Kirker og kirkegårde

Vor Frue Domkirke (forhen Skt. Maria kirke), på Frue Plads lige over for universitetet, er byens ældste endnu i brug værende kirke (den for længst forsv. Skt. Clemens var sikkert ældre), og fra første færd den anseligste. Den omtales første gang i slutn. af 1100t.; i et udateret tiendebrev, der er udstedt af Absalon som ærkebisp, berettes, at byen Havns sognemænd, der ejede kirketienden og altså også kirken, enstemmig og i from ærefrygt havde skænket trediedelen af tienden til Mariæ kirke »til Guds huses opførelse og udsmykning«, og for at ingen skulle afstå fra dette gode og fromme forsæt, stadfæstede ærkebispen dette brev med sit segl og truede dem, der tilbageholdt tienden, med udelukkelse fra nadveren. s. 5 Vor Frue gl. sjælemessebog nævner som kirkens grundlægger (fundator) biskop Peder Sunesøn, der efterfulgte Absalon på Roskilde bispestol 1191 og døde 1214. Den første stenkirke er da rimeligvis bygget 1190–1200. En del kvadersten af kridt, deriblandt flere krumhugne, fandtes ved udgravning af kapitelhuset 1942; de er de eneste rester af den opr. kirke, der da formentlig har været en kridtstenskirke med apsis. Siden hen højtideligholdtes kirkens indvielsesfest årl. 14/9 indtil 1375, da den henlagdes til søndagen efter Kristi legemsfest.

At Peder Sunesøn nævnes som kirkens grundlægger, kan også have sin årsag i, at han gjorde den til en kollegiatkirke ved at oprette et kollegiatkapitel, der bestod af en dekan som formand, en kantor og fire kanniker. Medlemmerne, hvis antal efterhånden forøgedes til 13, var tillige sognepræster ved byens andre kirker, Skt. Clemens, Skt. Nicolai og Skt. Peder, samt Tårnby, Brønshøj og Rødovre, assisterede af hjælpepræster. Kannikernes kapitelhus lå s.f. kirken, sammenbygget med denne; fundamentet er fremdraget. Vikarerne havde et lignende forsamlingshus nv.f. Skt. Peders kirke. Til kapitlet hørte en domskole, der er oprindelsen til Metropolitanskolen. Ved reformationen blev kapitlet ophævet og kirken lagt ind under universitetets patronat.

Kirken led i sin første tid meget ved ildebrande. I kapitlets sjælemessebog berettes således, at kirken 24/7 1314 ødelagdes af ild, og efter denne brand opsattes der over den nordl. indgangsdør en sten m. symbolsk fremstilling af Kristus og de 4 evangelister samt en lat. indskrift: »År 1316 genopførtes denne kirke, 4 gange tidligere ødelagt ved ildebrande«. En af disse brande var sikkert 1248, da lybækkerne hærgede og brændte byen, en anden vistnok 1259. Senere, år 1386, ødelagdes kirkens 4 klokker ved byens brand, som bl.a. også hærgede Skt. Peders kirke.

Et par billeder fra 1600t. giver os en forestilling om kirken, som den så ud i slutn. af middelalderen. Den var da en murstensbygn. i gotisk stil og har i mange hovedtræk lignet Skt. Petri kirke i Malmø. Bedst kendt er koret, hvis mure stod lige indtil 1807, og hvis højt opragende midtparti var omgivet af en lav omgang, udformet som 5 tresidet fremspringende kapeller, en fransk byggemåde, der i løbet af 1200t. vandt indpas i de nordty. hansestæder. Ved anlægget af kirkens nye varmeværk 1925 genfandtes under gangen om det nuv. kor ydermurene af de 3 østligste kapeller, der nu er bev. og tilgængelige under kirkens gulv; de fine enkeltheder tyder på, at dette korparti var opført ved år 1300 eller måske lidt tidl. Usikrere er vor viden om kirkens andre dele; dog er det tydeligt, at der ligesom i Roskilde domkirke var korsarme, som ikke sprang frem foran langmurene, og at skibet var delt i et højere midtskib og to lavere sideskibe. Til disse sidste føjedes i slutn. af middelalderen kapellerne, der i det mindste på s.siden dannede en hel, sammenhængende række med sengotiske blændingsgavle. Indtil slutn. af 1400t. var kirken tårnløs. I kong Hans’ første regeringsår stod det store v.tårn under opførelse, og 1514 og flg. år rejstes der et højt, kobberdækket spir, hvori der lagdes et lille udvalg af kirkens relikvier.

Af kapeller i el. ved kirkebygningen nævnes som de ældste Vor Frue kapel, omtalt 1340, og Skt. Kathrine kapel, i hvilket bagersvendene holdt deres sjælemesser. Senere tilkom Hellig Trefoldigheds kapel, ved kirkens s.side, stiftet 1464 af Jep Clausen og hustru, Hellig Trekongers kapel, der omtales 1476, Skt. Laurentii kapel ved den sydl. kirkedør, vistnok stiftet af dekanen Bo, † 1354, Skt. Rochi kapel s. 6 stiftet 1500 af kantoren mag. Anders Friis, og det vistnok lige efter reformationen nedbrudte Hellig Løsens kapel på kgd. I kapellerne og i kirken fandtes i alt henved 50 altre. Det fornemste var højalteret i kannikekoret; sognealteret (Hellig Kors alter) havde plads i det lavere liggende menighedskor. Desuden var der bl.a. altre for Knud konge, Knud hertug og den sv. kong Erik, samt det til Skt. Johannes evangelist indviede kalentealter »de hellige 24 oldefædres alter«, Skt. Marcus og Lukas’ alter, hvor skomagerne holdt deres messer, og »Vor Frues medlidenheds alter«. Over kirkens rige relikvieskat er der endnu bev. en fortegnelse, der oplæstes ved den årl. relikviefest 25/7. Flere helgenbilleder var rigt prydede med guld og kostbare sten; en adelig dame skænkede således 1511 en guldkrone og mange guldsmykker til et Mariabillede.

Da Kbh. fra Erik af Pommerns tid blev kongens by og residens, vandt Vor Frue endnu større anseelse. Kongerne fra Chr. I kronedes i kirken; det nystiftede universitet blev højtidelig indviet her ved en fest 1/6 1479. I de bevægede tider under reformationen led kirken en del ved den bekendte, af Ambrosius Bogbinder anførte billedstorm 3. juledag 1530, og ved den nye læres sejr mistede kirken yderligere en stor mængde af sine prydelser. Men selve den stolte bygn. stod dog uforandret, og ved bispesædets forflyttelse til hovedstaden blev den Sjællands og dermed hele rigets hovedkirke, som det viste sig ved kongekroningen 12/8 og de nye biskoppers indvielse 2/9 1537. Alle konger og dronninger kronedes her lige til suverænitetens indførelse, og bispeordinationer såvel som universitetsfester og andre store højtideligheder foregik her. Da Fr. III.s ældste søn, prins Chr., 1650 udvalgtes til tronfølger, fungerede Vor Frue kirke for sidste gang som rigskirke.

Selve bygn. undergik 1555 en istandsættelse, og et el. flere af kapellerne s.f. kirken indrettedes til konventhus for de kbh.ske præster samt for den gejstlige ret. Fire år efter blev der foretaget flere forandringer i anledning af kongens kroning 10/8 1559; bl.a. blev hovedskibets hvælvinger prægtigt stafferet, ligesom der maledes adelige våben på sidevæggene. 1569 forfærdigede mester Hans Maler en ny altertavle, og der kom ny prædikestol (den ældre flyttedes til det ny kapel uden for Nørreport); 1591 fik kirken nyt orgel. Tårnet, hvis spir var istandsat 1559, led en del ved lynnedslag 1573 og 1585; 1609–10 blev der opsat et helt nyt, kobbertækt spir, 62 m højt foruden en 8,8 m høj fløjstang med en forgyldt krone; ved hjørnerne flankeredes det af 4 småspir, som dog atter blev nedtagne 1623, efter at det ene var blæst ned. En ny støbt døbefont anskaffedes 1622, en ny altertavle (af Hans Holst billedsnider fra Køge) og prædikestol 1625.

For de mange prydelser, kirken havde mistet ved reformationen, fik den efterhånden erstatning i de talrige epitafier og ligsten, der gjorde kirken til et slags Pantheon. Blandt de i Vor Frue kirke begravede kan nævnes: admiral Otto Rud, † 1565 (en begravelse »på fyrsters og herrers vis«, som enken havde ladet indrette her 1571, blev fjernet på kongens bud), kansler Joh. Friis til Hesselager, † 1570, rigshovm. Peder Oxe, † 1575 (en ligsten, hvoraf brudstykker er bev., lå over graven, medens der i koret hang et epitafium over ham, hvorimod det blev forbudt enken at sætte et mindesmærke over selve graven), rigshovm. Chrf. Walkendorf, † 1601, kansler Chr. Friis, † 1616, rigsadmiral Jørgen Vind, † 1644, generalfeltmarskal Axel Urup, † 1671, stiftamtmand Erik Banner, † 1687. I koromgangen lå de sjællandske biskopper lige fra Peder Palladius, † 1560. Af professorer og andre lærde mænd nævnes: Jak. Fincke, † 1663, Thomas Fincke, † 1656 (begr. i s. 7 Skt. Rochi kapel), flere af Bartholinerne, deribl. Casp. B., † 1629, Thomas B., † 1680, af Wormerne og Vindingerne, Astronomen Chr. Longomontanus, † 1647, Oluf Borch, † 1690, Peder Hansen Resen, † 1688, botanikeren Peder Kylling, † 1696, Ole Rømer, † 1710, Otto Sperling, † 1681 i Blåtårn, gehejmeråd Matth. Moth, † 1719, m.fl. Især i tiden ved år 1700 indrettedes særlige gravkapeller. S.f. indgangen under tårnet var det Gyldenløveske kapel (også kaldet det Danneskiold-Laurvigske), hvori bl.a. hvilede feltmarskal U. F. Gyldenløve, † 1704, hvis prægtige marmorgravmæle med mange figurer skyldtes Quellinus, U. Chr. Gyldenløve, † 1658, og førstnævntes søn F. Danneskiold-Laurvig, † 1696. Også H. U. Gyldenløve, † 1645, var begr. her. I det Danneskiold-Samsøeske kapel n.f. indgangen var bisat grevinde Sophie Am. Moth, † 1719, samt hendes sønner Chr. Gyldenløve, † 1703, og U. Chr. Gyldenløve, † 1719. I koromgangen i et kapel, der havde tilhørt rentemester Henr. Müller, var der et prægtigt marmorgravmæle, af Quellinus, for Cort Sivertsen Adeler, † 1675.

Vor Frue Domkirke – set fra Skt. Petri kirkes tårn.

Under Kbh.s brand 1728 antændtes kirkens spir 21/10, og ilden forplantede sig til kirken, som blev ødelagt tillige m. det meste af inventaret, deribl. det 1690 anskaffede orgel, der ansås for et af de prægtigste i Europa. Kun korpartiet bag alteret og Skt. Rochi kapel blev nogenlunde skånede. Genopførelsen blev imidlertid snart besluttet, og i april 1729 beg. man at nedrive de ildskørnede mure; i okt. 1730 nedstyrtede en stor del af tårnet, som derefter helt måtte nedbrydes. 10/8 1731 approberede kongen kirkens genopførelse efter tegn. af J. F. Ramus, s. 8 og 11/9 s.å. nedlagdes grundstenen. Arbejdet standsede atter, da det nye tårn og flere af de genopførte hvælvinger styrtede sammen 14/8 1733. Planen om at holde den store reformationsfest 1736 i kirken måtte opgives; den fandt sted i Nicolai kirke, til hvilken menigheden var bleven henvist i disse år. Først 10/4 1738 fandt den højtidelige indvielse af kirken sted, og den var endda ikke helt færdig, idet kapellerne og tårnet til dels var ufuldendte, og kirken var omgivet med stilladser. Genopførelsen kostede 133,836 rdl. Kirken fik den sa. grundplan som dens forgænger (længde ca. 88 m), og barok og gotik mødtes i dens røde mure. I koret bevaredes som nævnt de middelalderlige mure; skibet rejstes derimod helt af nyt og formedes som en kirkehal, idet de opr. sideskibe gjordes lige så høje som midtskibet, medens kapellerne omdannedes til en lav, ydre omgang. Om kirkens indre siger Pont.Atlas.: »Det perspektiv, der falder gennem den ganske arkade, er et af de længste og herligste, som jeg mindes at have set i nogen kirke«. Af det gl. inventar havde ilden kun levnet malmfonten. Chr. VI skænkede altertavlen, m. et billede (Kristi fødsel) af H. Tanche, og prædikestolen, begge rige snitværker af Fr. Ehbisch. – Spirets opførelse blev først påbeg. 1742 af generalbygmester Laur. Thurah efter et udkast af overceremonimester Vinc. Lerche, der som forbillede benyttede et stenspir fra Skt. Martins kirke i London; tårnmuren forhøjedes 6 m over vægtergangen, så at den i alt blev 46,5 m, og derover hævede sig det i slutn. af 1744 færdige, kobbertækte spir, hvis nederste etage var firkantet, den øverste ottekantet, og som kronedes af en pyramide med en mægtig fløjstang, i alt 74 m højt og fra jorden 120,5 m. Fløjstangen måtte dog 1755 forkortes omkr. 4 m, da den ikke var i stand til at bære den uhyre vægt af de 3 kroner (den største vejede henved 18 lispund). I spiret var et af 35 klokker bestående sangværk, der var forfærdiget 1736 af organist Breitendich til Nicolai kirke, men som Frue kirke købte 1743; Holberg (Epistler, Bruuns udg. II, 64) kalder det »et af de fuldkomneste udi Europa«. – Ved branden var talr. gravminder ødelagte, men en del monumenter, som Adelers og Gyldenløves, kunne dog istandsættes, og i løbet af 18. årh. begravedes i kirken bl.a.: general Poul Vendelbo Løvenørn, † 1740, grev Joh. Ludv. Holstein, † 1763, der hvilede i det Holstein-Ledreborgske kapel nær ved dåben, historikerne Niels Slange, † 1737, og Jak. Langebek, † 1775. Fremdeles kan nævnes monumenter af Wiedewelt over provst Erik Torm, † 1667 (opsat 1762), over højesteretsassessor G. F. Franckenau, † 1763, over etatsrådinde Elise Magdalene Bartholin, † 1763, og over borgmester J. P. Suhr, † 1785.

Den genrejste kirke, der 1791–95 gennemgik en større reparation, ødelagdes under bombardementet 1807, da tårnet antændtes 5/9. N.å. blev genopførelsen overdraget arkt. C. F. Hansen, der af æstetiske grunde fik frie hænder til at afvige fra den gl. stil, skønt største parten af murene endnu var i behold. Kirken blev da atter rejst 1811–29; grundstenen til det nye alter nedlagdes 1/11 1817, og 7/6 1829 blev kirken indviet. Uden hovedportalen og korrundingen er bygningen ca. 68 m lang (med korrundingen 83 m) og ca. 32,6 m bred. For at gennemføre sin tids nyklassiske arkitekturidealer nedbrød C. F. Hansen det gotiske kor og midtskibspillerne, medens han benyttede sideskibsmurene og tårnet. Ø.partiet formede han som en halvrund niche omgivet af en lavere gang, der opr. var tænkt som et Pantheon for gravmæler, skibet og v.partiet gav han en streng og sluttet virkning ved at forhøje de yderste sideskibes (kapellers) mure og udfylde v.hjørnerne, s. 9 så at façaden kom til at flugte med tårnets v.side. Foran v.fronten rejstes en dorisk tempelgavl med 6 kannelerede søjler, hvis hellenske former afviger noget fra den øvrige kirkes romersk-palladianske stilpræg. Dette genfindes i det svære, 58 m høje tårn, der dækkes af et fladt tag med et højt, forgyldt kors, i overensstemmelse med arkitektens ønske uden spir. I tårnet ophængtes 4 klokker, de 2 fra genopførelsen 1827 og 28 (denne sidste er mærket F W, da den er støbt på prins Fr. og prinsesse Vilhelmines bryllupsdag), en fra 1699 (af uvis oprindelse) og en dateret 1490 (fra Antvorskov), den ældste kirkeklokke i Kbh. Med undtagelse af tempelportalen, der er gråt oliemalet, er murene brunrødt pudsede. Imponerende virker trods sparsommelighed og billige materialer det lyse, kølige rum, hvis midtparti (ca. 16 m bredt) dækkes af en kassetteret tøndehvælving af træ, båret af 28 doriske søjler, som hviler på de af rundbuer gennembrudte mure, ud til sideskibene. Rummet, der efter antikke forbilleder er belyst fra oven, gennem vinduer i hvælvingen, smykkes af Thorvaldsens marmorskulpturer, hvorom de første aftaler blev truffet ved kunstnerens besøg i hjemmet 1819: Kristus, der som alterbillede er anbragt i en med søjler og fronton indrammet niche, og de 12 apostle, som står langs hovedskibets vægge ml. rundbuerne, idet de viste sig for store til de nu tilmurede nicher, hvori de skulle have været opstillede (modell. i Rom 1821–27, færdige i marmor 1838–40). I koret, der er hævet tre trin og skilt fra skibet ved et messingrækværk, står 4 store bronzekandelabre af J. B. Dalhoff og Thorvaldsens 1832 fuldførte marmordøbefont: en knælende engel, holdende en muslingeskal. Den enkle prædikestol er indbygget i en af arkadebuerne. Orgelet, rest. 1902, er over forhallen. Af andre værker af Thorvaldsen s. 10 findes i korrotunden en frise, Kristi gang til Golgatha (modell. 1839), i de to skriftestole for enden af sideskibene på begge sider af koret to relieffer, Dåben og Nadveren (begge modell. 1820), og over fattigblokkene ved hovedindgangen to andre 1840 opsatte relieffer, Barmhjertigheden (fra 1810) og Skytsenglen (fra 1838). Endv. er der uden på kirken, over hovedindgangen fra vest, en frise af gips: Kristi indtog i Jerusalem (modell. 1839–40); i frontispicen over portalen står gruppen: Johannes prædikende i ørkenen (modell. 1821–27), opr. i terrakotta, men sen. udført i marmor af flere kunstnere (G. Chr. Freund, O. Evens, A. W. Saabye, Th. Stein, C. Hartmann, Edv. Bentzen, L. Prior, Chr. C. Olsen, Chr. C. Peters, Vilh. Bissen og Th. Thielemann); 1928 blev Johannesgruppen fornyet i bronze ved privat indsamlede midler. Af andre prydelser i kirken nævnes: i den nordl. sidegang er der mindesmærker for biskop Fr. Münter, † 1830, prof. Jens Møller, † 1833 (begge af H. E. Freund), biskop J. P. Mynster, † 1854 (af J. A. Jerichau), og stiftsprovst J. H. Paulli, † 1865 (af H. W. Bissen), et portræt af kirkens bygmester C. F. Hansen (malet af C. A. Jensen), en bronzebuste af Thorvaldsen (efter H. W. Bissens model 1831) samt en marmormedaljon af biskop N. E. Balle. Sst. findes desuden enkelte rester af ældre monumenter, bl.a. en marmorbuste af biskop H. Bornemann, † 1710 (levning af et større monument, af Quellinus), en stenplade over rigsadmiral Jørgen Vind, † 1644, samt ligkisteplader over Chr. Friis til Borreby og hustru Mette Hardenberg, † 1617, oldgranskeren Ole Worm, rigshovmester Chrf. Walkendorf, Peder Oxes hustru Mette Rosenkrantz, † 1588, Cort Adeler og Sophie Amalie Moth. I den lukkede koromgang, hvor der o. 1930 er indmuret tavler m. bispe- og præstelister, findes gravsten over præsident Peder Hansen Resen, † 1688, og præsten Hans Pedersen Dorschæus, † 1706. I skriftestolene hænger portrætter af stiftsprovsterne E. C. Tryde (malet 1858 af W. Marstrand), P. C. Rothe (1882 af Carl Bloch) og Henry Ussing (1915 af L. Tuxen). I den sydl. sidegang hænger et portræt af biskop J. P. Mynster (malet 1853 af J. V. Gertner); desuden findes her en del brudstykker af gravminder fra den ældre kirke, bl.a. gravsten over assessor i højesteret Peter Lemwig, † 1710, og en del af et sarkofaglåg af sort marmor over U. F. Gyldenløve, † 1704; desuden brudstykker af mindesmærker og sarkofager, fundne ved en rest. af forhallen 1903, bl.a. fra et epitafium over Axel Urup, † 1671, en mindetavle og marmorrelief, forestillende en rytterkamp, en sten m. bogtrykkernes mærke, Danneskiold-Laurvigs våben, baron Diderik Fuirens og hustrus våben og major Fr. Bülows († 1720) våben; desuden er i sa. sidegang opstillet en mindesten m. portrætrelief af Ole Rømer, udført 1945 af Gottfred Eickhoff.

Vor Frue Domkirkes indre.

Den største ændring ved C. F. Hansens kirke er sket 1858–60; loftet måtte fornyes, i sidegangenes ø.ender opførtes nye pulpiturtrapper, og der indlagdes gasbelysning og varmeværk; ved sa. lejlighed blev kirkerummet opmalet i stærke farver (arkt. Chr. Hansen).

Ved en rest. 1903 fik apsis’ kuppel nyt kobbertag, det indre fik mere dæmpede farver; i loftskassetterne indsattes udskårne, forgyldte stjerner (før kun malede), kongestolen istandsattes, og forhallen, der før kun havde indgang fra tempelfronten, fik nu åbnet to nye indgange, én fra n., og én fra s.; samtidig indlagdes elektrisk lys. 1921–28 fornyedes bl.a. kobbertagene på selve kirken og portalen, tårnets vægtergang istandsattes m. fornyelse af næsten hele gesimsen, og der indlagdes s. 11 nyt varmeværk, hvis kulrum nu ligger under gaden uden for koret. Tillige omdannedes det elektriske lysanlæg, og alle kirkens façader istandsattes.

Forud for denne sidste rest. var gået en livlig diskussion om tårnets fremtidsskæbne. Brygger Carl Jacobsen havde 1910, efter fuldførelsen af Nicolai spir, tilbudt at genrejse Thurahs spir fra 1744 på Frue kirke. Den voldsomme kritik, som rejstes herimod, i forb. m. giverens død 1914, kuldkastede planen. Striden genvakte en levende interesse for C. F. Hansens kunst og kom indirekte til at præge den nye da. arkitektur o. 1920.

Uden for kirken, på hver side af portalen, står to bronzestatuer i overnaturlig størrelse, Moses (af H. W. Bissen, opstillet 1858) og David (1860, af J. A. Jerichau). Ved kirkens n.side over for universitetet står på granitsokler 3 bronzebuster: af komponisten C. E. F. Weyse (rejst 1866, udført af H. W. Bissen), samt af bisperne Mynster og Martensen, begge udf. af Th. Stein, henh. 1875 og 1888.

Vor Frue kirkegård, der i 1600t. og 1700t. ud mod Nørregade var hegnet af en mur, blev nedlagt som begravelsesplads 1807; ved gadereparationer støder man endnu ofte på talr. rester af ældre tiders begravelser. Da C. F. Hansens nye kirke rejstes, blev de nærmeste omgivelser helt ændret, langs de flankerende gader byggedes nye huse af kirkens arkt. (Metropolitanskolen, den Soldinske stiftelse), mens den monumentale universitetsbygn. af P. Malling kom til at vente lidt; foran søjlefronten mod v. lod man det nye Bispetorv anlægge for at skaffe kirken mere luft. En endelig omlægning af Frue plads mellem kirken og universitetet foretoges under ledelse af M. G. Bindesbøll 1858–60, samtidig m. den indre istandsættelse. – På Bispetorvet over for kirkens hovedindgang afsløredes 1943 billedhugger Max Andersens reformationsmonument.

Domkirken er selvejende og står under biskoppens og overpræsidentens tilsyn. Ved kirken er ansat en sgpr. (domprovst), to residerende kapellaner og en kaldskapellan.

Litt.: F. Thaarup. Frue Kirke. 1833. H. F. Rørdam. Om F. Kirke. 1537–1621, i Kbh.’s Universitets Hist. I. 1868–69. 678–97 og III. 1877. 730–46. Sa. Efterretn. om F. Kirke 1600–30, i KirkehistSaml. 3. R. I. 1874–77. 389–502. Fr. Schiøtt. Kbhvnske Nybygn. ved næstsidste Aarhundredskifte, Arch. V. 1902–03. XXXIV ff. C. M. Smidt, C. F. Hansen (Tidsskr. f. Industri XII. 1911. 17–44, 125–55. F. L. Levy. Bidrag til Fruekirkes Spirs Historie efter 1728. 1911; jf. diskussionen om spiret i Arch. XIII–XVI. 1911–16. H. Malling. V. F. Kirkes Gravbog, c. 1700 (PersonalhistT. 8. Rk. V. 1926. 267–89 og 1927. 127–60. M. Vogelius. Vor Frue K. 1915. Frue Kirkes Spir, Betænkning afgiven af det 2/12 1910 nedsatte Udvalg. 1911. Chr. Borch. Frue Kirkes Istandsættelse (Arch. XXVI. 1924. 24–26). Vilh. Lorenzen. Vor Frue Kirke. 1927. Bjørn Kornerup. Vor Frue Kirkes og Menigheds Historie. 1929. Victor Hermansen. Kbh.s gl. Kirker. 1932. 5–27. DanmKirk. København. I. 1945–58. 1–228.

Trinitatis kirke (el. Hellig Trefoldighedskirke) med Rundetårn, ved Købmagergade og Landemærket lige over for Regensen, er grundlagt af Chr. IV og fuldført under Fr. III. Fra første færd har bygn. tjent et tredobbelt formål: den store 52,5 m lange og 21 m brede, mod ø. på gotisk vis tresidet afsluttede bygn. rummer forneden en høj, treskibet kirkehal, der utvivlsomt opr. var tænkt fladloftet, og som skulle være studenternes sognekirke og en afløser af det midlertidige, 1635 indrettede, studenterkapel i Regensen; i bygn.s andet, lave stokværk rummedes både universitetets bibliotek, der havde til huse her lige til 1861, og den kgl. oldsagsamling 1807–32; og endelig byggedes Rundetårn – ikke som kirkens klokketårn (klokkerne har altid hængt i korets tagrytter), men som en kæmpecylinder, på hvis flade tag universitetets astronomiske studier skulle foregå, et af de første offentlige observatorier, hvis indretning skyldtes Tyge Brahes elev Christen Longomontanus. Dette mærkelige kompleks stod altså helt i videnskabens s. 12 tjeneste, og kirken var fra 1658 til 1860 undergivet universitetets patronat.

Arbejdet beg. med, at kongen april 1637 gav ordre til at rydde den tomt, hvorpå bygn. skulle rejses, for huse og boder. Grundstenen nedlagdes 7/7 1637, og indvielsen foregik 31/5 1656, men kirken blev først færdig n.å., thi 7/7 1657 indsattes »den sidste sten i hvælvingen«. Rundetårn, der dengang oftest kaldtes »Regenstårnet«, og som ingen kirkelige funktioner har, stod færdig allerede 1642 (se ndf.). Som ren studenterkirke fungerede Trinitatis kirke til 14/6 1660, da den menighed, der var bestemt for den aldrig fuldførte Skt. Anna Rotunda (herfra navnet »Runde kirke«), henlagdes hertil, og 1683 blev den alm. sognekirke m. fast afgrænset sogn.

Som bygmester for kirken nævnes Jørgen Scheffel fra Bern, hvis andel i den arkitektoniske udformning dog er betvivlet; Hans von Steenwinckel den Yngre må vistnok have været medvirkende, også ved projekteringen af Rundetårn, og efter hans død 1639 nævnes nederlænderen Leonhard Blasius. Kirken, der er opf. af hollandske »muffer« (små mursten), har en gotisk udformet grundplan. Koret er afsluttet tresidet mod ø., vinduerne er spidsbuede, og murene er lodret fagdelt ved støttepiller, der også omfatter den ikke-hvælvede bibliotekssal foroven. Skønt bygn. endnu i alle hovedtræk har sit opr. ydre, er dog flere enkeltheder ændret i tidens løb. Af de nuv. 4 indgange er kun den sydøstl. opr.; de 2 hovedindgange sad tidl. i ndr. og sdr. sideskibs andet fag fra v., men flyttedes 1834 til v.faget, og samtidig ændredes den nordøstl. dør ved skriftestolen. Bibliotekssalen, der opr. havde firkantede trævinduer, fik 1870 spidsbuede dobbeltvinduer af sa. art som Rundetårns. Den største forandring skete ved branden 1728. Kirkens tag og bibliotekssalen blev ødelagt, hvorved mange uerstattelige håndskrifter ødelagdes; i det brandsikre tårn skete ingen skade på selve murværket, men mange kostbare instrumenter ødelagdes, deribl. Tyge Brahes mærkelige himmelglobus, der var 3 alen i diam., og på hvis messingkugle 1000 fiksstjerners positioner var angivet (globusen var af Tyge Brahe taget med til Prag, hvorfra den af Chr. IVs søn Ulrik under trediveårskrigen sendtes hjem som krigsbytte). Kirkens hvælvinger holdt for største delen stand mod luerne; men klokkespiret brændte og knuste i sit fald både korhvælvingen og altertavlen, der var udført efter model af Lambert van Haven, og største delen af inventaret blev ødelagt. Kirken blev straks rest., kransen hejstes 27/5 1730 over det genrejste tagværk, og kirken indviedes med nyt tagværk 7/10 1731, efter at menigheden i mellemtiden havde været henvist til Garnisonskirke.

Mens branden 1795 og bombardementet 1807 ikke berørte kirken, medførte 1800t.s forsk. istandsættelser flere større indgreb i den opr. disposition. Ved en rest. 1834 under ledelse af G. F. Hetsch ændredes som nævnt portalerne, og der indrettedes to skriftestole i korets sideskibe. Da kirken på ny istandsattes 1870 under ledelse af N. S. Nebelong efter tegn. af H. Chr. Hansen, fik overkirken (som ovf. nævnt) nye vinduer og et sakristi opf. ved korgavlen; i det indre fik vægge og loft en livlig bemaling; hvælvingerne fik blå bund m. forgyldte ornamenter, og pillerne fik påmalede kantprofiler (atter fjernet ved en sen. rest.); varmeværk og gasblus indlagdes. Af de talrige gravkrypter skånede man korets, mens skibets blev tilkastet.

Trinitatis kirkes indre.

Kirkens indre er i alt væsentligt som i 1700t.; dog har en undersøgelse, foretaget 1923–25 af arkt. Helge Finsen, indvendig på v.gavlen fremdraget tydelige spor af, at kirkehallen må være planlagt fladloftet, hvilket da senest i Fr. IIIs tid er opgivet for de hvælv, der endnu står, og hvis forgyldte ribber i stjernemønster bæres af 14 ottekantede piller m. sokler og kapitæler af sandsten. Det bedste af inventaret er fra tiden efter branden 1728. Koret, der er hævet 3 trin, er ved en messingbalustrade adskilt fra skibet. Altertavle og prædikestol er rige barokke billedskærerarb. af Fr. Ehbisch 1730, malede og forgyldte 1756–57; den første har i midtpartiet en udsk. krucifiksgruppe, og uden for søjlerne to figurer, Troen og Nadveren; prædikestolen bæres af en engel, og på den stærkt svungne himmel er anbragt tre figurer, Tro, Håb og Kærlighed. Stolestadernes gavle, i form af muslingeskaller, er skåret af Hendrik Fisker. Orgelet (ved v.gavlen), hvis façade i hovedtræk endnu eksisterer, var opr. bygget af Hans Chrf. Frietzsch og fornyedes efter branden 1728 af Lambert Daniel Kastens; selve værket fornyedes 1915 og igen 1956 (af Marcussen; Fr. IXs kronede navnetræk ses foran det nye rygpositiv; HistMKbh. 1949–52, 4. R. II, 53–96). Et anseligt ur i rokokostil, anbragt ved pillen over for prædikestolen, er skænket 1757 af brygger Jens Griis. Af epitafier nævnes i koret et marmormonument over feltmarskal greve Hans Schack, † 1676 (af Th. Quellinus, rest. 1782 af Weidenhaupt); i skibet et epitafium over genealogen Terkel Klevenfelt, † 1777 (af Wiedewelt, fra s. 14 1799, m. portrætmedaljon), samt flere andre mindesmærker, deribl. over historikeren Hans Gram, † 1748, garvermester Niels Kønsberg, † 1781 (af Wiedewelt, overført hertil fra Nicolai kirke efter branden 1795). Af gravkældrene under koret, der istandsattes 1927–28, erhvervedes de fire vestl. hurtigt efter bygn.s fuldendelse af fornemme adelsslægter. Her hviler foruden de ovenn. Hans Schack og Hans Gram, bl.a.: rigshovmester Joachim Gersdorff, † 1661, grev Mogens Friis, † 1675, rigsmarskal J. C. Kørbitz, † 1682, gehejmeråd Jørgen Bjelke, † 1696. I andre gravkældre hviler legatstifteren højesteretsassessor Jørgen Elers, † 1692, og hans slægt, bl.a. de 2 ved Amalienborgs brand 1689 omkomne børn, generalbygmester Lambert van Haven, † 1695, og førstedeputeret i Danske Kancelli, forf. Bolle W. Luxdorph, † 1688. Endvidere vides generalbygm. Albertus Matthiesen, † 1668, og historikeren Arne Magnusson, † 1730, at være gravlagt i kirken. Døbefont af sandsten fra 1956, efter tegning af Thomas Havning.

