Hviding herred

Sognene: Hviding, Rejsby, Roager, Spandet, Højrup, Vodder, Brøns, Skærbæk, Arrild.

Hviding herred udgør den nordligste del af Tønder amt. Det begrænses mod v. af Vadehavet fra herredsgrænsen til Brede ås gl. udløb, mod n. grænser det til Ribe a. (Ribe hrd.), mod ø. til Haderslev a. (Frøs hrd. og Nr. Rangstrup hrd.), mod s. til Lø hrd. Største udstrækning i n.-s. er 16 km og i ø.-v. 23 km. Største højde ligger nær ø.grænsen i Højrup so., Fårmandsbjerg, 59 m, der ligger på en mod nv. gående udløber fra Toftlund bakkeø. Hrd.s sydl. del domineres af et andet isoleret bakkeparti, hvis højeste punkt er Gasse høje i Skærbæk so., 51 m. I øvrigt præges hrd. af et lavt liggende gestland, i reglen under 20 m, m. stærkt nederoderede bakkeøformer og brede, v.vendende lavninger, der afvandes af Rejsby å og Brøns å samt den lille Vesterbæk, der på en strækning danner grænsen mod Ribe a. Grænsen mod Frøs hrd. følger på en lang strækning Gels å, og mod s. går herredsgrænsen langs vandløbet Lobæk-Røgelstrøm. De store smeltevandssletter fra sidste istid går uden om Hviding hrd., nemlig over Ribe-fladen i n. og over Ballummarskens lavning i s., kun i randsognene Højrup og Skærbæk griber hrd. ind over egl. smeltevandssletter. Vandskellet ml. hrd.s egne vandløb og Gels å ligger langt mod ø. nær herredsgrænsen, idet kun en smal zone af bakkelandet har afvanding og fald mod Gels å-fladen. Langs s.randen afvandes en strækning af hrd. til Lobæk og gennem Skallebæk til Brede å. Gesten når intet sted Vadehavet, og landet langs dette er overalt beklædt m. marskklæg. Ud for bakkeøtungerne, der ligger ml. ålavningerne, går gesten langt mod v., og vi har her kun et smalt bælte af marsk på ca. 1 km, medens man i ålavningerne får et bredere bælte på op til ca. 3 km. Hrd. har næsten sammenhængende digebeskyttelse langs hele Vadehavskysten. Jordbundsforholdene er overmåde vekslende; i bakkeøerne findes stedvis mindre områder af moræneler, men i øvrigt dominerer morænesandet såvel i de højere som i de lavere partier. I lavningerne langs åerne træffes kærjorder, som har et veludviklet engbrug. Bakkeøerne er i øvrigt stærkt omdannede af afblæsning og fygning, og betydelige felter har dækker af vindaflejret sand. Mod ø. træffes rester af gl. skovland, i øvrigt har anselige områder indtil den nyeste tid ligget i hede; men denne er nu omtr. forsv., dels ved beplantning og dels ved kultivering.

Herredets areal var 1960: 33.985 ha, deraf landbrugsareal 24.705 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 9186 indb., fordelt på 2753 husstande (1910: 7548, 1921: 7368, 1925: 7920, 1930: 7953, 1955: 9310). – Husdyrholdet var juli 1964: 257 heste, 29.313 stk. hornkv., hvoraf 9208 malkekøer, 40.556 svin og 238.951 høns.

I kirkelig henseende hører hrd. under Tørninglen provsti, Ribe stift, hvorunder også hører 13 pastorater af Haderslev amt.

Hviding herred (*1231 Hwityngheret). I Ribe Oldemoders kirkeliste o. 1340 nævnes flg. sogne i hrd.: Hviding, Roager, Højrup, V. Vedsted, Rejsby, Spandet, Vodder, Arrild, Skærbæk, Brøns, Rømø og Seem. Roost og Roostgd. i Arrild so. hørte til Nr. Rangstrup hrd. I Møgeltønder so. var der 1 kåd, sen. 3 inderststeder, som hørte til Haderslev a. Dette kåd var erhvervet s. 544 fra Fr. Breide 1587. Disse ejendomme blev henregnet til Hviding hrd. Ved kancelliskrivelse af 19/12 1835 blev de indlemmet i Tønder a. og hrd. Jurisdiktionsforholdene i Hviding hrd. var yderst blandede, idet der her fra gl. tid var et stort antal ejd., som hørte under kongerigske institutioner. Efter 1660 kom en del til Schackenborg. Disse var tingpligtige under Ballum og Lustrup birker. Under Lustrup hørte kongerigske ejendomme i Brøns, Hviding, Højrup, Rejsby, Roager, Seem, Spandet, V. Vedsted og Vodder so., under Ballum birk ejendomme i Skærbæk so. og på Rømø, hvis sydl. del var ublandet kongerigsk. Beboerne i Seem fik 16/11 1555 bevilling på at måtte søge deres ret ved Lustrup birketing, og ved kgl. brev af 16/4 1563 blev det bestemt, at de kgl. og kirkelige undersåtter i Hviding hrd. ikke mere skulle søge deres ret ved herredstinget, men ved Lustrup birketing. Denne bestemmelse blev dog ophævet ved Koldingrecessen 1576. De kongerigske undersåtter i Hviding hrd., som ikke hørte under Lustrup el. Ballum birker, var derefter tingpligtige under Hviding hrd., indtil Riberhus birk blev opret. 15/7 1735. Hertil kom kongerigske ejd. i Arrild, Brøns, Hviding, Højrup, Rejsby, Ribe Domkirkes landso., Roager på Nørland Rømø og i V. Vedsted og Vodder so. Ved reskr. af 7/7 1812 blev Lustrup birk forenet m. Riberhus birk, som 1859 blev til Ribe hrd. Ballum birk blev 1810 forenet m. Møgeltønder birk, og 1844 blev denne jurisdiktion lagt sammen med Lø hrd.

