Anst herred

Sognene: Verst, Bække, Lejrskov, Jordrup, Anst, Gesten, Skanderup, Seest, Hjarup, Vamdrup.

Anst herred omgives af Slavs og Malt hrdr., Haderslev a. (Frøs og Gram hrdr.) og Vejle a. (Nr. Tyrstrup hrd., Kolding kbst., Brusk og Jerlev hrdr.). Det strækker sig fra Randbøl hede i n. til lidt s.f. Kongeå i s., fra Vejen å i v. til Kolding by i ø. Det meste af hrd. optages af ungmorænelandskab, dannet bag grænsen for sidste istids største udbredelse, et småbakket, oftest frugtbart terræn; gennem det fra ø. til v. går Kolding fjords tunneldal, hvis afløb har dannet hedesletten ved Vamdrup; en anden hedeslette, dannet ved tilløb fra isranden n.på, løber gennem hrd.s vestl. del og breder sig n.f. Verst og v.f. Gesten til større sletter.

Herredets areal var 1960: 33.257 ha, deraf landbrugsareal ca. 26.535 ha og vandareal ca. 170 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 14.970 indb. fordelt på 4406 husstande (1801: 3883, 1850: 8368, 1901: 12.863, 1930: 14.749, 1955: 15.224). – Husdyrholdet var juli 1963: 487 heste, 30.065 stk. hornkv. (hvoraf 13.293 malkekøer), 58.393 svin og 232.369 høns.

I kirkelig henseende udgør Anst hrd. sa. m. Malt og Slavs hrdr. ét provsti m. 17 pastorater under Ribe stift.

Anst herred (*1231 Anzstatheret). Da Fr. II ved mageskifter søgte at skaffe sig et sammenhængende område til vildtbane, erhvervede han også den væsentlige del af Seest so. 9/5 1584 blev det ved kgl. brev bestemt, at bønderne i Seest by skulle høre under Koldinghus og søge Anst herredsting som deres rette værneting. Skovdruplund i Seest so. forblev dog under Tyrstrup hrd., idet jorderne opr. havde hørt til en gd. i Hejls so. Vranderup by i Harte so., Brusk hrd., blev 1714 lagt til Seest so. Skødegård lå tidl. i Slavs hrd., men da kongen ville indrette et schæferi ved gden, påbød han 29/4 1584, at den med tilh. ejd. skulle høre under Bække so. I det nuv. Vamdrup so. var jurisdiktionsforholdene ret indviklede, idet Bastrup var delt ml. Riberhus birk og Frøs hrd. Østerbygd. hørte under Lø hrd., Holt under Riberhus birk. Ved reskr. af 3/6 1843 blev den kongerigske del af Bastrup samt Holt og Østerbygård lagt under Anst hrd. En del af Skartved i Sdr. Bjert so. og nogle ejendomme i Bramdrup, Ødis so., hørte indtil 3/6 1843 under Riberhus birk, men kom da ligeledes under Anst hrd.

Ved lov af 16/2 1866 blev det bestemt, at de hidtil slesvigske dele af Vamdrup og Seest so. skulle henlægges under Ribe a. Bestemmelsen blev ikke ført ud i livet, og det nyoprettede Nr. Tyrstrup hrd. kom til at omfatte alle de slesvigske områder mod ø., som ikke var kommet til Prøjsen. Ved lov af 17/3 1876, jf. bekendtgørelse af 29/7 s.å., blev de slesvigske dele af Vamdrup og Seest so. lagt under Anst hrd., mens de dele af Ødis og Bjert so., som hidtil havde hørt under Anst hrd., kom til det nyoprettede Kolding hrd.

Anst, Jerlev og Slavs hrdr. blev forenet 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688. Denne jurisdiktion blev 26/12 1718 sa. m. Elbo, Holmans og Brusk hrdr. til Koldinghus birk. Da dette blev nedlagt 30/11 1770, kom Jerlev, Anst og Slavs hrdr. på ny til at udgøre en selvstændig retskr. 13/6 1771 blev Bramdrup, Harte, Almind, Starup og V. Nebel so. i Brusk hrd. henlagt under denne jurisdiktion, mens Højen og Jerlev so. i Jerlev hrd. samt Petersholm nær Vejle ved reskr. af 17/11 1809 kom under Nørvang-Tørrild hrdr. De 5 so. i Brusk hrd. blev ved lov af 17/3 1876 en del af Kolding hrd. 1919 blev de tre hrdr. en del af retskr. nr. 45, fra 1956 nr. 51, der desuden omfattede Kolding by og hrd. Ved lov af 21/3 1956 blev Slavs hrd. udskiftet herfra til en ny retskr., hvis grænser nærmere blev fastsat ved kgl. anordning af 1/2 1962. Fra 1919 har Anst hrd. udgjort en del af politikr. nr. 34, der foruden Anst og Slavs hrdr. omfattede en del af Jerlev s. 930 hrd., Kolding hrd. samt Kolding kbst. Ved lov af 21/3 1956 blev Grene, Grindsted og Vorbasse so. overført herfra til politikr. nr. 63, Varde kbst. m.m.

På Anst mark nævnes Tingskov hus. En tid er tinget vel holdt på højen ved Tinghøjgård i Dollerup, Skanderup so. Af tingborgen for 25/4 1661 fremgår det, at tinget herefter skulle holdes ved Bremhøj på Gelballe Vestermark. Da Anst hrd. blev forenet m. Slavs og Jerlev hrdr., blev det bestemt, at tingstedet skulle være ml. Torsted og Verst kirke. Koldinghus birketing blev holdt i Viuf, i det s.k. Gevaltigerhus. 18/8 1741 blev det flyttet til Kolding, hvor herredet siden da har haft tingsted.

I senmiddelalderen var Anst hrd. i Almind syssel delt ml. Skodborg og Koldinghus len. Til det førstn. hørte 1525 Anst, Bække, Verst, Jordrup, Vamdrup og Gesten so. Delingen går måske langt tilbage, idet der i Valdjb. nævnes »Bække og de 4 nærmeste kirker«, der betaler en særl. afgift. Skodborg len blev 1573 lagt under Koldinghus, og hele Anst hrd. var nu forenet under dette len. Det halve Anst var en kort tid under Riberhus len, men 19/10 1579 kom det på ny under Koldinghus len, fra 1660 Koldinghus a. Da Ribe a. var blevet opret. i h. t. resol. af 4/9 1793, kom hrd. ved resol. af 14/6 1799 hertil.

Indtil 1812 var hrd. et selvstændigt provsti, men da Ribe sdr. amtsprovsti blev opret. 10/7 1812, blev det en del af dette. I h. t. kgl. resol. af 12/7 1828 kom det til at udgøre et særl. provsti sa. m. Malt, Gørding og Slavs hrdr. Ved reskr. af 16/1 1861 blev Gørding hrd. lagt under Ribe stiftsprovsti.

Litt.: ValdJb. II. 71. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 213, 323. P. Eliassen. Historiske Strejftog i Kolding og Omegn. 1923. 58ff. Aug. F. Schmidt. Skanderup Sogn. I. 1926. 67 f. Axel Johansen i Aarb Vejle. 1956. 17 ff. Henrik Larsen. Bebyggelsen og Opdyrkningen i A. Hrd., AarbRibe. 1938. 1–16. J. Kvist. Skovtyverierne i A. hrd. i årene 1707–09, smst. 1962. 428–44. J. Richter. Urolige Majdage i A. Hrd., smst. 1904. 169–83.