Rundetårn er den tidligst fuldførte del af det samlede kompleks, færdigbygget 1642. Det har form som en svær cylinder, leddelt af lisener, der foroven under gesimsen udløses i en rundbuefrise. Det er 34,8 m højt, i ydre tværmål godt 15 m. Portalen mod Købmagergade, som er forsynet m. 2 indskrifttavler, der angiver bygningens bestemmelse og bygherrernes navne, er mulig først fuldendt på Chr. V.s tid; den sidder skævt i forhold til kirkens hovedakse, af hensyn til den 1817 forsvundne hegnsmur, der fulgte gadens forløb. At selve tårnet er fuldført 1642, fremgår af den berømte rebus-indskrift, der sidder højt oppe, vestligt på cylinderen, og som kan tydes: Doctrinam et justitiam dirige, Jehova, in corde coronati Christiani Qvarti 1642. Opgangen til tårnet fra portalen til observatoriet sker ikke ad en vindeltrappe, men ad en bred, spiralsnoet rampe uden trin. Samtidens kilder beretter, at man kunne ride op i tårnet; det er således historisk bekræftet, at tsar Peter 1716 red derop, mens kejserinden kørte i en karriol forspændt med 6 heste. Motivet menes hentet fra Varberg fæstning i Halland, hvor en lign. spiralgang er indrettet (efter alm. udsagn under Fr. II, men efter de nyeste undersøgelser mul. så sent som i 1620erne). Til Norden er motivet med ridesneglegangen kommet fra de europæiske fyrsteslotte, hvor den kendes fra Tyskland, Frankrig og Italien. Spiralen er snoet om en hul spindel i cylinderens akse. Spindelen har opr. haft lysåbninger, der dog forlængst er muret til, men som siden rest. 1921–22 står synlige som nicher. Spiralens loft er en fortløbende, snoet tøndehvælving. Tårnets øverste stokv., nu dels bolig for tårnvagten, og dels indrettet til astronomisk museum, var opr. tøndehvælvet, men står siden 1870 fladloftet; herfra er ad en smal trappe adgang til platformen, der er omgivet af et kunstfærdigt smedet jerngitter, stemplet med kunstsmeden Caspar Finckes bomærke. På den store platform byggedes i 1640erne fem små huse til de astronomiske apparater, senere flere gange ombygget, således under Ole Rømer, endvidere 1777–78, da der byggedes et ottekantet observatorium m. udbygninger, som 1870 erstattedes med en mindre rundbygn.; denne indgik ved folke- og skoleobservatoriets oprettelse (1929) i en ny, rund kuppelbygn., arkt. Henning Hansen. Fra tårnet har man fra 1772 til 1868 ved et flag, der blev strøget 2 gange om ugen, afgivet tidssignal kl. 12 middag (derefter flyttet til Nicolai tårn). – Da tårnet repareredes 1870, lod man murene pudse; en rest. 1921–22 omfattede tårnets indre, mens man ved en ydre istandsættelse 1952 rensede murene for det s. 15 s. 16 gl. puds, og tårnet står nu i blank mur m. røde og gule »muffer« i striber; begge de sidste rest. lededes af arkt. Th. Havning.

Trinitatis kirke og Rundetårn set fra Krystalgade.

Kirkegården, som indtil 1817 var omgivet af en høj hegnsmur, blev nedlagt 1851. Foruden at tjene til begravelsesplads har kgd. i lange tider været opbevaringssted for oldtidsminder; de af Ole Worm 1652 indsamlede 13 runesten stod opstillet her; efter 1728 nævnes dog kun 4, der fra 1807 til 1867 var anbragt i sneglegangen (Victor Hermansen i HistMKbh. 3. R. II. 1938. 333–66). På kgd. begravedes bl.a. Johs. Ewald, † 1781, og Joh. Herm. Wessel, † 1785, for hvilke der 1879 s.f. kirken rejstes et fælles monument, en piedestal af sandsten på granitsokkel m. portrætmedaljoner, indskrifter og to genier i bronze, af billedhugger O. F. Th. Evens. Samtidig (1879) planeredes den fordums kgd. m. tilgitrede plæner s. og ø. f. kirken. 1928–29 er hele pladsen på ny reguleret og belagt m. fliser, undtagen begravelsespladsen lige ø.f. koret. Her ligger Ewalds opr. gravsten over hans gravsted. I nærheden har selsk. Wessels Minde 18/4 1863 afsløret et mindesmærke over Wessel (m. citat af Baggesen: se HistMKbh. VIII. 1921–22. 46–50); da hans hvilested ikke nøjagtigt kendes, har man 1929 ved siden af Ewalds sten, og i størrelse og form som denne, lagt en ny sten m. Wessels navn. Smst. står mindesmærker for legatstifteren Claudi Rosset, † 1767 (mod. kopi, originalen i Medicinsk-hist. Museum), brødrene, købmændene Rasmus og Peder Meller (uden årstal, den sidste døde 1805), prof. F. Th. Hurtigkarl, † 1829, glarmester, legatstifter Chrf. Hauschildt, † 1834 (rejst 1835, støbt i jern, efter tegn. af C. F. Holbech), præsten L. N. Fallesen, † 1824, prof. L. S. Fallesen, † 1840, og præsten J. Hornsyld, † 1840, og hustru. Ved Landemærket opførtes 1870–71 af N. S. Nebelong et ligkapel, som 1929 nedreves for at give plads til den nye præstebolig. Ved s.siden af Rundetårn er 1932 opstillet en buste af Tyge Brahe, udf. af Siegfred Wagner.

Kirken er selvejende og står siden 1860 under magistratens patronat. Der er ved den ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst, der er præst for den akademiske ungdom.

Litt.: Fr. Thaarup. Trinitatis Kirke. 1841. Villads Christensen. Uddrag af Trinitatis Kirkes Begravelsesprotokol, i Personalhist T. 4. Rk. V. 1902. 152–69. P. B. Grandjean. Trinitatis Kirkegaard, i Personalhist T. 4. Rk. 1903. VI. 256–59. Helge Finsen, Fl. Teisen og Fr. Weilbach. Rundetaarn og Trinitatis Kirke. 1932. Victor Hermansen. Kbh.s gl. Kirker. 1932. 112–43. Fr. Weilbach. Trinitatis Kirke 1637–1937, et Mindeskr. 1937. V. Wanscher. Chr. IV.s Bygninger. 1937. Peter Linde. Ved Ewalds Grav, Trinitatis Kirkeplads. 1943. Jan Steenberg. Rundetaarn og Sneglegang. 1952. Albert Fabritius. Trinitatis Kirkes ældste Regnskaber. 1956.

Helligånds kirke, der tidl. kaldtes Helliggejstes- el. Helliggestes, og som fik sit nuv. navn ved minist. res. af 12/4 1881, ligger mellem Amagertorv, Valkendorfsgade og Niels Hemmingsensgade. Ligesom i mange andre købstæder i middelalderen fandtes der også i Kbh. et Helligåndshus (domus sancti spiritus), hvor syge og fattige mennesker optoges og plejedes af et halvt gejstligt broderskab. Det blev grundlagt 1296 af Roskildebispen Johs. Krag, der skænkede det jordskylden af en del grunde i og uden for Kbh.; Kirken nævnes første gang 1449. Da Chr. I var i Rom 1474, fik han pavens tilladelse til, at det omdannedes til et kloster af augustinerordenen. Samtidig blev hospitalet udvidet og fik et nyt hus, som kongen lod opføre. Klosteret bestod indtil 1530, da det omdannedes til et hospital, hvortil henlagdes renterne af Skt. Jørgens og Skt. Gertruds hospitaler.

Klosterets grund strakte sig fra Amagertorv til henimod nuv. Gråbrødretorv, fra Klosterstræde til Købmagergade. Dets bygninger dannede et regelmæssigt firefløjet anlæg m. den nuv. kirke som s.fløj og m. fløjene grupperet uden om en s. 17 s. 18 fratergård; i sparekassens bygn. ml. Løvstræde og Walkendorfsgade har man fundet rester af et af klosterets udhuse, vistnok hestemøllen, i øvrigt er kun v.-fløjen og en stump af ø.fløjen bev. (se ndf.).

Helligånds kirke, set fra sydvest.

Kirken, hvoraf der er bev. rester i den nuv. bygn.s ydermure, var et treskibet anlæg m. kort, vistnok fladt afsluttet kor; den må være opf. omkring midten af 1400t. og blev vistnok udvidet 1469, da koret forlængedes mod ø. og fik som nu tresidet afslutning og (indtil 1728) en høj, blændingsprydet, kamtakket gavl, ligesom Petri kirkes korgavl knækket om korpolygonen. Kirken havde flere altre (Skt. Peders, Skt. Pouls, Maria Magdalenes) og et Skt. Anna kapel. Et »tårn og udskud« var efter Huitfeldts beretning opf. af Chr. II, som her lod begrave sine tvillingsønner, der 1519 døde lige efter dåben; det synes at danne underdelen af det nuv. tårn på kirkens n.side. Langs s.siden af kgd. mod Amagertorv stod fra 1528 til branden 200 år sen. en række stenboder, kirkens ejendom. Som nævnt blev klosteret reformeret allr. 1530. Efter at kirken ved den egentlige reformation 1536 var blevet sognekirke i st.f. den nedrevne Skt. Clemens, blev den repareret 1538 (dette og andre årst., der minder om sen. rest., læses nu på korets n.væg). Sin største udvidelse fik kirken i årene fra 1582, da det, antagelig af Chr. II påbegyndte, tårn blev ført op til anselig højde på Chrf. Valkendorfs og menighedens bekostning, medens det slanke spir (rimeligvis tegnet af Hans Steenwinkel den Ældre) først blev færdigt 1594 (øverste spids nedtaget og rest. 1671). 1612 opsatte rådmd. Thomas Lorck en portal vestl. på s.siden, forsynet m. hans navn og bomærke. Det endnu eksisterende våbenhus, ligeledes på s.siden, er opf. under Chr. IV, rimeligvis o. 1630; den anselige portal, som bærer årstallet 1620, var opr. bestemt for Børsen, hvor den dog ikke fandt anvendelse, og sen. er den da anbragt her i en festlig ramme af bruskbarok. 1672–74 opf. Griffenfeld, der skænkede kirken flere gaver, på kirkens n.side den lille runde udbygn. til gravkapel for sig og sin 1672 afdøde hustru Cathrine, f. Nansen, hvis kiste sen. førtes til Vær kirke ved Horsens. På Chr. IV.s bekostning var der 1647–49 i spiret blevet opsat et af Henrik Vestrinck i Kampen forfærdiget kunstigt sangværk, bestående af 19 klokker.

Ved Kbh.s brand 1728 brændte kirken. Ydermurene blev stående, men hvælvingerne styrtede ned. Under branden spillede sangværket salmen »Vreden din afvend, Herre Gud af Naade«. 1730 toges der fat på genopbygn. efter J. C. Kriegers tegn., og 30/11 1732 blev kirken atter indviet. Ved rest., der i alt havde kostet 30.542 rd., mistede bygn. meget af sin middelald. karakter. De forholdsvis velbev. mure beholdt ikke den opr. højde; over de nuv. rundbuede korvinduer ses spor af de tidl. spidsbuer, og den høje, tresidet knækkede korgavl blev nedtaget. Det gotiske pillesystem, der havde delt kirken i et højt midtskib m. lavere sideskibe, var dog så medtaget, at det helt måtte fjernes; rummet omdannedes nu til en kirkehal m. sideskibe af sa. højde som midtskibet og m. nye, slanke ottekantede arkadepiller, der bar krydshvælvinger af træ. Det elegante renæssancespir erstattedes af en lav tårnhætte (til fløjstangens spids 63 m). Stenboderne mod Amagertorv forsvandt og fik lidt sen. en række afløsere i form af »lærredsboderne« langs kanten af kgd. mod Niels Hemmingsensgade, medens der til de andre sider opførtes hegnsmure omkring kirke- og urtegårde. Kirkens indre blev ganske prægtigt udsmykket; ikke blot det endnu bev. alter, men også den sen. forsv. prædikestol, et rigt, barokt snitværk af Fr. Ehbisch (hvoraf rester findes i s. 19 Dansk Folkemuseum), overflyttedes hertil fra Fr. IV.s slotskapel på Kbh.s slot. Skønt en døbefont fra 1609 var skånet ved branden, blev den dog erstattet af en ny af sten. Orgelet var fra 1733, af Lambert Daniel Kastens. Desuden fyldtes kirken af nye pulpiturer, navnlig ved en rest. 1747–49. Andre istandsættelser fandt sted 1769, 1794, 1820 og endelig en større, der foregik 1845–46 efter stadsbygmester Mallings tegn., og som kostede 66.670 rd. Den gjaldt dog væsentlig det indre. Gravstederne under gulvet, hvoraf en del var blevet tilkastet siden 1804, lukkedes nu helt; der blev lagt nyt trægulv, den nysnævnte prædikestol samt fonten fra 1732 og de fleste epitafier fjernedes, og der indbyggedes nye pulpiturer. En sidste hovedistandsættelse fandt sted 1878–80 under ledelse af H. B. Storck og kostede 273.987 kr., hvoraf henved 1/4 indkom ved frivillige bidrag. Det ydre fik sokkel af granitkvadre, murene – navnlig deres nederste del – omsattes og udbedredes, på tårnet rejstes en udmærket rekonstruktion af spiret fra 1594 (i alt 65,5 m), og over skibet en tagrytter, 17,5 m over taget; den bev. stump af klosterets ø.fløj, i hvis indre der er sakristi og rester af korsgang m. middelald. hvælv, blev helt skalmuret m. kamtakket, gotisk gavl; Chr. IV.s portal fra 1620 restaureredes, og den anden portal (ændret 1774) flyttedes hen midt på v.gavlen, hvor den nu i stærkt fornyet stand danner hovedindgangen, og inden for den indrettedes en forhal. Døre og inventar holdtes så vidt muligt i renæssancestil, således en ny prædikestol og et pulpitur, der erstattede de tidl. dobbelte rækker af pulpiturer. Allr. 1855 var kgd.s hegnsmur ud mod Amagertorv forsvundet og ombyttet m. et jerngitter; nu skete det sa. ved den »vestre s. 20 kirkegård« ud mod Valkendorfsgade, og lærredsboderne i Niels Hemmingsensgade blev nedrevet. Den indgribende rest., der i det ydre gav kirkens gavle nye afdækninger i renæssancestil, satte kirken i harmonisk og velkonserveret stand, men udslettede næsten ethvert indtryk af malerisk ælde. Kirken genindviedes 6/5 1880 og står endnu i det ydre og indre i den skikkelse, den fik ved sidste istandsættelse. I nyeste tid er Griffenfelds kapel, som en overgang var benyttet til skriftestol, blevet rest.; plankegulvet erstattedes med ølandske fliser, indgangen fra kirken omprofileredes og fik åben gitterlåge, og sandstensgesimsen blev udbedret (1956, arkt., kgl. bygningsinsp. Thomas Havning); det meget smukke kuppelrum står nu helt uden inventar, kun smykket af Griffenfelds buste (af E. H. Bentzen, 1898), og skal mul. bruges til opbevaring af kirkens gl. tekstiler. – Selve kirken, der udvendig er o. 53 m lang og 20,4 m bred (til tagryggen 25,7, til korets tagryg dog kun 20 m høj), består af det tresidet afsluttede kor m. valmtag, det tredelte skib (forsynet m. renæssancegavle af Storck), tårnet m. de tidl. nævnte tilbygn. mod n. og våbenhuset mod s., alt af røde mursten på granitsokkel. Ni i to rækker ordnede ottekantede piller, der er 11,6 m høje, skiller de 3 skibe, hvoraf midtskibet er 9,1, hvert sideskib 4,2 m bredt. Koret, der er lige så bredt som midtskibet og 15,4 m langt, har træhvælvinger ligesom skibet. Det meste af kirkens inventar er af ret ny oprindelse, orgelet fra 1876 (fornyet 1935), pulpituret og prædikestolen fra 1878–80, stolestaderne fra 1940, med undtagelse af nogle få låger, der stammer fra tiden efter 1728. En del inventar af ældre dato stammer fra andre kirker. Den før nævnte altertavle fra slotskirken består af et himmelfartsbillede, malet af H. Krock, i en anselig marmorramme, der m. undtagelse af statuer og relieffer er udført af D. Gercken. Fonten er et arb. af Thorvaldsen, udført 1827 i Rom, og minder en del om sa. kunstners font i Brahetrolleborg kirke (V. 746); den er af marmor, en firkantet blok m. relieffremstillinger (Kristi dåb, Kristus og børnene, Maria m. de to børn, Jesus og Johannes, samt symboler: tro, håb, kærlighed), og var opr. ifølge lat. indskr. bestemt for en islandsk kirke, men er af kunstneren selv sendt til London, hvorfra kirken på auktion 1939 hentede den hjem; den ældre font af bremersandsten, udf. af D. Gercken o. 1730, står siden 1941 i Gørslev kirke (Præstø a.). Fra den nedlagte Nicolai kirke overførtes 1806 en del inventar, således 2 malmstager fra 1597, en kalk fra 1624 og en sølvbeslået bibel fra 1657; desuden også et par sjældne messehagler, siden 1846 i Nationalmuseet. Af kirkens eget inventar nævnes en alterkande, skænket 1654 af borgm. Hans Nansen; i sdr. sideskib hænger en lysekrone skænket af konditor C. S. Kaalund 1763, i koret en anden m. indbygget urværk, skænket af bagermester Chr. Drewitz 1750 (begge fra 1600t., den sidste rimeligvis stammende fra Frederiksborg); i øvrigt 15 malmlysekroner fra nyere tid. Kirken råder desuden over en del smukke, gl. messehagler og alterbordsforhæng fra 1600t. og 1700t. På korets n.væg hænger Adam Müllers maleri: Luther på rigsdagen i Worms, skænket 1838 af Kunstforeningen; over nordre pulpitur hænger på ø.væggen et maleri af A. C. Thomsen: Tausen prædiker i Viborg, skænket 1876 af pastor J. S. Bloch-Suhr, og under pulpituret et par portrætter, biskop Skat Rørdam, skænket 1906 og malet af Johanne Krebs, og sgpr. Chr. Welding, malet 1925 af L. Find. Over og på hver side af hovedindgangsdøren er malet Mariæ bebudelse, af Joakim Skovgaard, fuldendt 1897, skænket af kirkens værge, gross. G. Bestle. I korvinduerne er indsat 4 glasmalerier (de 3 er tyske, indsat s. 21 1892–94, det 4. tegnet af C. N. Overgaard), skænkede af brygger C. Jacobsen og gross. G. Bestle. Over nordre pulpitur er anbragt 2 tavler m. navnene på kirkens velgørere. Under sdr. pulpitur er anbragt en præsteliste og navnene på nogle af de berømteste personer, der har været begr. i kirken; blandt disse nævnes biskop Joachim Rønnow, † 1544 (i lang tid blev en stentavle i kapellets ydermur ud mod kirkepladsen udgivet for hans; den er dog sikkert sat over nedenn. Henrik Potthof, † 1580), rigshovmester Eske Bille, † 1552, flere af familien Urne, Lave Brock til Estrup, † 1578, borgmester Hans Nansen, † 1667, m.fl. Ligeledes i sdr. sideskib er ophængt en mindetavle over kirkens kordegn Ejnar Asbo, dræbt af tyskerne under besættelsen 21/7 1944. På korets s.væg hænger et krucifiks, skænket af G. Bestle. I tårnet 4 klokker, hvoraf den største og ældste er fra 1732, omstøbt 1931. Et nyt klokkespil blev ophængt i tårnet 1947. Af klosteret står endnu, som ovf. nævnt, den fordums v.fløj og en stump af ø.fløjen. Det s.k. Helligåndshus ligger nv.f. kirken, idet s.gavlen er sammenbygget m. dennes v.gavl. Bygn. er opf. af røde teglsten i sengotisk stil i 2. halvdel af 1400t. I dens indre findes et af de få middelald. interiører, der er bev. i hovedstaden, den 30 m lange sygestue, hvis spidsbuede hvælvinger bæres af 4 slanke, ottekantede granitpiller. Til denne v.fløj, der var i 2 stokv., sluttede sig en n.fløj, der ligesom største delen af ø.fløjen er nedrevet i 1600t. Mod n., ud til nuv. Gråbrødretorv, lå den store avlsgård, og herfra strakte sig hen til Købmagergade en anselig abildgård. s. 22 Efter reformationen anvendtes de tidl. klosterbygningers talr. rum – foruden til hospital – til forsk. off. formål, spisestue og friboliger for studenter, konventstuer, universitetsbibliotek (til 1553) o.m.a. Da hospitalet under Chr. IV flyttedes til Vartov på Strandvejen, købte kronen 1606–07 bygn. for at indrette den til tugt- og børnehus; v.fløjen kom da til at rumme arbejdsstue og soverum for kvinderne. 1650 afhændede kronen komplekset til apoteker Samuel Meyer, der lod en del af husene nedrive. Ved sa. lejlighed købte kirken v.fløjen og indrettede den til et begravelseskapel, der indviedes 3/8 1651 og brugtes som sådan de næste 200 år; fra o. 1850 fungerede det mest som ligkapel for kirken, men de begravelser, som da forefandtes, og til hvilke der ofte knyttede sig betydelige legatmidler, blev vedligeholdt. Kapellet undergik i tidens løb en del ændringer. Ved n.siden lagdes et par sammenbyggede gravkapeller under fælles valmtag; det ældste var bygget 1678 af rådmand Ditmar Bøfke og solgtes 1786 til rådm. Poul Freeses enke, det andet opf. 1768 af borgm. H. C. Hersleb og 1789 solgt til etatsrådinde C. F. Lugge (kapellerne nedrevet 1878–80). I søjlehallen blev de 4 piller 1781–83 indkapslet i murværk (til dels for at skaffe plads til epitafier) og hvælvene ændredes. Det ydre blev helt ændret 1847–48 ved en rest. foretaget af P. Malling; der indsattes nye spidsbuede vinduer og døre, og murene cementpudsedes. Ved kirkens rest. 1878–80 var det også meningen, at kapellet skulle istandsættes, men planerne strandede p.gr.af uenighed blandt de bevilgende myndigheder om opgavens karakter. Efter Storcks tegn. skulle kapellet i det indre og ydre have renæssancepræg i lighed m. kirkens nye gavle; men først i 90erne, da man havde konstateret de sengotiske pillers eksistens inden for den svære barokke påmuring og ved afbankning af cementpudsen havde fundet spor af spidsbuede vinduer, blev der bevilget midler til en istandsættelse, der fandt sted 1894–96, og hvorefter bygn. genopstod i sengotisk stil m. kamtakkede blændingsgavle. Under arb. i det indre måtte 2 af granitpillerne udskiftes m. nye; de gl. opstilledes på kgd., men opbevares nu i kælderen under kirken. I 2. stokv. var det meningen at indrette forsamlingslokale, men planen udskødes, og rummet lå hen uden gulv over kapellets hvælvinger. Først 1904 blev planen realiseret; der indrettedes en større forsamlingssal og mindre kontorer, beregnet til brug for det ved lov af 15/5 1903 nedsatte kirkl. udvalg, men nu brugt til menighedssal og kontorer for kirkens præster, og hvortil der opførtes en trappegang ved kapellets n.østl. hjørne, dér hvor tidl. Bøfke-Herslebkapellerne havde ligget. I søjlehallen, der 1918–57 anvendtes til folkebibliotek, er endnu bev. en række epitafier over: hof- og universitetsbogtrykker N. C. Høpfner, † 1782, blytækker J. P. Schneider, † 1791, hofmaler, legatstifteren Chr. P. Getreuer, † 1780, og hustru, murermester Søren Pedersen, † 1773, kancellideputeret Peter Aagaard, † 1790, Agnete Lunding, † 1779 (g.m. kirkens værge borgm. Mathias L.), konditor C. S. Kaalund, † 1782, degn Jakob Schriche, † 1785, og justitsråd Christen Hee-Wadum, † 1814, opsat af Søofficersforeningen 1896 (H.-W. var opr. bisat i gravkapel, indrettet i klosterets ø.fløj, men nedlagt 1858, hvorefter begravelsens 3 kister overførtes til det store kapel). Om indskrifterne, se Personalhist T. 5. R. VI 1909, 229–33.

Partier fra Helligåndskirken, til venstre våbenhuset med portal fra 1620, til højre Griffenfelds kapel.

Helligåndskirkens indre.

Helligåndsklosterets kgd. lå i middelalderen ø., s. og v.f. kirken; i 1600t. udvidedes den med en »urtegård« på det tidl. klosters plads. Efter branden 1728 lå de s. k. »Lærredsboder« langs hegnsmuren ud til nuv. Niels Hemmingsensgade; s. 23 de nedreves 1878. Mod Amagertorv blev som nævnt de høje hegnsmure 1855 erstattede af gitterværk. Kgd. nedlagdes som begravelsesplads i 1850erne og har siden 1895 været offentligt anlæg. Af gravminder er der nu kun få. På en lille plads ml. kapellet og kirkens n.mur, afgrænset ved et smedejernsgitter m. Chr. VI.s navnetræk (tårngitret fra o. 1730 om vægtergangen), er samlet en del gravsten fra kirken og kapellet; storkøbmanden Henrik Potthof, † 1578 (stærkt ødelagt sten m. mandsportræt), kgl. fourer Urban Noll, † 1602 (og hustru), præsten M. Chr. Müller, † 1829, biskop Peder Hansens hustru Abel Marie, † 1796, prof. Børge Riisbrigh, † 1809, arkæologen, rektor S. Th. Thorlacius, † 1815, prof. Odin Wolff, † 1830, flere over den norske familie Linde – deribl. A. Chr. L., † 1762, Gabriel L. † 1791, Conrad D. L., † 1826, og J.G.L., † 1864, resten af et monument af Wiedewelt over kunstsamleren, stempelpapirforvalter Fr. A. Müller, † 1795, og hustru Martha Sophie Garboe, † 1780 (monumentet var opr. opstillet i kirken, 1878 flyttet til kapellet, men sen. delvis ødelagt). – På kirkepladsen er 1903 opstillet en bronzegruppe, Moderen og Døden, udf. af Niels Hansen Jacobsen. Til minde om besættelsestiden nedsattes på kirkepladsen tæt ved hovedindgangen fra Vimmelskaftet 29/8 1946 en urne m. asken af en ukendt koncentrationslejrfange fra Neuengamme. Sen. rejstes på sa. sted en støtte m. offerskål, tegnet af arkt. Kaare Klint og med indskrift af Halfdan Rasmussen, indviet 4/5 1950. 8/5 1953 nedgravedes ved monumentets fod asken af en koncentrationslejrfange fra Auschwitz.

Kirken er selvejende og står siden reformationen under magistratens patronat. Ved kirken er ansat en sgpr. og en kaldskapellan.

Litt.: Fr. Thaarup. Helliggeistes Kirke. 1841. III. T. 1877–78. 461 f.; 1879–80. 324 f.; 1893–94. 232. W. Mollerup. Helligaandskirken i Kbh., m. Tegn. af H. Storck. 1892. Tegn. æ. nord. Arch. 5. Saml., 3. Rk. 1911. J. Lindbæk og G. Stemann. De da. Helligaandsklostre. 1906. Vilh. Lorenzen. De da. Helligaandsklostres Bygningshistorie. I. 1912. HistMKbh., 3. Rk. I. 1934–35. 62–82; 4. Rk. III. 1951–54. 257–356. Halvdan Helweg. Helligaandskirken i Kbh., 1948. [Bjørn Kornerup.] Helligaandskirken i Kbh., et hist. Tilbageblik. 1949. DanmKirk. København. I. 1945–58. 625 ff.

Skt. Petri kirke eller, som den opr. hed, Skt. Peders kirke, tæt ved universitetet og domkirken på hjørnet af Nørregade og Skt. Peders Stræde, nævnes første gang 1304, men må være ældre. Antagelig blev so. udstukket engang i 1200t., og samtidig er den ældste kirke rejst, men ethvert spor af den er nu udslettet. Til so., der lå mellem Nørregade, Vestergade og volden, hørte også et landdistrikt, vistnok Serreslev by. Om kirkens skæbne i ældre tid vides meget lidt. Bygn. brændte 1386 og er antagelig straks genopf., men heller ikke denne kirke kendes, idet de ældste dele af den nuv. bygn. er væsentlig yngre; det er skibet m. tresidet korslutn. fra midten af 1400t. eller lidt sen. Hertil slutter sig det store klokketårns nederste partier fra o. 1500. I sammenlign. m. byens andre kirker havde Skt. Peders kirke opr. kun lidt jordegods og derfor også kun få altre; foruden højalteret, viet Skt. Peder, nævnes to sidealtre, Vor Frues og Skt. Pouls. Henimod middelalderens slutn. øgedes kirkens gods dog ret væsentligt; ved oprettelsen af universitetet, med hvilket det havde værnehelgenen fælles, fik den desuden nogen forbindelse m. denne nye lærdomsanstalt, bl.a. ved den årlige universitetsmesse i kirken 31. juli.

Da de kirkelige forhold i Kbh. omdannedes 1537 efter reformationen, blev Skt. Peders kirke nedlagt og so. inkorporeret i Vor Frue. Selve bygn. synes at være tilfaldet kongen, der brugte den til kanon- og klokkestøberi. Dette varede s. 24 til 1585, da Fr. II overlod bygn. til den i hovedstaden boende tyske menighed, der siden 1575 havde holdt gudstjeneste i den tidl. Skt. Clara klosterkirke. Skt. Peders kirke blev fra nu til vore dage Petri tyske kirke; under ledelse af kongens arkt. den ældre Hans v. Steenwinkel blev støberiet omdannet til kirkeligt brug. Der opf. en hegnsmur, og det ufuldendte tårn forhøjedes m. et klokkestokv., der fik gavle i ø. og v.; en snes år sen. forsv. gavlene, da tårnet 1609 fik et højt, slankt spir. Menigheden voksede stærkt, og i Chr. IV.s sen. år måtte bygn. udvides. Den tidl. enskibede bygn. omdannedes til korskirke m. en ndr. korsfløj opf. 1631 og en sdr. 1634, hver korsfløj dækket af tre fag hvælv. – Sidste halvdel af 1600t. blev den tyske menigheds store glanstid. Store prædikanter, navnlig den berømte salmedigter dr. Johs. Lassenius, var knyttet hertil, og bygn. måtte gentagne gange udvides. 1648 byggedes det første gravkapel, stærkt udvidet 1658–59. Fr. III skænkede 1655 en ny præstebolig, bøssestøberens tidl. embedsbolig indtil 1585, ud mod Skt. Pedersstræde. Nye arealer indkøbtes til kgd. ud mod Larslejstræde, og 1681–83 opførtes efter tegn. af den yngste Hans v. Steenwinkel det store gravkapel, hvis 3 overhvælvede fløje omslutter en klosteragtig urtegård, og som både i det ydre (ovalvinduer, blændarkader og spidsgavle) og det indre (m. dybe gravskakter, kraftig pillekonstruktion, fornemme sidekapeller m. smedejernsgitre under lavt spændte hvælv) hører til byens bedste arkitektur. Der byggedes nye hegnsmure (endnu velbev. i Larslejs- og Skt. Pedersstræde), en ny pgd. ved siden af den 1655 erhvervede, og 1691 udvidedes ndr. korsarm til den dobbelte længde m. en ny, stor overhvælvet gravkrypt. Endelig ombyggedes den gotiske korgavl i barok pilasterstil m. et lille urtårn over toppen.

Ved byens brand 1728 hærgedes også denne kirke, men murene blev dog stående. Genopbygn. overvågedes af den store bygningskommission, der overlod arb. til J. C. Krieger; allr. 1730 var kirken under tag. Man gav afkald på tagrytteren over korgavlen, men forhøjede i stedet tårnet m. et smallere afsæt, der løfter sig ca. 9 m over vægtergangen; derover sattes en lav, ret uanselig tårnhætte. Kirken indviedes på ny 2/9 1731. – Det gl. kapel fra 1659 var næsten ødelagt, måtte nybygges 1738–40, dog m. bibeholdelse af de gl. gravkrypter, og fik i det ydre og indre ganske sa. form som det store, trefløjede, af branden skånede kapel. I kirkens indre måtte alt inventar fornyes. Den barokke altertavle, til hvilken H. Krock skænkede et af sine malerier, og prædikestolen, var begge skåret af F. Ehbisch. Orgelet nybyggedes af L. D. Kastens, og kirkerummet fyldtes m. nye stolestader og talr. pulpiturer.

Den lave tårnhætte blev omsider 1756–57 erstattet af et højt rokokospir efter tegn. af Joh. Boye Junge. Det kostede o. 20.000 rd., hvoraf kongen gav 12.000 rd., tækkedes m. kobber overstrøget m. søgrøn oliefarve, og er nu den indre bys fornemste spirprydelse. – Bombardementet 1807, der ramte universitetskvarteret hårdt, skånede Skt. Petri kirkes spir, men bygn. selv led meget; den måtte lukkes, og menigheden henvistes til Helligåndskirken; en del af de kugler, der ved bombardementet faldt ved kirken, er nu ophængt i kapellet. En plan om at samle byens to tyske menigheder ved Frederikskirken på Christianshavn strandede på Petri menigheds stærke krav om at blive ved den gl. kirke. Efter krigenes afslutn. beg. istandsættelsen 1815 under ledelse af stadsbygmester J. A. Meyer. Den kostede noget over 54.000 rd., og kirken indviedes 14/7 1816. I det indre s. 25 s. 26 måtte altertavle og prædikestol fornyes, og flere pulpiturer forsvandt; en følge heraf var, at også de ydre trappetårne ved korsarmene for største delen blev nedrevet. Kirken fik da det ydre, den endnu har. 1865–66 underkastedes den en ret hårdhændet rest. (32.564 rd.) under ledelse af H. C. Stilling. Et våbenhus ved korets s.østl. hjørne (et tidligere, vistnok sengotisk sakristi) forsvandt, men i øvrigt gjaldt rest. det indre; stoleværket moderniseredes i nygotisk stil, de sidste pulpiturer forsvandt, vægge og hvælvinger fik hårdtglittet puds, og der kom et nyt varmeapparat. I 1900t., da kirkens samlede areal blev stærkt formindsket ved opf. af det store telefonhus (1907), har man delvis ombygget hegnsmuren mod Nørregade og her opf. to nye porte (1915, arkt. Thorvald Jørgensen).

