Bredsten sogn

(B. kom.) omgives af Jerlev hrd. (Ødsted og Egtved so.) samt Nørup, Jelling og Skibet so. En stor enklave (Tørskind) ligger ml. Nørup, Egtved og Randbøl so. På grænsen til Jelling so. ligger den 96 ha store Fårup sø, s. 1092 mens skellet til Jerlev hrd. følger Vejle ås slyngninger i bunden af Vejledalen, hvis ujævne profil og stejle skrænter angiver dens oprindelse som tunneldal. Oven for de skovklædte skræntsider ligger der et bølget moræneplateau af vekslende beskaffenhed. Fårup sø og den sv. herfor liggende lavning er led i en stor tunneldal, hvis fortsættelse mod sv. skal søges i Nørup sø. Skovene er i det væsentligste indskrænket til bunden og siderne af Vejledalen (Øgårds skov, Helligkilde skov, Bredstengård skov og Lundskov). Enklaven ligger næsten som en ø, omskyllet af Vejle å, og har et overordentligt rigt kuperet terræn, væsentlig fremkommet ved dødisvirksomhed og ved erosion, til dels af en isdæmmet sø (Spjarup issø), der i istidens slutn. omskyllede og næsten druknede den, så at kun nogle øer ragede op, deribl. det mærkelige Runkenbjerg (57 m) og Grædebjerg (56 m). Gennem so. går landevejen Vejle-Grindsted, der i Bredsten krydses af vejen fra Kolding via Vejledalen ved Vingsted til Tarm.

