Bogø sogn

(B. kom.) består af den 1302 ha store ø Bogø, der er skilt fra Møn ved det lavvandede farvand Bogø Letten, og den vestligere liggende 89 ha store Farø. Den vestl. del af Bogø har en småbakket urolig overflade, der dog ingen steder når over 20 m, mens den østl. del har mere jævne former. Øens højeste punkt (32 m) ligger i den sydl. udkant af B. by. Kysterne er de fleste st. lave lagunekyster og ofte med en bræmme af strandeng, og den største indskæring er Stillingebæks bugt på n.kysten. V.f. denne fører et vad over til Farø, en ret lav moræneø (11 m), men med noget udglattede kyster. I sø. løber Farø spidst til i en odde, der fortsætter sig i holmen Kragetinget. B.s vigtigste trafikale forbindelse er den 2 km lange dæmning (anl. 1943), der over Barholm fører over til Møn. Men derudover er der færgeforbindelse til Stubbekøbing.

Areal i alt 1950: 1397 ha. Befolkning 7/11 1950: 1215 indb. fordelt på 359 husstande. (1801: 542, 1850: 1028, 1901: 1281, 1930: 1149). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 553 levede af landbrug m.v., 184 af håndværk og industri, 48 af handel og omsætning, 123 af transportvirksomhed, 49 af administration og liberale erhverv og 210 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 28 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Bogø by (Gammelby; *1231 Bokø, Saxo: Boka; u. 1806) m. kirke, præstegd. (opf. 1923), centralskole (opf. 1952, arkt. J. C. Louring), m. bibl. (opret. 1938; 1500 bd.), kost- og realskole (opret. 1887, 170 elever), forsamlingshus (opf. 1886; udv. 1906 og 1926), kom.kontor (i den tidl. navigationsskole), feriekoloni (Stenkilde), sportsanlæg, biograf (1949), hotel, gæstgiveri, filialer af Møns Bank og Nordfalsters Bank, Bogø Sparekasse (opret. 1873; indskud 31/3 1954 2,5 mill. kr., reserver 0,1 mill. kr.), andelsmejeri (opret. 1893), andelsfryseri (anl. 1948), vandværk (anl. 1936), posteksp. og telf.central; Nyby (u. 1806) m. ml., toldsted og havn (ved Lindebro, m. 3 m vand) m. færgefart til Stubbekøbing og fyr. – Saml. af gde og hse: Vesterskov m. fyr. Skåningegde (u. 1806) m. landingssted (ved Skåningebro, 2,5 m vand); Holmegde (u. 1806). – Øen Farø (*1231 Farø, Faarø), hvortil der kan køres på havbunden fra Bogø.

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat (under Falsters Nørre hrd.s provsti), har tingsted i Stubbekøbing og hører under 28. retskr. (Nykøbing kbst. og hrd. og Falsters Vester hrd. m. Stubbekøbing kbst. og hrd.), 19. politikr. (Nykøbing-Stubbekøbing), Møns amtstuedistrikt m. amtstue i Stege, Sydsjællands lægekr., 21. skattekr. (Vordingborg), 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.) og amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 178. lægd og har sessionssted i Stubbekøbing.

Kirken ligger i Gammelby, nær øens n.kyst. Bygn. er et middelald. langhus m. to sengotiske tilbygn. Langhuset har nu helt igennem sengotisk præg og er overvejende bæltemuret af kridtkvadre og munkesten; men det deler sig i et ældre vestre og et yngre østre afsnit, hvis sammenstød i n. skjules af en støttepille (en lign. i s. er borthugget), og det vestre afsnit kan gemme resterne af et romansk skib, thi midt i s.muren ses et stykke kampestensmurværk. I n.murens v.ende findes to falsede, tilmurede vinduer, der må være samtidige m. den eventuelle ombygn. af det romanske skib. Ø.afsnittets gavl har to udvendige spidsbuede, indvendig fladbuede, nu tilmurede vinduer, og indvendig i s.muren er der en niche, som har været benyttet til piscina, men afløbet er tilmuret. De to bygningsafsnit, der i det indre var adskilt i kor og skib af en art triumfmur (kun 54 cm tyk), har begge haft bjælkeloft m. hulgesims som Keldby (s. 349); forekomsten af denne loftstype i et sengotisk langhus er mærkelig, men hvis v.afsnittet i virkeligheden er et ombygget romansk skib, kan loftet være opr. her og siden efterlignet i langhusets yngre ø.afsnit. Omkr. reformationen blev skillevæggen fjernet, og langhuset dækket m. 4 krydshvælv. Våbenhuset er af munkesten m. blændingsgavl af Præstø-Næstved type. Det m. skibet jævnbrede tårn (trappehus i s.) er indtil langhusets murkrone bæltemuret som dette, derover ommuret af små sten; våbenhus og tårn har fladt loft. Kirkens nuv. vinduer er rundbuede m. jernrammer. – I nø. ved præstegårdshaven er et stk. middelald. hegnsmur bevaret.