Skt. Petri kirke set fra Vor Frue Domkirkes tårn.

Kirken er nu en uregelmæssig murstensbygn. m. v.tårn. Af den sengotiske bygn., der var et udelt langhus m. 4 fag hvælv i skibet samt et mangedelt hvælv i korpolygonen, står koret nogenlunde velbev., opf. i polsk skifte m. støttepiller. Over den tresidede østre afslutning hæver sig en gotisk blændingsgavl, hvis trappekamme, som omtalt, 1692 veg for en barok sandstensindfatning. Tårnet, der ved middelalderens slutning var ufuldendt, var opf. stokv. for stokv.; det underste parti er af munkesten, men i krydsskifte, mellemstokv., der er lidt senere, er i traditionelt munkeskifte, og her standsede byggeriet i næsten 100 år. Det høje tårnrum m. krydshvælving åbnede sig mod kirken m. en spidsbuet arkade (nu dækket af orgelet); siden 1865 er det opdelt i 2 stokv., hvoraf det underste er skriftestol. Med det af Steenwinkel opf. 3. tårnstokv. og Kriegers 1731 tilføjede klokkestokv. måler det murede tårn 33 m; herover rejser sig det høje spir yderligere o. 45 m. Kirkens hovedindgang i sdr. korsarm indrammes af en sandstensportal fra 1731 (D. Gercken). Det indre er helt overhvælvet; pillerne, der bærer korsarmenes hvælv, er dannet ved udhugning af kirkens gl. ydermure. – Altertavlens maleri (Opstandelsen), malet af J. L. Lund, er skænket 1819 af direktør i vestind. kompagni Constantin Brun, anbragt i søjlebåren ramme, der ligesom prædikestolen er tegnet af J. A. Meyer. Døbefont, 1830, er af bronze. Af kirkens inventar er kun få genstande fra ældre tid: en kalk fra 1684, 2 pengeblokke fra o. 1680–90, og 3 lysekroner 1693, 1711 og 1713, den ældste skænket af ovenn. Johs. Lassenius; fra tiden efter branden 1728 er der bl.a.: 3 kalke og 2 store sølvlysestager, de sidste skænket 1731 af dronn. Sophie Magdalene; desuden 2 malerier af H. Krock, det tidl. altertavlemaleri (Kristus på Oliebjerget) og Kristi himmelfart (skænket 1732 af C. A. v. Plessen), begge nu i nordre korsarm; fra sen. tid et gruppemaleri med Luther omgivet af kampfæller. I nyere tid er der indsat glasmalerier, 2 i koret 1898 af C. N. Overgaard, dertil 14 andre, udf. 1918–20 af prof. Otto Linnemann i Frankfurt a. M.

Af gravminder findes i selve kirken 3 epitafier af sten, 1) over dr. Johs. Lassenius (1692, af Th. Quellinus), opr. anbragt over præstens grav i kapellet, men 1865 flyttet til kirken, 2) over billedhuggeren Just Wiedewelt, † 1757, m. portrætmedaljon udf. 1770 af sønnen Johs. W. (opr. i urtegården, 1865 flyttet til kirken), og 3) over pastor P. F. Schmaltz, † 1893. Gravsten i form af metalplader er nu indsat i kirkemuren: over boghandleren Chr. Cassubens børn, vistnok fra o. 1660 (i nordre korsarm) og over klokkestøberen M. C. Troschell, † 1783 (i sdr. korsarms v.væg).

I de hvælvede gravkapeller findes de fornemste begravelser i den lange s.fløj, og navnlig i de særlig afskilrede mindre kapeller langs denne fløjs n.side. Tæt s. 27 ved hovedindgangen fra kgd. findes de store sandstensepitafier over menighedens 2 værger, Thomas Ocksen, † 1686, og Heinrich Schupp, † 1690 (portrætmaleri af ham og hans 2 hustruer, tilskrevet A. Quant), der begge havde hovedæren for kapelbyggeriet sammen m. Johs. Lassenius, hvis grav og epitafium (nu i kirken, se ovf.) var ved siden af Ocksens. Opr. opstilledes sarkofager kun synligt i sidekapellerne; de brede hovedgange stod tomme, med lemme til de underjordiske krypter; i 1900t. bruges dog alt disponibelt gulvareal til henstilling af kister. Regnet fra n. ved indgangen fra kirken er de kendteste begravelser i sidekapellerne: statsminister H. E. greve Schimmelmann, † 1831, og hans 2 hustruer; ovenn. Constantin Brun, † 1836; stiftamtmd. Ad. Andreas v. d. Lühe, † 1750; legatstifteren Winand Thyme, † 1775 (epitafium); statsminister Henrik Stampe, † 1789, og hustru (i store marmorsarkofager udf. af I. G. Grund 1793); eng. gesandt Walter Titley, † 1768 (marmorsarkofag m. epitafium af Wiedewelt); højesteretsjustitiarius H. v. Hielmstierne, † 1780, og hustru (sarkofager af norsk året marmor). Ved indgangen fra kgd. ses de omtalte gravminder (Ocksen og Schupp); i sidekapellerne v. derfor: M. G. greve af Rosencrone, † 1811, og hustru; rentemester P. Brandt, † 1701, samt hustru og talr. familiemedlemmer, deribl. sønnerne kabinetssekretær C. Brandt, † 1738, og schoubynacht H. Brandt, s. 28 † 1733; præsident Mich. Vibe, † 1683 (epitafium), og hans søn, statholder Ditl. Vibe, † 1732 (ved Vibes og Brandts kapel smukke gitterlåger, sign. H. A. Münnich 1684); generalpostdirektør W. L. v. Rheder, † 1782, og hustru (marmorsarkofager, sign. I. G. Grund 1781); overrentemester Chr. Siegfred v. Plessen, † 1723 (kobbersarkofag), og sønnen C.A.v. Plessen, † 1758 (marmorsarkofag), bag smedejernsgitter fra beg. af 1700t. Under gulvet i den lange s.fløj er der godt 50 gravsteder, deraf flere m. epitafier. Begyndende ved indgangen fra kirkens n.fløj nævnes bl.a.: historikeren, prof. Bernh. Møllmann, † 1778 (epitafium 1779 af Wiedewelt); den fra Leonora Christinas historie kendte oberst Jørgen Walter, † 1670; prof. H. Chr. Schumacher, † 1830; prof., dr. med. Heinrich Callisen, † 1824; juveler Andreas Normann, † 1727 (epitafium ved indgangen fra kgd.); hofapoteker Joh. Gotfr. Becker, † 1711 (til venstre f. indgangen stort marmormonument m. portrætbuste, tilskrevet Andreas Gercken, 1715); matematikeren prof. Jens Kraft, † 1765; statsminister, general H.W.v. Huth, † 1806; kgl. livlæge, prof. Johs. v. Buchwald, † 1738; generalauditør, prof. F. Chr. Sevel, † 1778; generalpostdirektør Andr. Weyse, † 1725, og deputeret i søetaten D.B. Weyse, † 1730 (epitafium over sidstnævnte og hustru Ingeborg Christ. Justesen, † 1775, udf. 1776 af Wiedewelt); legatstifteren, sukkerraffinadør Abraham Pelt, † 1783 (epitafium 1781, af Wiedewelt); gehejmeråd Conrad Biermann v. Ehrenschild, † 1698 (i et særligt afskilret gravsted i kapellets sv.hjørne, sen. ejet af familien Holmblad). – I ø.fløjen ligger bl.a. sgpr. dr. Johs. Lassenius, † 1692 (epitafium flyttet til kirken); sgpr. dr. H. Dürkop, † 1731; billedhuggeren Chr. Nerger, † 1708; desuden findes her et par epitafier, over bager Cort Legan, opsat 1713 (C. L. † 1729) og rådmand Peter Lund, opsat 1717 (P.L. † 1721); ved fløjens nordl. gavl er en tilbygn., opr. opført som ligkapel, i 1900t. taget i brug som gravsted for familien Bestle. – Ved indgangen til v.fløjen findes en gravkrypt m. pestbegravelser fra 1711. I fløjen nævnes flg. begravelser: tømrermester J. Boye Junge, spirets arkt., † 1778 (epitafium af Weidenhaupt); stifterne af Petersens Jomfrukloster, brødrene Sebastian og Albr. Petersen, † 1755 og 1761 (epitafium opsat 1886); forfatterinden Charl. Dor. Biehl, † 1788; preussisk konsul C. F. Busky, † 1808 (epitafium); Chr. V.s og Sophie Amalie Moths søn Chr. Gyldenløve, † 1703 (opr. bisat i Vor Frue, 1734 overført til Petri kirkes store gravkrypt under ndr. korsarm, 1810 overført til kapellets v.fløj; ornamenter og buster fra kobbersarkofagen nu på Gisselfeld kloster); ved fløjens nordl. gavl i et 1703–04 opf. kuppeldækket kapel hviler gehejmeråd Chr. Lente, † 1725, og hans datter Dorothea Christina, † 1703, i store marmorsarkofager på tavlet marmorgulv og m. Thomas Quellinus brogede marmorepitafium som baggrund.

Interiør fra gravkapellet ved Skt. Petri kirke.

Den s.k. nye urtegård n.f. kapellet har i beg. af 1900t. måttet aflevere hele den nordl. halvdel til telefonhuset. I den tilbageblevne del er der talr. begravelser fra ældre tid, hvoraf nævnes: mag. Gabriel Trusius og Johs. Heinr. Thamsen, begge † 1689 (epitafium); hofpræst Frantz Jul. Lütkens, † 1712 (epitafium); dr. med. Reinhold Wagner, † 1711 under pesten; hofprædikant Johs. Barthol. Bluhme, † 1753; prokansler Erik Pontoppidan, † 1764 (epitafiet i urtegården, men gravstenen er nu indsat i hegnsmuren ud mod Nørregade); pastor Anton Chrf. Rohn, † 1774; sgpr. Eberhard David Hauber, † 1765 (epitafium af Wiedewelt opsat 1779); sgpr. dr. theol. Balthasar Münter, † 1793, sønnen, biskop Fr. Münter, † 1830, og datteren, forfatterinden Frederikke Brun, † 1835, med deres tre s. 29 portrætmedaljoner (den første af Wiedewelt, de andre af H. E. Freund); sgpr. L. Manthey, † 1813; Deputeret i kommercekollegiet, M. C. G. Lehmann, † 1856 (portrætrelief af H. W. Bissen). – Urtegården nedlagdes som begravelsessted efter koleraåret 1853, den øvr. kgd. ved kirken et par år tidligere. – Den lille gravplads ved kirkens kor kaldes hyppigt »den gamle urtegård«; her findes bl.a. i hegnsmuren mod Nørregade et epitafium over naturforskeren Otto Fr. Müller, † 1784 (af Weidenhaupt, opsat 1786) samt en mindetavle over kunsthistorikeren N. H. Weinwich, † 1829. Et stort epitafium over arkt. Niels Eigtved, † 1754, har tidligere siddet i sa. mur, men forsvandt derfra, genfundet 1942 og nu i Nationalmuseet.

Af mænd, der er begr. i eller ved kirken, nævnes: købmand, direktør for det grønlandske komp. Joh. Braem, † 1646; generalauditør Poul Tscherning, † 1666; kansler Theodor Lente, † 1668; livlæge Poul Moth, † 1670; maleren Karel van Mander, † 1670; statholder Chrf. Gabel, † 1673; diplomaten, forf. Chr. Wernicke, † 1725; admiral Niels Larsen Barfod, † 1730.

Kirkens præsteboliger lå tidligere ved Skt. Peders Stræde (siden 1655) og Larslejsstræde (siden 1696); den første flyttedes 1730 til Nørregade (nuv. telefonhus). Efter bombardementet 1807 var begge boliger ødelagt, og en ny blev opf. 1820–21 på hjørnet af Skt. Peders Stræde og Larslejsstræde (arkt. J.A. Meyer). Ved siden af denne opførtes 1858 den tyske pigeskole; begge ejendomme afstodes 1938 til Kbh.s kommune, og den ty. menigheds ejendomme, skolen, Pelts stiftelse og Petersens Jomfrukloster (m. præstebolig) ligger nu på den anden side af Larslejsstræde.

Den ty. kirke og menighed fik i århundredernes løb retsmæssigt betryggede kår gennem en række privilegier 1623, 1641, 1678, 1880 og 1902. En nyordning fik kgl. stadfæstelse 29/10 1951. Kirken er en selvejende institution under et af kongen udnævnt patronat, mens dens verdslige anliggender styres af et kirkekollegium på 5 medlemmer; ved siden heraf står kirkerådet, der består af sognepræsten og 12 af menigheden valgte medlemmer. Det er kirkerådets opgave at vælge kollegiet og varetage menighedens rent kirkelige interesser. Ved kirken er ansat en sognepræst. Skt. Petri menighed, der står under Vor Frue provsti, består af de tysktalende indbyggere i Kbh. uden hensyn til deres bopæl.

Litt.: F. Thaarup. Petri Kirke. 1841. H. W. Boldt. Nachrichten zur Geschichte der deutschen evang.-luth. Sct. Petri Kirche. 1875. L. Bobé. Die deutsche St. Petri Gemeinde (med tillæg på dansk af C. A. Jensen og H. U. Ramsing). 1925. – Om kirkegårdens gravskrifter se Personalhist T. 5. Rk. II. 1905. 241–52, om indskr. på kisteplader se PersonalhistT. 11. Rk. I. 1940. 244–68. – St. Petri kirke (1955), i Danm.Kirk. København. I. 1945–58. 230–452.

Skt. Johannes kirke, på Nørrebro ved Skt. Hans Torv, den første endnu stående kirke, der er bygget uden for byens gl. volde, er opf. 1856–61 (grundsten nedlagt 20/6 1856, kirken indviet 25/8 1861) efter tegn. af arkt. Theodor Sørensen for godt 100.000 rdl., hvoraf en del indkom ved frivillige gaver (deriblandt 9000 rdl. fra sgpr. O. N. Rafn og hustru, hvorom en tavle i våbenhuset minder) på en af Kbh.s kom. skænket 1,4 ha stor grund på den tidl. Blegdamsfælled. Den er opf. i gotisk stil, m. tydelige mindelser om Oluf Mortensens våbenhus ved Roskilde domkirke, af røde mursten på granitsokkel og m. kamtakkede, pinakelprydede gavle på de talr. tilbygn. Den har bredt, tredelt skib, formet som kirkehal m. hvælvet midtog sideskibe af sa. højde, tårn m. våbenhus og hovedindgang i sv., kor m. tresidet afslutn. mod nø., korsarme midt for skibet mod sø. og nv., 2 sidekapeller s. 30 ved tårnet (hvoraf det n.vestl. opr. fungerede som ligkapel) og 2 mindre tilbygn. ved koret (præsteværelse og skriftestol). Tårnet, som efter istandsættelse efter en brand (se ndf.) nu har en samlet højde på 53 m, fløjstangen medregnet, krones af 4 kamtakkede gavle, hvorover hæver sig et 24 m højt, støbt spir. Spiret brændte 5/11 1933, hvorefter der opsattes et nyt støbt spir, o. 4 m højere end dets forgænger. Kirkens indvendige længde m. tårnet er 51,5 m, dens bredde ved korsarmene 26,7 m. Over hovedindgangen og sidekapellernes portaler sidder relieffer, udf. af R. S. Moltke. Orgelet er anbragt på pulpitur over våbenhuset (fornyet 1925 og 1928). I det indre er de 3 skibe adskilt ved stærkt leddelte, gotisk formede piller, hvis enkelte stave, der har kapitælbånd m. påmalede egeranker, udløses i stjernehvælvenes ribber; hvælvingskapperne er blåmalede og i koret dekoreret med forgyldte stjerner. Koret, der har egen indgang, er skilt fra skibet ved en forgyldt egetræsskranke og hævet 0,7 m, idet der derunder er hvælvet kælder m. varmerum. – Ved indvielsen havde kirken ingen altertavle, en kopi efter Rubens, en korsfæstelsesgruppe, skænket af arkivar P. D. Feilberg, var tænkt som midlertidig s. 31 alterprydelse (nu opbevaret i østre korsarm), men blev aldrig opstillet, da kirken kort efter modtog J. L. Lunds store maleri Himmelfarten, malet 1818 og opr. tænkt som altertavle til Vor Frue kirke. Prædikestolen er af egetræ, gotiske stilformer, m. de 4 evangelister af malet gips. Døbefonten af gråt marmor har forsølvet, antikt dåbsfad, der stammer fra Antvorskov slotskapel, skænket af sgpr. J. F. Fenger i Høje Tåstrup. I korsfløjene hænger 2 relieffer, skænket 1876 af brygger J. C. Jacobsen, Kristus og den bodfærdige kvinde (V. Bissen) og Kristus vasker Peters fødder (Nic. Schmidt). I skriftestolen et krucifiks, modelleret af N. V. Fjeldskov; desuden et maleri, kopi efter Eckersberg (Kristus hos Martha og Maria) samt et portræt af sgpr. Chr. Gottschalck-Hansen, udf. 1922 af Einar Olsen. I vestl. sideskib er ophængt en kopi efter Correggio, Maria m. barnet, udf. af N. P. Holbech. Kirkens indre er rest. 1885, da hvælvene maledes blå. 1943 ophængtes i sideskibsarkaderne 10 nye kroner, udf. efter tegn. af arkt. Carl Schiøtz. – Et ligkapel opførtes 1881–82 uden for kirken, arkt. L. Knudsen, istandsat sa.m. kirken 1902–04. – På kirkepladsen, der er omreguleret 1909 og omgivet af et lavt jerngitter, ligger ved den sydl. korsarm kirkens første sgpr. R. Frimodt, † 1879, begravet (portrætmedaljon af A. V. Saabye), og der er sat en mindesten over den 2. sgpr. A. F. L. Rindom, † 1919.

Skt. Johannes kirke.

Chr. IV havde 1618 den plan at opføre en kirke på Vesterbro, der skulle være fælles for forstæderne, men den blev opgivet. Derimod var der på den »nye kirkegård«, der var blevet anlagt 1546 ml. søerne og voldene (ml. Frederiksborggade og Gothersgade, omtr. hvor Linnesgade er), 1565–66 blevet opf. et mindre kapel af bindingsværk, som kun benyttedes til ligprædikener. På denne plads blev der 1624–28 for Frue Kirkes midler opf. en grundmuret lille kirke med tårn og spir, indviet 18/6 1628. Men denne »Kirke uden for Nørreport«, der fik altertavle fra Frue kirke, blev allerede nedbrudt 11/8 1658, da forstæderne raseredes p.gr.af den forestående belejring.

Ved kirken, der er selvejende, og som står under overpræsidentens og Sjællands biskops patronat, er ansat en sgpr., en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst. Skt. Johannes sogn, under Vor Frue provsti, blev udskilt af Trinitatis og Frue sogne ved resol. af 31/5 1861. Fra Skt. Johannes sogn er senere udskilt en række sogne: Skt. Stefans, Skt. Jakobs, Betlehems, Brorsons, Hellig Kors, Nazaret, Skt. Andreas og Blågårds sogne, af hvilke de fleste yderligere er delte.

Litt.: Fr. Thomassen. St. Johannes Kirke 1861–1911. 1911.

Nazaret kirke, Ryesgade, er opf. 1902–04 (grundsten nedlagt 8/5 1902, indviet 8/5 1904) efter tegn. af arkt. Victor Nyebølle på en grund, hvor tidl. en 17/11 1892 opf. midlertidig jernkirke havde ligget, for ca. 150.000 kr., der indkom ved frivillige gaver. Kirken, hvis smalle façade m. tårn og gavl er indbygget i husrækken, er opf. af røde mursten på høj granitsokkel m. rig anvendelse af granit, kridtsten og terrakotta både ud- og indvendig efter motiver hentet fra nordital., romansk arkitektur. Over hovedindgangen er der en Kristusfigur af sandsten under en muret, af to granitsøjler båret baldakin, flankeret af en bred relieffrise m. bibelske figurer i brændt ler (billedhugger Th. Bærentzen). Gennem forhallen ad en bred trappe kommer man til det højtliggende skib, under hvilket findes en rummelig krypt, og som har fladt, kassetteret bjælkeloft, orgelpulpitur over forhallen og langs sidemurene pulpiturer, båret af udsk. søjler. Det tøndehvælvede kor, der er hævet 4 trin over skibet, fra hvilket det yderligere er skilt ved en lav, muret s. 32 skranke, oplyses af vinduer i sidemurene (mens skibet kun har vinduer mod nø.) og afsluttes af en høj, halvrund alterniche. Til hver sin side af alteret er præste-og degneværelse. Langs sidemurene er faste bænke, skåret som middelald. korstole. På det murede alterbord stod tidl. en keramisk fremstilling af Kristus prædikende i Nazareth (billedhugger A. Hassel), men siden 1954 er alterprydelsen et højt, enkelt kors, medens alterrundingen er malet i tæppeagtigt mønster (arkt. Holger Jensen); samtidig er orgelet fornyet. Døbefonten af brændt ler m. relieffer (Jesu dåb, uddrivelsen af paradis) og prædikestolen af brændt ler og klæbersten m. englehoveder i hautrelief har figurfremstillinger af Th. Bærentzen. – I krypten findes bl.a. to forsamlingssale, sakristi og ligstue.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. Nazaret sogn udskiltes ved resol. 29/10 1900 fra Skt. Johannes sogn og var opr. delt i to distrikter, hvoraf det ene fra 1/4 1905 udgør Fredens sogn. Ved kirken er ansat en sgpr. og en kaldskapellan.

Litt.: Arch. 1903–04. 381–86. Kbh.s Kirkesag. 1904. 179–183.

Fredens kirke, Ryesgade, er opf. 1900 efter tegn. af arkt. L. Knudsen. På det sted, hvor kirken nu står, lå tidl. et forlystelsessted »Sortedamslund«, der købtes af Kbh.s Kirkefond for 130.000 kr.; den del af grunden, der lå ud til Dosseringen, bortsolgtes, og ejendommen ombyggedes til en lille kirke, der indviedes 18/11 1900. Bygn. ligger på en lille plads tilbagetrukket fra gaden, skærmet af et gitter. Den består af skibet (sv. på grunden), en tværfløj, der rummer forhal, sakristi og i 2. stokv. en menighedssal, samt midt for tværfløjen et efter tegn. af Martin Nyrop 1906 opf. slankt tårn m. spir. Kirkerummet (14 × 21 m) er enkelt dekoreret i klassisk stil. På det hvide alter ved nv.væggen (to søjler m. fronton) står en fremstilling af den korsfæstede frelser i legemsstørrelse, udf. i brændt ler og malet i naturlige farver, billedhugger A. Hassel. Døbefont i koret af norsk marmor. Prædikestolen (ved sv.væggen) og orgelet (på et pulpitur ved sø.væggen) er af hvidmalet træ. I bygn. findes desuden lokaler for ungdomsarb. m.m., og på kirkepladsen er 1927–28 opf. en bygn. til børnehave og præstebolig.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. oprettedes 1/4 1905. En sgpr. og en kaldskapellan er ansat ved kirken.

Litt.: Fredens Kirke 1900–1925. 1925.

Blågårds kirke, ved en nordl. udvidelse af Blågårds Plads, er den anden kirke på dette sted. Ved sognets oprettelse 1905 byggedes her en lille, midlertidig kirke af kokolith efter tegn. af Martin Nyrop, indviet 27/8 1905. Planerne om byggeri i større stil hindredes af 1. verdenskrig, og først efter denne blev den nye kirke rejst, grundstenen nedlagt 5/9 1925, bygn. indviet 28/11 1926. Kirken, der er tegnet af arkt. A. Clemmensen, danner baggrund i den mindre plads m. indkørsel til ligkapel længst til venstre, indgang til kirkens kontor, sakristi og krypt (hvori 2 menighedssale, over hvilke kirken selv er bygget), mens en ydre fritrappe fører op til hovedindgangen. Façaden er af røde, håndstrøgne sten; den bagved liggende kirke er markeret ved en høj, blændingsprydet trappegavl, mens klokkerne i den tårnløse bygn. er ophængt bag den midterste toptinde. Det indre, hvidkalkede kirkerum er dækket af en hvælvet trækonstruktion. På begge sider af koret er sen. indsat glasmalerier, udf. af Kræsten Iversen. Korvæggen mod n. er leddelt af 3 blændinger, under hvilke en gavlkronet niche, båret af søjler, spænder over et af brogede brændtlerfliser dækket alterbord; over alterbordet er 1956 s. 33 ophængt et umalet egetræskrucifiks, skåret af Claes Baumbach. Prædikestol (af eg m. snitværk). Døbefont ved koret, af klæbersten m. romanske former. Over indgangen i s. er orgelpulpituret. Ligkapellet er bygget 1956 efter tegn. af arkt. V. Hvalsøe.

Skt. Andreas kirke.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. Sognet er udskilt fra Skt. Johannes sogn 27/8 1905. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: Blaagaardskirke 1926–51. 1951.

Skt. Andreas kirke, på hj. af Nørre-Farimags-, Gothers- og Bartholinsgade, er opf. 1898–1901 (grundsten nedlagt 4/10 1898, kirken indviet 3/3 1901) efter tegn. af arkt. Martin Borch på en af kommunen skænket grund for o. 400.000 kr., hvoraf staten gav 50.000 kr. Den er bygget over en høj granitsokkel af røde munkesten m. benyttelse af motiver fra jyske romanske kvaderstenskirker og sjæll. senromanske teglstenskirker. Selve kirken består af et 45 m langt og 9,5 m bredt skib og kor i ét (koret hævet 3 trin), liggende nordl. på grunden; hertil slutter sig et sideskib m. 3 sidestillede spidsgavle ud mod Gothersgade samt i det sydøstl. hjørne et tårn m. udbuet, kobbertækt spir (samlet højde 53,3 m). Vinduerne er samlet i grupper på 3, således en gruppe i hver af sideskibets spidsgavle; i korvæggen mod v. en stor vinduesrose. Hovedindgangens granitportal har 3 par søjler, hvorpå hviler løver, udhugget af A. Bundgaard; på langsiden ud mod s. 34 Kommunehospitalet sidder en Skt. Andreasmedaljon (billedhugger Th. Bærentzen). Det overvejende hvidkalkede kirkerum dækkes af krydshvælvinger, hvis bærende led tillige med pulpiturets romanske trapezsøjler står i blank, rød mur. Den ældre altertavle, bespisningen i ørkenen, malet af J. Wilhjelm, og opsat nogle år efter kirkens indvielse, blev sa.m. 2 mindre malerier en del beskadiget i den politiløse tid under krigen og derfor overført til Kunstmuseet; det restaurerede altermaleri hænger nu i den store menighedssal. Over alterbordet hænger nu kirkens ældste alterprydelse, et forgyldt krucifiks, af N. W. Fjeldskov, anbragt på baggrund af alternichens kalkmalede dekoration; herover den ovenn. store vinduesrose. På korbuens s.side er ophængt et Skt. Andreasbillede, malet af H. Olrik. På korets sidevægge er der kalkmalerier, De hellige tre Konger og Kvinderne ved graven, malet 1920 af Ernestine Nyrop. I koret, til venstre for opgangen (der er ændret 1956 ved arkt. Kresten Borch) står døbefonten af granit, og på væggen bag fonten ses et relief, Kristus og børnene, udf. og skænket af G. C. Freund; et andet relief, ligeledes af Freund, Flugten til Ægypten, findes i forhallen ved menighedshuset, hvor også et portræt af kirkens arkitekt er ophængt, malet af Herman Vedel, mens et portræt af kirkens første sgpr., Julius Steen, malet af N. V. Dorph, findes i det store sakristi. Ved prædikestolen, af fyrretræ, et glasmaleri (Kristus og barnet). Kirkens orgel er udskiftet 1956 (Frobenius). – Med kirken er sammenbygget et menighedshus i 2 stokv., der tillige med et halvtags ligkapel bag kirkens v.gavl indeslutter en lille gård, der ud til gaden hegnes af en høj mur. I menighedshuset er mødesal og præsteværelse samt 2 sakristier; i den store menighedssal i 2. stokv. er nu menighedsbørnehave. På menighedshusets ø.gavl er opsat en mindetavle i granit over pastor Jul. Steen, sgpr. 1901–32.

Ved kirken, der er selvejende og står under magistratens patronat, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en præst for tunghøre i Kbh. Skt. Andreas so., under Vor Frue provsti, udskiltes ved resol. af 25/11 1895 fra Skt. Johannes so. under navn af Skt. Johannes søndre so. og fik ved resol. af 24/9 1898 sit nuv. navn.

Litt.: Arch. 1900–01. 185–92. Jul. Steen og T. Høyer. St. Andreas Kirke. 1926.

Hellig Kors kirke, for enden af Korsgade, er opf. 1887–90 (grundsten nedlagt 28/7 1887, kirken indviet 19/1 1890) efter tegn. af H. B. Storck på et areal, der opr. var udlagt til udvidelse af Assistens kgd., og som 1853 benyttedes til kolera-kgd. Af den samlede byggesum skænkede stat og kommune hver 1/5 (kommunen tillige grunden), mens resten fremskaffedes af privatmand (grosserer Augustin Gamél). Kirken er bygget af røde mursten, hvorimellem mange mørktbrændte, i en gotisk stil, hvis motiver er hentet fra de nordtyske Hansestæders kirkelige arkitektur (Lybæk, Wismar, Güstrow); det er en enskibet, korsformet bygn. m. tresidet afsluttet kor mod v., mens det høje tårn, der kan ses fra søerne som slutpunktet i Korsgades lange, lige løb, står over hovedindgangen mod ø., kronet af et ottesidet, kobbertækt spir, der rejser sig over fire m. cirkelblændinger smykkede spidsgavle. Langskibet og korsarmene, af hvilke de sidste har sideindgange i gavlene mod n. og s., er i det ydre fagdelt ved støttepiller. Langs tagskægget løber en trekløverfrise af glaserede formsten. Alle portaler og vinduer er spidsbuede m. profilerede karme, vinduerne tillige m. gotisk stavværk. Over korsskæringen en spinkel tagrytter; ved korets n.side en tilbygn. m. sakristi, der også anvendes som menighedssal. – Gennem tårnets forhal, hvorover orgelpulpituret s. 35 findes, er der adgang til kirkerummet (o. 700 siddepladser, heri medregnet de 2 pulpiturer i korsarmene), hvis sidemure er beklædt m. kridtstenskvadre og prydet m. teglstensbånd, og som dækkes af en spidsbuet trætøndehvælving m. kassetterede fyldinger og stafferede lister. I koret, hvis 3 spidsbuede vinduer dæmpes af glasmosaik, er alterbordet anbragt, af grønlandsk marmor, og herpå står en udsk. egetræstavle efter forbillede fra de nordty., senmiddelald. fløjaltertavler, m. den korsfæstede i midtfeltet og evangelisterne i sidefløjene (af billedhugger C. Aarsleff og billedskærer H. C. Berg). Også den rigt udsk. prædikestol m. spirformet himmel imiterer sengotisk snitværk. Den ottekantede bronzefont, midt i koret, smykket m. evangelistsymboler og hvilende på 4 liggende, støbte løver, er tegnet af arkt. V. Koch og sa.m. dåbsfadet skænket af kirkens murermester C. Licht. – Tårnet fik 1951 ny kobberbeklædning, og over vejrhanen sattes et højt kors (arkt. Carl Schiøtz). På den indhegnede kirkeplads ligger præsteboligen sv.f. kirken og mod n. et ligkapel, som 1955 sammenbyggedes både m. sakristiet og den nyopførte børnehave for 3 Nørrebrosogne (arkt. C. Schiøtz).

Ved kirken, der er selvejende og står under magistratens patronat, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan. Hellig Kors so., under Vor Frue provsti, udskiltes ved resol. af 7/1 1890 dels fra Skt. Johannes so., dels fra Skt. Stefans so. Fra so. er sen. udskilt Betlehems og Brorsons sogne.

Litt.: E. Schiødte. Tidsskr. f. Kunstindustri. 1890. 92–95.