Areal i alt 1960: 3125 ha. Befolkning 26/9 1960: 1476 indb. fordelt på 451 husstande (1801: 602, 1850: 1130, 1901: 1460, 1930: 1607, 1955: 1597). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 696 levede af landbr. m.v., 307 af håndv. og industri, 83 af handel og omsætning i øvrigt, 84 af transportvirksomhed, 60 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed, 207 af formue, rente, understøttelse olgn.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bredsten (o. 1330 Breethsteen) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 361 indb. fordelt på 131 husstande (1955: 351, 1930: 379); fordelingen efter erhverv i B. by var 1960 flg.: 27 levede af landbr. m.v., 137 af håndv. og industri, 39 af handel og omsætning i øvrigt, 45 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed, 54 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1923), centralskole m. realafd. (opf. 1961, arkt. H. Ehlers), bibl. (i skolen; opret. 1915; 2500 bd.), forskole (opf. 1922), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1949, arkt. H. Ehlers), forsamlingshus (opf. 1894), kro, håndværkerforening (stiftet 1893), sportsplads, motorml., andelsmejeri (opret. 1887, nyopf. 1956), posteksp. og telf.central; Balle (1460 Bali; u. 1772) m. valgmenighedskirke, præstebol., ungdoms- og friskole (opf. 1962) og forsamlingshus (opf. 1899); Lildfrost (1547 Lille Frøstemark, 1573 Lille Frosteby, 1664 Lilfrøst; u. 1783); Ravning (1366 Rafning; u. 1785) m. forskole (opf. 1911); Kærbølling (1460 Kærbøling, Kærbølingh) s. 1093 m. forskole (opf. 1916); en del af bebyggelserne Haraldskær Fabrik (resten i Skibet so.) og Vingsted Mølle (1387 Molendinum Vingstæth) (resten i Ødsted so.) m. elektricitetsværk og sommerrestaurant. – Saml. af gde og hse: Søskov (1476 Søøskoff; u. 1783); Ollerup (1460 Ollerup; u. 1783); Bredstenlund (1460 Lwndh, 1578 Brestenlund; u. ca. 1792); Bredstengde; Ravningsskov; Stensgde (* sidste halvdel af 1400t. Stensgaardtt); Kærbølling Hse; Tørskind (1524 Tyskynd, 1570 Tuskind By; i enklaven; u. før 1805). – Gårde: hovedgd. Kjeldkær (1366 Kiældkyær, 1387 Keldkær; 20,4 tdr. hartk., 172 ha, hvoraf 25 skov; ejdv. 450, grv. 215); Højgd.; Lundgd.; Tingager; St. og L. Ballegd.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti (Haderslev stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skibet so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 452. og 453. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken (viet Vor Frue) består af romansk kor og skib m. sengotisk, men stærkt ombygget tårn i v. og våbenhus mod s., vistnok fra 1738–39, nu indrettet som ligkapel. Hele bygn. bærer præg af en gennemgribende ombygning 1738–39. De romanske dele, kor og skib, er opført af frådsten uden synl. sokkel. I murværket er indblandet betydelige mængder munkesten, men da karakteristiske enkeltheder p.gr.af de store ombygninger mangler, er det vanskeligt med sikkerhed at afgøre, om denne materialeblanding er opr. Af enkeltheder ses kun den tilmurede, rundbuede s.dør, der står som dyb niche mod våbenhuset (ligkapellet), samt den glatte, runde korbue. I sengotisk tid tilføjedes mod v. et tårn af røde munkesten m. krydshvælvet underrum, der nu fungerer som våbenhus. Det har ikke bevaret væsentlige, opr. enkeltheder. 1738–39 lod kirkeejeren, etatsråd Lichtenberg, foretage omfattende byggearbejder på kirken. Tårnets ydermure s. 1094 blev i vid udstrækning skalmuret m. små mursten, dets hvælving fik pudsprofiler, og det høje spir m. løgformet midtparti opførtes. Indvendig blev der indsat nye hvælv i skibet og koret, hvis ø.gavl fik svungne barokkamme og brede, rundbuede blændinger. Våbenhuset m. tilsvarende gavl og tøndehvælv opførtes vistnok fra grunden. 1911 indrettedes våbenhuset som ligkapel, og indgangen forlagdes til tårnrummet. Bygn. står hvidkalket m. blytage. – Inventaret hidrører m. få undtagelser fra Lichtenbergs ombygning. Et smukt, broderet altertæppe m. fremstilling af kongernes tilbedelse fra 1651 er nu deponeret i Vejle Mus., og en kopi fra 1951 er ophængt på korets n.væg. Altertavlen er en ganske pompøs opbygning i rokoko fra 1742, sikkert af Jens Jensen, m. lukkede stole ved begge sider og maleri, Jesus og synderinden, fra 1925 af Rud. Petersen. Det opr. altermaleri, korsfæstelsen, vist af Mog. Chr. Thrane, er ophængt i kirken. Barokstager o. 1700 m. slank baluster på kraftig fod og m. affladet lyseskål. Et ganske godt, sengotisk korbuekrucifiks skæmmes af nymodens forgyldning. Romansk granitfont, hvis glatte kumme m. attisk mundingsprofil hviler på profileret, rund fod over firkantet basis. Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Udsavet fontehimmel, sikkert fra o. 1740. Den firkantede prædikestol m. himmel er samtidig med altertavlen og har store, siddende figurer af Moses, Kristus og Aron på den stærkt udladende fodprofil. Fra sa. tid er endelig stoleværket, hvis gavle alle har udskårne Lichtenberg-våben. – I tårnrummet to helt udslidte 1700t.s gravsten og i det tidl. våbenhus en også meget slidt sten over Hans Severin Steenstrup, † 1805, og hustru Charlotte Sophie Reesen.

Litt.: DMag. IV. 333ff.

Valgmenighedskirken i Balle, opf. 1884–85 (indv. 26/4 1885) ved arkt. Bentsen, Vallekilde, af røde mursten som en oktogon m. fire korte korsarme og firkantet centraltårn, alt i senromanske former og tækket m. skifer. Indvendig er der fladt træloft, båret af otte træsøjler. Altertavlen er en kopi efter Carl Bloch’s Opstandelsen. Prædikestolen står midt for alteret, og fonten er hugget af granit.

På kgd. er bl.a. begr. personalhistorikeren Andreas Teilmann, † 1869.

