Bording sogn

(B. kom.) omgives af Viborg a. (Karup so. i Lysgård hrd. samt Engesvang og Funder so. i Hids hrd.), Skanderborg a. (Them og Vrads so. i Vrads hrd.) foruden Ikast og Ilskov so. Grænsen til Viborg a. følger til dels Karup å og dens tilløb Bording å, men derefter strækker so. sig langt mod ø., hvor St. Hørbyhøj i Hørbylunde skov når 131 m. Overfladen er dels hedeslette og dels bakkeø (moræne fra næstsidste istid). Mod s. ligger således Christianshede, dannet af smeltevandsstrømme fra kegletoppunktet ved Sebstrup og afvandet af Storåen gennem Ulkær mose. Herved ligger også Ravnholt mose og sø. Grænsen ml. denne hedeslette og bakkeøen n. herfor er let anskuelig som en erosionsskrænt som fx. ved Guldforhoved, Ravnholtlund og v.f. Hestlund. Dele af Christianshede dækkes af Gludsted plantage. Bakkeøen, hvorpå Gl. Bording og Bording stat.by ligger (Bodholt), har jævnt bakkede former og en noget sandet overflade, selv om leret fl. st. træder frem. Højeste punkt er Kirkehøje (114 m). N.f. Gl. Bording afløses bakkeølandskabet atter af hedeslette, men nu hørende til Karupfladens øverste terrasse. På kanten ml. denne og den nedre terrasse ligger Moselund. De største plantager her er Præstegårds og Haraldslund plantager, begge mod n. Gennem so. går jernbanen Silkeborg-Herning (Bording stat.), hovedvej A 15 ml. de sa. byer samt en landevej herfra til hovedvej A 13.

Areal i alt 1960: 9640 ha. Befolkning 26/9 1960: 2644 indb. fordelt på 755 husstande (1801: 467, 1850: 736, 1901: 1745, 1930: 2758, 1955: 2601).

En mindre del af Bording kom. (1960: 275 indb., 69 husstande) hører i kirkelig henseende til Ilskov so. Bording kom.s indbyggerantal var således i 1960: 2919 indb. (824 husstande), 1955: 2863 indb. – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1559 levede af landbr. m.v., 599 af håndv. og industri, 164 af handel og omsætning i øvrigt, 146 af transportvirksomhed, 116 af administration og liberale erhverv, 35 af anden erhvervsvirksomhed og 273 af formue, rente, understøttelse olgn.; 27 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bording Kirkeby (1330–48 Burringh; u. 1792–93) m. kirke og præstegd.; Bording stationsby m. den ældre bebyggelse Bodholt (1610 Bualhuallt, Bundhallt, 1688 Boeholt Grd) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 948 indb. fordelt på 307 husstande (1955: 911, 1930: 488); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 55 levede af landbr. m.v., 400 af håndv. og industri, 120 af handel og omsætning i s. 363 øvrigt, 77 af transportvirksomhed, 79 af administration og liberale erhverv, 31 af anden erhvervsvirksomhed og 178 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1954, arkt. Hempel og Fischer, udv. 1964, arkt. J. Knudsen), bibl. (i skolen; opret. 1938; 4600 bd.), missionshus (opf. 1902), forsamlingshus (opf. 1914), alderdomshjem (opf. 1955, arkt. Hempel og Fischer) m. kom.kontor, hotel, Bording Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1870; 31/3 1963 var indskuddene 7,2 mill. kr., reserverne 421.000 kr.), Bording og Omegns Andelskasse, filial af Ikast Handels- og Landbrugsbank, sportsplads, fjernvarmecentral (opret. 1962), andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1906), cementvarefabr., savværk, 3 møbelfabr., mølleri, 2 trikotagefabrikker, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Hestlund (*1472 Hestlwnd) m. forskole, filialbibl., sportsplads og minkfarm; Ravnholt (1496 Vester Ronholtt, 1683 Raufnholt; u. 1797 og 1802) m. missionshus; Christianshede stationsby m. jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Christianshede (u. 1854) m. filialkirke, missionshus (opf. 1898) og afdelingsbibl. og tekstilfabr. (i tidl. skole); Stubkær (*1495 Stubkier; u. 1803) m. forskole, missionshus, afdelingsbibl. og sportsplads; V. Moselund (*1491 Mosslund); Ruskær (1683 Rudskier Gaard); Søbjerg (*1507 Søbierg); Bording Mark; Nørlund (1683 Nøerlund, Nørrelund(e) Gaard); Rønkilde; Ravnholtlund; Guldforhoved (*1421 Guldfarhoffuit) m. missionshus og sportsplads. – Gårde: Damholt; Brunbjerggd. (1683 Bronbierg Boel); Rønkildegd. (*1500 Rønekelds husted, 1610 Rønkielde); Teglgd.; Ulkærgd.; Nedergd.; Lindegd.; Allégd.; Sigten (*1500 Segten Kircke, 1586 Sigtenn); Nørregd.; Christianshedegd.; Bording Ml. (1610 Boring mølle) m. dambrug (mølleri nedlagt; papirfabrik i nogle år efter 1832; H. P. Hansen. Bøger og Byer. 1949. 168–70).