Betlehemskirken, Åboulevard, er opf. 1935–38 efter tegn. af arkt. Kaare Klint. Før den tid lå B. i Blågårdsgade nr. 40 i en lille bagbygn., der var bygget 1878–79 (arkt. Rogert Møller) for en evangelisk frimenighed, og som 1889 solgtes til Foren. til Opf. af små Kirker i Kbh.; bygn. er 1938 atter bortsolgt til Evangelisk-luthersk Missionsforening. Den nye kirke (grundsten nedlagt 1/9 1935, indviet 13/2 1938) er indbygget i husrækken. Façaden af røde mursten har forneden ved 2 små sideindgange og een bred hovedportal under 3 høje, gotiske vinduer en gennemført tredeling, der foroven samles under en todelt gavl m. kamtakker og dybt nedtrukne højblændinger. Den snævre, uregelmæssige byggeplads medførte en usymmetrisk opbygn. af det indre. Mens det højre sideskib mod sø. kun blev på 2 hvælvingsfag, er midtskibet og venstre sideskib på 4 fag; og da byggegrunden hindrede, at kirken byggedes i dybden, er der til gengæld bygget i højden m. pulpiturer øverst over sideskibshvælvene og orgelpulpitur i lavere højde i nordvestl. sideskib ved koret. Materialet i det indre er lyse, gule sten, også i de upudsede hvælvinger. I opbygn. er anvendt et nøje gennemført proportionssystem, der omfatter de små vindfang, alterets tabernakel, arkaderne og hvælvingerne. Inventaret er holdt i lyse dæmpede farver, ufarvet træ i alteret, prædikestolen, orgelet og de løse stole på gulvet, ufarvet skind og blank mur. Alteret i ciboriumsform har på bagvæggen et enkelt, messingbeklædt kors. Fonten af faksekalk er udf. af Gunnar Hansen. – I sydøstl. sideskib en mindetavle af egetræ over sgpr. Chr. Svelmøe-Thomsen, præst ved Betlehemskirken 1912–38. – Menighedshuset, i Tømrergade, tæt bag ved kirken er opf. efter tegn. af arkt. P. V. Jensen Klint, indviet 6/5 1931. – Ved kirkens n.side er 1957 opf. et lille dåbsventeværelse.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond, var opr. fra 1889 filialkirke under Hellig Kors kirke. B. sogn udskiltes 1/1 1918. Ved kirken er ansat en sgpr. og en kaldskapellan.

Litt.: Samleren. 1939. 91–95. Hvem byggede hvad. 1952. 21.

Brorsons kirke.

Brorsons kirke, i Rantzausgade, er opf. 1898–1901 (grundsten nedlagt 15/9 1898, indviet 6/1 1901) efter tegn. af arkt. Thorvald Jørgensen, jf. Esajas kirke ndf. s. 69. Den er bygget på granitsokkel m. røde mure og rig anvendelse af granit i dekorative bånd, gesimser og gavlafslutninger, m. frit gengivne middelald., overvejende romanske stilformer. Kirken har form som et græsk kors m. lige lange korsarme, indgangen i sydøstl. og koret i nordvestl. korsarm; over korsskæringen er bygget et svært centraltårn, i det indre krydshvælvet, i det ydre dækket af pyramidetag m. buede sider. Ved s.siden af kirken og forbundet m. denne ved en hegnsmur ligger et ligkapel, hvorover er bygget et lavt klokketårn af mur og bindingsværk. Under hele kirken er der en lav krypt, der bruges til menighedslokale. Den egl. kirke er tilgængelig ad en høj dobbeltløbet fritrappe i sø.gavlen. Det korte, men høje kirkerum præges helt af centraltårnet, hvis hvælving m. kalkmalerier efter middelald. motiver får lys fra 12 højtsiddende vinduer, og af koret, der er hævet 2 trin, og i hvis nv.væg der er 3 rundbuede vinduer m. glasmalerier efter tegn. af Axel Hou. I korsarmene, der dækkes af tøndehvælv, er der pulpiturer, hvis balustrader ligesom orgelet og alterets knæfaldsskranke har rigt træskærerarb. Altertavlen er et maleri, Den korsfæstede, udf. 1903 af Poul Steffensen. Prædikestol og døbefont er hugget i granit (A. Bundgaard); fonten flyttedes 1926 til et lille dåbskapel ved nordøstl. korspille, men blev 1948 atter opstillet på sin opr. plads neden for prædikestolen, sydl. i koret; i dåbskapellet s. 37 er indsat glasmaleri af A. Hou: Kristus og børnene (se Arch. 4/7 1914). – Ved hovedindgangen hænger 2 malerier, en kopi af Joh. Hörners portræt af Hans A. Brorson, samt Chr. Bangs maleri af Brorson, der nedskriver salmen »Den yndigste Rose« (1908). Ved kirkens 50-årsjubilæum ophængtes i centraltårnet en stor 64-armet messinglysekrone, efter tegn. af arkt. Erik Herløv. – N.f. kirken er 1932 opf. en præstebolig.

Ved kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr. og en residerende kapellan. Brorsons so., under Vor Frue provsti, udskiltes 16/12 1900 som so.distrikt fra Hellig Kors’ so. og blev fra 1/4 1905 et eget so.

Litt.: Brorsons kirke gennem 50 år. 1950.

Simeons kirke, Sjællandsgade, er opf. 1912–14 (grundsten nedlagt 30/6 1912, indviet 1/3 1914) efter tegn. af arkt. Johs. Magdahl Nielsen og erstattede en midlertidig jernkirke, der var indviet 20/4 1902. Kirken, hvis opførelse kostede ca. 110.000 kr. foruden den af Kbh.s Kirkefond skænkede byggegrund, er opf. af røde mursten på granitsokkel m. anvendelse af motiver fra ældre dansk, navnlig barok, arkitektur, således lisener, gesimser, ovalvinduer og – til dels – tårnets lanternespir. Det er en korsformet bygn., orienteret nø.-sv.; over hovedindgangen mod sv. er et kraftigt tårn, kronet af et ca. 38 m højt, kobbertækt gennembrudt spir m. forgyldt kors. Største delen af den sydøstl. korsfløj rummer menighedslokaler, der ved fløjdøre kan sættes i forb. m. skibet og dettes sydl. pulpitur. Den modsatte fløj rummer forneden ligkapel, m. ovalvinduer foroven pulpitur m. murede piller. I tårnrummet er bl.a. indrettet våbenhus, hvorover orgelet er anbragt. Kirkens hvidkalkede, hvælvede indre får lys fra høje, rundbuede vinduer. I koret, der er hævet 4 trin og yderligere er adskilt fra skibet ved en delvis forgyldt egetræsskranke, findes på nø.væggen et altermaleri, Kristus og børnene, udf. af Axel Hou. Prædikestol af udsk. eg m. bladornamenter ved s.siden. Modsat står døbefonten af bornholmsk granit og bag denne en dåbsengel i hvidt marmor (af Axel Poulsen), anbragt på en klæberstenssokkel, båret af 2 ottekantede søjler. Den ældre altertavle, kopi efter C. Bloch, Kristus i Getsemane, er ophængt i skibet. Kirken rummer ca. 500 siddepladser. Rundt om kirken er indrettet mindre haveanlæg det ene omgivet af mur og anlagt som klosterhave (arkt. Erstad Jørgensen).

Ved kirken, der tilhører Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst. Simeons so., under Vor Frue provsti, udskiltes opr. som kirkedistrikt fra Skt. Stefans so. ved resol. af 24/3 1902, men blev fra 1/4 1905 et selvstændigt kirkesogn, af hvis distrikt nr. 2 der fra 1/10 1923 oprettedes Samuels sogn.

Litt.: A. Carstensen og Frithiof Frandsen. Simeons Sogn, Kirke og Menighed i femogtyve Aar. 1927.

Kirken i De gamles By, Nørre Allé, er indviet 18/12 1892 og opf. efter tegn. af arkt. Vilh. Petersen for ca. 70.000 kr. af røde mursten og består af et ottekantet midtparti (18 m på hver led), dækket af pulttage, hvorover rejser sig en ottekantet kuppel m. lanterne og forgyldt jernkors; i 4 små udbygn. findes: mod ø. våbenhus, mod v. kor, mod s. præsteværelse og mod n. ligkapel, alt i en let tillempet klassisk stil m. pilastre om de rundbuede vinduer og trekantgavle over portalerne. I det indre bæres kuplen af 8 støbte jernsøjler m. gipskapitæler. Hele kirken rundt er der træpulpitur, undt. ved det 3 trin hævede kor, hvor alterprydelsen er en gengivelse af Michel Angelos Pietá støbt i bronze. Døbefonten af s. 38 norsk marmor, efter tegn. af stadsarkt. Poul Holsøe, er opsat 1942 som erstatning for en ældre træfont, der stammede fra Alm. Hosp. i Amaliegade og nu er opmagasineret, men hvis fad (dat. 1739) og kande er bibeholdt. På kirkens vægge er ophængt 4 ældre bibelske malerier, deponeret af Statens Museum for Kunst. I våbenhuset over hovedindgangen er anbragt en udsk., forgyldt solgisel m. kerubhoveder og Jahves hebraiske navn i en trekant, antagelig en alterprydelse fra kirken i Christians Plejehjem, sen. Opfostringshuset, i Store Kongensgade. – Kirken har ca. 500 siddepladser. Den ejes af Kbh.s kom.

Sions kirke, Strandvejen, er opf. 1895–96 (grundsten nedlagt 9/7 1895, indviet 27/9 1896) efter tegn. af arkt. V. Koch på en af kom. skænket grund for ca. 70.000 kr. Den består af et langhus, orienteret ø.-v., m. skib og kor i ét, en smallere sakristibygn. ved ø.gavlen og et sen. tilføjet tårn mod n. Den skifertækkede bygn. er opf. på granitsokkel af røde mursten m. rig anvendelse af kridtsten til vinduespiller og tværbånd, savonnièresten, granit og ølandsk kalksten samt noget norsk marmor, alt overvejende i romanske stilformer m. motiver i blændgallerier og dværgsøjler hentet fra Grenåegnens kridtstenskirker. Murene er fagdelt ved lisener, kronede af kridtstensrelieffer (af Th. Bærentzen); i hvert fag på sidemurene et rundbuet dobbeltvindue og over v.gavlens portal, smykket m. Kristi monogram, et stort tredobbelt vindue, hvorover i murankre læses årst. 1896. Ved indgangen en forhal under orgelpulpituret samt et venteværelse. Det indre er ét stort rum, 11 × 21 m og 13 m fra gulv til toppen af den let tilspidsede tøndehvælving, der smykkes m. smalle, malede bånd. Ved langsiderne træpulpiturer på jernsøjler. Foran ø.væggen, i en rundbuet niche, står alterbordet af majolika, hævet 4 trin; derover et altermaleri, Den vantro Thomas, malet af P. Steffensen. Over alteret et gennembrudt galleri af dværgsøjler ind til det øvre sakristi. Hele korvæggen er ligesom orgelvæggen mod v. dekoreret af store figurkompositioner m. motiver fra Kristi genkomst og dommedag, udf. i kaseinfarver af Johs. Kragh 1899 (Tidsskr. f. Kunstindustri 1899, s. 21 ff.). Prædikestolen af træ, m. malede, dekorative fyldinger, er 1912 flyttet fra n.siden til sin nuv. plads mod s.; døbefonten n.f. korskranken af granit, skulptursmykket, er udf. af A. Bundgaard. Orgelet er udvidet og fornyet 1946 (Starup); nye kroner er ophængt 1956. – I tilbygn. bag korgavlen er forneden ligkapel, varmerum og præsteværelse, og i 2. stokv. et rummeligt sakristi, åbent mod kirken ved ovenn. søjlegalleri. – Ved kirkeskibets nv.hjørne opførtes 1921 et højt klokketårn efter tegn. af arkt. K. Varming, en gave til den daværende sgpr. fra fabrikant H. V. Christensen og hustru.

Ved kirken, der er selvejende og står under den sjællandske biskops og overpræsidentens overtilsyn, er ansat en sgpr. og en residerende kapellan. Sions so., under Nordøstre provsti, er ved resol. af 23/9 1896 udskilt fra Skt. Jakobs so. Fra Sions so. er 19/9 1908 udskilt Davids og Aldersro sogne, sen. tillige Kildevæld so.

Litt.: Kbh.s Kirkesag. 1898. 179–85. Arch. 1896–97. 29–31. Knud Ottosen. Sions Kirke og Sogn gennem 50 Aar. 1946.

Kildevældskir ken, hj. af Vognmandsmarken og Frijsenborg Allé, er opf. 1931–33 (krypten indv. 1/3 1931, kirken indv. 1/10 1933) efter tegn. af arkt. P. Staffeldt Matthiesen som en korskirke, på syld af kamp og af røde mursten m. kamtakkede blændingsgavle for en samlet byggesum af ca. 265.000 kr. Kirken, der er orienteret ø.-v., består af tårn i ø. (m. høj ydre trappe til hovedindgangen), skib, korsarme og smallere kor. Ved hovedindgangen er våbenhus og dåbsventeværelse. I det hvidkalkede, krydshvælvede indre, der får lys fra spidsbuede stavværksvinduer m. tonet glas, er tårnrummet m. orgelpulpituret inddraget i kirkerummet. Gulvet er belagt m. lyse kalkstensfliser: tværskibet er hævet to trin over skibet, og koret, der har rund, profileret triumfbue, er atter hævet ét trin over tværskibet. Altertavlens maleri, Kristus og kvinden fra Samaria, er sign. Oscar Matthiesen 1930. Døbefont af granit i romansk stil, midt i korsskæringen. Prædikestol (som det øvrige træværk af mørkt egetræ) har udsk. scener fra Paulus’ liv. Under hele kirken, der har ca. 600 siddepladser er der krypt m. menighedslokaler og ligkapel.

Ved kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Kildevælds so. er ved kgl. resol. af 5/9 1928 (ændret ved resol. af 13/2 1931) udskilt fra Aldersro og Sions so.

Taksigelseskirken, Jagtvejen på hj. af Teglværksgade, er opf. 1925–27 (grundsten nedlagt 15/9 1925, indviet 28/9 1927) efter tegn. af arkt. Fr. Kiørboe for ca. 400.000 kr. (hvoraf grunden 60.000). Den højstammede bygn., der rejser sig over en rummelig krypt, er helt opf. af røde mursten m. røde tegltage i frit behandlede, nærmest middelald. stilformer. Den består af kor m. halvrund apsis, skib, der flankeres af 2 sideskibe, samt tårn, hvis blændingsprydede overdel har sadeltag m. gavle mod sv. og nø. I tårnets nedre stokv. m. hovedindgangen er våbenhus (hvorover orgelet er anbragt) samt venteværelser og trappe til orgelet. Det ca. 30 m lange, 16 m brede og 13 m høje, hvidkalkede kirkerum, dækkes af tøndehvælving; hvert af sideskibene åbner sig m. 3 rundbuede arkader mod midtskibet. Koret, ved hvilket der er præsteværelse, er hævet 3 trin over skibets gulv. Altertavlens maleri, Herrens genkomst og dommedag, sign. Ellen Hofman-Bang 1938, har afløst den tidligere altertavle (malet af prof. Aksel Jørgensen). Døbefont af faksekalk i korets s.side, prædikestol ved n.siden. Orgelet er bygget og skænket af M. P. Møller, Hagerstown, Maryland. I det sdr. venteværelse er ophængt et ældre maleri, Hagar og Ismael, skænket af grosserer Hans Tegner og tilskrevet A. Küchler. Til kirkens navn, et udtryk for taknemlighed over, at Danmark skånedes under 1. verdenskrig, og over Nordslesvigs genforening m. moderlandet, hentyder dels indskrifterne på klokkerne (skænket af fru Emma Trolle) og dels en indskrifttavle på tårnets s.mur. I krypten, der strækker sig under hele kirken, er menighedslokaler m.m. – Kirkens indre, der har ca. 550 siddepladser, er 1950 istandsat (alt træværk malet m. marmorering). Ved n.siden er 1956 opf. et ligkapel, arkt. V. Hvalsøe. – Taksigelseskirken har afløst den midlertidige kokolitkirke, Aldersro kirke, indviet 27/9 1908, flyttet hertil fra Mariendals so., se ndf. s. 107.

Ved kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr. og en residerende kapellan. Aldersro so., under Nordøstre provsti, er oprettet ved resol. af 19/9 1908 af dele af Sions og Skt. Stefans sogne.

Litt.: Kbh.s Kirkesag. 1922–25. 19 f., 336–339; 1926–29. 140–42.

Lundehus kirke.

Lundehus kirke, Strødamsvej, er opf. 1956–57 som afløser af en midlertidig bygn., Rygårdsvej, der var opf. 1938 (indviet 13/11 1938) efter tegn. af arkt. Jørgen Jepsen og skænket til kirkeligt brug af privatmand. Den nye kirke er bygget efter tegn. af arkt. Holger Jensen (grundsten nedlagt 9/12 1956, kirken indviet 1/12 1957) for ca. 600.000 kr., foruden grunden, der købtes af kom. for 30.000 kr., og består af et kvadratisk kirkerum m. indgang fra v. og korvæg mod ø., samt tilstødende smalt sideskib og to menighedssale i en nordlig udløberfløj; foran indgangen desuden en lav fløj m. vindfang, våbenhus, ligkapel m.m., opf. på cementsokkel af røde mursten. Det ydre præges helt af det centrale kirkerum, formet som en stejl, skiferklædt pyramide, i hvis øverste spids der er et gennembrudt klokkestokv., og som har træk tilfælles med norske stavkirker, men som i alle enkeltheder sa.m. de lave udløberfløje er holdt i moderne, traditionsløs stil. I det indre (13,5 m i kvadrat) beherskes rummet af pyramidens skrålinier, hvis konstruktion af beton er synlig, og hvis vægge over de lave sidegange er beklædt med træ. Rummet får lys fra den helt gennembrudte, lave vinduesmur mod s., med udsyn til kirkehaven, og fra et trekantvindue mod n. i spiret m. nonfigurativ glasmosaik af Palle Bruun. Altervæggen står i blank mur. Alteret, formet som et bord, og døbefonten er af sandsten fra Sachsisk Schweiz; der er ingen alterdekoration, men på skråvæggen over koret hænger et glat krucifiks, mens en reliefudsmykning af altervæggen ved Edv. Jensen er under forberedelse. Prædikestol af fyr; under læsepulten er udsk. de fire evangelistsymboler af ovenn. Edv. Jensen. Under de to menighedssale, der ved fløjdøre kan sættes i forb. m. s. 41 kirkerummet, er der indrettet beskyttelsesrum. Kirken, der ligger frit, omgivet af gamle, fredede piletræer, har på s.siden en lille kirkehave, hegnet af en lav mur.

Kirken er selvejende. Sognet er ved resol. 31/10 1938 udskilt fra Bispebjerg sogn. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Samuels kirken, i Thorsgade, er opf. 1924–32 efter tegn. af arkt. Carl Schiøtz. I første omgang byggedes krypten (grundsten nedlagt 14/12 1924, indviet 6/9 1925), flankeret af 2 hegnsmure, den nordl. m. adgang til kryptkirken (nu børnehave og menighedssal), den sydl. m. adgang til ligkapellet. Ved fuldførelsen, indviet 4/9 1932, byggedes den nye kirke i 2. stokv. som et stort enskibet, krydshvælvet rum m. hovedadgang fra sdr. port under orgelpulpituret ved ø.væggen. Bygn. er udvendig helt af røde mursten, mens det indre står hvidkalket. Stilen minder om den gotiske m. spidsbuede vinduer. Rummet får lys fra 4 højtsiddende vinduer på hver langside. Koret, der er hævet 4 trin, får yderligere lys fra et stort vindue m. glasmosaik i altervæggen mod v. På alterbordet et højt, spinkelt forgyldt kors. Fonten, fra 1924, står nu midt for kortrappen. I en tilbygn. n.f. koret et præsteværelse. Orgelet fra 1932 (Frobenius). I tilbygninger på begge sider af ø.gavlen over portene er samlingslokale for K.F.U.K. (mod s.) og konfirmandstue (mod n.). Ved den sydl. langside står et endnu ufuldført tårn i 2. stokv.s højde; heri dåbsværelse, og på det flade tag en klokkestabel. Kirkerummet har o. 1950 fået lydisolerende beklædning.

Kirken tilhører Kbh.s Kirkefond. Sognet er oprettet 1/10 1923. Der er ved kirken ansat en sgpr. og en kaldskapellan.

Litt.: Kbh.s Kirkesag. 1922–25. 334–36; 1930–34. 272. Ark. Ugehæfte 1929. 129–31.

Kingos kirke, hj. af Bragesgade og Nannasgade, er opf. 1909–10 (indviet 16/5 1910) efter tegn. af kgl. bygn.insp. K. Varming, af røde mursten i fri gengivelse af middelald. arkitekturformer, og udgør n.fløjen i et trefløjet anlæg sa.m. det sen. tilføjede menighedshus. Kirken er bygget m. skib og kor i ét, tårn m. firsidet, kobbertækt spir i nø.hj. ved siden af ø.gavlen samt ved korets n.side en udbygn. m. præsteværelse. Hovedindgangen er i tårnet, hvis underrum tjener som våbenhus, hvorfra der er opgang til pulpituret. Kirkens indre, der får lys fra 3 n.vinduer samt 3 tætstillede (nu efter orgelets flytning delvis tildækkede) vinduer i ø.gavlen, er hvidkalket m. kassetteret loft, der følger tagkonstruktionen, hvis bjælker er synlige. Orgel 1930 (Marcussen). Det tøndehvælvede kor, hævet 2 trin over skibet, har flad altervæg. Altertavlen er et maleri af Erik Henningsen (Kristus bærende en lille dreng). Døbefont af gullandsk sandsten. Prædikestol af eg m. vinløvsudskæringer, 1923 forsynet m. himmel, kronet af en basunengel i Oberammergau-arb. I et ved kirkens s.side liggende sakristi, der har 150 siddepladser og ved skydedøre kan åbnes mod skibet, er ophængt et relief, Kristus og farisæerne, skænket 1945 og udf. af billedhugger Axel Hansen. Kirkerummet er rest. 1947; altertavlens og stoleværkets udsmykning blev forenklet og lyst marmoreret (arkt. Hother Paludan). – 28/2 1928 indviedes et efter tegn. af kirkens arkt. opf. menighedshus, formet som en vinkelbygn. sammenbygget m. kirken og dens sakristi og omsluttende en lille gård, hvis ø.side mod gaden hegnes af en mur m. 3 buer, båret af granitsøjler; bygn. indeholder bl.a. en sal m. 300 siddepladser, foreningslokaler for K.F.U.M. og K., samt en graverbolig.

Ved kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst. Kingos so., under Nordøstre provsti, udskiltes 19/9 1908 fra Skt. Stefans so. og hed opr. Tagens sogn.

Litt.: Kbh.s Kirkesag. 1910. 122–24. Arch. 1909–10. 381–85.

Skt. Stefans kirke, Nørrebrogade, er opf. 1873–74 som den anden kirke, der byggedes på Nørrebro, efter tegn. af arkt. L. Knudsen på en skænket grund. Grundstenen nedlagdes 18/6 1873, og bygn. indviedes 26/12 1874. Det er en ret lille bygn., hvis største udvendige længde er 35,4 m, og hvis samlede byggesum beløb sig til ca. 68.000 kr. Den består af et lavt tårn ved nø.gavlen ud mod Nørrebrogade, skib, smallere kor og halvrund apsis mod sv., alt opf. af røde, maskinstrøgne mursten m. anvendelse af romanske stilformer. Tårnet, der forneden har forhal m. kirkens hovedindgang, og som flankeres af 2 små trappetårne m. adgang til pulpiturerne, krones af et spidst, forneden udad brækket, spir beklædt m. skiferskæl. Hvert af sidemurenes 5 vinduesfag er tvedelt m. små tvillingglugger forneden og store rundbuede lysåbninger foroven. Taget er skiferklædt m. ringe rejsning. I det indre, der dækkes af træloft m. skrå tagspær, og hvor der er ca. 700 siddepladser, er der et bredere midtrum, flankeret af smallere gange m. gallerier langs sidemurene. Væggene er fagdelt; murfladerne er pudset, lisenerne står i blank mur. De små tvillingvinduer under pulpiturerne har glasmalerier, udf. 1924 af Johs. Kragh. Koret m. den tilsluttede apsis er hævet 4 trin over skibet og er ligesom dette dækket af træloft. Det høje alterparti m. spidsgavl og søjlesmykket ramme har maleri: Kristus hos Martha og Maria, sign. A. Dorph 1874. Prædikestolen af træ har i fyldingerne malede allegoriske figurer, udført 1899 i anl. af kirkens 25-års jubilæum. I sv.væggen under sydøstl. pulpitur er indsat et maleri: Stephan bliver stenet, antagelig fra kirkens opførelsestid. Døbefont af grønlandsk marmor. I forhallen er der til venstre for hovedindgangen en hvid marmortavle til minde om sgpr. R. Frimodt, hvem opførelsen af Skt. Stefans kirke hovedsagelig skyldtes, og over indgangen til skibet et gipsrelief, De hellige tre Konger, af Th. Stein; af sa. kunstner er de 4 reliefmedaljoner, forestillende evangelisterne, som er anbragt i skibets endevægge over pulpiturerne. – I kirken hænger 2 12-armede lysekroner og et kirkeskib, skænket 7/3 1883 af skibsbygger Skifter Andersen. – På den indhegnede kirkeplads ligger præsteboligen mod s., opf. samtidig m. kirken. Ved sakristiet tilbyggedes 1929 et ligkapel. Menighedshuset »Karmel« ligger i Vedbækgade over for kirken, opf. 1895 af røde mursten i 3 stokv. m. kælder, arkt. L. Knudsen.

Ved kirken, der er selvejende og står under Sjællands biskops og overpræsidentens overtilsyn, er ansat en sgpr., en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst. Skt. Stefans so., under nordøstre provsti, oprettedes 7/12 1874 af en del af Skt. Johannes so. Ved resol. af 24/3 1902 deltes det i 2 sognedistrikter; af 2. distrikt oprettedes 1/4 1905 Simeons so.; fra 1/7 1902 var Kapernaums so. udskilt, og fra 19/9 1908 oprettedes et Skt. Stefans ndr. so., det sen. Kingos so., og s.å. Aldersro so., endv. fra 1/10 1912 Anna so.

Litt.: St. Stefans Kirke og Sogn 1874–1949, i Menighedsblad for St. Stefans Sogn. 1949.

Anna kirken, Bjelkes Allé, er opf. 1914–28 som et trefløjet anlæg m. lav hegnsmur ud mod alléen, efter tegn. af P. V. Jensen Klint. Det ældste parti, der opførtes 1914, er nuv. nv.fløj, hvor der indrettedes en lille kirkesal. 1921 udvidedes anlægget m. underste stokv. af sv.fløjen, hvor der indrettedes en menighedssal, der kunne sættes i forb. m. kirkerummet. Endelig fuldførtes hele anlægget, s. 43 indviet 2/12 1928; det nye, store kirkerum lagdes i 2. stokv. over den ældre menighedssal; i sø.fløjen er der opgang til kirken, ligrum m.m. Kirken er bygget af røde mursten m. kamtakkede, blændingsprydede gavle, uden tårn, men m. en lille tagrytter, og står ind- og udvendig i blank mur. Kirken får lys fra 5 høje, let tilspidsede vinduer mod nø.; langs sv.muren et muret pulpitur, båret af ottekantede granitpiller. Altertavlens maleri er en af C. Budtz-Møller udf. kopi efter Quentin Massys’ billede, Klagen over den døde Kristus, skænket af kunstneren til den ældste kirke; 1935 er billedet indsat i en rigt udsk., forgyldt ramme m. bibelske billeder efter Budtz-Møllers tegn. udf. af Thomas Hansen. De sa. kunstnere har udf. prædikestolen 1939. Orgelet (Frobenius) er anbragt på et pulpitur over indgangen. Fonten, en granitkumme uden fod, efter tegn. af kirkens arkt., står i koret. I den åbne tagstol er 6 messingkroner ophængt 1935. Til højre for koret et sakristi, der kan sættes i forb. m. kirkerummet, hvor der i alt er ca. 600 siddepladser.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. Sognet udskiltes af Skt. Stefans sogn 1/10 1912. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: Anna Kirken, Kirkens Historie i store Træk gennem Aarene, 1914–39. 1939.

Kapernaumskirken, Frederikssundsvej, er opf. 1894–95 (grundsten nedlagt sept. 1894, kirken indviet 15/9 1895) for en byggesum, der væsentlig tilvejebragtes ved to store gaver, fra bispinde Emmy Monrad og firma Jacob Holm og Sønner. Tegn. skyldes arkt. V. Koch, der i gavlen m. granitportal ud mod vejen har anvendt romanske stilformer, stigende rundbuefriser, blændinger m. sildebensmønstermuret bund og dværgsøjler efter forbillede fra Grenåegnens kridtstenskirker. Materialet er kampestenssokkel, røde teglmure og enkeltheder af kridtsten. Over gavlen en lille tagrytter; taget er beklædt m. skifer. Det indre er formet som ét rum m. skib og kor i ét, dækket af en stor tøndehvælving og oplyst af vinduer m. blyindfattet glasmosaik. Alterbordet, der er smykket m. majolikaplader, var opr. bestemt for Ledøje kirke; det står i en rundbuet vægniche ved rummets sydvestl. smalside og var opr. smykket m. et krucifiks, ligeledes af stentøj og nu flyttet hen til den ene langside ved døbefonten, efter at alternichen 1935 er smykket af et stort freskomaleri, Kristus bærende sit kors, udf. af Johs. Kragh. Mens døbefonten af granit imiterer romanske stilformer, er prædikestolens og indgangspartiets snitværker smykket m. frit formede dyre- og blomstermotiver. Orgelet over hovedindgangen er opsat 1920 (Starup). I loftet er 1956 ophængt 2 messingkroner, arkt. H. G. Skovgaard. Bag korvæggen et sakristi; sammenbygget hermed er et 1916 opf. menighedshus m. to sale samt et ligkapel (arkt. Dræby). Præsteboligen, Svanevej 9, er opf. 1923, arkt. Julius Berg.

Ved kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan. Kapernaum so., under Nordøstre provsti, er fra 1/7 1902 udskilt fra Skt. Stefans so. (ved resol. af 6/9 1895 var kirken blevet filialkirke under dette so.) og Brønshøj so. 1933 er Ansgar so. udskilt fra Kapernaum so. og endelig er 1/6 1946 Tagensbo so. udskilt m. midlertidig barakkirke.

Litt.: Arch. 1895–96. 775–77. Kapernaums Kirke og Sogn gennem 50 Aar. 1945.

Emdrup kirke, Nøkkerosevej, i K.F.U.M.s idrætspark, er ved arkt. V. Hvalsøe indrettet i en midlertidig barak, indviet 8/9 1946. Den lave træbygn. er orienteret ø.-v. og består af en kirkesal m. særlig alterniche mod ø., flankeret af præsteværelse s. 44 og materialrum. På alterbordet et forgyldt trækors. Døbefont og prædikestol af træ. Stolestader og løse stole tilhører Grundtvigskirken, staderne er tegnet af P. V. Jensen Klint. Til venstre for indgangen et lille orgelrum. Klokken, ophængt i fritstående stabel, if. gl. indskrift fra 1545, er udlånt fra Øster Brønderslev kirke, fra 1944 til Ungdommens kirke, fra 1951 til Emdrup kirke.