Kjeldkær tilhørte 1366 Jacob Jonsen (en bror til Lars Jonsen (Panter)?, sml. Kærsgd., s. 1090), 1387 brødrene Anders og Jens Pedersen (Panter), der da pantsatte den til Jacob Willesen (Rodsteen), som skrev sig til den 1406; hans søn Jes Jepsen (Rodsteen) overtog pantet, men gden må sen. være blevet indløst og have tilhørt ovenn. Jens Pedersens svigerdatter Mette Pedersdatter (Present), der som enke ægtede først Ejler Hardenberg, derefter hr. Engelbrecht Bydelsbak, for K. deltes sen. ml. hendes børn hr. Joachim Hardenberg, Grethe, Karen og Albrecht Bydelsbak. Førstn. besad gden 1460–65, og efter hans søn Erik Hardenbergs død 1500 kunne enken Anne Rønnov 1505 mageskifte sin sjettedel af K. til nedenn. Ebbe Strangesen. Grethe Bydelsbak var g. m. Claus Bryske, der 1483–85 var parthaver i K. Datteren Kirsten Bryske var g. 1. m. Ebbe Strangesen († 1507), der 1500 gjorde lovhævd på K., 2. m. Henneke v. Ahlefeldt († 1541), der ligeledes gjorde lovhævd 1517. Karen Brydelsbak var g. m. Jørgen Daa, der 1500 ved voldgiftsdom fik ret til at indløse K., som da var pantsat. Hans børn solgte 1523 deres part i K. til Mogens Gøye, der var g. m. Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, og som 1532 synes at have ejet hele gden. Ganske vist solgte Jørgen Daas 2 sønner 1543 en part til Claus Bryskes svigerdatter Kirstine Ulfstand, men ved forlig 1549 måtte hun afstå K. til Mogens Gøyes svigersøn, den kendte Peder Oxe, der 1574 mageskiftede K. (siden 1532 delt i 2 gde) til kronen. 1578 mageskiftede kronen dem til Laurids Skram til Hastrup († 1587); K. kom vel med datteren Lisbeth Skram til rigsråd Henrik Below til Spøttrup († 1606) og derpå til svigersønnen Christian Thott til Boltinggd. († 1617), hvis søn Henrik Thott til Boltinggd. 1651 og 1662 ejede K. (1662: 10 tdr. hartk., K. ml. 7). 1671 tilhørte K. Sivert v. Lützow, der 1674 fik den anerkendt som adelig sædegd., 1688 tilhørte den sønnen Augustus (Asmus) v. Lützow, der 1694 skødede K. (17 tdr. hartk.) til forp. på K. Gøde Hansen, hvis enke 1718 på auktion solgte K. for 2400 rdl. til krigsråd Hans Folsach, sen. til Gjessinggd., der 1731 solgte K. (17 tdr. hartk., hvoraf skov- og mølleskyld 4 1/2) til Gerhard de Lichtenberg, m. hvis gd. Engelsholm K. 1754 kom til svigersønnen Christen Linde og 1767 til dennes svoger justitsråd Hans Henrik de Lichtenberg til Bidstrup. Denne skødede 1770 K. m. tiender, kirkegods og bøndergods (30, 100, 14 og 209 s. 1096 tdr. hartk.) for 33.500 rdl. til Hans Severin Steenstrup († 1805), der 1772 fik kgl. bevilling på at besidde K. m. adelige rettigheder og 1792 på at udparcellere den. 1797 købte svigersønnen Laurids Ammitzbøll til Marsvinslund K. (17, 80 og 49 tdr. hartk.) for 28.000 rdl. og solgte den (16 1/2 tdr. hartk.) 1812 efter at have frasolgt godset for 110.000 rdl. og 20 dukater til brigadér William Hallings enke på Pedersholm, efter hvis død 1817 sønnen ritm. Hans Henrik G. Halling 1818 solgte den til Thomas Godt til Slumstrup († 1825). Dennes enke Sinnet Thagmos solgte den 1837 til sønnen Chr. Godt († 1840), der testamenterede den til søsteren Thomasine Cathrine Godt, 1840 g. m. sognepræst Hans Heinrich Wolgehagen († 1870). Hun døde 1885, hvorefter K. (23 tdr. hartk.) ved tvangsauktion kom til Landmandsbanken, der s.å. solgte den for ca. 150.000 kr. til boghdlr. Hans Jensen, Odense. Han overdrog den 1886 for 140.000 kr. til sine svogre Niels Hansen og Jens Rasmussen, fra hvem den 1911 kom til I. A. Hjort; 1917 købtes den af ejendomshdlr. Salling, 1920 af A/S Vingsted Fabrikker og 1921 af A. Andersen Kjeldal († 1924), hvis enke 1929 solgte den til baron Karl Christian Lerche († 1935), hvorefter den ved tvangsauktion atter overtoges af fru Kjeldal, som 1941 for 315.000 kr. solgte den til P. Horn; 1945 købtes den af R. Rasmussen og 1959 af E. R. S. Ulbæk for 610.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 137–39. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 265–69.

