Avlum sogn

(A.-Hodsager kom.) omgives af Ginding hrd. (Hodsager so.), Ørre, Sinding, en enklave af Ørre og Vildbjerg so., Ulfborg hrd. (Vinding so.) samt Tvis so. Det østl. so.skel dannes af den anselige Storå (reguleret 1962–64) på en af flyvesandsvirksomhed noget omformet hedeflade. Grænsen ml. denne og den v.f. liggende bakkeø m. dens jævnt bølgede overflade er de fleste steder ret jævn, og kun ved Skærbæk og ved Grønkær er skellet ml. de to landskabsformer s. 339 udformet som en erosionskant. Højere bakker findes kun i v., hvor Tavlborghøje når 78 m. Gennem so. løber dels Løvenå og dels Tvis å, begge omgivet af engarealer, hvortil den gl. bebyggelse af små gårdklynger er knyttet. De noget sandede jorder har tidl. været rige på hede, som nu er opdyrket el. beplantet. Gennem so. går jernbanen Herning-Holstebro (Avlum stat.) og hovedvej A 18 ml. de sa. byer.

Areal i alt 1960: 6982 ha. Befolkning 26/9 1960: 2811 indb. fordelt på 803 husstande (1801: 420, 1850: 822, 1901: 1630, 1930: 2554, 1955: 2765).

I sognet byerne: Avlum (1330–48 Aflum; u. 1808) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1253 indb. fordelt på 426 husstande (1930: 809, 1955: 1102); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 57 levede af landbr. m.v., 497 af håndv. og industri, 186 af handel og omsætning i øvrigt, 116 af transportvirksomhed, 105 af administration og liberale erhverv, 35 af anden erhvervsvirksomhed og 246 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., bolig for valgmenighedspræsten for den 1922 opret. valgmenighed for Avlum-Vinding-Vind so. (opf. 1923), centralskole (opf. 1925, arkt. Kr. Jensen, udv. 1956 og 1963, arkt. Lind og Tage Hansen) m. realafd. og bibl. (opret. 1941; 5600 bd.), missionshus (opf. 1917), forsamlingshus, kom.kontor (opf. 1961, arkt. Lind og Tage Hansen), alderdomshjem (opf. 1961, arkt. Reinholdt Jepsen og Aas; 40 pl.), lystanlæg, sportsplads, friluftsbad, elektricitetsværk, fjernvarmecentral, afholdshotel, markedsplads, Aulum Handels- og Landbrugsbank (opret. 1919; 31/12 1963 var aktiekap. 0,3 mill. kr., reserverne 468.000 kr.; indskuddene var 4,4 mill. kr., udlånene 4,5 mill. kr.), Aulum og Hodsager Sognes Sparekasse (opret. 1881; 31/3 1963 var indskuddene 8,05 mill. kr., reserverne 575.000 kr.), ml., andelsmejeri (opret. 1928), cementvarefabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Ljørring (*1461 Løring, Løruig, 1498 Løffringh) m. forskole (opf. 1925, arkt. Kr. Jensen), ml. (elektrisk) og andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1905); Jersild (*1484 Jersig, 1683 Jersel, Jersell). – Saml. af gde og hse: Høgild (1579 Vester Høgeld, 1610 Høgild); Varhede (*slutn. af 1400t. Wernhie, 1495 Vernhee); Varhedebakke; Lundby (*1536 Lunndby); Skjerk (*1477 Skierck); Tved (1498 Twed); Kilde (1547 Nederkieldt, Ofvekielde, 1683 Stoere og Lille Kilder) m. forskole (opf. 1885); Asbæk Hede (1547 Asbeckhede); Åbygde (1683 Oebyegaard); Skærbæk (1610 Skierbeck). – Gårde: Lergrav (*1500 Lergraffue, 1509 Liergraff; 5,7 tdr. hartk., 76 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 292, grv. 112) m. svineavlscenter; St. Rotvig (1683 Rotterwig Gaard); Grønkær (1683 Grønkier); St. Vargd. (1611 Wahr); Kronborg; Rugbjerg; St. og L. Stovbæk (1498 Stoffuebeck, 1688 Store-, Lille Stoubeck); St. og L. Damgd.; Storgd.; Risumgd. (*1536 Lundgaard); Tavlborg; St. Kærgd. (1565 Store Kiergaard); Vrå (1547 Vraa); V. og Ø. Troelstrup (*1485 Trouellstrup, 1683 Westertroelstrup, Østertroelstrup); Holt (1683 Holte, Holdte); Mosegd.; Ågd.; Gabs (1683 Gaabs, Gaasz gaard, Gaaus, Gauf); Spegebjerg (1683 Speg-, Speig-, Spiegbiere); Damtoft; Neb; Sandgd. (1610 Sandgaard); Østergd. (*1461 Østergaardt); Langbo (1683 Laangboe, Langboe); Dalgd. (1576 Dalgaard); Solgd. (*1461 Suollgaardt).