Barakken ejes af KFUM. Sognet udskiltes fra Bispebjerg so. ved resol. 10/3 1947. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Grundtvigs kirke, Bispebjerg, er opf. 1921–40 (grundsten nedlagt 8/9 1921, indviet 8/9 1940) efter tegn. af arkt. P. V. Jensen Klint. Tanken om at bygge en kirke som mindesmærke for N. F. S. Grundtvig går tilbage til 1913. Før den tid, og lige siden digterens død, havde man tænkt at rejse en statue, og der blev udskrevet flere konkurrencer, dog m. negativt resultat. Ved konkurrencen 1913 havde Jensen Klint foreslået at bygge et kirketårn m. tredobbelt sammensmeltet trappegavl – den første spire til Grundtvigs kirke – og opnåede 2. præmie. Tanken om at knytte tårnet til en kirke af store dimensioner var ikke fremmed for arkt., og den nedsatte komité, hvis flertal blev vundet for J. K.s kirkeplaner, besluttede sig for at søge tårnet rejst først. Den første verdenskrig hindrede foreløbig planens realisering, men arkt. tegnede nu det endelige udkast og lod udforme en model af træ, udstillet 1916 i rådhushallen: en treskibet kirke af størrelse som en katedral m. et tredelt tårn »som et orgel« og en rigt udformet gotisk korplan. Halvdelen af pengene skulle indsamles privat, resten skulle gives af staten, hvis godkendelse af planerne forelå 20/3 1918. Kbh.s kom. vedtog 19/12 1918 at overlade grunden på Bispebjerg til formålet, og 3 år sen. kunne arb. m. at rejse tårnet begynde. Grundstenen, der er synlig og indfattet i granitsokkelen ved tårnets sø.hjørne, bærer i indridsede hjulkors de 2 datoer 8/9 1783 (Grundtvigs fødsel) og 8/9 1921 (byggearbejdets begyndelse). Tårnet indviedes 11/12 1927 og toges i brug som midlertidig kirke; bygmesterens initialer og indvielsesdatoen er indridset i våbenhusets tærskelsten. Hovedkirkens fundamenter, der derefter blev afstukket, fik meget anselige dimensioner: 100 alen (67 m) fra tårnets v.gavl til korslutningen, 50 alen (33,3 m) i korsets ydre tværmål; midtskibets spændvidde fra pille til pille blev 14,5 alen (9 m), sideskibenes det halve. Materialet skulle overalt være en lys, gul mursten, både i det ydre og indre, både i gulv og hvælv, og ført igennem i fuld mur. Arkitekten døde 1930, da krypten og en del af ydermurene var rejst. Byggekomiteen overlod derefter arb. til hans søn, arkt. Kaare Klint, som fuldførte bygn. efter faderens tegn. og selv tegnede det inventar, der endnu ikke var skitseret. Kirken stod på det nærmeste færdig ved besættelsen, og indvielsen fandt sted kort derefter på Grundtvigs fødselsdag (8/9 1940). – Motiverne til kirkens stil er hentet fra da. sengotik, som dog her blev strammet og forenklet. J. K. byggede videre på den foregående generations (Nyroptidens) syslen m. middelald. motiver, men strøg al pynt i form af søjler, skulptur m.m. og lod dekorationen i murflader og blændingsgavle bestemme af de muligheder, murstenen rummer. Visse forbilleder kan nævnes: Mariekirken i Helsingør (den brede kirkehal m. højt opbygget midtskib uden højkirkevinduer); Skt. Peders kirke i Næstved (korplanen); kirken i Præstø (de tredobbelte kapeller ved sideskibene); gavlenes kurveformede sidelinier havde arkt. set »på en langelandsk landsbykirke mod en lys aftenhimmel«. Tårnet er opf. m. 3 s. 45 sammenvoksede gavle, der afspejler kirkens tredeling i det indre, og som leddeles af højblændinger, hvis underkant følger tagets skrålinier, og hvori lydhullerne er udsparet; ved dets fod er anbragt et våbenhus m. kamtakket gavl og 3 fladbuede portaler. Ved kirkens langsider er tilføjet 3 sidekapeller, hvert m. en dobbeltgavl (et motiv, der af arkt. også anvendtes i Fredens kirke i Odense, bd. V, s. 49). Højkoret, hvis mangekantede ydermure er arbejdet fri af sideskibene, har diagonalstillede, gennembrudte, 19 m høje støttepiller. I det røde tegltag markeres midtskibet af en vandret muret gesims (atter et træk, der er lånt fra Skt. Peders kirke i Næstved). – I det indre, hvor den lyse teglsten overalt er slebet, er alle piller aftrappede, uden anvendelse af formsten. Den lange række af ens opbyggede piller m. i alt 10 fag hvælvinger, tårnrummets 2 fag iberegnet, leder blikket hen mod koret, der oplyses af 5 spidsbuede, 13 m høje vinduer, og som ligger i sa. gulvplan som den øvrige kirke. Langs korpolygonen står slanke, fritstående piller, bag hvilke er udsparet en smal korridor, der er dækket af et lavt galleri, og hvorfra et trappeløb fører til krypten. I sidekapellerne er indrettet lavtsiddende, murede pulpiturer og under disse både mod n. og s. et våbenhus, opgang til pulpituret og nedgang til krypten; mod s. er der tillige et præsteværelse, mod n. orgelrum (for det midlertidige, ret lille orgel) samt ligkapel. Den meget lave, treskibede krypt strækker sig under koret og de 4 østl. fag i skibet og anvendes som menighedslokaler. – På alterbordet, der er muret på piller, står en af J. K. tegnet syvarmet lysestage af forgyldt egetræ. Alterkalk af sølv (gave) stammer fra Hårslev kirke, 1839; alterbibelen (gave) er Chr. III.s udg. 1550. s. 46 Døbefonten af faksekalk er tegnet af J. K., stod opr. i tårnkirken og er skænket af Skt. Stefans so. på Nørrebro. Kirken har 2 prædikestole, den ældre i tårnrummet er forblevet på sin plads, den nyere ved 3. s.pille regnet fra koret, begge murede. I det vestl. våbenhus er ophængt en krucifiksgruppe, skåret af bygmesteren, men fuldført af hans søn. I våbenhusmuren er bygmesterens og hans hustrus urner indmuret; indridset i mursten læses: Peder Vilhelm Jensen Klint 1853–1930. Mathilde Caroline Pedersdatter Klint 1846–1933.

Grundtvigs kirke.

Grundtvigs kirkes tårn.

Grundtvigs kirkes indre.

Kirken er selvejende. Sognet udskiltes fra Skt. Stefans sogn ved resol. 30/11 1927. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Litt.: Grundtvigs Kirke af P. V. Jensen Klint. 1913. 5 tavler. Ny udg. 1916. Bygmesteren. 1927. 297–301. Jacob Marstrand. Grundtvigs Mindekirke paa Bispebjerg. 1932. Steen Eiler Rasmussen. Nordische Baukunst. 1939. 62–71. Hvem byggede hvad. 1952. 54–56.

Tagensbo kirke, Landsdommervej, er en midlertidig barakbygn., tidl. anvendt ved Adventskirken (se s. 50), derefter flyttet hertil og indviet 11/11 1945. Den lave barak, der ind- og udvendig er beklædt m. eternit, har indgang i ø.gavlen, hvor der bl.a. er kordegnekontor. Det indre, m. fladt træloft, har løse stole m. 127 pladser. I det smallere kor, hvorfra indgang til præsteværelse, og som kan skilles fra skibet, når dette bruges til menighedssal, står alterbord af træ m. et glat kors, samt font af eg m. dåbsbækken af messing. Lille orgel (Hemmersham) ved indgangen. I en stabel uden for kirken hænger en ældre skibsklokke fra minestrygeren »Lodsen«, skænket af Søværnet til Adventskirken og derefter overført hertil. En ny større kirkebygn. efter tegn. af stadsarkitektens kontor ventes i nær fremtid opf. på dette sted.

Tagensbo kirke ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er ved kgl. resol. af 28/5 1946 udskilt fra Kapernaums og Bispebjergs so. Kirken betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan.

Ansgar kirke, Mågevej, er opf. 1932–33 (grundsten nedlagt 5/9 1932, kirken indviet 10/9 1933) efter tegn. af arkt. Valdemar Thisted, for ca. 162.000 kr., tilvejebragt ved indsamling og tilskud fra Kbh. Kirkefond (der står som kirkens ejer). Den tegltækte murstenskirke er anlagt i korsform m. glatte gavle; skibet er orienteret nø.-sv. m. apsis mod sv., mens sdr. korsarm, der af vejmæssige grunde er skævt anbragt, og som har en lille søjlegang båret af 4 granitsøjler, rummer kirkens hovedindgang. Bygn. var opr. planlagt m. en betydelig større murhøjde, der kun blev gennemført i korsskæringen, som derfor fremtræder som et tårn m. næsten fladt tag. I det hvidkalkede indre, der dækkes af bjælkeloft, er korsarmene adskilt ved interimistiske vægge og benyttes som menighedslokaler. På alterbordet et forgyldt kors. Font af faksekalk. Enkel prædikestol af træ. Orgelpulpitur ved nø.-gavlen (i hvilken klokken er ophængt). Kirken rummer ca. 500 siddepladser.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. udskiltes fra Kapernaum so. ved resol. 7/9 1933. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Utterslev kirke, Utterslevvej, er indrettet i den tidl. Gl. Utterslevgård, hvis stuehus ombyggedes til kirke 1937–38 efter tegn. af arkt. H. Lønborg-Jensen for ca. 80.000 kr. Den lille hvidkalkede bygn. fik kamtakker samt 3 spidsbuede vinduer i altervæggen mod v. I det indre har midtpartiet en større loftshøjde, båret af træsøjler, mens den opr. loftshøjde er bev. ved vinduerne. På alterbord af træ et forgyldt trækors. Font af marmor. Enkel prædikestol af træ. Egemalede stader m. ca. 90 siddepladser. Klokken er ophængt i v.gavlen. – Kirken fremtræder som et led i et trefløjet anlæg, hvor de andre fløje rummer en børneinstitution, færdigbygget 1958 efter tegn. af arkt. P. E. Hoff og Bennet Windinge, der også har projekteret en ny kirke, som skal udgøre kompleksets 4. fløj, og hvis opførelse er umiddelbart forestående.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. udskilles fra den nordl. del af Brønshøj so. ved res. 31/10 1938. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Brønshøj kirke, indviet til Skt. Laurentius, består af kor, skib, v.tårn samt nyere våbenhus og sakristi fra henh. 1892 og 1942. Kernen, det romanske kor og skib, er opf. af kridtstenskvadre m. anvendelse af en sen teknik, påvirket af teglstensarkitekturen. Det brede skibs langmure er i det ydre leddelt af lisener, der foroven udløses i en rundbuefrise, som også pryder det lisenløse kor. Skibets romanske n.dør er bev. (blændet); de opr. små rundbuede vinduer på n.siden genåbnedes ved en rest. 1942; korgavlens 2 rundbuede vinduer var i forvejen genskabt 1892. I 1300t. indbyggedes gotiske hvælv, og i 1400t. opførtes det anselige v.tårn m. kamtakkede blændingsgavle. En vistnok sengotisk halvtagsbygn. ved skibets n.side, indeholdende gravkapel og kirkelade, forsvandt 1809. Kirken er rest. 1889–92 (arkt. J. D. Herholdt) og 1942 (arkt. H. Lønborg-Jensen). – På et alterbord af træ, hvori er indsat et panel fra 1560–70, nu m. moderne staffering, står en ungrenæssance altertavle m. opr. storvinger, 1679 forsynet m. et topstykke skåret af Lorenz Jørgensen; storfeltet er firedelt og har indskrifter m. nadverordene, genfremstillet 1924; en yngre altertavle m. maleri, sign. N. Simonsen 1871, er nu i Husum kirke. Romansk granitfont af roskildetype. Bruskbarok prædikestol skåret 1678 af Lorentz Jørgensen; på rygskjoldet Sjællands s. 48 biskop Hans Baggers og hustrus navnetræk samt årst. 1678. I korbuen er indmuret et lille alabastrelief, apostelen Paulus, fra Chr. IV.s tid. I koret er opsat 2 mindetavler m. indskrift på lat. og da., opsat 1623, samt en bisperækketavle fra 1624. I korets s.væg er indmuret et epitafium i sort marmor over biskop Jesper Brochmand, † 1652, og ved siden af dette en gravsten over sgpr. Kristen Mortensen Hobro, † 1587. I kirkegårdens n.mur er indmuret gravsten, bl.a. over Niels Hansen, † 1608, og herredsfoged Jens Brun, † 1637.

Brønshøj kirke.

Kirken ejes af staten. Fra sognet er 1/7 1902 udskilt en del af Kapernaums so., desuden hele Vanløse so. 1/8 1909 og fra 1917 Grøndalsvænge kirkedistrikt (selvstændigt so. 26/1 1922). Af so.s østl. del oprettedes 4/12 1927 Bispebjerg so. Endelig er Husum so. udskilt 1/9 1928. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 332–350.

Husum kirke, Husumvej, er en tegltækt rødstensbygn. bestående af kirkesal m. indgang fra s. og sidefløj m. menighedssal og kirkekontor mod v. Kirken er opf. 1927–28, byggesum ca. 100.000 kr., opr. efter tegn. af arkt. Jens Rasmussen, sen. ændret og fuldført af arkt. J. Holst Jørgensen (grundsten nedlagt 27/11 1927, indviet 30/11 1928). Ved opf. projekteredes desuden en forlængelse mod ø. Bygn. er opf. m. anvendelse af overvejende gotiske stilformer, blændingsprydede, kamtakkede gavle mod n., s. og v.; vinduer og døre er fladbuede. Det hvidkalkede, tøndehvælvede indre, bestående af skib og et smallere kor, der særlig kan afskilres, har en samlet længde af 15 m (ca. 100 siddepladser). Altertavlen, et maleri, Den velsignende Kristus, sign. N. Simonsen 1871, anbragt i nygotisk s. 49 ramme, stammer fra Brønshøj kirke og skænkedes til Husum 1928. Enkel prædikestol, anbragt i kormuren ved det bagved liggende præsteværelse. Font m. marmorkumme og sandstensfod. I kirkesalen et maleri, sign. Poul Petersen 1954, og i menighedssalen en akvarel af Anna E. Munch, forstudie til altertavlen i Mesinge (Odense a., V, s. 306). Menighedssalen kan ved skydedøre sættes i forb. m. kirkesalen.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er ved resol. 1/9 1928 udskilt fra Brønshøj so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Litt.: Kbh.s Kirkesag 1926–29. 223 f. Arch. Ugehæfte. 1928. 279 f.

Den midlertidige kirke på Husum vold, Frederikssundsvej, ligger lidt tilbagetrukket fra vejen på det gl. fæstningsterræn. Kirken er indrettet i den ene fløj af 2 vinkelbyggede tidl. flygtningebarakker; i den anden fløj er menighedsbørnehave. Kirken indviedes 14/11 1948, det indre efter tegn. af arkt. A. Wittmack og V. Hvalsøe. Den 15 m lange kirkesal kan ved hjælp af skydedøre adskilles fra koret og bruges som mødesal. Interimistisk alter og prædikestol. Klokkestabel m. nye klokker.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er ved resol. 16/3 1951 oprettet af den nordl. del af Husum so. Ved kirken er ansat en sgpr. og en kaldskapellan.

Vanløse kirke, Ålekistevej, er opf. 1907–09 (grundsten nedlagt 20/10 1907, indviet 1/8 1909) efter tegn. af kgl. bygningsinspektør Johs. Magdahl Nielsen for ca. 72.000 kr., hvoraf staten ydede 30.000 kr. Den er bygget af røde, håndstrøgne sten m. rødt tegltag og består af kor, der har tresidet afslutn. m. knækket gavl, skib (sa. m. koret orienteret ø.-v.) m. en sen. tilføjet tilbygn. på n.siden samt på s.siden et tårn m. 4 spidsgavle, over hvilke der rejser sig et slankt, kobbertækt rytterspir. Den anvendte stil rummer varianter over motiver, hentet fra middelald. dansk kirkearkitektur, overvejende romanske i façaden, mens korgavlen er gotisk (Roholte kirke, se IV, 217), og tårnet minder om fynske landsbykirker. Indgangen er i v.gavlen, granitindfattet og anbragt i en stor rundbuet murniche, hvis bund over portalen er mønstermuret af formsten, og hvis top udfyldes af en vinduesrose, ligeledes m. formsten samt m. glasmosaik ved Joh. Th. Skovgaard, der også udførte de 2 glasmosaikker i koret. Over våbenhuset ved v.gavlen et pulpitur. Kirkens hvidkalkede indre har tøndehvælving m. stikkapper over de rundbuede vinduer. Til koret fører 3 granittrin, i hvis midte granitdøbefonten er anbragt. På det murede og hvidtede alterbord står en kopi i kallipasta af Th. Steins krucifiks i Gentofte kirke. I tårnet findes præsteværelse m. direkte adgang til den murede prædikestol på skibets s.side; i tårnets 2. stokv. findes et 1948 fornyet orgel (Frobenius), der ved en bue (forstørret 1948) står i forb. m. skibet. I forbindelse m. en pilotering af kirken 1939 blev det ndr. sideskib opf., forneden m. sakristi, foroven m. pulpitur. Kirken har nu ca. 350 siddepladser. Præsteboligen ø.f. kirken blev opf. 1905 efter tegn. af arkt. Thorv. Jørgensen for kapellanen under Brønshøj so.

Ved kirken, der er selvejende og står under overpræsidentens og biskoppens tilsyn, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan. Vanløse so. udskiltes fra Brønshøj so. 1/8 1909.

Litt.: Eiler Nystrøm. Vanløse. Et historisk Rids. 1920. 41 ff.

Hyltebjerg midlertidige kirke, Ålekistevej, er opf. 1944–45 (grundsten nedlagt 22/10 1944, indviet 24/6 1945) efter tegn. af arkt. Chr., Erik og Aage Holst. 1951 tilbyggedes en menighedsbørnehave, og 6/3 1953 toges krypten – der tillige er indrettet til beskyttelsesrum – og våbenhuset i brug. Den samlede byggesum på ca. 750.000 kr. tilvejebragtes ved indsamling og gennem støtte fra Kbh. Kirkefond. Det ejendommeligt udformede kompleks består af 3 selvstændige sekskantede bygningsblokke, kirkesal, våbenhus (hvori bl.a. nedgang til krypt) og menighedsbørnehave, samlet to og to m. en fælles sideflade, og tilsammen skal de omgive den østl. halvdel af det projekterede, ligeledes polygonale kirkeskib. Bygn. er opf. af røde sten i moderne, traditionsløs stil m. store, rektangulære vinduer. Gennem våbenhuset i ø. er adgang til den hvidkalkede kirkesal m. tilstødende, interimistisk mødesal og præsteværelse. På alterbordet et egetræskors, til højre derfor den enkle prædikestol. Font af eg. Klokken, støbt 1931, stammer opr. fra Haslev kirke og er anbragt i en klokkestabel.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. oprettedes 20/12 1945. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Litt.: Kbh. Stifts Aarb. 1945–46. 138–41.

Adventskirken (også kaldet Ungdommens kirke), på hj. af Jyllingevej og Sallingvej, er opf. 1942–44 (grundsten nedlagt 22/6 1942, kirken indviet 3/9 1944) efter tegn. af arkt. Erik Møller for i alt 225.000 kr., indsamlet af hovedstadens ungdom. Den består af et ø.-v. orienteret langhus m. menighedshus i en østl. udløberfløj og et højt tårn ved skibets sv.hjørne, helt opf. af røde mursten, der på de vinduesløse langsider ved lysere sten har rudeformet mønstermuring. Tårnet, der p.gr.af krigstidens materialemangel er bygget i H-form som åben klokkestol m. 2 parallelle sidemure forbundet ved en tværmur, har hvidkalkede ydermure og dækkes af et sadeltag. Det hvidkalkede indre, der får lys fra 2 store vinduer i v.gavlen og fra flere rækker små korsformede lysglugger på begge sider af s.murens hovedindgang, har åben tagstol m. hvidmalede trædragere, alt holdt i enkel, moderne stil. Alterbordet af lys kalksten står midt på den nordl. langside, sa.m. knæfaldsskranken hævet 2 trin af faksemarmor over skibets gulv af gule klinker. Over alteret hænger et glat kors af umalet eg. Prædikestolen af umalet eg står ved korets ø.side, døbefonten af faksemarmor ved v.siden. Nyt orgel (Frobenius) opsat 1957 ved tårnmuren. Kirken har 284 siddepladser (løse stole m. stråsæder); når fløjdørene til de 2 menighedssale i ø.fløjen åbnes, kan der skaffes plads til o. 625 personer.

Ved kirken, der tilhører Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst. En midlertidig barakkirke indviedes 1940 som distriktskirke under Grøndals so., nu flyttet til Tagensbo kirke. Advents so., under Nordvestre provsti, udskiltes fra Grøndals so. 28/8 1942.

Litt.: Arch. Månedsblad. 1947. 1–8.

Grøndals kirke, på hj. af Hillerødgade og Hulgårdsvej, er opf. 1927–28 efter tegn. af arkt. Julius Smith for ca. 250.000 kr. På kirkegrunden lå tidl. en midlertidig barakkirke af træ, indviet 13/10 1918, nedrevet 1928; ved siden af denne byggedes den nye kirke (grundsten nedlagt 24/6 1927, indviet 23/12 1928) af gule mursten og hvidkalket, både i det ydre og indre. Kirken, der er orienteret nø.-sv., og som m. sine kamtakkede blændingsgavle har hentet motiver fra den sjællandske landsbykirke, består af kor m. flad altervæg mod nø., skib i 3 hvælvingsfag, i det ydre markeret ved støttepiller og maskerede gavle over vinduerne, samt s. 51 tårn m. sadeltag og lave flankerende sidebygninger. Under hele kirken en rummelig krypt m. menighedslokaler samt ligkapel under koret. Hovedindgangen er i tårnet ad en udvendig granittrappe; i tårnrummet er våbenhus, flankeret af mindre rum, venteværelse for dåbsgæster, trapperum m.m.; over våbenhuset er orgelrum m. åben bue mod skibet. I det indre hviler de runde gjordbuer på mangeleddede vægpiller, svarende til de ydre støttepiller. Koret, hvis gulv er hævet 3 trin, dækkes af en kassetteret tøndehvælving. På begge sider af det vinduesløse kor er mindre rum, trappegang til venstre, præsteværelse til højre. Altertavlen, Lazarus’ opvækkelse, udf. i farvebrændt ler af billedhugger A. Hassel, er overført fra barakkirken. Den enkle prædikestol af træ er bygget som et fremspring på væggen s.f. triumfbuen. Døbefonten har på en moderne sokkel en gammel, romansk granitkumme, skænket af Herfølge so., i hvis kirke den opr. har stået. Et krucifiks af træ fra 1600t., ophængt på den nordl. del af triumfvæggen over fonten, er en gave fra Kbh.s Bymuseum og har opr. hørt hjemme i kirken ved Abel Cathrines stiftelse. – Kirken har ca. 500 siddepladser.

Adventskirken.

Ved kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr. og en residerende kapellan. 1917 udskiltes fra Brønshøj so. »Grøndalsvænge kirkedistrikt«, der 26/1 1922 oprettedes til eget so., Grøndals so.

Litt.: Kbh.s Kirkesag dec. 1918. H. K. Kalf i Menighedsbladet for Grøndals sogn. Nov. 1924.

Holmens kirke (Bremerholms kirke), ved Holmens Kanal og Slotsholmens Kanal. Da Holmens menighed oprettedes 7/12 1617, benyttedes som kirke et lille hus på Bremerholm (indviet 14/11 1617), hvori Holmens folk havde plejet at holde deres måltider. Men kort efter lod kongen den af Fr. II 1563 opførte ankersmedje indrette til kirke, indviet 5/9 1619. Bygn. bestod egl. af 2 sammenbyggede huse, af hvilke et lavere mod nø., ankersmedjen, først blev inddraget til kirke, mens det sydvestl., der var i flere stokv., og hvis gavl fra 1560erne ud mod Slotsholmens Kanal endnu er bevaret, i sin opr. form var bolig for smedemesteren og lejlighedsvis også toldbod og mønt, mens der var navigationsskole i det øvre stokv.; en formentlig rest af den gl. toldbod – en lang granitsten – blev 1936 afdækket under alteret i den nuv. kirke. Begge de sammenbyggede og samtidige huse var opført af bygm. Peter de Duncker, der gav den høje gavl ud mod kanalen et usædvanligt sydlandsk tilsnit, vistnok med motiver hentet fra datidens ital. arkitekturbøger. Hvorledes kirken i smedjen i enkeltheder har set ud, vides ikke mere. Den viste sig snart at være for lille, og der foretoges da under ledelse af bygm. Leonhard Blasius 1641–43 en større ombygning, hvorved gavlhuset ved kanalen inddroges i kirkerummet og indrettedes til kor m. 3 høje vinduer i sv.gavlen. Samtidig forhøjedes den tidl. ankersmedjes mure, og der tilbyggedes 2 korsfløje af gule sten mod nv. og sø. De nye gavle fik lign. former som den gl., idet trekantfelterne blev opdelt ved vandrette bånd, båret af pilastre, og skrålinierne afdækkedes af svungne volutter. Tidl. sad en tagrytter over nø.gavlen; nu byggedes en ny over korsskæringen. Kirken fik kalkede mure i skiftevis gule og røde striber og stod nu med omtrent sa. centralform, som Petri kirke få år tidl. havde fået. Hovedindgangen i nv.fløjen m. kraftigt bosserede flanker er mul. genanvendt fra den ældre kirke; i gavltrekanten oven over læses årst. 1641 og bogstaverne RFP (kongens valgsprog: Regna firmat pietas). Det indre fik sit nuv. lavt hvælvede stukloft (af dønnikerne V. Jæger og J. Hornbostel), desuden de endnu bevarede stolestader med låger samt to rækker pulpiturer.

Kirken står endnu væsentlig, som den blev opf. 1641, idet den har undgået ildebrande og bombardement (der har tidl. i murene siddet 6 kugler fra 1658). 1660, 1704 og 1714 blev der bygget en kirkegårdsmur m. portaler ud til gaden. 1705–08 opførtes gravkapellet langs kanalen (se ndf.). Selve kirkebygningens tag blev kobbertækt 1688–1702; der var mindre restaureringer 1739, da inventaret gulmaledes, 1752–53, da der bl.a. opsattes nye pulpiturer og vinduer, ligesom inventaret nu perlemaledes, samt 1834–36, da kirken fik tegltag, mens der i det indre lagdes trægulv, ligesom en del af pulpiturerne forsvandt. Sit nuv. udseende fik bygn. ved en hovedistandsættelse 1871–73 (arkt. prof. L. Fenger); sakristiet ved korets nv.side opførtes, hovedindgangen i den nordvestl. korsfløj flyttedes til nø.fløjen, hvor den tidl. hovedportal til Roskilde domkirke, »Kongeporten« (fra 1635), anbragtes, kirkegårdsmuren afløstes af et jerngitter, »Korsurtegården« – den lille plads mellem koret, det nye sakristi og nv.fløjen – lukkedes med 3 jerngitterporte, der før havde siddet i kirkegårdens hegnsmur, og de 3 høje vinduer i korgavlen ud mod kanalen tilmuredes. I det indre erstattedes de mange pulpiturer med et åbent galleri, båret af jernsøjler; kun for enderne af korsfløjene anbragtes to pulpiturer oven over hinanden, og s. 53 over for prædikestolen opførtes en ny kongestol, til hvilken adgangen er gennem en lille forhal og et trappehus i Korsurtegården. Ydermurene, som siden 1760erne stod grå oliemalede, blev atter malet røde. Af de sen. restaureringer, der udelukkende har tjent til bygningens konservering og kun i ringe grad har berørt dens udseende, skal nævnes: 1894 repareredes spiret, og der anskaffedes et nyt ur; 1903–04 restaureredes gavle og portaler (arkt. L. Fenger); i anledning af kirkens jubilæum 5/9 1919 istandsattes det indre på ny, hvorved væggene, der siden 1870erne var mønstermalede, atter blev hvide (arkt. Gotfr. Tvede); gravkapellet (se ndf.) restaureredes 1911 og 1935 (G. Tvede); et nyt orgel anskaffedes 1936, og kirkens gavlmure blev på ny istandsat 1941; stolestaderne er ombygget 1957.

Holmens kirke.

Chr. IV.s korsformede centralkirke med den ældre korgavl fra Fr. II.s tid og med gravkapel og sakristi som udløberfløje fra en sen. tid, rejser sig med sine røde mure på et højt granitfundament lodret op fra Slotsholmskanalen, hvor den sa.m. genboen Børsen udgør et af hovedstadens bedste arkitektoniske prospekter. – Kirkens udvendige længde i hver af korsarmene er 51 m, den er 14 m bred, til gesimsen er der 9 m, til tagryggen 16 m, og herover hæver sig det 18 m høje, kobbertække lanternespir. Gennem kongeporten og forhallen i nø.gavlen træder man ind i det af 6 m høje vinduer belyste kirkerum, der dækkes af det oven for omtalte, lavt hvælvede stukloft, der endnu er bev. fra 1640erne, undtagen i s. 54 koret, hvor reliefferne 1835 blev erstattet med 4 engle af H. E. Freund. Koret (hævet 4 trin) er skilt fra skibet ved en skranke med 38 messingbalustre, med årst. 1668 og givernes navne. De 4 profetstatuer, der står på skranken, er ligesom altertavlen og prædikestolen skåret af Abel Schrøder den Yngre i Næstved. Altertavlen fra 1661 af egetræ er opbygget i 3 stokv. over høj predella, yderligere lodret opdelt i felter med snoede søjler, ml. hvilke bl.a. er anbragt de 4 evangelister; midtpartiet fra predella til øverste top har fortløbende relieffremstillinger af Kristi historie fra nadveren (nederst) over korsfæstelsen (i hovedfeltet), gravlæggelsen, opstandelsen og himmelfarten til den triumferende himmelkonge som øverste topfigur; på tavlens bagside findes en malet indskrift om kirkens historie. Foran alteret en moderne smedejerns knæfaldsskranke efter tegn. af J. Møller-Jensen. Prædikestolen fra 1662 er som altertavlen et hovedværk i den da. billedskærerkunst fra bruskbarokkens tid. Den mangekantede stol støttes af en Mosesfigur og dækkes af en højt opbygget lydhimmel af form som et gennembrudt lanternespir; mellem apostelfigurer på stolens flanker og på opgangspanelet findes figurrige relieffer med motiver fra Gamle og Nye Testamente. Døbefonten fra 1646 i den sydøstl. korsarm er et smedejerns arb. af Holmens smed H. U. Schwitzer; den erstattedes en overgang af en marmor- og sandstensfont efter tegn. af L. Fenger (nu i gravkapellet) og opbevaredes da på Nationalmuseet siden 1853, men er nu siden 1921 atter i kirken; ved døbefonten et maleri af A. Dorph (Kristus og børnene), fra 1877. Orgelet, m. udsk. façade fra 1738, er som ovf. s. 55 nævnt helt fornyet 1956. Af lysekronerne er den ældste støbt 1656, en anden fra 1659. Af sølvkalkene er den ældste skænket 1618; 2 alterkander fra 1704 og 1717; 2 sølvlysestager skænket 1873 af grevinde Danner. Desuden findes et sølvdåbsfad fra 1757, 2 pengetavler fra 1679 og 1711 samt en jordpåkastelsesspade, hvis skaft ender i en gennembrudt lugtedåse af sølv. Et sølvforgyldt, emaljeret oblatskrin samt et bibelbeslag af lign. art er begge udf. 1908 af Alfred Dragsted og 1955 af dennes arvinger skænket til kirken. Ved opgangen til prædikestolen er ophængt et sandstenskrucifiks, der efter en usikker tradition skulle stamme fra et ved Tøjhusets brand 1647 ødelagt gravmonument, der skulle opstilles på Chr. IV.s grav i Roskilde domkirke, men som efter de nyeste undersøgelser må stamme fra en noget senere tid (DanmKirk., Kbh.s amt. III. 1951. 1506, 1524). Kirken har to klokker, den ældste fra 1619.

Holmens kirkes indre.

Gravhallen i Holmens kirkes gravkapel. Helt i baggrunden Niels Juels kapel, i forgrunden til venstre Peter Tordenskjolds sorte marmorsarkofag.

På kirkens vægge er anbragt epitafier bl.a. over: viceadmiral Jørgen Bjørnsen (umiddelbart sø.f. alteret), † 1683, og hustru (m. maleri af H. Ditmar i snitværksramme af Lorentz Jørgensen fra Holbæk), etatsrådinde Elisabeth Hoppe, f. Holst, † 1773 (marmorpyramide af Wiedewelt; ligesom de flg. anbragt på korvæggen ind mod gravkapellet), Holmens provst Niels Christensen Spend, † 1664 (snitværksramme enten af Hans Gudewerth eller Lorentz Jørgensen), Sophie Elisabeth Kaas, f. Charisius, † 1769, borgmester Jacob Madsen, † 1670, (formentlig) køkkenskriver Hans Olufsen, † 1670, samt ved prædikestolen: Cecilia s. 56 Catharina Falsen, f. Høyer, † 1816, m. medaljon af Thorvaldsen (»Natten«). På korets modsatte væg er anbragt epitafier over: materialskriver Hans Numsen, † 1652 (maleri af Karel van Mander), islandsk købmand Peter Wielandt, † 1710, og hustru, og søkapt. Rolof Petersen, † 1687, og hustru. Ved dåben er anbragt et anseligt sandstensepitafium over proviantskriver Hans Hansen Osten, † 1672, og hustru Abel Cathrine v. d. Wisch, † 1676 (portrætmalerier af A. Wuchters), og i den modsatte korsarm et epitafiemaleri over skibsskriver og spisemester på Bremerholm Gabriel Jacobsen Kyng, † 1684, og hustru (familiemaleri). Ved orgelpulpituret er anbragt to epitafier over rådmand Bendix Mese, † 1688, og kapt. Niels Olsen Onsvalle, † 1701. Gravstene er bevaret over Fr. Rostgaard, † 1745 (indmuret i korets n.væg), kantor Chr. Sørensen Wedel, † 1661, og kapt. Hugo Barner, † 1677. I sakristibygningens lille stue, nærmest korvæggen, en gravsten over Agnete Sophie Budde, henrettet 1678 (begravet i Korsurtegården). I sakristiet er der i øvrigt portrætter af præsterne Matth. Jensen Hviid, † 1759, biskop V. Chr. Hjort, † 1818, Fr. C. Gutfeldt, † 1823, Joh. Andreas Riis, † 1843, Andreas Krag Holm, † 1851, Balthasar Münter, † 1867, L. A. Warburg, † 1886, og H. M. Fenger, † 1930.

I nyeste tid er i koret opsat mindetavler over de i de to verdenskrige omkomne da. søfolk, efter tegn. af arkt. Viggo Sten Møller. Ved prædikestolens opgang en mindetavle over Holmens provst H. M. Fenger, † 1930. Ved siden af døbefonten i sdr. korsarm er efter tegn. af Ebbe Fog indrettet et kapel til minde om de da. frivillige, der faldt i allieret krigstjeneste under 2. verdenskrig; kapellet og den på en pult af ufarvet træ fremlagte mindebog med de faldnes navne indviedes 18/4 1950.

