesvig, stænderdeputeret Peter Paulsen, 1858 formanden for Sprogforeningen, litteraten og bogsamlingslederen Mathias Andresen.

Litt.: C. A. Burchardi. Beschreibung des Kirchspiels Atzbüll, Schl.-Holst. Provinzialber. 1792. I. 329–39.