På langhusets ndr. overvæg ses rester af sengotisk rankeværk fra o. 1500; ved et af vinduerne smst. en kvindefigur, vistnok Eva. På væggen bag altertavlen Veronicas svededug. – Alterbordet er muret op ad ø.væggen i bælter af kridt og tegl; forsiden dækkes af et barokt panel fra 1661 m. arkader og bruskvinger. Den ret naive altertavle er i bruskbarok, 1655, m. en velsignende Kristus foran storfeltets muslingeskalniche; i sidefelterne ml. søjler står to, på storgesimsen, flankerende topstykket to andre evangelistfigurer. Alterstager 1644, m. ældre skafter. To sengotiske krucifikser. Romansk døbefont af een sten (Mackeprang. D. 51); nederl. dåbsfad m. dobbeltørn og: »Ernst Brun Else Gregers daatter Humble anno 1664«. Prædikestol omtr. samtidig m. altertavlen og af lign. karakter, m. evangelistfigurer; omdannet. Nyt stoleværk. Tre skibsmodeller fra 1800t. (H. Henningsen. Kirkeskibe. 74, 151, 153). Klokker: 1. Støbt 1451, 2. 1763, af M. C. Troschell, hofklokkestøber i Kbh. – Gravsten over sgpr. Jacob Nielsen, † 1633; fundet 1881 under præstegårdens køkkengulv, nu ved våbenhuset. – Mindetavle for sømænd, omkomne under 2. verdenskrig.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 1029–34.

På kgd. er begr. skolemanden Chr. Wad, † 1926.

På Bogø var der 1231 hus og hjort. Grev Gert og Henrik af Mecklenburg holdt 1326 møde på øen. Den blev 1689 lagt til Møns amt for at lette mønboerne i deres afgifter til livgarden; B. skulle svare afgifterne i rede penge og havre, og græsningen blev frataget beboerne og indhegnet. Ved reskr. af 8/2 1696 fritoges de ligesom mønboerne for vornedrettighed og fødestavns tiltale, mod at forældrene lod en søn oplære til sømandsskab (bådsmand), og ved forordn. af 15/8 1700 lovede kongen dem for »deres Iver og Mandighed til vor Tjeneste og det almene Bedste« fuldstændig frihed for vornedskab. Ved det mønske krongods’ salg 1769 solgtes øen (146 tdr. hartk.) til beboerne for 18.456 rdl. Fiskeri og skibsfart har nu kun ringe betydning. Tidl. var der megen sejlads på Island m. småskibe. Endnu bor der dog nogle skibsførere og styrmænd på øen.

I Østerskov ligger ved en eng, der strækker sig ud mod havet, en af grav og vold omgiven oval borgplads (ca. 44 × 38 m), Nyhave. Der skal også have ligget et »slot« ved n.kysten på Hovgårds banke, hvor der er opgravet munkesten, men nu er pladsen næsten helt udjævnet. Også tæt ø.f. Gammelby har der ligget et voldsted, hvor der er opbrudt munkesten og fundet en jernnøgle m.m. – På v.kysten ved Sortsø gab ligger der en skanse.

Farø blev ved reskr. af 25/1 1805 lagt til Bogø so., før lå det til Vordingborg so.

Politikeren C. Berg var 1861–76 førstelærer på B., i flere år formand for sognerådet og nød så stor anseelse på øen, at man kaldte ham »Bogøkongen«. 1865 oprettede han en sømandsskole, sen. omdannet til navigationsskole; denne nedlagdes 1929. Berg var også 1887 sa.m. Chr. Wad stifter af den endnu bestående B. kost- og realskole, der 1899–1920 lededes af Chr. Wad og hans hustru Anna, f. Friis.

Skove: Den eneste skov er Bogø Østerskov (125 ha), der ejes af 84 beboere på Bogø. Terrænet er fladt og jordbunden er ypperlig til løvtræ. Der findes 83 ha bøg, 7 ha eg, 17 ha andet løvtræ og 17 ha nåletræ. Ca. 21 ha af arealet bærer storskov. Der findes festplads og restaurant. Umiddelbart n.f. skoven en feriekoloni for kbhske skolebørn. Den vestl. del af øen, »Vesterskov«, har tidl. været træbevokset, men skoven blev her fældet ved domænesalget 1769 og træet anvendt til skibsbygning i Kbh. Efter at træerne var fældet, blev Vesterskov udstykket.

Fredede oldtidsminder: 8 langdysser, de fleste mere el. mindre forstyrrede, jættestuen Hulehøj i Østerskov, den sidste m. kammer af 14 bæresten og 5 dæksten. Fra et kammer i en langdysse ved n.kysten stammer 2 lerkar og en del flintsager. – Sløjfet: 3 langdysser, 6 ubest. dysser, 2 jættestuer og 19 høje. – Fl.st. langs kysterne af Bogø, Farø og Kragetinget findes der bopladser fra ertebøllekulturen. På Farø er fundet en menneskefigur af bronze fra yngre bronzealder.

Befrielsessten i Gammelby.

Mindesmærke for Chr. Berg i Gammelby, rejst 1897 m. buste af Rasmus Andersen. – På kgd. mindesten over to nedfaldne flyvere fra 2. verdenskrig (eng. og amer.).

På Bogø fødtes 1814 præsten Dines Pontoppidan, 1868 journalisten og bladlederen Kr. Olsen, s.å. politikeren Sigurd Berg, 1873 hans broder sparekassedirektør V. Berg.

Litt.: Jens Kamp. Danske Folkeeventyr. 1879 og 1891 (næsten alle fra Bogø). A. P. Andersen i AarbPræstø. 1923. 110–42. Bylov fra 1783 trykt i Vider. IV. 1932. 70–87; jf. Aug. F. Schmidt i AarbPræstø. 1943–46. 27–35. Achton Friis. DØ. II. 1927. 385–405. J. Utkov i: Dronning Alexandrines Bro. 1943. 107–22. Om Farø se Achton Friis. DØ. II. 1927. 406–11.