Karup sogn

(Understed-K. kom.) er herredets mindste og omgives af Understed, Volstrup og Hørby so. samt Horns hrd. (Gerum so.). Største delen af so. er et sønderdelt morænebakkeland, der i Bælingshøj når 81 m og ved Karup kirke 82 m. Kun i den sydøstl. del findes hævet havbund fra senglacialtiden. So. afvandes dels til Bangsbo å, der danner skel til Gerum so., og dels mod sø. til Sæby å. Der er flere små bevoksninger, til dels skræntskove.

Areal i alt 1955: 773 ha. Befolkning 1/10 1955: 206 indb. fordelt på 54 husstande (1801: 127, 1850: 203, 1901: 225, 1930: 243).

I so. ligger Karup kirke og Karup by (1432 Karopp) m. andelsmejeri (opf. 1905), samt Boller Huse (1688 Wester Bolle, Øster-, Mellem Boel). – Gårde: Tveden (*1440 T(h)weden, 1465 Thwedh); Abildgd. (1662 Abildgrd.); Rævdalsodde (1662 Refdalls Ode); V. og Ø. Fladholt (1638 Flaaholt); Kyllingborg (1581 Kyllingborg, 1662 Kiuflingborig); Kokkenborg (1662 Kochenborig); Højen (1662 Hoien); s. 237 Stendal (1638 Stiendaall); Kæret (1688 Kieret); Ledet (1688 Wed Leedet); Rølborg (1662 Rolberig); Stisborg (1688 Steisborg); Tronhaven (1662 Trunhafuen).

K. so., der sa. m. Understed so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Understed. So. udgør – sa. m. Understed so. – 5. udskrivningskr., 450. lægd, der har sessionssted i Sæby kbst.

Den højtliggende kirke består af romansk kor og skib med nyt våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, men alle murene er i vid udstrækning omsat. Af opr. enkeltheder ses kun et tilmuret vindue på korets n.side med monolit rundbuet overligger samt den velbevarede korbue, der har omløbende, smukt profilerede kragsten, rundstav under hulstav, og ligeledes omløbende skråkantsokkel. I sengotisk tid er murene forhøjet, og der indbyggedes krydshvælv, ét i koret, to i skibet. Våbenhuset ved n.døren er fornyet 1958 (arkt. L. Teschl) i stedet for et tidl. fra 1894 (arkt. prof. Walther). Dette havde afløst et ældre af munkesten med bræddegavl, opført 1668, og et endnu ældre af bindingsværk omtales 1648. – Muret, vistnok gotisk alterbord. Enkel snedkret altertavle fra 1700, stafferet 1767 med korsfæstelsesmaleri i storfeltet i Thranernes manér. Alterkalk 1851. Små sengotiske stager o. 1550. Lille, romansk granitfont på pyramidestub-fod (Mackeprang. D. 406). Prædikestol med himmel, ganske enkel, vist fra 1800t. På skibets v.væg et stort, ganske godt sengotisk krucifiks o. 1500. Klokken, der hænger i en stabel ved kgd.s s.låge, er omstøbt 1870 af Gamst og Lunds eftf. Den omstøbte † klokke var skriftløs og hang ved v.gavlen (AarbVends. 1937. 5).

Tveden var i ældre tid en hovedgd., der 1440 ejedes af Ingjerd Jepsdatter, enke efter væbner Niels Pallesen (Vognsen af Stenshede); deres ene søn Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) til Ellinggård og sen. Lengsholm († tidligst 1475) nævnes 1442 af T., en anden søn Iver Nielsen (Vognsen af Stenshede) havde sønnen Niels Iversen, der 1465–71 skrev sig af T. og endnu levede 1493, hans enke Eline Jensdatter endnu 1514. Deres søn Iver Nielsen (Vognsen af Stenshede) nævnes 1497, en anden søn Anders Nielsen (Vognsen af Stenshede) skrev sig s.å. af T. Førstnævntes datter Edel Iversdatter (Vognsen af Stenshede) har formentlig bragt gden til sin ægtefælle Niels Torlufsen (Basse fra Vendsyssel) til Skavange, der nævnes 1525 og 1536, men døde senest 1568. Hans søn Laurids Nielsen (Basse fra Vendsyssel) ejede gden d.å. og endnu 1598; siden kom den til sønnen Niels Basse til Skavange († 1650 som slægtens sidste mand), der synes at have solgt den til Knud Jensen Rodsteen til Lengsholm m.v. († senest 1648), som 1625 solgte den til fru Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz († 1635), enke efter rigsråden Hans Johansen Lindenov til Hundslund (nu Dronninglund) († 1596). 1662 var den en fæstegd. (12 1/2 tdr. hartk.) m. en lille vandml., tilhørende Hans Bille til Jungetgård (Salling Nørre hrd.) († 1672). 1686 blev den af Mogens Skeel til Fussingø solgt m. vandml., af bygger o.a. til Eiler Eilersen Holm til Eskær (Horns hrd.) († 1706). (1688: 14,19 tdr. hartk. m. 90,8 tdr. land dyrket areal). 1804 var T. en fæstegd. på 14 1/2 tdr. land under Hørbylund, men solgtes n.å. til selveje. Folkevisen om Raadengaard og ørnen stedfæstes af Danmarks gamle Folkeviser, udg. af Svend Grundtvig, I. 1853. 173–75, til den ndf. omtalte gl. gd., støttet ved stednavnene Bedelund og Rosenlund (en skov, der tidl. lå n.f. T.).

Litt.: Vendsyssel Folk og Land. IX. 1919. 5–8.

Lige N.f. Tveden paavises Stedet for den gl. Gaard. Ved en lille Prøvegravning foretaget af Hist. Samf. for Hjørring Amt 1933 fandtes her Kæmpestensfundamenter og Rester af et Munkestensgulv. If. Pont.Atlas (V. 285) stod der endnu i 1700t. Rester af to Alen tykke Mure, der dannede en Firkant og skal have været Grundvolden for et »seks Loft højt Hus«. Jfr. JySaml. 4. Rk. I. 1911–14. 93.

Fladholt i Karup skænkedes af oberst Vogn Vognsen til Stenshede († 1650) til hans frille Sidsel Jakobsdatter og deres datter Kirsten Vognsdatter.

I Karup anneksgård boede o. 1683 jomfru Jytte Banner, der havde lidt fæstegods i so. og vist er den Jytte Cecilie Banner, som 1685 ægtede ridefoged på Sæbygård, studiosus Christen Laursen Dyster († tidligst 1688); hun døde 1731 i Vartov.

I so. nævnes 1662 gden Øxbachen samt hsene Reenborig (1688 Reinborre) og Keyserdom, 1688 gdene Hornebierg og Oustrup.

Skove: So. er skovfattigt, men der findes dog spredte plantageanlæg på tidl. lyngbevoksede bakkepartier.

Fredede oldtidsminder: To langhøje og 8 høje, deriblandt en ret stor ved gården Højen sø.f. kirken. – Sløjfet el. ødelagt: 29 høje.

N. f. kirken har der været en hellig kilde (SchmidtDH. 131).

Litt.: Anton Jakobsen. Karup Sogn og Kirke, Vendsyssel Folk og Land. VI. 1914. 3–7.