Assing sogn

(A. kom.) omgives af Studsgård, Rind, Arnborg, Skarrild og Sdr. Felding so. samt Bølling hrd. (Nr. Vium og Vorgod so.). I so. udspringer kildebækkene til Vonå, der på en strækning danner skel til Bølling hrd. Terrænet er typisk bakkeø, del af Skovbjerg bakkeø, m. jævne kurvaturer og m. sandmuldede jorder. Højeste punkt (88 m) ligger mod n. i Mombjerge, mens Eskehøj er 63 m. De bedste jorder findes omkr. Assing, de ringeste n.f. Vonå, hvor ret betydelige arealer er plantagedækkede (Harreskov, Sædhøj og Møllebanke plantager). Gennem so. går jernbanen Skjern-Herning (Kibæk stat.) og en landevej fra Varde over Sdr. Felding til Herning.

Areal i alt 1960: 6952 ha. Befolkning 26/9 1960: 2079 indb. fordelt på 598 husstande (1801: 301, 1850: 402, 1901: 1084, 1930: 1871, 1955: 2093). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1074 levede af landbr. m.v., 428 af håndv. og industri, 170 af handel og omsætning i øvrigt, 96 af transportvirksomhed, 78 af administration og liberale erhverv, 28 af anden erhvervsvirksomhed og 193 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Assing (1330–48 Asingh; so. u. 1808–9) m. kirke, præstebol. (opf. 1906), skole (opf. 1911) og andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1939–40); Kibæk (*1466 Kybek) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 895 indb. fordelt på 315 husstande (1930: 533, 1955: 720); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 80 levede af landbr. m.v., 340 af håndv. og industri, 142 af handel og omsætning i øvrigt, 79 af transportvirksomhed, 65 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 160 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1958, arkt. Brockstedt s. 388 Christensen), bibl. (opret. 1937; 4400 bd.), missionshus (opf. 1908, udv. 1957), forsamlingshus (opf. 1894), kom.kontor (opret. 1958), apotek (opf. 1919), alderdomshjem (opf. 1963), plejehjem for kronisk syge (opf. 1929, udv. 1937 og 1949), lystanlæg, 2 sportspladser, missionshotel, Assing Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1870; 31/3 1963 var sparernes tilgodehavende 5,2 mill, kr., reserverne 327.000 kr.; jubilæumsskrift 1920), filialer af Herning Hede- og Diskontobank, Herning Handels- og Landbrugsbank og Folkebanken, Herning, vandml., andelsmejeri (opf. 1939), 3 trikotagefabr., 4 møbelfabr., cementvarefabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Bukkær (*1466 Bucker; u. 1804); Saml. af gde og hse: Velhusted (*1466 Wille hustedt); Harreskov (*1466 Hareshott); Hvedde (*1466 Huiditt); Mosegd. (*1466 Moszgaard) m. kvægavlsforeningens afkomstprøvestat.; Kirkegde (1688 Offuer-, Neder Kirkegaard; u. 1802); Agersig (1688 Agersig); Olling (*1573 Olending, 1584 Aalending); Ollinghede; Pårup (1580 Porup); Pårup Hse; Brunhede; Albæk Hede. – Gårde: Hvilested; Stentoftegd.; Nr. og Sdr. Hveddegd.; Vejlgd. (1580 Velgaard, Veylgaard); Nye Vejlgd.; Rørenggd.; Sofielyst; Meldgd.; Sønderager; Steensgd.; Kærsig; Gammelager; Harreskovgd.; Hedegd. (1648 Hegaard).

A. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Felding so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 56. lægd og har sessionssted i Herning.