B. so., der sa. m. det ovenn. til Ilskov so. (i kirkelig henseende) overførte område, udgør én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørre so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 43. a og b lægd og har sessionssted i Herning.

Den ganske anselige kirke er opf. 1897 (indv. 18/9) af arkt. Wiinholt som en korskirke i gotiske stilformer af røde mursten m. et kraftigt, firkantet centraltårn, hvis pyramidespir ligesom korsarmenes tage er skifertækket. Korpartiet har tresidet afslutning mod ø. Ved opførelsen er benyttet en del kvadermateriale bl.a. skråkantede sokkelsten fra den nedbrudte romanske bygn., således er der indvendig i murene indsat adsk. vinduesoverliggere. Der er åben tagkonstruktion i korsarmene, og i centraltårnet fladt loft, hævet over de spidsbuede vinduer, der er ledsaget af Thorvaldsenske apostle, malet i sort og blåt. Interiøret er efter en istandsættelse 1963 holdt i lyse grå og blå farvetoner. – Alterbordet dækkes af panelværk m. portalfelter, og altertavlen, der ligesom de øvr. ældre inventardele er overført fra den gl. kirke, er et enkelt træskærerarbejde i renæssance o. 1625 m. maleri, korsfæstelsen, fra midten af 1800t., vistnok af Jæger i Viborg. Usædvanlig svære, lidt gnidret profilerede, sengotiske stager. Den romanske granitfont er ophugget til ukendelighed. Sydty. dåbsfad o. 1550–75 m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestolen fra sa. tid som altertavlen har korintiserende hjørnesøjler og portalfelter m. naive evangelistmalerier fra 1700t. Tremastet skibsmodel, »Danmark«, fra slutn. af 1800t. Klokken, der er ophængt i en fritstående klokkestabel m. muret underdel, er fra 1487 m. minuskelindskr. (Uldall. 106). Den skal if. Pont.Atlas være hidført fra Karup i Lysgård hrd. I et hjørne af kgd. ligger et ligtræ fra 1767 over Else Pedersdatter af Munklindeslægten.

Den 1896 nedrevne †kirke, der lå på sa. sted som den nuv., var opført af granitkvadre på skråkantsokkel og havde mod v. et våbenhus af uvis alder.

Filialkirken i Christianshede er opf. 1893–94 (indv. 12/8 1894) m. Frimodt-Clausen som arkt. Det er en pyntelig, i stilformer snarest unggotisk bygn. af røde mursten, bestående af tresidet afsluttet kor, skib og tårn mod v. m. opskalket, zinkdækket spir. De øvr. tage er tækket m. skifer. Indvendig er der flade lofter. – Alterprydelserne består af et egetræs relief m. Kristus og evangelistsymbolerne, samt et enkelt trækors. Ottekantet font af kunststen. Enkel prædikestol.