A. so., der sa. m. Hodsager so. (Ginding hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, hører under 89. retskr. (Herning herredsret) m. tingsted i Herning, under 60. politikr. (Herning), 60. lægekr. (Herning), 23.amtstuedistr. m. amtstue i Holstebro, 68. skattekr. (Herning), amtsskyldkr.s s. 340 3. vurderingskr. (Hjerm hrd.s) og a.s 3. folketingsopstillingskr. (Holstebro). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 48. a og b lægd og har sessionssted i Herning.

Den ganske anselige kirke består i sin nuv. skikkelse af romansk skib m. sengotisk tårn mod v. og ligeledes sengotisk våbenhus mod n. samt kor og korsarme fra 1920. Det romanske skib, hvortil der indtil 1920 sluttede sig et rektangulært kor, er opført af granitkvadre på profileret sokkel. Af opr. enkeltheder står den retkantede n.dør og to rundbuevinduer i n.siden. En profileret kragsten m. rundbuefelter, der sidder i tårnets murværk, kan mul. hidrøre fra en anden, nedbrudt kirke ligesom en vinduesoverligger m. kantprofil i våbenhuset. Indvendig har skibet ligesom udvidelserne fladt bjælkeloft. Det sengotiske tårn har krydshvælv i underrummet, som har åbnet sig mod skibet ved en spids tårnbue, der ved rummets indretning som våbenhus (1920) er udmuret og forsynet m. dør. Klokkestokværket har spidsbuede, falsede glamhuller, og spiret, der ligesom skibet har blytag, skibets fra 1865, ender i en vejrfløj m. springende hjort og årst. 1788, da dele af tårnet sikkert også er blevet skalmuret. Det sengotiske våbenhus, der er opført af munkesten, har savskifte under gesimsen og i gavlen et stort, rundbuet blændingsfelt om den falsede, rundbuede dør. Det har en tid rummet et varmeværk, men er nu indr. m. venteværelse og toilet. Taget er tækket m. skifer. Ved udv. 1920 (arkt. Hagerup, Kolding, og Geill) erstattedes det romanske kor af et nyt, og der tilføjedes mod n. og s. korsarme, der står i forb. m. den gl. bygn. ved store rundbuede åbninger. Tilbygningerne har tegltag. – Over skibets n.vinduer er der rester af en kalkmalet dek., antagelig fra 1400t., fremdraget 1896 og rest. 1898. – Fra det opr. †alterbord er formentlig en kvader m. helgengrav, som er indmuret i tårnet. Altertavlen er et anseligt snitværksarb. fra 1593 i rig renæssance; på postamentet er malet navnet Jørgen Jensøn. De ejendommelige portalfelter m. volut-pilastre ser ud til at hidrøre fra en ændring midt i 1600t. Storfeltets maleri, Kristus og synderinden, er udf. 1882 af Anker Lund. Et ældre bill., en kopi efter Leonardo da Vincis Nadveren, er ophængt i sdr. korsarm. Kalk og disk i tidlig renæssance fra slutn. af 1500t. m. gotiserende knop og ottetunget fod, hvorpå graverede våben, Ramel og Rosenkrantz, og initialerne O.R. og M.R.K.