Kirken består af romansk kor og skib m. våbenhus fra 1800t. mod n. og tårn i v. fra 1922. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retkantede s.dør er bev. tilmuret, n.døren, der er i brug, er udv. og overdækkes af en affladet spidsbue. Skibet har mod n. to rundbuede vinduer, koret et mod n. og et mod s. I det indre, der har flade bjælkelofter, står den runde korbue bev. Det tøndehvælvede våbenhus ved skibets n.side er vistnok i hovedsagen fra midten af 1800t., men rummer dog mul. ældre murværk. Dets rum er overdækket m. et trætøndehvælv. Ved en ombygning og udv. 1920 ved arkt. Har. Lønborg-Jensen rejstes et kraftigt tårn af genanvendte kvadre og kløvet granit, og dets underrum, der ved rund bue er sat i forb. m. skibet, er inddraget i dette. Det har tvedelte glamhuller m. midtsøjle og virker i sit stilpræg snarest bornholmsk-romansk. Kor og skib har blytage, tårnet tegltag, og murene står ukalket m. undt. af felter om dørsted og vinduer på s.siden. – Alterbordet dækkes af et panel fra slutn. af 1500t. m. glatte felter under kerubhoveder. Altertavlen er i ganske enkel renæssance fra beg. af 1600t. m. malerier, nadveren, Moses og Kristus med verdenskuglen, fra 1701. Den lille kalk har sengotisk knop og sekskantet fod fra 1631. Stager i sen barok af drevet messing m. snoede skafter, vist o. 1700. Glat, romansk granitfont m. lille kumme på terningfod. Nyt fad. Ejendommeligt, fremmedartet, malet krucifiks m. årst. 1759. Enkel prædikestol i renæssance m. meget fornøjelige 1700t.s malerier i to rækker: evangelisterne, den gode hyrde og lammet på tronen. Tremastet skibsmodel, »Håbet«, fra 1929. Klokke m. minuskelindskr., 1483.

Vejlgård blev 1714 tilskødet jomfru Mette Qvitzow.

I Olling lå to gde, hvoraf den ene, der 1688 tilhørte jomfru Beathe Qvitzow, 1728 var beboet af Mette Qvitzows søster jomfru Inger Q. († 1729), som 1728 flyttede til Sundgd. Den anden gd. i Olling (1688: 6 tdr. hartk.) tilskødedes 1699 sa. m. andet gods (i alt 10 tdr. hartk.) fæsteren Christen Christensen Olling.

Litt.: Jens Abildtrup. Christen Christensen, AarbHards. 1955. 98–138.

Skove: En del plantager. Størst er Harreskov plantage, 841 ha, hvoraf en del i Studsgård so. Plantagen er anl. 1873 og nu bevokset m. 10 ha løvtræ og 650 ha nåletræ, hvoraf 53 ha bjergfyr. Plantagen købtes 1894 af lensbaron T. Reedtz-Thott, Gavnø, der overdrog den til Hedeselskabet. En mindre del, ca. 45 ha, af Birkebæk plantage (jf. Arnborg so. s. 397) samt flere mindre plantager findes endv. i so.

Fredede oldtidsminder. 73 høje, hvoraf største delen ligger i den sydl. del af so. Flere steder danner de større el. mindre grupper: Kratbjerg høje ved Bukkær (7 høje, foruden 4 sløjfede), ved Pårup Huse (2 bevarede, 10 sløjfede), sø.f. Assing kirke (Skelhøj, Alkhøj og en tredie bev., 10 sløjfede), ved Olling (3 bev., 4 sløjfede) og ø.f. Kibæk (5 bev.). Selv om de fleste høje er ret små, er andre dog ganske anselige: Stormenhøj nv.f. Kibæk, den allr. nævnte Alkhøj, en af Rishøjene v.f. Pårup og Store Troldhøj i skel m. 3 andre so. – Sløjfet el. ødelagt: 184 høje. – Fra Agersig kendes en ældre jernalders gravplads. En jordgrav fra dyssetid m. en tyndnakket flintøkse, en dolkstav og et ravsmykke er fundet ved Assing.

Assing so. var tidl. anneks til Sdr. Felding, men blev ved resol. af 4/11 1907 et eget pastorat og er sen. også i kommunal henseende skilt fra Sdr. Felding. En del af so. (Albæk Hede) hører i gejstlig henseende under det 1907 oprettede Troldhede kirkedistr.

I A. so. fødtes 1864 skolemanden Chr. Buur.

Litt.: J. Jensen, Kibæk og Omegn, i Jyske Byer og deres Mænd. IV. 1916. J. M. Kjærsig og Johan C. Sulkjær. A. So. i Hammerum Hrd. 1935.