Det store gravkapel ved korets nø.side langs Slotsholmskanalen er opf. 1705–08 efter tegn. af J. C. Ernst, til dels med de 20 år ældre kapeller ved Petri kirke som forbillede. Bygn. (20 × 8 m), som hviler på høj granitsokkel ud mod kanalen, er i 2 stokv. m. dybe gravkrypter forneden og stor, tøndehvælvet gravhal foroven og med en ydre arkitektur, der nærmer sig hollandsk barok m. façaderne leddelt af doriske pilastre. Til den åbne, øvre gravhal er der adgang dels fra kirkegården (mod nø.), dels fra kirkens kor (den sidste adgang helt omb. 1936, arkt. G. Tvede). Sarkofagerne, af hvilke Niels Juels er den ældste, og som også tæller helt moderne eksemplarer, er opstillet langs væggene. I hallens bund ved kapellets sø.væg findes Niels Juels særlig afskilrede gravkapel, som strækker sig i hele kapellets bredde bag et partisangitter; epitafiet består af marmorrelieffer, der beklæder gravstedets 3 vægge med søheltens buste omgivet af anevåben i midten og til begge sider fremstillinger af hans sejrvindinger, samt tilhørende vers af Th. Kingo; over monumentet hænger gravfaner, og foran det står kister med ligene af Niels Juel, † 1697 (bisat her 1710), hans hustru Margrete Ulfeld, † 1703, hans søn Knud Juel, † 1709, og svigersønnen Gregers Juel, † 1731. I kapellet hviler desuden bl.a.: konfessionarius Peder Jespersen, † 1714, biskop Peder Hersleb, † 1757 (epitafium), G. C. greve af Haxthausen, † 1802 (epitafium), direktør i det asiatiske og vestind, kompagni G. Klaumann, † 1752 (epitafium), de 2 brødre, kabinetssekretærerne Andreas Lüders, † 1727, og Peter Lüders, † 1730 (m. fælles epitafium), overkammerherre A. W. Hauch, † 1838, og hustru (epitafium), generalkrigskommissær Alex. Ross, † 1792 (epitafium), udenrigsminister H. Krabbe-Charisius, † 1845 (epitafium), fabrikant W. Wain, † 1882, komponisten Niels s. 57 W. Gade, † 1890 (marmorsarkofag og epitafium). Peter Tordenskjold, † 1720, hviler ved den lange ø.væg i en sort marmorsarkofag af materialer fra Frue kirke m. et på væggen 1817 opsat monument, udført af Nicolai Dajon efter tegn. af Peder Malling. Blandt de andre begravelser nævnes: grev Otto Manderup Rantzau, † 1768, søkortdirektør Jens Sørensen, † 1723 (epitafium), generalprokurør Niels Benzon, † 1708, og anden hustru Anna v. Meulengracht, † 1723 (med 2 marmorsarkofager og epitafium ved væggen ind til koret, tidl. indhegnet af et gitter, der ved adgangens omdannelse 1936 blev sløjfet), provst, dr. theol. Balthasar Münter, † 1867 (epitafium), konfessionarius Joh. Frauen, † 1736, skibskonstruktør Henrik Gerner, † 1787 (pyramideformet epitafium af norsk marmor efter tegn. af P. Meyn), hofkantor Janus Ibsen, † 1758, og arkitekterne C. F. Hansen, † 1845, og G. F. Hetsch, † 1864 (fælles epitafium). En ligsten over admiral C. V. Jessen († 1823, begravet i Vestindien) er hjembragt af korvetten Hejmdal og nu anbragt i ø.væggen tæt ved Gades sarkofag. På sa. væg er opsat en bronzeplade m. portrætrelief til minde om kontreadmiral Carl Hammerich, † 21/3 1945 ved luftangrebet på Shellhuset, samt en mindeplade af marmor med 35 navne på søværnets omkomne under 2. verdenskrig, opsat 5/5 1947. Kapellet havde tidl. trægulv, hvori der var lemme til gravkældrene. Ved rest. 1911–12 (arkt. G. Tvede) omdannedes krypterne, der fik midterkorridor og hvælvet loft samt en ny adgang, der åbnedes i sø.gavlen; i gravhallen ovenover erstattedes trægulvet af fliser.

I Korsurtegården, hvor der 21/10 1878 er rejst en af grosserer R. Puggaard til Kbh.s kommune skænket statue af Tordenskjold, udf. af H. W. Bissen, er der gravmæler bl.a. over: klokker Mathias Johs. Borch, † 1833, C.H. Hoff-Rosencrone, friherre til Rosendal i Norge, † 1837, og skuespiller Chr. M. Foersom, † 1850. En sten beretter, at kirkegårdsmuren opførtes 1660, da Gabriel Jacobsen Kyng var forstander. På den tidligere kgd., der nedlagdes 1851 og 1877 omdannedes til et haveanlæg, er bevaret forsk. gravmæler, bl.a. kancellisekretær Adolph Fibiger, † 1789, kommitteret i Rentekammeret Jens Wadum, † 1804, kontorchef i Rentekammeret Frantz Woldum, † 1821, admiral H. C. Sneedorff, † 1824; i kirkemuren er indsat mindetavler over kontreadmiral S. M. Ursin, † 1810, og admiral J. B. von Winterfeldt, † 1821 (opsat 1905). 12/5 1903 afsløredes her et monument for biskop B. J. Fog, † 1896, m. bronzebuste udf. af Aug. V. Saabye. Desuden findes i kirkehaven et mindesmærke over søfolk faldne i anden verdenskrig, indviet 11/12 1948 efter tegn. af Viggo Sten Møller m. vers af Kaj Munk.

Kirken er selvejende under marineministeriets patronat. Holmens so. omfatter foruden sit egl. område tillige alle til søværnet hørende personer med bopæl i Kbh. Ved kirken er ansat en sgpr., to residerende kapellaner, en kaldskapellan og en hjælpepræst.

Litt.: F. Thaarup. Holmens Kirke. 1833. Louis Bobé. Bremerholms Kirke. 1920. V. Hermansen. Københavns gamle Kirker. 1932. 76–111.

Christiansborg slotskirke (Hof- og slotskirken) er i sin nuv. skikkelse opf. i beg. af 1800t. i direkte forb. m. slottet. Den har dog haft mindst 3 forgængere. Om der har været et slotskapel ved Absalons borg, vides ikke, men det er mere end sandsynligt, og adsk. af de kapitæler og søjleskafter, der fandtes ved udgravningerne til det 3. Christiansborg, har man ment at kunne tyde som bygningsrester fra et smukt udstyret kapel. Med sikkerhed vides det, at Chr. III ved sine s. 58 byggearbejder på Kbh.s slot 1554 lod opføre en særlig kirkefløj, af hvis udstyr man kender den store sengotiske fløjaltertavle (siden 1728 i Viborg Søndresogns kirke) og en kostbar alterkalk (nu i Nationalmuseet). Ved slottets ombygning 1724–27 blev også kapellet ændret, men stod i sin nye skikkelse kun nogle få år, da Chr. VI i 1730erne helt lod slottet nybygge. Fra Fr. IV.s slotskirke kendes nu kun altret, der 1730 blev skænket til Helligåndskirken, og orgelet, der 1731 købtes af Reformert kirke.

Christiansborg slotskirke. Til venstre forbindelsesbygningen (»løngangen«) til slottet.

Chr. VI.s slotskirke, der lå på sa. sted som den nuv., n.f. slottet, hvormed det var forbundet med en løngang, blev indviet 27/11 1740, om end der 1742 arbejdedes på dens indre. Dens ydre blev afpasset efter slottet m. sa. stokværkinddeling og uden særlige kirkelige kendetegn. Desmere ofredes på dens indre. I det langstrakte rum løb langs sidevæggene lange pulpiturer, hvert af dem båret af 12 søjler af hvidt ital. marmor, to og to koblet sammen på postamenter af norsk marmor, og m. forgyldte korinthiske kapitæler. Ligesom i den nuv. slotskirke var kongestolen anbragt ved den østre kortside, mens altret, der var sammenbygget med prædikestol og orgel, var på den modsatte vestre væg; over alterbordet af sort marmor var som alterbillede et hvidt marmorrelief, forestillende nadveren. I det lavt spændte loft, rigt prydet med forgyldte stukkaturer, havde man anbragt et plafondmaleri malet 1721 af H. Krock, forestillende opstandelsen og dommedag, opr. bestemt for Fr. IV.s slotskapel. I dette kirkerum salvedes 1767 Chr. VII og Caroline Mathilde. Sa.m. det øvrige slot blev kapellet ødelagt ved branden 1794 og genopstod under de urolige krigsår i beg. af 1800t. i ny skikkelse, ligesom det 2. Christiansborg tegnet af C. F. Hansen. Denne nye slotskirke blev indviet 14/5 1826, et par år før selve slottet toges i brug. Man benyttede de gl. ydermure, og slotskirken har derfor sa. rektangulære form som forgængeren. s. 59 s. 60 Den er formet som en aflang blok m. lavt kobbertag, over hvilket der hvælver sig en lav kuppel. De 3 sider er opdelt i 2 vinduesstokværk, mens den vinduesløse hovedfaçade mod ø. fik en åben forhal båret af ioniske søjler. I de 2 v.hjørner er der udsparet brede trappegange, som i første etages højde ved langsiderne forbindes ved korridorer, der ligesom trapperne er holdt uden for selve kirkerummet. Dette er opbygget centralt m. det kvadratiske kuppelrum i midten; hertil slutter sig fire tøndehvælvede rum; i det østl. over hovedindgangen er mellem to søjler den kgl. stol, og over denne orgelet, indbygget (værket fornyet 1956), i den vestl. findes koret med alternichen, ligeledes flankeret af to korinthiske søjler; mod n. og s. løber sideskibe i to stokv., adskilt fra kuppelrummet ved en pilasterklædt mur, gennembrudt af brede åbninger. I centralrummets hjørner er kuplens kappeflige smykket med H. W. Bissens svævende keruber; derover en krans af englebørn udf. efter Thorvaldsens udkast (som erstatning for, at den opr. alterudsmykning, Kristusfiguren, opstilledes i Vor Frue kirke), og derover atter spændt en kassetteret kuppel, hvis øverste, glasdækkede lanternevindue er rummets lyskilde. Motivet er taget fra Pantheon i Rom. – Alle dekorative led var opr. tænkt udf. i marmor, men i de pengeknappe tider nøjedes man med en beklædning af marmorstuk. Dog fik kirken efterhånden en rig skulpturel udsmykning. I nicherne ved den østre og vestre kortside er opstillet gipsstatuer af de fire evangelister: Lukas af H. E. Freund (1825), Markus af H. Conradsen (1875), Matthæus af H. Stein (1871) og Johannes af C. C. Peters (1872); derover reliefmedaljoner af Bissen. I sideskibenes underste stokv. er over døren anbragt 4 relieffer af Bissen (Kongernes tilbedelse, Kristus og børnene, Kristus som 12-årig i templet og Lazarus’ opvækkelse). Koret er hævet 3 trin over det flisedækkede marmorgulv og adskilt fra den øvrige kirke ved et lavt gitter, i hvis midte den marmorerede prædikestol af træ er anbragt. Bag denne står alteret i en niche m. et enkelt kors, hvilende på en marmorsokkel; døbefonten står til venstre, sydligt i koret. Kalk, disk og dåbsfad af sølv bærer Chr. V.s navnetræk. – Kirkerummet udfylder ikke hele blokken; i gavlen mod øst er i 3 stokv. store forstuer ml. de brede trappeløb; bag alteret bl.a. en oval forstue ved præstedøren ud mod Thorvaldsens Museum og desuden talrige rum i 3 stokv., bl.a. præsteværelset for enden af nordl. sideskib, hvori er ophængt et portræt af bygmesteren C. F. Hansen, malet af F. C. Gröger. Kirkens eneste klokke (af Holtzmann 1726) er ophængt i v.muren. Ved slotsbranden 1884 blev kirken skånet.

Christiansborg slotskirkes indre.

Kirken ejes af staten, og som en del af slottet er den henlagt under indenrigsministeriet. Slotsmenigheden blev ophævet 1926. Ved resol. 16/6 1930 er det nye slotsso. blevet udskilt. Ved kirken er ansat en sgpr.

Litt.: V. Hermansen. Københavns gamle Kirker. 1932. 263–72. O. C. Nielsen. Kjøbenhavns Hof- og Slotskirke. 1932. Artes. VI. 1938. 89–137 (Chr. Elling).

Garnisons kirke, Skt. Annæ Plads, er opf. 1703–06 og har til vore dage bev. sit opr. ydre. En kirke for garnisonen var på Chr. V.s tid indrettet i Sophie Amalienborgs slotskapel, som blev stående ved slottets brand 1689, men som snart viste sig at være for lille. 1697 approberede Chr. V tegningen til en ny garnisonskirke, som skulle ligge på hjørnet af Adelgade og Dronningens Tværgade, og som til dels skulle bygges af materialer fra det nævnte slotskapel, der nu blev nedbrudt, og hvorfra også kirkens ældste prædikestol og døbefont hentedes. Kongens død og den påfølgende krigssituation hindrede planens udførelse. Først 1703 kunne s. 61 grundstenen nedlægges, ikke på det opr. bestemte sted, der nu skønnedes for lille, men på den nuv. plads. Den opr. approberede tegn. (af ukendt arkt.) skulle nu realiseres, men næppe var grunden udstukket, før den kgl. bygningsdirektør V. F. v. Platen greb ind og ændrede planerne. Kirken blev nu en del større og forsynet med et lille tårn, men i øvrigt synes det opr. udkast at være fulgt. Under navnet Den Herre Zebaoths kirke blev bygn. indviet 24/3 1706. Ligesom i Citadelskirken prædikedes der vekselvis på da. og ty. indtil 1819, da den ty.talende del af garnisonen henvistes til Frederikskirken på Christianshavn. Da man 1804 nedlagde Skt. Nicolai kirke, blev G. sognekirke i den nordøstl. del af den gl. kirkes so., men præsterne fungerer stadig i hærens tjeneste.

Garnisons kirke.

Kirken er opf. på granitsokkel af røde mursten m. korte korsfløje nær korets ø.ende. V.gavlen, hvor hovedporten er, og som har en vis lighed m. den samtidige Citadelskirkes hovedfaçade, er opdelt af toskanske pilastre, der bærer en gavl, over hvilken der hæver sig et lille kuppelkronet spir (forhøjet 1886). Kirkens udvendige længde er 43 m, dens bredde i koret 28 m. Skib og korsarme står i blank mur, blot leddelt af høje, rundbuede vinduer; det afvalmede tag er behængt m. sortglaserede vingetegl. I det indre er der trukket pulpiturer i 2 stokv. langs alle ydervæggene; pulpiturerne er lodret fagdelt ved ottekantede støtter og vandret lagdelt ved balustrader. Midtskibet dækkes af en lavt spændt tøndehvælving. Alteret, opsat 1724, er af forsk. farvet marmor m. figurer og relief af korsfæstelsen, forfærdiget af Just Wiedewelt og Didrik Gercken og skænket af s. 62 dødsboet efter Hans Benzon til Sohngården († 1715) og hustru, hvis marmorbuster står over døren til det lille præsteværelse bag alteret. Prædikestolen er fra 1772, m. udsmykning af C. F. Stanley. Døbefonten, af gråt norsk marmor, er fra sa. tid. Ved korets s.side en mindetavle i gips over biskop N. E. Balle m. brystbillede (1891, udf. af Th. Stein), opsat til minde om hans bibellæsninger. Orgelet, gentagne gange ombygget (sidst 1949), over et orgelpulpitur fra 1860, har bev. sit opr. snitværk, m. Fr. IV.s kronede navnetræk. Kirkens mindste klokke fra 1794, støbt af Herbst, er nu opstillet ved hovedindgangen. Kirken har 7 lysekroner, den største og ældste fra beg. af 1700t.

Kirken er rest. 1859–60 (arkt. N. S. Nebelong); der tilbyggedes n. og s. for koret 2 skriftestole (nu præste- og konfirmandværelse), i det indre kom der nye stolestader, og kirken fik varmeapparat. Ved en ny rest. 1886 fik tårnets lave kuppel et lille spir; i det indre fik rummet nye farver, og på kgd. opførtes et ligkapel (arkt. L. Knudsen). I gravkrypten under koret hviler ovenn. Hans Benzon og hustru i sarkofager af sortgråt marmor. I nyeste tid har kirken undergået nogle ændringer; 1930 opsattes glasmalerier i koret og et loftsmaleri i korsskæringen, alle udf. af Axel Hou. Siden 1956 undergår det indre en større istandsættelse under ledelse af arkt. Marinus Andersen.

Kirkegården ved kirken indviedes 1706, udvidedes senere ved tilkøbte grunde og nedlagdes 1851, da hegnsmuren afløstes af et gitter, som endnu står ud til Skt. Annæ Plads. På kirkegården findes mindesmærker bl.a. over: general G. Chrf. Stürup, † 1762, og hans datter generalinde Sophie Hauch, † 1760, generalmajor H. L. E. V. Schimmelmann, † 1793, skibsværftsejer Lars Wilder, † 1810, portrætmaler C. A. Lorentzen, † 1828, skuespillerinde M. M. Astrup, † 1834, generalmajor D. Zepelin, † 1841, malerne J. Th. Lundbye, † 1848, og C. V. Eckersberg, † 1853 (de to sidste i kirkens nordmur med bronzerelieffer henh. af H. W. Bissen og J. A. Jerichau), og komponisten J. P. E. Hartmann, † 1900 (også faderen, kapelmusikus A. W. H., † 1850, er begr. her). – På kirkepladsen er foruden det nævnte lighus i 1895 opf. et menighedshus af røde mursten (arkt. L. Knudsen) for ca. 30.000 kr.; det ejes af kirken. – Ø.f. kirken ud til Strandstræde har der stået et ligvognsskur (ligvognene står nu i Dansk Folkemuseum). 1925 er der opført en præstebolig (arkt. K. Varming).

Kirken er selvejende under hærkommandoens patronat. So. omfatter foruden sit egl. område tillige alle til garnisonen henhørende personer med bopæl i Kbh. (undtagen dem, der hører til Citadels kirke). Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Litt.: F. Thaarup. Garnisons Kirken. 1830. Fr. Weilbach. Garnisons Kirke. 1929. V. Hermansen. Københavns gamle Kirker. 1932. 197–207. Garnisonskirken 1707–1956, udg. af menighedsrådet, 1956. – Om begravelser på kgd. se PersonalhistT. 5. Rk. III. 1906. 248–51.

Skt. Pauls kirke ligger på Skt. Pauls Kirkeplads ved n.enden af Adelgade. Beslutningen om at udskille den nordl. del af Trinitatis so. blev taget ved kgl. reskr. af 5/5 1858. Det var dengang tanken at færdigbygge Marmorkirken til brug for dette nye so., men tanken opgaves, og Skt. Pauls kirke blev da opf. 1872–77 (grundsten nedlagt 1/11 1872, indviet 18/2 1877) på en af staten skænket byggegrund ved Nyboder. Af byggesummen på 235.000 kr. gav kommunen 90.000 kr. Kirken er opf. efter tegn. af arkt. J. E. Gnudtzmann på granitsokkel af røde mursten i nordital. romansk teglstensstil og består af kor (hvortil slutter sig sakristier), basilikalt opbygget hoveddel m. højt midtskib og lavere sideskibe s. 63 og foran s.gavlen, der har forhal og tre portaler, et 47 m højt tårn m. kegleformet murstensspir. I det indre er midtskibet adskilt fra sideskibene ved to gange seks arkader, båret af i alt 10 polerede granitsøjler m. baser og korintiske kapitæler af kalksten. Skibene har dekorerede trælofter. Koret, der hæver sig syv trin, åbner sig m. en høj triumfbue ind mod skibet og har dekorerede hvælvinger. Over sakristierne ø. og v. for koret og over forstuerne mod s. ved tårnet er der gallerier, der er åbne ind mod kirken. Under det højtliggende kor er der varmekælder og ligrum. Som altertavle tjente opr. et maleri af H. Krock; det stammede fra Fr.berg slotskirke, hvortil det nu atter er overført (se s. 104). 1887 fik kirken sin nuv. alterdekoration, et forgyldt krucifiks efter J. A. Jerichaus model, skænket af sgpr. Chr. Møller, hvorefter Krocks maleri flyttedes ned i kirken. For enden af sideskibene hænger to malerier, deponeret af Kunstmuseet, det ene af C. Chr. Seydewitz (1828, Kristus i Getsemane), det andet af Agostino Marsuci (o. 1750, Mariæ bebudelse). Et glt. udsk. egetræsrelief fra slutn. af 1500t., korsfæstelsen, skænket af kunstsamleren F. S. Bang, er ophængt i østre sakristi. Døbefonten af hvidt marmor er anbragt midt i koret. En del til dels meget gl. altersølv er skænket fra Helligåndskirken, en alterkalk 1579, et oblatskrin fra 1656 og en vinkande fra 1707; de 2 sidstnævnte har if. indskr. tilhørt Skt. Nicolai kirke, hvorfra de er afleveret 1806 til Helligåndskirken. – Kirken er gentagne gange rest., således hele bygn. allr. 1888, spiret 1896, det indre 1927 og på ny i 1930erne, da prædikestolen, som var skænket af stiftsprovst C. Rothe ved kirkens opførelse, forenkledes, mens alternichens malede dekoration af draperier forsvandt og stoleværket i sideskibene ændredes; orgelet, over hovedindgangen mod s., fornyedes 1937 (I. Starup & Søn).

Kirken er selvejende under magistratens patronat. Skt. Pauls so. oprettedes ved resol. 13/2 1877. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Litt.: St. Pauls Kirke 1877–1927. 1927.

Frederiks kirke, oftest kaldet Marmorkirken, på en plads ml. Store Kongensgade og Bredgade lige for Frederiksgade og Amalienborg Plads, er i sin nuv. skikkelse en nybygn. fra slutn. af 1800t., men den har haft en lang og bevæget forhistorie og gemmer i sine mure rester af et af de monumentaleste anlæg inden for 1700t.s da. arkitektur. Samtidig m. planlæggelsen af »Frederiksstaden« 1749 forberedte man i denne nye bydel opførelsen af en kirke, der tillige skulle erindre om den oldenborgske kongestammes 300-års jubilæum, og som derfor i storstilethed skulle overgå alle stadens andre kirker. Byggepladsen, en del af den fordums Sophie Amalienborgs have, var valgt således, at den nye kirke kom til at ligge i forlængelse af den ø.-v.gående akse i den ottekantede Amalienborg Plads, for hvis fire palæer den skulle danne en virkningsfuld, monumental baggrund. Til grundstensnedlæggelsen, der foretoges af Fr. V personlig 30/10 1749, var der præget en erindringsmedalje, og i den flg. tid foretoges omfattende piloteringsarbejder under ledelse af Niels Eigtved, der var Frederiksstadens kunstneriske skaber, og som tegnede flere udkast til en gigantisk kuppelkirke. Efter Eigtveds plan skulle rundkirken have indgang fra ø., kor i v. og to flankerende klokketårne ved en n.-s.gående tværakse, alt opf. af sandsten og tegl i den af ham anvendte sachsisk-franske rokokostil. Da Eigtveds plan ikke fandtes pragtfuld nok, bestemtes det ved kgl. resol., at murene ind- og udvendig skulle beklædes m. s. 64 norsk marmor. Man sendte endv. tegn. til Paris til Gabriels bedømmelse, hvorefter Eigtved nødsagedes til at ændre planen, men kort efter døde han, juni 1754. Thurah syslede umiddelbart derefter m. en noget reduceret plan, hvorefter flanketårnene var sløjfet, men endnu s.å. indkaldte regeringen den fr. arkt. Nicolas-Henri Jardin m. den særlige opgave at lede bygningsarb., og 26/6 1756 approberede kongen et af ham i nyklassisk stil udarbejdet projekt, der bibeholdt den påbeg. bygnings fundamenter, også de to sidetårne. Samtidig vedtoges, at kirken helt skulle opføres af marmorblokke, en bestemmelse, der p.gr.af sin overordentlige kostbarhed på forhånd dødsdømte foretagendet. Arb. slugte da også i den kommende tid enorme summer, uden at der kom væsentlige resultater af anstrengelserne. Efter Fr. V.s død nedskar regeringen de årl. bevillinger, indtil Struensee ved resol. 9/11 1770 standsede arb. helt. Da var centralbygn. kun nået ca. 9 m over jorden, og der var medgået godt 741.000 rdl. courant (ca. 8 mill. kr.). Efter Struensees fald blev der tale om at genoptage arb. m. stadsbygmester G. E. Rosenberg som leder, men da der ikke var penge, nøjedes man med at overdække murene med brædder. Da Nicolai kirke efter byens brand 1795 blev sløjfet, blev en del af dens kapital henlagt til Marmorkirken. Harsdorff udarbejdede et billigere projekt til fuldførelse af Jardins rotunde, der herefter skulle dækkes af en lav kuppel efter forbillede fra Pantheon i Rom. Planen blev dog opgivet, da Harsdorff døde 1799, og den ufærdige kirke kom til at ligge hen som en romantisk ruin, et yndet motiv for malere i tiden o. 1800. Af de partier, som efter Harsdorffs plan skulle sløjfes, blev der taget sten til Slotskirken og andre off. bygn. I første halvdel af 1800t. fremkom der talr. forslag om ruinens benyttelse, således til museum for Thorvaldsens værker, til koncertlokale, til monument for grundloven, og G. F. Hetsch tegnede 1856 et udkast til en helt ny kirke af langstrakt basilikaform, hvor der af Jardins bygn. ikke var andet tilbage end materialerne (Industriforeningens Kvartalsberetning 1856). Da kirken omsider blev opf., kom initiativet fra en privatmand. Finansministeriet solgte 2/7 1874 ruinen og »Marmorpladsen« til C. F. Tietgen, som samtidig forpligtede sig til at fuldføre kirken. Til arkt. valgte han F. Meldahl, der var byggeforetagendets ulønnede leder, og som udarbejdede projekt både til den nye kirke og til bebyggelse af de omliggende grunde, hvorefter kirken og dens omgivelser skulle udgøre en arkitektonisk helhed. Man agtede at benytte mest muligt af Jardins bygn., og faktisk står denne indkapslet i den nye Frederikskirkes nedre mure, og dens stil spores i det ydre i vindueskransen og i det indre i det nedre arkadestokv. ; det smalle, næsten barokt formede vindfang ml. den åbne søjlehal og rotunden er væsentlig Jardins værk. – Ministeriet approberede planen 1875, hvorefter arb. beg. Fra 1878 var den daglige ledelse på byggepladsen betroet arkt. Alb. Jensen, hvem en stor del af æren for resultatet skyldes. Desuden medvirkede arkt. Carl Thonning og billedhuggeren H. Chr. Petersen. Kuplen var rejst i beg. af 1880erne; hele kirken indviedes 19/8 1894.

I overensstemmelse m. bygn.s opr. disposition består Meldahls kirke af en nedre, bredere cylinder, hvorfra der rejser sig et kuppelbærende legeme, der i det indre bæres af arkader, uden om hvilke der er lagt cirkelformede korridorer i 3 stokv. Stilen i den høje, søjlesmykkede tambour og den kobbertækkede kuppel, hvor arkt. ikke var bundet af den ældre bygn., er en let tillempet romersk barok, der har visse ligheder m. Peterskirken. Kuplen, hvis indre diameter er 30 m s. 65 (dengang den sjettestørste i Europa), er konstrueret som to koncentriske skaller, den indre muret af tegl, den ydre bestående af en tømmerkonstruktion, tækket af kobber, hvilket sidste for største delen indkom ved gaver, dels i form af gl. kobberkar, dels som penge (i den store kugle over lanternen er indsat noget indsendt kobberlegetøj); det gyldne jernkors over lanternen afsløredes 8/9 1883 på Grundtvigs 100 års fødselsdag. – Da det norske marmor, som var i forråd, kun strakte til udbygn. af understokv., og da de opr. marmorbrud i Norge ikke mere var i drift, opførtes de øvre dele af Ølands- og Fakse-kalksten samt af tegl m. puds.

Frederiks kirke – Marmorkirken.

Efter den lagte plan fik kirken en rig skulpturel udsmykning, der dog først opstilledes lidt efter lidt, og som endnu ikke er helt afsluttet. På balustraden over underdelens kransgesims er anbragt 16 zinkstatuer, forestillende kirkens stormænd fra Moses til Luther; på piedestaler ml. gitrene uden om bygn. er opstillet 12 statuer af ledende mænd i den da. kirke: Ansgar, Knud d. Hellige, Peder Palladius, Kingo, Brorson, Hans Egede, Grundtvig, Hans Tausen og Jesper Brochmand, hvortil kommer de i den seneste tid opstillede: N. E. Balle, I. P. Mynster og Nordal Brun (kirkens billedhuggerarb. er udf. af V. Bissen, O. Evens, Johs. Gelert, Aksel Hansen, Johs. Hoffmann, Aug. Saabye, Carl Rohl Smith, s. 66 Chr. C. Peters, Th. Stein, Viggo Jarl, J. Gudmundsen-Holmgreen, Johs. Bjerg og J. F. Willumsen). I de 4 små anlæg bag jerngitteret står fragmenter af kapitæler fra Jardins kirke.

Det indre er ét stort, cirkelformet rum. Der er ikke noget selvstændigt kor. Fra arkaderne, der adskiller centralrummet fra korridorerne, og hvori der er anbragt pulpiturer, trænger der kun lidt lys ind; rummets fornemste lyskilde er tambourens 12 højtsiddende, søjleindfattede vinduer m. ruder af kulørt glas. I felterne ml. understokværkets arkader er indsat medaljoner m. symboler på sakramenterne, evangelisttegn m.m. Kuplens hvælving har en malet og modelleret dekoration som ramme om 12 apostelbilleder, udf. af C. N. Overgaard efter H. Olriks udkast. Lige over for hovedindgangen står mod v. den marmormalede træaltertavle m. et gyldent krucifiks ml. 12 fritstående søjler; kirken ejer 4 alterstager af gammelitaliensk bronzearb., 2 sølvstager, kandelabre osv., alt gaver, samt en guldbøgegren fra Tietgens begravelse, og endv. den syvarmede guldlysestage, der i sin tid blev skænket til Grundtvig, samt en bibel i emaljeret bind, der er kopi efter et Limogesarb. i Nationalmuseet, skænket af juveler Alfred Dragsted. I søndre korskranke står døbefonten af marmor, udf. af Joakim Skovgaard (ældre font af bronze m. dåbsengel, udf. af St. Sinding, er nu opstillet i arkaden n.f. hovedindgangen). Prædikestolen var opr. anbragt i den ndr. korskranke, men en ny af norsk marmor er o. 1930 opstillet ved kongestolen mod nv. (arkt. E. Monberg). Ved siden af kongestolen i arkaden over ndr. sideindgang er orgelet placeret. Et sengotisk egetræsrelief fra en altertavle, Nedtagelsen fra korset (gave fra grosserer G. Jensen), er nu anbragt i ligkapellet ved hovedindgangen. Et elfenbenskrucifiks, skænket af fru Anna de Verdier, er nu ophængt på pillen s.f. alteret. I kirken er desuden ophængt portrætter af Grundtvig samt af Frederikskirkens første præst J. H. Monrad (posthumt udf. af Agnes Smidt). I præsteværelset ved sakristiet bag alteret hænger G. E. Liberts maleri af Jardins kirkeruin og Marmorpladsen. Kirkens bygherre C. F. Tietgen og hustru har 1921 fået en mindetavle m. relieffer i sdr. omgang, udf. af Niels Skovgaard.

Kirken er selvejende under biskoppens og overpræsidentens overtilsyn. Frederiks so. oprettedes ved resol. 3/8 1894 af en del af Garnisons so., hvortil fra 1/1 1905 lagdes en del af Skt. Pauls so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Litt.: Nicolas-Henri Jardin. Plans, coupes et élévations de l’église royale de Frederic V. 1765. F. J. Meier. Marmorkirken. 1883. F. Meldahl. Frederikskirken, saaledes som den blev projekteret i det 18. Aarh. 1896. F. Schiøtt. Fra Arkiv og Museum. I. 1899–1902. 1–49, og i Københavnske Nybygninger (Arch. V. 1902–03. Tillæg XV–XX. Om Jardins tegn. se Arch. XIII. 1910–11. 469–79 (V. Wanscher) og XXII. 1920. 285–96 (Fr. Weilbach). Helga Stemann. F. Meldahl og hans Venner. IV. 1930. 157–255. Artes. VII. 1939. 57–94 (Chr. Elling).

Skt. Jakobs kirke, Østerbrogade, er opf. 1876–78 (grundsten nedlagt 4/9 1876, indviet 23/6 1878) efter tegn. af L. Fenger. Byggegrunden var en del af Østerfælled, skænket af Kbh.s kommune, og byggesummen var ca. 175.000 kr., hvoraf kommunen skænkede 40.000 kr. Kirken er opf. på granitsokkel af røde mursten i eng. gotisk stil og består af midtskib m. to lavere sideskibe, kor i v. med to sakristier mod s. og n. (det sidste tilbygget 1893) og mod ø. et 55 m højt tårn m. kirkens hovedindgang, støttepiller i hjørnerne og foroven et ottekantet, skifertækt spir. Over indgangen sidder en af L. Prior modelleret medaljon m. Jakob den Ældres billede. I det indre, der er basilikalt opbygget, er hovedskibet skilt fra sideskibene ved spidsbuede arkader, der bæres af 8 runde piller af faksekalk. s. 67 Over de hvidkalkede vægge er der malede og dekorerede trælofter. Altertavlen m. C. Blochs maleri af Opstandelsen (en gengivelse af billedet i bedestolen på Fr.borg) er i nygotisk egetræsramme m. to statuetter af Moses og David, skåret af A. V. Saabye. Prædikestolen af egetræ har udsk. fremstillinger af evangelistsymbolerne. Døbefonten af hvidt marmor har dåbsfad af sølvplet m. bibelske relieffer, sign. L. Frølich og L. Vieth 1857, kirkens ældste stykke inventar. – Kirken er i nyeste tid gentagne gange rest. Ved en hovedrest. 1928 (arkt. O. J. Skytte) ophængtes der nye lysekroner, skåret i træ efter forbillede fra Fødselskirken i Betlehem. Bag alteret opførtes 1937 et nyt præsteværelse, hvis ydre ligesom et par korte tværfløje, der 1943–44 byggedes på begge sider af tårnet, indeholdende venteværelse, garderobe m.m., nøje overholder kirkens opr. stil. Efter mageskifte m. Kbh.s Idrætspark fik kirken 1953 et nyt lighus m. rødstens hegnsmur; samtidig fornyedes orgelværket fuldstændigt (Frobenius). Samtlige tilbygn. siden 1937 er udf. af arkt. Axel Feldinger, der også har tegnet den nye orgelfaçade. – Ved indgangen er indsat mindetavler for præsterne R. Frimodt og P. Krag. – På kirkepladsen ligger en præstebolig, opf. samtidig m. kirken efter tegn. af L. Fenger, og et 1902 opf. menighedshus, arkt. Thorv. Jørgensen, af røde mursten i to stokv. m. en forsamlingssal (500 siddepladser).