Svære, balusterformede barokstager m. pæreformet led. Romansk granitfont, variant af den gængse vestjy. type m. mundingsprofil, ret sidelinje og bægerblade på fod m. hjørneknopper (Mackeprang.D. 161, 164). Nederl. fad o. 1625 m. Syndefaldet. Rigt udsk. fontehimmel fra sa. tid og af sa. hånd som altertavlen. Ganske godt sengotisk krucifiks. En anden krucifiksfig. er i Herning Mus. Prædikestol i højrenæssance m. joniske hjørnesøjler og yderst naive og pudsige relieffer af to evangelister, Kristi korsfæstelse, opstandelse og himmelfart. Af stoleværk fra o. 1625 er kun bev. to hermer, forestillende Adam og Eva, som er anbragt i det nymodens stoleværk. Orgelpulpituret har felter fra beg. af 1600t. m. ejendommelige, indsnittede konturbilleder af profeter. Orgelet er fra 1932 af Marcussen. Skibsmodel, fregatten Jylland, o. 1900. I døråbningen til det tidl. våbenhus jernbeslået dørfløj med årst. 1649 og initialerne PLS og LNS. Præsterækketavle 1757. Klokke 1507, støbt af Peter Hansen, Flensborg, m. minuskelindskr., der nævner kirkeværgen Nis Mikkelsen (Uldall. 234). – Gravsten over Chresten Lundsgaard, Lergrav, † 1807. I kirkegårdsdiget mod v. muret køreport og låge m. blytækt sadeltag, ligesom en låge længere mod n. i diget.

Lergrav har været en hovedgd., der 1500 og 1513 ejedes af Erik Eskilsen (Høg), 1525 af hans broder Jakob Eskilsen til Vang († o. 1553), hvis datter Anne blev g. m. Hans Rostrup til Ristrup († 1545), hvis søn Jakob R. til L. blev henrettet for sørøveri 1594. Jørgen Skeel til Sostrup († 1631) og Albret Skeel til Fussingø († 1639), sønner af Christen Skeel til Fussingø († 1595), skrives begge til L. 1609. Albret Skeel ejede den endnu 1634 og 1638 (50 tdr. hartk.), og derefter har hans enke Birthe Friis († 1652) overtaget den. Datteren Margrete S. († 1647), der havde fået L. udlagt som arv, var g. m. Erik Rosenkrantz til Rosenholm († 1681), der ejede den 1651 (1661: 50 og 605 tdr. hartk.). Deres datter Mette R. († 1730) blev g. m. etatsråd Ove Ramel til Bækkeskov († 1685), fra hvem den 1676 var konfiskeret af kronen, men 1681 mageskiftede han den m. meget gods til sin søster Anne Ramel til Hundslund († 1702), enke efter kansler Peder Reedtz til Turebyholm. Hun ejede den endnu 1693 (1688: 40 1/2 tdr. hartk.), men 1695 tilhørte den ass. Anders Simonsen i Kristiania, hvis enke Inger Eriksdatter 1699 skødede L. (41 og 226 tdr. hartk.) til Bent Pedersen Møller († 1716), hvis enke Birgitte Sofie Blom († 1736) derefter ejede den. 1720 tilhørte L. Niels Ibsen til Tviskloster, der 1727 skødede den m. tiender og bøndergods (41, 51 og 221 tdr. hartk.) samt mølleskyld (3) for 6098 rdl. til Andreas Fr. Opitz til Skibstedgd. († 1745), hvis enke Magdalene Madsdatter 1749 overdrog L. s. 341 (41, 62 og 343 tdr. hartk.) til sin yngste søn Mads Opitz (sen. til Kærgårdsholm), der 1758 på auktion solgte L. (41, 25 og 204 tdr. hartk.) for 10.120 rdl. til forp. Konrad Lundsgaard († 1781). Hans søn Christen Lundsgaard solgte den m. sa. tilliggende 1798 for 40.200 rdl. til landvæsenskommissær Chr. P. Petersen og byfoged Søren Borck, Ringkøbing († 1810), som udstykkede den i 47 parceller (approberet 1801) og 1800 ved auktion atter solgte hovedparcellen m.m. (22 1/2), Avlum kirke (25), 1 gd. (5) og Skærbæk ml. (3 tdr. hartk.) for 12.224 rdl. til ovenn. Chr. Lundsgaard. Efter hans død 1807 købtes ejendommene på auktion 1808 for 18.000 rdl. af hans søn Peder Lundsgaard († 1872), som 1866 solgte L. (15 1/2 tdr. hartk.) til sin dattersøn Jens P. Damgaard for 40.000 rdl. Straks efter hans død 1907 solgtes gden for 95.000 kr. til et konsortium, som foretog udstykninger og 1908 solgte hovedparcellen for 80.000 kr. til Carl Sørensen, der 1912 for 65.000 kr. overdrog den til Poul Andersen († 1940), hvis søn T. Andersen nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Esbern Jespersen. Lergrav i Avlum, AarbHards. 1955. 77–97. DLandbr. VIII. 1936. 173–75.