Løgumkloster a. havde gods i Arrild, Brøns, Roager, Skærbæk og Vodder so., Lindeved gods i Skærbæk, Brøns, Rejsby, Roager, Spandet, Hviding, V. Vedsted so. og Ribe Domkirkes landsogn. Disse ejd. var tingpligtige under Hviding hrd. De løgumklosterske undersåtter hørte under fogderiet Skærbæk, mens de lindevedske var fordelt på alle tre nordslesvigske fogderier under dette gods, Høgsbro, Spandet og Mejlby. Efter at kongen havde erhvervet Lindeved gods, blev disse ejd. 23/12 1796 lagt under Haderslev a.

Ved freden i Wien 30/10 1864 måtte Danmark afstå en del af Hviding hrd. til Prøjsen og Østrig. Den nye grænse kom til at følge ø.grænsen af Seem so. og s.grænsen af Seem, Ribe og V. Vedsted so. Ved lov af 16/2 1866 blev de dele af Hviding hrd., som blev ved kongeriget, lagt under Ribe hrd. og Ribe a. fra 1/4 1867. I disse tre so., V. Vedsted, Ribe Domkirkes landso. og Seem, boede der 1855 i alt 1351 pers., hvoraf 964 el. 71,4 pct. hørte under kongeriget, på Rømø var der 1343 mennesker, hvoraf 829 el. 61,7 % hørte under kongerigske jurisdiktioner. I de øvr. sogne i Hviding hrd. boede der 1860 i alt 6135 pers., heraf 630 under kongerigske retskredse, 10,3 pct.

Fra 1/9 1867 blev de gl. herredsretter ophævet, og hertugdømmet blev inddelt i amtsretter. Hviding hrd. kom under Toftlund amtsret, hvortil også hele Rømø blev henlagt. Fra 1/10 1871 kom Rømø Nørreland dog under Visby amtsret. If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/9 s.å. Forvaltningen skulle høre under de nye herredsfogderier. Hviding hrd. kom under herredsfogderiet i Toftlund. Herredsfogderierne blev ophævet fra 1/4 1889, og der blev i stedet oprettet amtsdistrikter. Hviding hrd. blev fordelt på flg.: Branderup: Arrild, Hønning, Roost, Skærbæk: Ø. og V. Gasse, Skærbæk, Brøns, Astrup og Havervad, Hviding: Rejsby og Hviding, Roager: Vodder, Gånsager og Roager, Højrup II: Spandet, Højrup, Lindet Skov, Rømø: Juvre, Kongsmark, Kirkeby.

Ved bkg. nr. 349 af 8/7 1920, jf. lov nr. 256 af 28/6 s.å., kom Hviding hrd. til sa. m. Nr. Rangstrup hrd. at udgøre retskr. nr. 91, som 11/6 1954 blev forenet m. retskr. nr. 90, Frøs hrd. og en del af Kalvslund hrd. Til retskr. nr. 87, Ribe kbst. m.m., blev samtidig henlagt Spandet, Roager, Hviding, Rejsby og Brøns so. Retskr. nr. 90 har fra 1956 nr. 101, nr. 87 og nr. 98. Skærbæk hører nu under retskr. nr. 105, Løgumkloster. Ved lov nr. 256 af 28/6 1920 og bkg. nr. 350 af 8/7 1920 bestemtes det, at Hviding, Spandet, Roager, Rejsby og Brøns so. skulle henlægges under politikr. nr. 65, Ribe by m.m., nu politikr. nr. 66, mens Skærbæk, Vodder, Højrup og Arrild so. kom under den nyoprettede politikr. nr. 67, nu nr. 68, Toftlund. Den skulle også omfatte Frøs og Nr. Rangstrup hrdr. samt Gram og Jels so. Rømø kom under Tønder politikr.