I det meget naturskønne, kraftigt modellerede, skovklædte terræn ligger hovedbygningen (fredet i kl. B) på en lille højde, omgivet af sænkninger. Den nuv. bygn. er if. en naivt formuleret, versificeret indskr. opf. 1770 i grundmur af Hans Steenstrup til erstatning for det ældre hus, der if. Pont.Atlas kun var »af maadelig bindingsværks bygning«. Det noget langstrakte hus er i én etage på kampestenssokkel m. en dominerende, gennemgående midterrisalit, der er ført op i to etager og afsluttes af en høj trekantsfronton; gavlene er halvt afvalmede. Risalit, hjørner og de to indgange på gårdsiden er betonet m. kvaderfugede pilastre; bygn., der står gul m. hvide detaljer, kan mul. tilskrives bygm. Anders Møller, Horsens.

Ladegården, der var af bindingsværk, brændte 1891 og genopførtes i grundmur.

Ebbe Lille fra Bredsten nævnes 1338; Peder Jonsen af Ravning 1366.

Ved Kærbølling har der været to hellige kilder, Sølvkilde og Stødbækkilde.

Slotsskanse i Tørskind skal if. sagnet være opkastet af borgherren på Koldborg i Vork.

En bebyggelse Alind (1488 Alen bygistedh) hørte til Ravning og lå vist ved Vejle å. Ved Engelsholm lå en gd. Grundem (1591 Grundem).

Skove: Særl. i so.s sydl. del findes en del skov, således Kærbølling skov, 51 ha, der har 15 forsk. ejere. Øgårds skov, 25 ha, hører under Kjeldkær, der tilh. godsejer E. R. S. Ulbæk. Lundskov, 15 ha, tilh. gdr. Daniel Olesen, Bredstenlund. Bredstengård skov, 14 ha, tilh. gdr. H. M. Jensen, Bredsten.

Fredede oldtidsminder: 14 høje, hvoraf flere er ganske anselige: En ø.f. Ravning, hvor der har været en gruppe på 6, 4 omkr. Balle, en i so.s nø.hjørne og Molbohøj i Ravning skov.– Sløjfet el. ødelagt: 29 høje; efter en indberetning fra 1638 skal der v.f. Kærbølling have været en langdysse og ø.f. Stensgårde en stor, stenkranset høj, Bøgehøj; men deres plads kendes nu ikke. I Balle er der i en overpløjet høj fundet en stenalders enkeltgrav m. stridsøkse, flække, ravperle og aftryk af skelettet. – Omkr. Tørskind, langs Sønderkær og Vejle å, er der flere bopladser fra gudenåkulturen; en ved Haraldskær Fabrik synes at være ret gl. og at have spor af hyttetomter.

I B. so. fødtes 1874 præsten N. B. Nissen.

Litt.: M. Jensen-Sinning. En Brydningstid. Skildringer fra Bredsten So., AarbVejle. 1916. 21–109. J. Heltoft. Af B. So.s Hist., smst. 1930. 208–13, 1931. 46–81.