Gården er vistnok flyttet til sin nuv. plads i de side enge ned mod Tvis å af Jacob Rostrup i anden halvdel af 1500t.; dette skal if. traditionen have forarmet ham. Den af ham opførte hovedbygning kendes fra et syn 1684; borggården bestod da af: fruerstuen m. en liden kvist og et udskud ved den østre ende; det vestre hus, som var på to stokv. m. køkken, fadebur, gæstekammer, svalegang og vægtergang; endv. var der to trapper »ved samme hus for fruerstuen op til vægtergangen« og derfra en vindeltrappe ned til forstuen. Borggården lå som den nuv. på et endnu bev., anseligt, rektangulært voldsted, der i n. støttede sig på engen, medens der var grave på de øvr. sider. Gravene i v. og ø. er endnu bev. (omend under opfyldning); voldstedet har båret volde, hvoraf betydelige rester ses i v. og n. 1806 bestod hovedbygn. af et trefløjet bindingsværksanlæg; det nuv. ret anselige, trefløjede, grundmurede, énetages anlæg er opført af Peder Lundsgaard over en længere årrække; midterfløjen, der lagdes s.f. de ældre bygninger, domineres af en gennemgående, toetages trefagsrisalit m. trekantsfronton, der er behandlet med rusticerende pilastre ml. vinduerne, cordongesims og savskiftefrise om frontonen. De to s. 342 indgange sidder til siderne, over høje stentrapper, og i bygn. er bev. enkelte gl. døre, bemalet m. fantasiprospekter. Fløjen er vistnok opf. 1810; frontonen dog først 1815, samtidig m. den østre sidefløj. Vestre sidefløj, der er fritliggende, tilkom først 1836. Bygningerne står mod gården hvidkalkede m. røde dekorative detaljer; mod haven i blank, rød mur.

Ladegården blev 1690 lagt i aske ved lynnedslag; den var tidl. omgivet af grave, der m. hovedbygn. udgjorde et anseligt dobbeltvoldsted. Gravene sløjfedes o. 1810; de nuv. avlsbygninger er opf. 1910.

Til Sandgård (i Avlum so.?) skrives 1597 Erik Pallesen Friis (sen. til Lindtorp).

Skove: En del plantager. Kom. ejer således Skjerk plantage, 38 ha, anl. 1891, og Saphøj plantage, 30 ha, anl. 1905. Et betydeligt antal plantager tilh. private, således tilh. 42 ha gross. Carl Chr. Burmeister, Kbh. Ved Storå, der har ret høje skrænter, et egekrat, Stovbæk krat, ca. 16 ha, der sa. m. ca. 6 ha plantage tilh. ing. G. Rosencrone von Benzon, St. Stovbæk.

I so.s sydvestl. del lå en gd. Lergård (1611 Liergrd.). Byen Gammel Avlum skal if. præsteindberetn. 1638 have ligget s.f. Var. Dens jorder skal være inddraget under Lergrav.

Fredede oldtidsminder: 39 høje. Ret anselig er en høj i skel mod Vinding, hvor der ligger 5 høje. En stor gruppe er Gravlundhøje v..f Avlum, 8 høje, foruden 4 sløjfede; vestl. i so. ligger de 4 Tavlborghøje. – Sløjfet el. ødelagt: 50 høje.

Litt.: N. Madsen-Vorgod. Fra A. 1772, AarbHards. 1922. 151–52. Esbern Jespersen. Buskbjerg i A., smst. 1956. 63–68. Aug. F. Schmidt. Folkeliv og Folketro fra A., smst. 1936. 86–120.