Kirken ligger på en gl. kgd., hvorpå der (n.f. den nuv. bygn.) har ligget en †kirke, Sigten kirke, der antages at være opf. efter 1340 og allr. 1524 var forfalden.

Nørlund, der 1688 var en bondegd. (6 tdr. hartk.), blev opbygget af kasserer på Alheden Søren Thestrup († 1763), der 1762 fik skøde på gden af Peder Jensen Lundum og s.å. solgte den (6 tdr. hartk.) for 400 rdl. til kongen. Tidl. på året havde kongen afkøbt ham det derved liggende kgl. teglværk »Friderichsværk«. Sen. beboedes N. af forv. på Alheden Hans Kjersgaard († 1784) og forstinsp. G. W. Brüel († 1829). 1789 tilhørte den (6 1/2 tdr. hartk.) selvejer Niels Bergh.

Gden Sigten skødedes 1761 (4 1/2 tdr. hartk.) af Hans Jørgen Boelund til kongen for 150 rdl. Der var da allr. indkvarteret en del ty. familier på gden, som sen. nedlagdes. På dens marker anlagdes kolonien Christianshede, der hørte til kolonierne på Alheden (se VII. 449).

Ved Rønkilde er der en hellig kilde, der har givet bebyggelsen navn (Schmidt.DH. 152).

Den 19 km lange Damholt-Hodsager mergelbane var den første i sin art og betød meget for de egne, den gennemløb; den blev anl. 1877–78 af et interessentskab, som købte gd. Damholt (Hedeselsk. Tidsskr. 1902. 222). Den blev nedlagt under den første verdenskrig.

I Stubkær er 1954 rejst en mindesten m. portrætrelief (billedhuggere Olafur og Svend Guðnason) for indremissionær Anders Stubkjær.

Ved pløjning i en udtørret mose i Hestlund fandtes 1854 166 mønter, hvoraf 25 da. fra Chr. IV, resten for det meste ty. og nederl. dalere, den sidste m. årst. 1643.

Litt.: Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 142 nr. 3.

Skove: N. i so. en del (634 ha) af den under Palsgård statsskovdistr. (jf. VIII. 653 f.) hørende Gludsted plantage, i alt 3424 ha (jf. VIII. 645). Bording kommunes plantage, 102 ha, hvoraf tilplantet 77 ha. Agerskov plantage, 270 ha, hvoraf bevokset 235 ha, og Munklinde plantage, anl. 1908, 29 ha, hvoraf tilplantet 28 ha, tilh. Det danske Hedeselskab. Den førstn. blev 1932 overdraget s. 365 hedeselskabet uden vederlag. Under præsteembedet hører en plantage på 38 ha. Christianshede plantage, 17 ha, ejes af et A/S. De mange navne med lund, holt og skov viser, at der før har været skove. Endnu 1638 nævnes en skov ved Guldforhoved.

I so. nævnes tidl. gdene Lille Lørkær (1496 Lille Lørkier) og Rosenkilde (1664 Rosenkield, mul. dog fejl for Rønkilde) samt bebyggelsen Stat-ene (1683 Statene).

Fredede oldtidsminder: 19 høje, alle mindre og middelstore. – Sløjfet el. ødelagt: 106 høje. Største delen af højene har ligget i so.s sø.del; således har der ved Rønkilde ligget en gruppe på 14, hvoraf kun én er bev. – I en mose ved Moselund er fundet et moselig m. kjortel, antagelig fra ældre jernalder.

So. hørte tidl. til Ginding hrd., men blev ved resk. af 6/1 1832 lagt under Hammerum hrd.s jurisdiktion. Indtil 1555 skal det have været anneks til Sunds; men 1471 nævnes dog Hr. Niels i Bording.

I B. so. fødtes 1824 indremissionæren Anders Stubkjær.

Litt.: B. Stationsby, i J. Byer og deres Mænd. IV. 1916. O. Nielsen. Hist.-topografiske Optegnelser over Hjerm og Ginding Hrdr. 1895. 561–71.