I Højrup so. er der 1683 flere stednavne, sammensat m. Galgebjerg, og i Rejsby so. nævnes o. 1770 stednavnene Galgepælen og Galgevang. Fra Arrild kendes Galgebjerg 1912. Aagaard omtaler 1815 Tingbjergene i Brøns ml. denne by og møllen og siger, at der her skal være holdt ting i ældre tid. Galgevang på Brøns mark er afhjemlet allr. 1709, og da det med sikkerhed vides, at tingstedet sen. i årh. var i Brøns, har det formodentlig været tilfældet allr. o. 1700, vel længe før. 1834 blev tinget holdt hos gæstgiver Jepsen i Brøns. Det lille tinghus, der stod ved Brøns ml., var da yderst forfaldent, og 22/8 1834 godkendte kongen, at tinget herefter skulle holdes i Kirkeby (Roager Kirkeby). Sognefogderne havde truffet aftale med kroenken i denne by om opførelse af et tinghus på 6 fag. Beboerne på Rømø var dog imod en sådan ændring af tingstedet, men kunne ikke sætte deres vilje igennem. Hviding og Nr. Rangstrup hrdr. havde haft fælles hrd.sfoged fra 1752, men først 1854 fik de fælles tingsted, idet det ved skr. af 17/3 d.å. s. 545 blev bestemt, at der i Toftlund skulle opføres et ting- og arresthus for de to hrdr., og i juli s.å. blev der afsluttet kontrakt herom. Et nyt tinghus blev opf. 1912. Efter 1920 har tingstedet været først i Toftlund, fra 1954 i Rødding m. bitingsted i Toftlund. De to politikr., hvorunder Hviding hrd. kom til at høre, havde hjemme i Ribe og i Toftlund.

Hviding hrd. i Ellum syssel hørte i middelalderen under Tørning len, som 1494 blev erhvervet af kong Hans. Fra 1523 var kongen herre over både Tørning og Haderslev len, der efterhånden blev til en enhed, Haderslev a., som 14/10 1752 »in cameralibus« blev delt i et Øster- og et Vesteramt. Hviding hrd. hørte til Vesteramtet. Det gjaldt også i de korte perioder, 1784 og 1789–91, da selve a. var delt i to dele. Ved forordn. af 22/9 1867 blev det en del af Haderslev kreds. Ved lov nr. 299 af 28/6 1920, jf. bkg. nr. 454 af 19/8 1920, blev det henlagt til det genoprettede Tønder amt.

Hrd. hørte fra gl. tid under Ribe stift. Ærkedegnen her var regnskabsprovst for kirkerne i Hviding hrd., fra 1652 var det biskoppen, der qua ærkedegn varetog denne opgave. Fra 1642 var der særl. kirkeskrivere til at udfærdige regnskaberne i Hviding, Nr. Rangstrup og Gram hrdr. Embedet blev fra 1681 beklædt af herredsfogden i Hviding hrd. Indtil 1812 var hrd. et særl. herredsprovsti. Det indgik da i Ribe sdr. amtsprovsti, opret. 10/7 d.å. Dette blev delt 1822, hvorefter Frøs, Kalvslund, Hviding, Gram og Nr. Rangstrup hrdr. kom til at udgøre Tørninglen provsti, der også bestod i prøjsisk tid og fortsatte efter 1920. Efter afståelsen 1864 kom det under generalsuperintendenten i Slesvig og konsistoriet i Kiel. Efter genforeningen blev det på ny lagt under Ribe stift.

O. 1710 var Hviding hrd. ansat til 106 3/8 plov. Heri er de fremmede undersåtter ikke medregnet. O. 1825 var den del af herredet, som hørte under Haderslev a., ansat til 14.850 skattetønder og takseret til 1.433.657 rbdl. Kreaturholdet var 700 okser, 1961 malkekøer, 1975 ungkreaturer, 1098 heste, 3076 får, 353 svin og 640 bistader. Udsæden var 1345 tdr. rug, 1292 tdr. havre, 964 tdr. byg og 454 tdr. boghvede. Foldudbyttet var for rug 4,20, for havre 3, for byg 4,50 og for boghvede 5,50. De dele af hrd., som hørte under Løgumkloster a., var ansat til 371 skattetdr. og vurderet til 39,960 rbdl. På disse ejd. holdtes 65 malkekøer, 138 ungkreaturer, 41 heste, 104 får, 19 svin og 21 bistader. Udsæden var 56 tdr. rug, 48 tdr. havre, 32 tdr. byg og 18 tdr. boghvede (v. Rosen).

Hrd.s segl er kendt fra 1385. Det bærer inskriptionen Siggillum Hwiding Herieth. Det viser tre indadvendte fisk, anbragt på et skjold, de to øverste skråt fra højre og venstre. Hovederne dækker hinanden.

Hrd.s tingbøger begynder nu først o. 1716. Uddrag af de ældre, nu tabte tingbøger 1635–1712 er trykt i C. L. E. Stemann. Schleswigs Recht und Gerichtsverfassung im 17. Jahrhundert. 1855. 64–129.

Litt.: Valdjb. II. 81. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 3–4, 56–58, 87, 94, 101–03, 201–16. SdjyAarb. 1937. 106–10, 1941. 54f., 59, præsteindberetninger fra 1760’erne smst. 1913. 77–117. P.B. Grandjean. Slesvigske Købstæders og Herreders Segl indtil 1660. 1953. 18.