Kirken er selvejende under magistratens patronat. Skt. Jakobs so. udskiltes ved resol. 3/12 1877 af Skt. Johannes so. Sen. er Sions, Østervold, Frihavns og Rosenvængets so. udskilt. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Luther kirken, Randersgade, er opf. 1914–18 (grundsten nedlagt 23/8 1914, menighedshus indviet 20/12 s.å., selve kirken 15/12 1918) efter tegn. af arkt. Martin Nyrop og Jul. Smith. I det tofløjede anlæg, der helt er opf. af røde mursten m. røde tegltage, danner kirken den nordl. fløj og består af skib m. høj gavl (hvori hovedportalen) mod ø. ud til gaden og smallere kor m. tresidet afslutn. mod v. I det ydre er delvis anvendt motiver fra da. romansk teglstensarkitektur, navnlig i portalens halvsøjler og gavlens blændingsdekoration, mens et spåntækt rytterspir midt på tagryggen samt korslutningens mangekantede form imiterer gotiske stilformer. Ved den brede forhal m. trappegang er bl.a. indrettet dåbsværelse og venteværelse. Det brede skib, der rummer o. 650 siddepladser, dækkes af et fladt, kassetteret cementloft og får lys fra høje, rundbuede vinduer. Over indgangen mod ø. og langs den østl. del af ndr. og sdr. sidevæg er brede pulpiturer, hvis bageste del ved orgelet hæver sig amfiteatralsk. Ved koret, der er hævet 8 trin, og som får lys fra 5 vinduer m. glasmosaik, hvoraf det midterste bag alteret forestiller syndefaldet (alle glasmosaikkerne udf. efter tegn. Ernestine Nyrop), er der præsteværelse og nedenunder i krypten et sakristi. Over det fritstående alter et krucifiks, udf. efter tegn. af Martin Nyrop. Døbefont af marmor, belagt m. guld; derover en lysekrone (der såvel som kirkens hellige kar og korets glasmalerier er bekostet af privatpersoner i menigheden); dåbskande og -fad af messing, udf. i gl. kirkestil og indgraveret m. kirkens symbol, Luthers segl, der i øvrigt findes gengivet flere steder, bl.a. over hovedportalen i en indskrifttavle, der minder om, at Lutherkirken er rejst i 400-året for reformationen. Orgelet er udskiftet 1957 (Frobenius). – Vinkelret på kirken og sammenbygget m. denne ligger menighedshuset i 2 stokv. m. mansardetage, indeholdende 2 forsamlingssale m.m. samt præstebolig.

Ved kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan. Rosenvængets so. udskiltes fra Skt. Jakobs so. 1/10 1912. Se Kbh.s Kirkesag jan. 1915 og okt. 1917.

Davidskirken, Koldinggade, opf. af Foreningen til Opførelse af smaa Kirker, er bygget 1909–10 (grundsten nedlagt 26/5 1909, indviet 27/11 1910) efter tegn. af arkt. Johan Nielsen for ca. 100.000 kr. i middelald., nærmest romanske, stilformer af røde, håndstrøgne sten på granitsokkel og dækket af røde tegltage. Den består af kor og skib, orienteret n.-s., et 29 m højt klokketårn m. sadeltag ved kirkens sv.hjørne, i gadelinien sammenbygget m. naboejendommen; ved den vestl. langside er en tilbygn. i 2 stokv., i hvert af disse en mindre sal, som begge opr. var anvendt som sakristier (sen. er den øvre omdannet til menighedsbørnehave), og som begge kan sættes i forb. m. kirkerummet, den nedre ved skydedøre, den øvre ved vinduer. Skibets s.gavl, hvori findes hovedindgangen, flankeret af sammenkoblede romanske halvsøjler, og derover en stor vinduesrose, krones af et kortstammet granitkors. Bag portalen er forhal, venterum og trappe til pulpitur og orgel. Kirkens indre (samlet længde 22,6 m, bredde 9,4 m, højden til det buede træloft 10,7 m) har hvidtede murflader og får lys fra 3 rundbuede stavværksvinduer mod ø. Ved sydl. smalside over indgangen et muret pulpitur, bag hvilket orgelet er anbragt foran vinduesrosen. Det smallere, tøndehvælvede kor er hævet 2 trin og har ved ø.siden bl.a. et præsteværelse m. opgang til prædikestolen. Altertavlen, der spænder over hele korets bredde, er en kopi efter Joakim Skovgaards »Bebudelsen« fra Helligåndskirken, udf. af Joh. Th. Skovgaard; på rammens overstykke et stort udsk. krucifiks omgivet af evangelistsymbolerne (modelleret af Viggo Madsen og skåret af Astrid Noack). Altermaleri og -bord samt prædikestol og font (af grønt porfyr) stod tidl. i Skt. Mariæ kirkesal på Vesterbrogade. Orgelet, fra 1914, er udvidet og ombygget 1946 (Frobenius). 1954 blev et nyt ligkapel opf. bag koret ved arkt. V. Hvalsøe. – På trappegangen i tårnrummet hænger et ældre maleri af den korsfæstede (af uvis proveniens); i nedre sakristi hænger en kopi af C. Blochs »Opstandelsen«. Et portrætmaleri af kirkens første sgpr. E. With, malet af C. Forup, hænger nu i kirken under det sdr. pulpitur. – Kirken har 550 siddepladser.

Ved kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr. og en residerende kapellan. Davids so. oprettedes 19/9 1908 og benævntes opr. Sions sdr. so. Fra Davids so. udskiltes 7/2 1923 Hans Egedes so. O. 1930 holdtes i Davidskirken de første gudstjenester på det grønlandske sprog, og siden har kirken til stadighed været kirkeligt samlingssted for grønlændere i Kbh.

Litt.: Arch. 19/8 1911. Kbh.s Kirkesag 21/3 1909.

Hans Egedes kirke, Vardegade, er et trefløjet kompleks m. kirkefløjen mod n., sammenbygget med menighedshus og præstebolig om en lille gårdsplads, adskilt fra gaden ved en lav hegnsmur, efter tegn. af arkt. A. Wittmack og V. Hvalsøe. Opr. byggedes kun menighedshuset som en vinkelbygning m. midlertidig kirkesal, nu menighedssal, i anlæggets s.fløj (grundsten nedlagt 29/10 1923, indviet 28/9 1924). Den større kirke byggedes sen., grundsten nedlagt 16/6 1929, indviet 1/6 1930. Kirken er opf. af røde mursten m. tegltag. På tagryggen et slankt kobbertækt rytterspir; ved n.siden en kort sidefløj m. valmtag, hvori nu menighedens børnehave har lokaler. Hovedindgangen i v.gavlen har hugne kalkstensindfatninger og krones af 2 siddende engle, der flankerer en mindetavle for Hans s. 69 Egede. Gennem en forhal (hvorover orgelpulpituret) er adgangen til det høje, tøndehvælvede rum. Ved begge langsider er der bag firkantede piller, som bærer pulpiturerne, udsparet smalle gange, der ved fløjdøre kan sættes i forbindelse m. de tilstødende rum. Koret er hævet 3 trin. Altertavlen i udsk. ramme m. barokke stilformer er kopi efter Murillo, Kristus på korset. En ældre nyklassicistisk font af træ fra Michaeliskirken i Fredericia er 1955 erstattet af en ny font af grønlandsk marmor. – På kirkens 25-årsdag 1949 fik kirken nyt orgel (Frobenius). I s.fløjens menighedssal hænger den ældre kirkes alterdekoration, et maleri, Hyrdernes tilbedelse, malet af W. Meynhardt 1922.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. udskiltes fra Davids so. (foreløbig under navnet Davids østre so.) ved resol. 7/2 1923. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: Hans Egedes Sogn 1924–34. 1934.

Esajas kirke, Malmøgade på hj. af Upsalagade, er opf. 1903–12 på en del af Holmens kirkegård efter tegn. af arkt. Thorvald Jørgensen. Opr. byggedes kun krypten; grundsten nedlagt 7/1 1903, indviet 6/12 s.å. Selve kirken blev opf. 10 år senere, indviet 29/9 1912. Bygn. rejser sig som en anselig korskirke af røde teglsten over en høj granitsokkel, hvori er indfældet kryptens vinduer, og m. rigelig anvendelse af granit ved buer, bånd, gesimser og gavlafslutninger; tag og spir er tækket m. sortglaserede tegl. Den treskibede kirke m. højt opbygget midtskib, flankeret af lavere sideskibe, har i v.gavlen 2 mindre klokketårne, over korsskæringen et stort centraltårn m. stejlt pyramidespir og forgyldt smedejernskors, og afsluttes mod ø. af en tresidet apsis. Stilen er romansk m. mindelser om Valdemarernes arkitektur, Fjenneslev, Tveje Merløse og Ringsted. Hovedindgangen i v.gavlen, til hvilken fører en trappe på 10 trin, flankeres af 2 granitengle, udf. af A. Bundgaard. Over forhallen er der orgelrum (nyt orgel under forberedelse). I det hvidkalkede indre er midtskibet og korsfløjene dækket af tøndehvælv, sideskibe og centraltårn, hvis højtsiddende vinduer giver koret lys, har krydshvælv; alle kirkens hvælvinger er af træ. Midtskibet adskilles fra sideskibene ved 2 gange 3 ottekantede, murede piller m. kalkstenskapitæler i romansk stil. Koret, i tværskibet, er hævet 4 trin over skibets gulv; i tværskibet findes træpulpiturer, hvortil der er adgang fra kirkens bagside ved apsis. Som alterbillede tjener korslutningens 3 glasmosaikker, i midten korsfæstelsen, sign. af J. Skovgaard 1914, og som ved aftengudstjeneste kan belyses af projektører udefra. Prædikestolen mod n. i koret ved korskranken har fyldinger, skåret af Niels Hansen i cedertræ fra Libanon; modsat, i korets s.side, en dåbsengel af marmor, bærende en muslingskal udf. af H. P. Pedersen-Dan. På begge sider af alteret en svær, syvarmet messingkandelaber. I krypten, der i de første år tjente som midlertidig kirkesal og da stod dækket med fladt tag, findes bl.a. sakristi, menighedslokaler og ligkapel; i den store menighedssal hænger et portræt af kirkens første sgpr. N. Juhl (malet af A. Tørsleff). Bag kirken en præstebolig, opf. samtidig m. krypten.

Ved kirken, der tilhører Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst. Østervold so. er ved resol. af 27/11 1903 udskilt af Skt. Jakobs sogns vestre del.

Litt.: Arch. 17/4 1903 og 16/11 1912. N. Juhl og R. W. Winkel. Esajaskirken 1903–28. 1928.

Frihavnskirken, på hj. af Fiskedamsgade og Willemoesgade, er opf. 1904–05, indviet 16/4 1905, efter tegn. af arkt. Thorvald Jørgensen. Kirken, der ligger vestl. på grunden, er sammenbygget m. menighedshus og præstebolig til et trefløjet s. 70 anlæg om en lille flisebelagt gård, der er skærmet ved en hegnsmur ud til Willemoesgade, alt opf. på granitsokkel af røde teglsten m. fri anvendelse af barokke stilformer, idet gesimser og gavlprofiler gengiver træk fra da. arkitektur o. 1700. Tårnet mod n. er sammenbygget med n. gavlen, hvor den høje rundbuede portal findes, og har firsidet spir m. udadbuede flanker. I det indre er skib og kor i ét, hvidkalket og dækket af en bred tøndehvælving. Orgelet over hovedindgangen er forbundet m. træpulpiturer langs den nordl. del af begge langsider. Koret, der er hævet 3 trin, er adskilt fra skibet ved en korskranke af kridtsten, forsynet m. en relieffrise, fremstillende hjorden (billedhugger Aug. Hassel). Alteret, i en rundbuet niche, er omdannet 1946. Over det ældre alterbord står et billedskærerarb., en korsfæstelsesscene, udf. af Astrid Noack efter tegn. af prof. Georg Jacobsen; derover hænger på altervæggen altermaleriet fra 1905, Kristus fremstilles i templet, malet og skænket af Tony Müller. Fonten stod opr. i koret til venstre for alteret, hvorom endnu en »dåbstavle« minder, med helligåndsduen i gennembrudt relief; den nye font, efter tegn. af Georg Jacobsen, er af granit og 1941 opstillet ved kortrappen. Prædikestolen til højre for alteret springer frem fra muren som en balkon m. gennembrudte fyldinger af kridtsten. – Ved en istandsættelse af kirkerummet 1938 forsvandt de tunge lysekroner og erstattedes af indirekte lys; samtidig blev orgelet fornyet (atter helt nybygget 1958). – I menighedshuset er der menighedsbørnehave og ligkapel i underste stokv.; derover en menighedssal og sakristi, der ved luger kan åbnes til kirken. I øverste stokv. er festsalen, som tidligere kunne åbnes mod kirken ved luger, der nu er tilmuret; de ældre åbninger ses som dobbeltnicher m. dværgsøjler fra kirkens indre.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er udskilt fra den østre del af Skt. Jakobs so. ved resol. 16/4 1905.

Litt.: Arch. VII. 1905–06. 197–200. Frihavnskirken 1905–30. 1930. De første 40 Aar, Frihavnskirkens Aarsskrift. 1945.

Citadelskirken, i Citadellet på torvet, kaldtes tidl. »Slotskirken i Frederikshavn«, fordi Fr. III ved anlægget af Citadellet 1661 havde til hensigt at bygge et slot, hvor nu kirken ligger, og en kirke, dér hvor nu kommandantboligen er. Et kapel af rent foreløbig karakter var fra beg. opf. i Artilleristokkens nordl. ende på den nuv. præsteboligs plads. Det var i slutn. af 1600t. meget forfaldent og skulle have en afløser. Grundstenen til den nye kirke blev lagt 9/7 1703; indvielsen fandt sted 26/11 1704. – Opr. var Citadelskirken underlagt Garnisons kirke, men fik 1739 sin egen præst. Der prædikedes vekselvis på ty. og da.; ved resol. af 22/10 1808 bestemtes, at der kun måtte prædikes på ty. hver 4. søndag, og ved reskr. af 15/9 1819 henlagdes hele den ty. garnison til Frederikskirken på Christianshavn.

Kirken har i hovedtræk bev. sit opr. ydre. Det er en lille, aflang bygn. m. valmtag; midt på den østre langside mod torvet findes den opr., men nu helt afspærrede, hovedindgang, over hvilken ses årst. 1704, og som flankeres af 4 doriske pilastre, der atter bærer en lav gavltrekant m. Fr. IV.s navnetræk. Murene er gult pudsede, vinduerne – der opr. sad i begge langsider, men siden 1725 kun i den østre – er høje og rundbuede. Midt på valmtaget en kobbertækt tagrytter. Arkt. er ukendt, men han menes at være den sa., som tegnede det første udkast til Garnisons kirke (Fr. Weilbach. Garnisons Kirke. 1929. 14). En væsentlig ændring af hele anlægget skete 1725, da et nyt arresthus blev opf. ved den vestre s. 71 langside m. fremspringende fløje mod n. og s., således at det samlede kompleks fik længere front mod kirkepladsen. Kirkens v.vinduer blev muret til og erstattedes m. små luger, gennem hvilke fangerne fra deres celler kunne høre gudstjenesten; således var det endnu i beg. af 1800t. (Thaarup. Garnisons Kirken og Kirken i Citadellet Frederikshavn. 1833. 27). Det indre er formet som en tøndehvælvet hal; i hvælvets blå bund sad opr. forgyldte stjerner (fjernet i nyeste tid). Af det ældste inventar findes nu kun altertavlen ved den sydl. kortside m. forgyldt, udsk. akantusramme om 3 over hinanden anbragte malerier (Nadveren, Hyrdernes tilbedelse og Kristus på korset), samt 2 messingstager, dateret 1704. Orgelet fra 1756 ved den ndr. kortside m. udsk. rokokosmykke og m. Fr. V.s kronede navnetræk hviler på et samtidigt, barokt svunget pulpitur; værket er fornyet 1859 og 1923. Døbefonten er skænket 1839 fra Vor Frue kirke. – Ved gentagne rest. er kirkens indre væsentlig ændret. 1833–36 fornyedes stoleværket, pulpiturerne omdannedes til lukkede stole. 1857–58, under ledelse af arkt. N. S. Nebelong, blev korpartiet ombygget m. skriftestol, præsteværelse, prædikestol og ny korskranke; desuden kom der helt nye stolestader, der førtes hen foran indgangen, som herefter forlagdes til nordre kortside under orgelet, hvor der indrettedes 2 små rum, det ene anvendt som ligkapel (et maleri af Lucie Ingemann var tidl. anbragt her, men er nu på kirkeloftet). Sen. er kirken rest. 1894, 1905 og 1925.

Citadelskirken.

Kirken ejes af forsvarsministeriet. Citadels so. er oprettet ved resol. 30/9 1902 med gyldighed fra 1/11 s.å. og omfatter foruden sit egl. område (udskilt fra Garnison og Skt. Jakobs so.) alle s. 72 i Citadellet og alle som hører til afdelingerne der, selv om de bor udenfor. Frihavnen lagdes 1/1 1916 under so. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: A. V. Storm. Citadels-Kirken 1704–1904. 1904. V. Hermansen. Københavns gamle Kirker. 1932. 190–96. V. Krohn. Kastelskirken og dens Menighed. 1937.

Vartov kirke, Løngangsstræde, er opf. i tilslutning til hospitalet og fungerede, så længe det bestod, som stiftelsens kirke. Ved hospitalsbygningernes opførelse 1724–25, på den 1666 erhvervede grund, blev der midt i fløjen mod Løngangsstræde indrettet en kirkesal, der var to stokv. høj og åben til begge sider, således at de syge lemmer fra deres senge kunne overvære gudstjenesten. Da hospitalsstuerne sen. skulle forøges, blev der 1754–55 opf. en ny kirke (grundsten nedlagt 23/4 1754, indviet 11/6 1755) i forlængelse af s.fløjens ø.gavl, hvor et bindingsværkshus, hospitalet havde købt, blev nedbrudt. – Kirken, der er opf. på granitsokkel af mursten, er ligesom de ældre partier af hospitalet opf. i to stokv., men fik sammen med det øvrige kompleks 1856 tilbygget et beboelsesstokv. Façaden, der er i rokokostil, har til begge sider høje, rundbuede vinduer. Over indgangsdøren, der smykkes m. rocailleværk (hvori årst. 1755), var der til 1856 en buet frontispice, og derover et mansardtag. Det aflang-firkantede kirkerum (20 × 12 m, 7 m højt) har fladt stukloft og på de tre sider omløbende pulpiturer, hvoraf det på den vestl. kortside er orgelpulpitur. Alterpartiet er fra den ældre kirke o. 1725; ved flytningen blev det tidl. altermaleri, af korsfæstelsen, udtaget (nu ophængt ved dåben), hvorefter alter og prædikestol sammenbyggedes. Dette prædikestolsalter indfattes af rigt udsk. ramme m. korintiske søjler, under hvis baser Vincents Lerches og hustru Cathr. Hedvig Wibes navnetræk og våben er indsat. Under prædikestolen findes et mindre maleri, forestillende nadveren, malet af H. Krock. På begge sider af alteret, der springer stærkt frem fra væggen for at give plads for et lille præsteværelse, var der fra 1777 to flankerende altermalerier, som siden 1935 er nedtaget og indsat i alterpartiets n.- og s.panel. Ved den modsatte væg under orgelet står den hvide marmordøbefont fra 1858, skænket til Grundtvig af menigheden og udf. af den norske billedhugger C. Borch; bag fonten hænger det opr. altermaleri. I loftet hænger et kirkeskib (»Grundtvig«, skænket 1884 af en sønderjyde, Skifter Andersen) og 2 lysekroner (den ene skænket af biskop Poul Egede, præst ved Vartov 1741–79). Kirken blev indvendig rest. 1856, samtidig m. den ydre ombygning, og på ny 1935 (arkt. Helge Holm), ved hvilken lejlighed bl.a. det 3. stokv. indrettedes til menighedssal og konfirmandstue. Om N. F. S. Grundtvigs virksomhed som Vartovs præst 1839–72 er der endnu minder i selve kirkerummet, se fx. skib og font.

Kirken ejes af valgmenigheden Vartov frie Menighedssamfund; der er ansat en præst ved den.

Litt.: V. Hermansen. Københavns gamle Kirker. 1932. 225–34. Th. Balslev. Af Vartov Kirkes og Menigheds Historie. 1939. Hist. Medd. Kbh. 3. Rk. III. 1939. 521–49.

Skt. Nicolai kirkebygning er opf. i årene 1914–17 på sa. sted, hvor der fra middelalderen og til den store brand 1795 lå en sognekirke, som det svære tårn nu er den eneste rest af. Kirken, der lå i den østl. del af staden tæt ved havn og strand, og som derfor var viet de søfarendes værnehelgen, omtales allerede 1261 og var utvivlsomt noget ældre, antagelig fra første halvdel af 1200t. Ved udgravningerne 1914 til den nye kirkebygn. stødte man på fundamenter af en lille, senromansk, s. 73 treskibet teglstenskirke, antagelig fra 1200t., men sporene var få og små og gav ikke holdepunkt for nogen nøjagtig datering; det var sikkert på denne bygnings kgd., at de oprørske borgere 1296 smedede deres rænker mod Roskildebispen. I slutn. af middelalderen blev kirken helt ombygget, og af denne sen. kirkebygn. fandtes ret anselige rester ved ovenn. udgravning 1914. Det var som forgængeren et treskibet anlæg, 6 fag langt, og mangekantet kor (antagelig tresidet) m. tilsvarende koromgang. Kirken var kullet m. en tagrytter over koret og desuden et våbenhus mod n. dækket af 2 fag hvælv som eneste tilbygn., sikkert det af rigshovm. Povl Laxmand 1501 stiftede Vor Frue kapel. I det indre var der svære firkantede piller mellem midtskibet og de lavere sideskibe. Den store sengotiske kirkebygn. var antagelig opf. i slutn. af 1400t., men stod først færdig i beg. af 1500t. Højalteret blev indviet 1509. På denne tid voksede Skt. Nicolai kirkes formue stærkt; der var ved middelalderens slutn. mindst 13 altre i kirken.

Vartov kirkes indre.

Ved reformationen kom Skt. Nicolai kirke i begivenhedernes brændpunkt. Mester Martin Reinhard forkyndte her for første gang i Danmark Luthers lære i febr. 1521, men på ty. og uden større held. Men da Hans Tausen 1529 blev sgpr. her, blev Skt. Nicolai arnestedet i staden for den nye lære, mens Vor Frue endnu nogen tid forblev katolicismens højborg. – Det vides, at nyordningen 1537 af de kirkelige forhold i Kbh. kostede kirken en del af dens formue, således »alt dens sølv og ornamenter, fløjlsgyldenstykker og korkåber« og desuden 200.000 mursten til opførelsen af et kirketårn. Men også efter denne nedskæring var den byens godsrigeste kirke næst efter Vor Frue. De længe nærede planer om at bygge et tårn var kuldkastet af reformationen, men levede dog videre og blev omsider s. 74 realiseret, da man 1582 på Chrf. Valkendorfs initiativ begyndte »fra fundamentet« at rejse det til vore dage bevarede Nicolai tårn, der stod under bygn. endnu 1591; dette årst. stod tidl. at læse på 4 sandstenstavler under de øverste glamhuller (en er opbevaret i tårnrummet, en anden er ved sidste rest. opsat på sin gl. plads). 1611 fik tårnet et højt, ottekantet spir, der lignede Skt. Petris fra 1609, men som allr. jan. 1628 under en storm styrtede ned og i sit fald ødelagde en del af kirken. – 1606 eller 07 var et sdr. våbenhus opf., og vistnok samtidig synes det middelald. kor at være ombygget til en større længde m. flad altervæg. Ved de ødelæggelser, spirets fald 1628 forvoldte, blev en større ombygn. nødvendig, og i 1630erne rejste man et nyt, stort kor, formet som en treskibet kirkehal, rummeligt og lyst m. høje vinduer og m. talrige gravkrypter, der blev stærkt efterspurgt af byens velhavende borgerskab (se ndf.). I det ydre smykkedes det nye kor, der efter kirkens gravbog var opf. af den yngre Hans van Steenwinkel (begr. 1639 i den sdr. koromgang), m. høje gavle, malede kobberplader, frie skulpturer, 2 slanke prydspir og en høj tagrytter, mens det i det indre blev prægtigt udstyret m. højt korgitter af messing, ny altertavle (m. maleri af Karel van Mander) og talrige epitafier.

I st.f. det ødelagte spir fik kirken foreløbig en tårnhætte, »en lav og nedrig spids«, men et nyt og pragtfuldt spir må allerede i 1630erne være planlagt, selv om det først blev virkeliggjort en menneskealder senere. Juni 1664 sluttede man kontrakt med tømreren Lauge Thommesen om at rejse det nye spir efter kgl. bygmester Albertus Matthiesens tegn.; ved arkitektens død 1668 må det i alt væsentligt have været færdigt, opf. som et renæssancespir i 3 lanternestokværk, kobbertækt og smykket m. pyramider og forgyldte kugler.

Hermed var Skt. Nicolai blevet den fornemste kirke i hovedstaden næst efter Vor Frue; den skånedes af byens brand 1728, og her fejredes da den store reformationsfest 1736. Af gravmæler har der været en del, men kun et fåtal kendes af udseende. I sdr. våbenhus stod det store marmorepitafium over Niels Rosenkrantz, falden i slaget ved Helsingborg 1676 (tegn. i Thuras Danske Vitruvius. III); i sakristiet bag koret fandtes et stort monument over Hans Rosenkreutz, †1707, og desuden vides der i koret at have været mindesmærker over borgm. Mikkel Vibe, †1624, over brødrene Hans og Morten Steenwinkel, †1639 og 1645, og over stiftamtmd. Cornelius Lerche til Nielstrup, † 1681. Foruden de tidl. nævnte vides flg. at være gravsat i selve kirken: købmd. Hans Holst, † 1623, lægen og botanikeren Jørgen Fuiren, † 1628, ty. kansler, dr. jur. Leonhard Metzner, † 1629, den hollandske storkøbmd. Johan de Willem, † (vistnok) 1631, de 3 da. købmænd Steffen Rode, † 1638, Verner Kloumand, † 1648, og Rasmus Jensen Hellekande, † 1648, Griffenfelds fader Joachim Schumacher, † 1650, kirkeværgen Hans Trægaard (det store kors bygherre), † 1641, apoteker Samuel Meyer, † 1658, Chr. IV.s svigersøn Hans Lindenov, † 1659, rigshovmester Joachim Gersdorff, † 1661, borgmestrene Peder Pedersen, † 1661, og Find Nielsen, † 1663, den holl. storkøbmd. Selio Marselis, † 1663, prof. i Sorø Heinrich Ernst, † 1665, gehejmeråd Christoffer Parsberg, † 1671, Chr. IV.s frille Karen Andersdatter, † 1673, kansler Peder Reedtz, † 1674, stadsoberst Fr. Thuresen, † 1675, borgm. Hans Pedersen Bladt, † 1677, nationaløkon. forf., rådmand Arent Berntsen, † 1680, admiral Marqvor Rodsteen, 1681, prof. Chr. Nold, † 1683, kirkens organist Johan Lorentz, † 1689, finansmanden, rentemester Henrik s. 75 Müller, † 1692, Griffenfelds broder Albert Gyldensparre, † 1696, generalløjtn. Johan Rantzau, † 1708, borgm. Sivert Friis Dverg, † 1710, præsident i Kbh. Johan Schrader, † 1736, borgmestrene Niels Hendrichsen, † 1745, og Chr. Fædder, † 1793, og skibsreder Andreas Bodenhoff, † 1794. Også Hans Tavsens første hustru Dorothea (Sadolin), † o. 1537, har været begr. her. På kgd. har bl.a. været begr. Steen Stures moder og søster, der døde i Kbh. under pesten 1524, og Hans Egede m. hustru (PersonalhistT. I. 1880. 192–223).

Skt. Nicolai kirketårn set gennem Admiralgade.

Fra 1660erne til 1795 stod Skt. Nicolai kirke i alt væsentlig uforandret. En større istandsættelse 1738–44 gjaldt mest det indre, men omfattede også tårnets vægtergang, hvor alle konsoller fornyedes. Ved den store brand 5/6 1795 blev kirken totalt ødelagt. Ilden angreb først taget og derefter spiret, der styrtede ned kl. 8 1/2 aften. I de flg. år stod kirken som en malerisk ruin, hvis fremtidsskæbne var uvis. Menigheden ønskede en ny kirke rejst, og tegn. til en sådan blev udført. Men regeringen ønskede snarere helt at nedlægge kirken og indlemme so. under byens andre kirker. Dette skete ved kgl. resol. 14/12 1804, hvorefter menigheden med udgangen af juni måned 1805 skulle være opløst og fordeles mellem Vor Frue, Helliggejst, Trinitatis, Holmens og Garnisons kirker. Der var forsk. planer om ruinens anvendelse, nogle tænkte at bygge et nyt rådhus her, andre ønskede s. 76 en brandstation indrettet med benyttelse af de endnu stående mure; dertil kom også planen om her at indrette det første Nationalmuseum (Vict. Hermansen i HistMKbh. 2. R. II. 1925–26. 36–49), men krigene hindrede alle planer, og ruinen blev mere og mere faldefærdig. Aug. 1817 styrtede en del af n.muren ned, og man besluttede da at rydde hele tomten, hvilket skete s.å. I forvejen havde slagterboderne fra Højbro 1810 fået tilladelse til at flytte herhen. Brandvæsenet, der fra 1808 stod som ejer af ruinen, lod da efter krigenes afslutn. tårnet indrette til brug for byens brandvæsen. Med delvis brug af skibets vestl. hvælvingsfag byggedes en loggia på tårnets ø.side, under ledelse af arkt., brandmajor H. C. Schmidt. I stedet for det nedstyrtede spir fik tårnet en kreneleret tindekrans, efter skitse af C. F. Hansen, men udført i sin endelige form af H. C. Schmidt. 1868 sattes på tårnets platform et tidssignal, »kuglen« (nu opbev. i Bymuseet) i forb. med et normalur nede i tårnet (HistMKbh. II. 1909–10. 457–73). På den fordums kirkeplads stod de før omtalte træboder for grønthandlere og slagtere, og 1845, da den østligste del udlagdes til gade, opførtes nye slagterboder (»Maven«) af støbejern i gotisk stil, efter tegn. af arkt. P. C. Hagemann. Denne tilstand måtte af mange føles som en fornedrelse, og især efter at brandvæsenet 1882 havde forladt tårnet, som således stod ubrugt, fremkom der talrige projekter til den gl. kirkeplads’ omdannelse, deribl. forsøg til rekonstruktioner af kirken, udførte af arkt. H. C. Amberg. 1908–10 rejstes, samtidig med en istandsættelse af tårnets murværk, det af brygger Carl Jacobsen bekostede spir, en fri efterligning af Albertus Matthiesens. 1913 skænkede departementschef, lenssekretær P. N. Rentzmann, i overensstemmelse med sin tidl. afdøde søster, frk. Ida R., kommunen hele sin formue til genrejsning af kirkebygn., således at den skulle bruges til forsamlingssal, folkebibliotek og bymuseum. Grundstenen nedlagdes 14/8 1915, og bygn. indviedes 11/11 1917.

Den nye bygn., efter tegn. af H. C. Amberg, er i væsentlige hovedtræk en rekonstruktion af den gl. kirke, udført efter opmåling i Thuras Vitruvius og bestemt af tårnet og det bev. v.fag, der dog havde mistet sine hvælvinger; bredden uden udbygningerne er 24,5 m, længden uden tårnet 34,5 m. Bredden svarer til det senmiddelald. kirkeskib, udbygningerne i n. og s. ligger omtr. på sa. plads som de gl. (dog således, at den ndr. er flyttet et fag mod v.). Derimod er den nuv. bygn. ikke så lang som den gl. kirke, hvis korparti fra 1630erne har nået helt hen til kirkepladsens østre husrække, således at den lige ø.gavl er arkitektens egen komposition, mens de 6 hvælvingsfag ml. denne gavl og tårnpartiet svarer til det gotiske kirkeskib og delvis hviler på de gl. fodmure, som endnu er synlige i kældrene under ø.partiet. Alle de nye mure er opf. af mørktbrændte skånske mursten, med spredte detaljer af sandsten. Taget er tækket med glaserede vingetegl; tårnmurene står ganske velbevarede i deres opr. stand, fra slutn. af 1500t., af munkesten i krydsskifte med sandstensdetaljer. Forneden støttes de af svære stræbepiller, af hvilke de vestl. nu begge (ligesom i gl. dage den ene) er gennembrudte af åbninger (betegnelsen »Hvælvingen« har også været brugt som gadenavn). Ved tårnets sø.hjørne står et vindeltrappehus, nående op til vægtergangen omtr. i tårnets halve højde. De rundbuede tårnvinduer er kronede af gavlfrontoner; på v.siden sidder en tavle med årst. 1591. Murhøjden er nu ca. 44 m, det nye kobbertækte spirs højde over muren 50,2 m, over jorden ca. 94 m, s. 77 medens dets forgænger var ca. 6 m lavere og har virket lettere og mere harmonisk i forhold til tårnmurene (sml. Arch. XV. 1913. 254).

Før 1795 havde kirken 3 hovedindgange, i n., s. og v. Nu er indgangen alene fra v., gennem den gl. stærkt fornyede tårnportal, hvorover der er opstillet en moderne Skt. Nicolai-figur. Det nedre tårnrum tjener som garderobe. Kirkebygningens indre er nu som før treskibet, men hovedskibet er afskilret fra sideskibene ved glasvægge i arkadebuerne, og der er indbygget ret lavtsiddende hvælvinger, idet højkirken er indrettet som en øvre etage, ligeledes hvælvet. Hovedskibets nedre del kan bruges som kirke- og mødesal. Af inventar findes et alterbord med trækors, en talerstol, en døbefont fra midten af 1700t., der har stået i Holmens og senere i Hvidovre kirke, samt 4 store lysekroner. Bygn. blev 1921–57 helt anvendt som folkebibliotek, idet bymuseet ikke lod sig installere her. I det nedre tårnrum står toppen af det gl. spir, genfundet i grunden på den anden side af gaden 1902, samt en gravsten over sgpr. Jacob Nielsen, † 1571. I et øvre tårnrum er opstillet en del stenfragmenter, fundne ved udgravninger på kirketomten, deribl. rester af epitafter og ligsten, bl.a. over rentemester Ove Høg, † 1628. I øvrigt findes stumper af kirkens søjleportaler, af Niels Rosenkrantz’ epitafium og af kirkens døbefont fra o. 1620 samt gravsten over Morten Bussart († 1544). I bymuseet findes en middelald. munkestensgrav, fundet 1914 på kirketomten, og en model af en solskive med Longomontanus’ og Ole Rømers navne, udf. 1740 som kopi af den store kobbersolskive over s.portalen. I kirkebygningens sdr. udbygning henstår de rum, der beboedes af Rentzmann indtil hans død 1923, som mindestuer, m. bohave fra hans fædrene hjem.

På kirkebygn.s nø.hjørne er der 1921 opsat en mindetavle med portrætmedaljon over Hans Egede og Gertrud Rask.

Fra 1957 benyttes kirkebygn. af Kirkens Korshær. I den store sal i øverste stokv. er 1958 indrettet museum for Orlogsværftets modelsamling. Salen i stueetagen benyttes nu og da til studentergudstjenester.

Kirkebygn. ejes af Kbh.s kom.

Litt.: [N. J. Grave.] Den da. Reformations Moderkirke, St. Nicolai Kirke. 1216–1795. 1887. M. Vogelius. Kulturhist. Bidrag til Nicolai Kirkes Hist. i 17. og 18. Aarh. 1914. C. A. Jensen. Skt. Nicolai Kirke, Taarn og Spir, i Fra Arkiv og Museum. IV. 1909–11. 585–606. Vilh. Wanscher. Chr. IV.s Bygninger. 1937. O. Norn. Nicolai Taarn. 1945. DanmKirk. København. I. 1945–58. 459–620.

Vor Frelsers kirke, på Christianshavn, ml. Skt. Annæ-, Dronningens- og Prinsessegade. Christianshavns indbyggere søgte i begyndelsen Holmens kirke. 1633 pålagde Chr. IV kirkerne i Sjæll. stift at yde 2000 speciedalere til opf. af en kirke på Chrhvn., men først 1639–40 rejstes der en midlertidig, tarvelig trækirke (indviet 22/5 1640), der lå lige over for den nuv. kirke, på hj. af Skt. Annæ- og Prinsessegade. I de følgende årtier lagdes der atter og atter (1657, 1668, 1672) planer om opførelsen af en varigere bygn., der skulle ligge ved Grønnegårds havn, den senere Trellunds plads, omtr. hvor nu Christianskirken står; først da trækirken måtte afstives med bjælker for ikke at styrte sammen, blev arbejdet s. 78 til alvor på den nuv. byggetomt, hvor grundstenen nedlagdes 19/10 1682. Opførelsen, der skete efter tegn. af Lambert v. Haven († 1695), tog dog lang tid, dels fordi den lave, sumpede grund krævede store opfyldningsarb., dels fordi der stadig manglede penge, som måtte skaffes til veje ved indsamling i landets kirker samt ved lån og bøder. 1694–95 opsattes hvælvingerne, og 19/4 1696, da der var medgået ca. 80.000 rdl., kunne man foretage indvielsen og lukke trækirken (der o. 1708 blev solgt til nedbrydning for 462 rdl.). Det indre var endda langtfra færdigt; i alt fald var inventaret i lange tider meget mangelfuldt. Tårnet måtte henstå uden det af L. v. Haven projekterede spir, som ses på en medalje fra 1682, og kun dækket af et trætag. På Chr. VI.s tid projekteredes et andet spir af eng. model. 1747 skænkede Fr. V 5000 rdl. og approberede 1749, at det nuv. spir, der kom til at koste ca. 30.000 rdl., blev opf. efter tegn. af Laur. Thurah, der har fået ideen til spiralgangen fra Sant’ Ivo-kirken ved Sapienza i Rom og først tænkte sig spiret opf. af sten, men siden valgte det kobberklædte tømmerværk, som var billigere og tillod at give spiret højere rejsning. Arb. beg. 1747; 25/4 1750 opsattes kuglen og Frelserens statue, og 29/8 1752 forgik indvielsen, idet kongen selv besteg spindeltrappen.

Kirken er opf. i nederlandsk, klassisk rolig barokstil, i planen som et græsk kors med 4 kvadratiske udbygninger mellem korsarmene. Murstensmurene hviler på en granitsokkel. Ml. de høje, rundbuede vinduer er der pilastre, med høje fodstykker og kapitæler af sandsten, og over dem en bred gesims. Taget er lagt med sorte glaserede sten, mens tagene over udbygningerne er kobbertækte. Til den nordøstl. fløj, som danner koret, er tilbygget et sakristi, med afskårne yderhjørner. Over den sydvestl. fløj, hvor hovedindgangen er, hæver sig tårn og spir. Hele kirkens længde fra sv. til nø. er 56 m, på tværs i korset er der 49 m. Hovedportalen af sandsten har to korintiske søjler og en frontispice, i hvilken et skjold med Chr. V.s navnetræk og hans valgsprog: Pietate et justitia; på det øverste trappetrin står: »Anno 1682 blev den første sten lagt og sidste 1694 sluttet«. Det firkantede, murede tårn, der over portalen gennembryder taget, har rundbuede vinduer og sandstensprofiler; over de 4 hjørner af tårnets øverste murede stokværk, der er påbygget samtidigt med spiret, sidder sandstensstatuer af evangelisterne (rest. 1889–91). Over tårnmurene hæver det slanke kobbertækte spir sig, først ottekantet, derover cylindrisk, omslynget i 4 vindinger af den ydre spiraltrappe (ca. 150 kobbertækte trin), der smalner opefter og er beskyttet af et jerngitter; øverst bærer det kuglen (verdensgloben), der er 2,5 m i tværmål, kronet af den 2,8 m høje Frelserstatue med sejrsfanen (Hugo Matthiessen i Ill.T. 1923–24. 103 f.). Tårnets murhøjde er 43,3 m, spirets højde til figuren med fanen 86,6 m.

Gennem den tøndehvælvede forhal (hvori 3 kirkeblokke, den ældste fra 1684) kommer man ind i det lyse kirkerum, der er dækket med krydshvælvinger, hvoraf den kvadratiske midthvælving, der hviler på 4 fritstående sandstenspiller, er den højeste, 21 m over gulvet, medens korsfløjenes atter er højere end hjørnekvadraternes. Hvælvingerne, især midt- og alterhvælvingen, har stukarbejde (opr. udf. af billedhugger Chr. Nerger 1694–96) og forgyldte stjerner; vægge og loft har en lys gullig, piller og pilastre en let grå farve. Koret, der er hævet nogle trin, er skilt fra den øvrige kirke ved en barok skranke med 6 engle af træ, skåret af Erich Warnheim. Alteret er i romersk barokstil af forskelligfarvet marmor og s. 79 s. 80 træ med korintiske søjler, pilastre og store figurer. Det er efter model fra 1695 af den sv. arkitekt Nicodemus Tessin (der har efterlignet en af Berninis kompositioner); postamenter, søjler m.m. samt marmorfigurerne samledes ved kirken i beg. af 1700t., men hele alteret opstilledes først 1725 og blev indviet 1732. Hovedgruppen, af hvidt marmor, forestiller Kristus i Getsemane, trøstet af englen, to marmorfigurer udf. af Abraham Breusegem og Emanuel Cuekelare, og derover en svævende engel, udf. efter ældre model af J. Heimbrod (1957 fornyet, se ndf.); foroven i skyer ses Jehovas navn i transparent (jf. V. Thorlacius-Ussing. Quellinus. 1926. 114 f.). I selve alterets sider er der døre til et lavt hvælvet rum, hvorigennem man går ind til sakristiet. Den af nedenn. grevinde Viereck skænkede marmorfont, hvis kumme bæres af 4 børnefigurer, er omgiven af en træbalustrade med hvide børneskikkelser og har en prægtig, udskåret himmel; prædikestolen, der 1773 afløste en forgænger »afjævne brædder sammenslagen«, er af træ malet som gult marmor, med basreliefs og lydhimmel, efter tegn. af Harsdorff. Orgelet, dat. 1698, over indgangen hviler på to elefanter og er rigt smykket med snitværk, barokke akantusornamenter, allegoriske statuer og Chr. V.s buste, alt af Chr. Nerger (det af brødr. Botzen udf. orgelværk fornyedes 1798, atter 1889 og endelig 1957; jf. T. S. Rung-Keller i Vor Frelsers Kirke. 1946. 127–30). Kirken har 5 gamle lysekroner, hvoraf 3 fra 1696, og en fra 1708 (den 5. er uden indskr.), og 7, der er skænkede 1889, hvoraf en nu hænger i korværelset over våbenhuset bag orgelet. Et stort krucifiks, vistnok fra den gamle kirke, hænger i den sydl. korsfløj; i korværelset et maleri (Opstandelsen), skænket 1663 til den gamle kirke; et andet gammelt maleri, Maria med Jesusbarnet, findes i sakristiet, hvor der også er malede portrætter af præsterne Rasm. Byssing, † 1686, A. Thomsen Brun, † 1705, C. H. Visby, † 1871 (af F. L. Storch). I sakristiet er ophængt portrætter af P. A. Fenger, † 1878 (af O. Bache), Joh. Christopher Holck, † 1899 (af Vermehren), og Grundtvig. Ved den sdr. indgang hænger et allegorisk maleri fra beg. af 1800t., Religionen, af Chr. F. Høyer; i sdr. tårntrappe en mindetavle (arkt. Magdahl Nielsen) over missionæren H. P. Børresen, † 1901, med portrætrelief (af A. V. Saabye), opsat 17/2 1904. Af de 5 klokker blev den største skænket af U. F. Gyldenløve, der havde taget den som krigsbytte ved Vänersborg, men den er senere omstøbt 1839 og 1889. Tårnuret, af J.Mercki, der også har udf. den runde urskive over orgelet, er rest. 1919–20. Klokkespillet i tårnet, hovedstadens største, er ophængt 1928 og bestod da af 33 klokker, der 1932 suppleredes yderligere med 12 større klokker (Rung-Keller. Vor Frelsers Kirke. 1946. 121ff.).

Vor Frelsers kirke.

Af de talr. begravelser, der har været i kirken, er nu meget få bevarede. Under orgelets s.side hviler i en meget smuk begravelse grevinde Helene v. Viereck, † 1704, og hendes søn Fr. Gyldenløve, † 1705. Da gulvet omlagdes med planker 1817, var der endnu henved 50 ligsten; nu er der kun tre tilbage. Den ene, over handelsmand og legatstifter Niels Brock, † 1802, og hustru, ligger i koret ved alteret over deres grav; de andre, over grosserer, kirkeværge Jens Perck, † 1800, og hustru, og over renteskriver, kammerråd A. E. Meinerts børn og svigermoder er nu i sdr. sidegang. Ved kirkens ydermur er opsat mindetavler for biskop O. Fabricius, † 1822, og provst Nic. Schack, † 1844, samt for Grundtvigs første hustru, Elisabeth f. Blicher, † 1851.

Vor Frelsers kirkes indre.

Sen. har bygningen været underkastet mange rest., der har været højst besværlige for den kapitalfattige kirke, således 1815–16 (under ledelse af stadsbygmester Malling), og 1849–53 (ledet af arkt. P. C. Kramp, † 1850, og J. H. Nebelong), Fra 1881 virkede Hans J. Holm som kirkens arkitekt; s.å. blev forhallens bjælkeloft afløst af en hvælving; 1884 blev kirkegården omgivet med jerngitter ml. murede piller; i det flg. år restaureredes det indre (færdigt 1890), bl.a. fik alterhvælvingen fornyet sin stukdekoration, gulvet omlagdes til dels, pulpiturerne fjernedes, taget istandsattes osv.; 1895–97 blev tårn og spir istandsatte, og dette sidste fik atter sin forgyldning; derefter blev tårnets nederste del og den forreste del af kirken istandsatte; 1911–13 fornyedes gesimserne, og der indlagdes elektr. lys og 1916–17 nyt varmeværk. 1927 gennemgik spiret en ny istandsættelse. En ny gennemgribende rest. fandt sted 1955–57, da mure og hvælvinger slog revner som følge af rustdannelser fra jernankre og -spigre. Arb. blev endnu mere kompliceret, da det viste sig, at loftets stukdekorationer var fæstnet m. stærkt forrustede spigre og truede med at styrte ned. Under ledelse af arkt. Helge Holm blev mure og hvælvinger sikrede, og samtidig blev alteret, hvis figurer i tidens løb havde fået tykke lag af stuk, renset og ført tilbage til sin opr. skikkelse; den svævende engel (af J. C. Heimbrod) måtte helt fornyes af billedhugger Aage Petersen. Med bistand af billedhuggerne Skjold Lund, Vitus Nielsen, Aksel Theilmann og konservator N. J. Termansen blev hele kirkens indre skulpturelle udsmykning s. 82 rest.; loftets stukdekorationer måtte erstattes af afstøbninger, fæstnede med kobberspigre. Kirken genindviedes 17/3 1957.

Den omgivende plads, der var kgd. allerede før kirkens opførelse, blev først nedlagt 1853 og var den sidst benyttede inden for voldene, ligesom den var den sidst udvidede, idet der 1836 blev lagt et 3000 m² stort areal til den. På kirkepladsen er der 1867–68 opf. et ligkapel (arkt. N. S. Nebelong).

Kirken er selvejende under magistratens patronat. Der er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Litt.: P. Paludan. Saml. til en Beskrivelse over Christianshavn og Frelserens Kirke smst. 1791. J. S. Bloch Suhr. Vor Frelsers Kirkes og dens Gejstligheds Hist. 1853. O. Nielsen og P. Købke. Vor Frelsers Kirke. 1896. Victor Hermansen. Københavns gamle Kirker. 1932. 159–89. Vor Frelsers Kirke. Af Sognets og Kirkens Historie. 1946. – Om spiret jf. Fr. Weilbach. Architekten Lauritz Thura. 1924. 110 ff. – Om altertavlen jf. Ragnar Josephson. Tessin i Danmark. 1924. 121–35, 211–19.

Christians kirke, på Christianshavn for enden af Strandgade. De tyske på Christianshavn havde allerede 1641 fået deres egen præst, som prædikede i Vor Frelsers kirke. Men da menigheden voksede stærkt, ansøgte dens ansete præst Josias Lorck om, at der måtte blive bygget den »en maadelig kirke«, til hvilken også den ty. del af garnisonen på Christianshavn skulle høre. Ved reskr. af 28/3 1749 blev tilladelsen givet, og de nødvendige pengemidler tilvejebragtes ved indsamling, særlig i monarkiets tysktalende dele (ca. 10.000 rdl.), ved to lotterier (ca. 40.000 rdl.; en tid kaldtes kirken derfor »Lotterikirken«), ved afgift af embedsbestallinger (ca. 26.000 rdl.) og ved frivillige gaver, så at der i det hele indkom over 80.000 rdl. Til kirkeplads gav kongen ved reskr. af 17/12 1750 den største del af det gl. saltværk, og 1754 udvidedes grunden ved tilkøb af det vestindiske kompagnis plads. Tegn. var udarbejdede af N. Eigtved, der dog døde, et år før byggearbejderne begyndte (Eigtveds model af træ, nu i Bymuseet, se Arch. VIII. 1905–06. 378). Grundstenen nedlagdes 12/6 1755, og kirken døbtes dengang Frederikskirken. Opførelsen gik nu så rask, at bygn. allerede sommeren 1756 var under tag; 16/11 1759 fik kirken sine privilegier, og 2/12 s.å. foregik indvielsen. Der manglede dog en del, så at kongen 1761 tilbød at give 5000 rdl. årligt til dens fuldendelse, kirkegårdens indhegning m.m.; indtil udgangen af 1764 var der i det hele medgået 92.852 rdl.; så var der endda ikke råd til et spir, og tårnet måtte indtil videre nøjes med en lav pyramidehætte. Først 1769 kunne man bygge spiret. Fløjstangen opsattes 30/6 s.å., og i tårnknappen blev der indlagt en seddel m. oplysninger om grundstensnedlæggelsen og fløjstangens opsættelse samt bygmesterens navn. Arkitekten var G. D. Anthon, der havde ledet hele byggearb. efter svigerfaderens, Eigtveds, død; kirken er således Eigtveds værk, men spiret projekteredes af Anthon.

Frederikskirken havde i slutn. af 1700t. og beg. af 1800t. en ganske anselig menighed, der også talte adskillige velhavende familier. Hertil kom yderligere soldaterne; da den ty. gudstjeneste i Garnisonskirken ophørte 1819 (s. 70), blev hele den ty. garnison henlagt til Frederikskirken. Det var også på denne tid, Grundtvig 1832–39 havde tilladelse til at holde aftengudstjeneste i kirken for sin frie menighed. Men efter midten af 1800t. svandt menigheden ind, og ved resol. af 4/12 1886, da menigheden kun talte 46 medlemmer, blev den opløst, og al ty. gudstjeneste ophørte. Kirken stod nu ubenyttet og forsømt, kun af og til brugt ved bisættelser i gravkapellet, indtil den ved resol. af 8/3 1899 omdannedes til da. sognekirke. I de flg. år blev den rest. indvendig (for 41.500 kr. af kirkens s. 83 egne midler). Den indviedes 2/6 1901 under sit nuv. navn, idet Marmorkirken (s. 63) i mellemtiden havde overtaget dens opr. navn. Ved en ny rest. 1904 blev tårn og spir istandsat for ca. 30.000 kr. Begge istandsættelser lededes af arkt. Fritz Koch. Under den anden verdenskrig blev kirken ved et engelsk luftangreb på Burmeister & Wain 27/1 1943 meget stærkt beskadiget. Istandsættelsen lededes 1945–46 af arkt. Poul H. Mørck.

Christians kirke på Christianshavn.

Kirken har en lav, hvælvet gravkrypt, der strækker sig under hele den rektangulære bygn., og hvis døre og vinduer er indføjet i den høje granitsokkel. Derover rejser sig den egentlige bygn. m. længderetning ø.-v. (36 m, mens målet n.-s. er 21,3 m), opf. af gule flensborgersten og dækket af et teglhængt valmtag. Stilen er diskret rokoko, murene er leddelt af de for Eigtved karakteristiske »ørelisener« i ramme om de høje, rundbuede vinduer. Valmtaget dækker dog ikke n.façadens brede, sandstensklædte fremspring, der på begge sider af tårnet har fladt tag, kantet af balustrade, og bag hvis lisenprydede mure mod ø. og v. s. 84 der findes brede trappeløb m. adgang til pulpiturerne. I hovedfaçaden findes i alt 3 portaler, alle m. høje ydre trapper, én for hver af de nævnte pulpiturtrapper, samt hovedindgangen under tårnet i kirkens akse, denne sidste med barokindfatning og flankeret af høje, kapitælprydede pilastre fra sokkel til gesims. Derover rejser sig Anthons høje spir (i alt 70,3 m), hvis øverste, kobberklædte spids på barok vis er afstumpet som på en obelisk. Også ved sdr. langside er der en udbygn., men mindre end den ndr., indeholdende sakristi, præsteværelse m.m.

Gennem en smal forhal når man ind i kirkerummet, der overvejende får lys fra vinduer mod s., idet de andre vægge dækkes af 3 stokv. høje pulpiturer, opdelt i nummererede »loger«, fordum forsynet m. smårudede skydevinduer, mens pulpiturfaçaderne er leddelt ved høje halvsøjler af træ. Over tredie stokv. findes det åbne »soldaterloft«. Over indgangen i n.væggen er indbygget den med det danske rigsvåben prydede kongestol; udskæringerne er af Simon Stanley. På s.-væggen lige over for kongestolen findes et prædikestolsalter (jf. Fr.berg kirke s. 101); over alterbordet er prædikestolen anbragt, og begge er indfattet i en fælles barok arkitekturramme, der øverst bærer orgelet; de flankerende søjler er af norsk marmor, men i øvrigt er udsmykningen, ligesom pulpiturernes søjleværk, af marmoreret træ. Døbefonten ø.f. alteret er af norsk marmor. Stolestaderne midt på gulvet, alle forsynet m. låger, står i egetræets naturlige farve; gavlene er skåret af Stanley. Rummet har fladt gipsloft m. hulkel langs siderne og stukkaturer.

I den lave gravkrypt, hvis fladbuede hvælv bæres af kortstammede piller, er der 36 kapeller, der for største delen er skilt fra hverandre ved smedejerns gitterlåger i rokokomønstre. Under kapellerne er der (nu tilkastede) dybtliggende krypter; desuden findes der under den ø.-v.gående midtgang en række jordbegravelser. Kapellet er istandsat 1867–68, 1912 og 1934, ved hvilke lejligheder en mængde kister er fjernet, enten nedgravet på stedet eller flyttet til kirkegården. I kapellet er (eller har været) begravet bl.a. kirkens første ty. præst Josias Lorck, † 1785 (gravsat i nr. 21–22 sa.m. to hustruer samt hans første svigerfader kapt. Daniel Kreber, † 1760), og dens første ty. forstandere: etatsråd Joh. Fr. Weber (nr. 36), † 1762, kommandørkapt. J. H. Dumreicher (under tårnet), † 1761, og rådmand P. Casse (nr. 1–2), † 1782. Af kendte adelige begravelser anføres: det Plessenske gravsted (nr. 5–6) m. gehejmeråd Chr. L. Scheel v. Plessen, † 1801, og hustru, kammerjunker Mogens Scheel v. P., † 1819, samt Abel Katharina baronesse v. Schack, † 1762, og L. B. baron v. Schack, † 1765; i den store gravkrypt under sakristiet: overhofmester A. H. Moltke, † 1792, og hustru samt datter Sophie, gift Rosenkrantz-Levetzau, † 1792; endvidere i det Lercheske kapel (nr. 15 b): greve Chr. Lerche, † 1757 (opr. bisat i Petri kirke), og grevinde Christiane L., † 1800. Blandt de christianshavnske slægter, der her er bisat, nævnes: billedhuggeren Simon Stanley (nr. 9), † 1761, og hustru; skibsbygger P. Applebye (nr. 16), † 1774, og agent P. Applebye, † 1800 (epitafium sen. flyttet op i kirken), endvidere i det Fengerske gravsted (nr. 20) købmd. Peter F., † 1774, præsten Rasmus F., † 1825, og lægen, finansminister C. E. F., † 1884; grosserer Jacob Holm, † 1845, og hans slægt hviler i nr. 29, og den Heeringske slægt siden 1902 i nr. 44–45. Historikeren P. F. Suhm (nr. 25), † 1798, er med hustru og søn gravsat i anselige marmorsarkofager (epitafium af Weidenhaupt, sen. opflyttet til kirken). Af andre begravelser nævnes: kirkeforstander s. 85 J. G. v. Bergen, † 1765, generalmajor Jean-Babtiste Descarrières de Longueville, † 1766, konferensråd J. H. Bärens, † 1769, kammerråd J. G. Bärens, † 1802, blomstermalerinden Magdalene Margrethe Bärens, f. Schäffer, † 1808; overberider F. C. Schäffer (nr. 7), † 1813, borgmester F. C. Schäffer, † 1843, insp. ved Sygehjemmet F. C. Schäffer, † 1893; kunstkammerforvalter J. S. Wahl, † 1765, sukkerraffinadør L. F. Rømer, † 1776, baron R. Iselin, † 1781, baronesse Marie Iselin, † 1814, generalmajor Eilert Ditl. Lowzow, † 1785, konferensråd, admiral Simon Hooglant, † 1789, Anker Andreas Suhm, † 1788, lægen, konferensråd J. J. v. Berger, † 1791, konferensråd Jessenius Classen, † 1792, kobberstikker J. M. Preisler, † 1794, og hustru, skuespilleren J. D. Preisler, † 1809, admiral H. C. Krogh, † 1796, og hustru, † 1782 (dobbelt sarkofag af marmor, af Wiedewelt fra 1783), købmand Conrad A. Fabritius de Tengnagel, † 1805, generalkrigskommissær Joh. Outzen, † 1806, etatsråd Casp. W. Wever, † 1806, renteskriver A. E. Meinert, † 1809, administrator på Jægerspris A. G. v. Lowzow, † 1816 (sammen med jægermester A. G. Lowzow, † 1904), kommitteret Joh. Fr. Schlegel, † 1822, generalløjtn. D. C. Lorentz, † 1832, J. A. Bruun de Neergaard til Skjoldenæsholm, † 1845, (sen. ført til Valsølille kirke), kammersanger J. Chr. Hansen, † 1880, skuespillerinde Julie J. C. Hansen, f. Lumbye, † 1893, syngemester C. L. Gerlach, † 1893, højesteretsassessor R. C. With, † 1893.

Christians kirkes indre.

Ved indgangen til kirkepladsen står to små bygn., der sa.m. den 1853 nedlagte kirkegård istandsattes 1901 for 26.000 kr. (bekostet af bankdirektør Axel Heide), s. 86 og hvoraf den østre er bolig for den residerende kapellan, den vestre for graveren. På kgd. findes gravmæler bl.a. over præsten N. H. Massmann, † 1816, og skolemanden Cleophas Svenningsen, † 1853; også billedhuggeren C. F. Stanley, † 1813, har hvilet her.

Kirken er selvejende under biskoppens og overpræsidentens patronat. Så længe den var ty. kirke, havde den styrelsesforhold omtrent som Petri kirke. Det nuv. so. udskiltes ved resol. 8/3 1899 (fra 1/6 1901). Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Litt.: Josias Lorck. Beyträge zu der neuesten Kirchengeschichte. 1758. I. 114–29. O. C. Nielsen. Christianskirke. 1920. Kai Holmer. Christianskirken. 1926. V. Hermansen. Københavns gamle Kirker. 1932. 235–62. P. Helweg-Larsen. Christianskirken 1759–1934. 1934. – Om kirkegården se Personalhist T. 5. Rk. I. 1904. 246.

Hans Tausens kirke, i Snorresgade, er opf. i flere tempi 1915–36 på opfyldt terræn efter tegn. af arkt. Frederik Appel og Kresten Gording. I sin færdige skikkelse består den af kirkefløjen vestl. på grunden, orienteret n.-s., m. et tårn i det sydøstl. hjørne samt tostokværks fløj m. menighedssal mod ø., ud til Halfdansgade, helt af røde mursten m. rødt tegltag i gotiske stilformer m. kamtakkede blændingsprydede gavle. Den ældste del er menighedshuset, hvis store sal fungerede som midlertidigt kirkerum, og nederste del af tårnet; grundsten nedlagt 5/4 1915, indviet 10/10 s.å. Over grundstenen, synlig i tårnrummet, er indsat et reliefkors, sammensat af store, formede munkesten hentet fra Skt. Nicolai kirke i Kbh., hvor Tausen virkede som hovedstadens første lutherske præst; ved siden heraf en portrætmedaljon af Hans Tausen, udf. af Aksel Hansen (gengivelse efter mindesmærke i Birkende). Hovedfløjen m. kirken fuldførtes 1923–24; grundsten nedlagt 27/5 1923, kirken indviet 30/3 1924. Hovedindgangen er i den næsten vinduesløse n.gavl gennem en bred, fladbuet portal; over våbenhuset et orgelpulpitur. Det indre er formet som en stor hal, dækket m. bjælkeloft, oplyst af 6 høje vinduer mod v. og 3 mod ø. Den brede kortrappe på 7 trin fører op til alteret, i en særlig niche, flankeret af 2 små præsteværelser. Det opr. alter var hentet fra Ansgarkirken i Odense, men er nu fjernet (se Højdevangskirken s. 87). Som alterprydelse tjener et kors, skåret af sgpr. Fritz Lerche, ophængt 1934, mens alterbordet af egetræ m. billedskærerarb. efter tegn. af Joakim Skovgaard, skåret af ovenn. F. Lerche og kammerherre Chr. Lerche, er opstillet 6/10 1940. Altersølv efter tegn. af P. V. Jensen Klint. Døbefont af bornholmsk granit. Ved indgangen til menighedssalen, der ved fløjdøre kan åbnes til kirken, er udsparet et tofagsrum m. pulpitur; her er 1956 opstillet en gipsafstøbning af Johs. Bjergs bronzefigur, Hans Tausen (originalen ved Ribe domkirke). I menighedssalens ø.væg er indsat et gipsrelief, Den barmhjertige Samaritan, udf. af Chr. Slettebo; i selve kirkens kor hænger et maleri, Korsfæstelsen, malet af Folmer Bonnén, skænket 1916 til kirken. – Tårnet, der i sin midlertidige skikkelse stod m. fladt tag, omgivet af kreneleret murtinde, mens klokken var ophængt i en stabel, blev bygget i fuld højde, kronet af sadeltag m. kamtakkede gavle, og toges i brug 1/11 1936, væsentlig ved gave fra konsul Geo Jorck og hustru.

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sgpr. og en residerende kapellan. Islands Brygges so., under Søndre provsti, er 1/1 1916 udskilt fra Christians sogn.

Litt.: Arkt. XXXI. Maanedsh. 1929. 108–11. Fritz Lerche. Blade af et Sogns Historie. 1924–49. 1949.

Sundby kirke, Amagerbrogade, er opf. 1869–70 (indviet 11/12 1870), dels ved tilskud fra universitetet, dels ved frivillige bidrag, efter tegn. af arkt. Hans J. s. 87 Holm. Bygn. er et centralanlæg m. korte korsarme, der i sammenstødet forbindes ved skråmure og derved udvider det egl. centralskib til en ottekant; desuden findes der et nyere våbenhus ved hovedindgangen og over korsskæringen et lille klokketårn i form af en tagrytter. Murene er af røde, maskinstrøgne sten, taget er tækket m. skifer, alt opf. i overvejende romanske stilformer; bag koret mod nø. er sakristi, præsteværelse og opgang til klokkerne. I koret, der er hævet 4 trin og yderligere adskilt fra skibet ved en skranke, står alterbord m. maleri, Kvinderne ved graven, skænket af generalkonsul A. J. L. Holmblad og malet af den norske kunstner A. Ender 1893 (en gentagelse af sa. malers alterbillede i Molde), i ramme efter tegn. af kirkens arkt. I koret findes endvidere døbefont af granit samt et maleri, Apostelen Peter, sign. A. Hunæus 1865. Til højre for koret prædikestol i forgyldt træskæring. Af sen. ændringer anføres: orgelfaçaden over hovedindgangen er udf. efter tegn. af arkt. Søren Lemche 1905; glasmalerier efter tegn. af C. N. Overgaard er indsat 1907–08 (Kristi fødsel, Getsemane, Korsfæstelsen, Genkomsten, Jairi datter, Kristus og synderinden); samtidig blev kirkens vægge 1908 dekoreret m. malede ornamentbånd, og i korsskæringens loft indsattes stukdekorationer af A. Lamberg Petersen; endelig tilføjedes 1941 mod sv. et våbenhus, over hvis portal er indsat et tympanonrelief af granit, »Bøn og arbejde«, billedhugger Max Andersen (jf. Absalonskirken, s. 92). – På kirkepladsen er bygget et ligkapel samt et menighedshus i 2 stokv. efter tegn. af arkt. Søren Lemche, indviet 6/4 1902 (Arch. 1902–03. 529f.).

Ved kirken, der er selvejende og står under biskoppens og overpræsidentens tilsyn, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og to hjælpepræster. Sundby kirke var opr. distriktskirke under Tårnby. Det nye so. oprettedes 1878. Sen. udskiltes 8/3 1899 Natanaels so. og 19/10 1907 Filips so.; 3/11 1924 blev en del af so. lagt under Allehelgens sogn.

Litt.: Årb. for Kbh. Universitetet 1864–71. III. 1887. 49–55. Amagerbogen, red. af A. Kjerulff Jensen. 1939.

Højdevangskirken, ved Irlandsvej, er opf. 1934–35 efter tegn. af arkt. P. Staffeldt Matthiesen; grundsten nedlagt 8/4 1934, kirken indviet 14/4 1935. Byggesummen var ca. 250.000 kr., hvoraf 50.000 kr. indsamledes af menigheden, resten fremskaffedes af staten. Kirken, der er orienteret n.-s., har tårn m. lave udløberfløje mod n., skib samt smallere kor mod s. og et sakristi ved korets ø.side. Den er opf. af røde mursten på en sokkel af rå kampesten og dækkes af røde teglstenstage. Skibets sidemure er fagdelt ved støttepiller, og alle bygningsdele som tårn, kor, sakristi osv. har kamtakkede, blændingsprydede gavle efter forbillede fra sjællandske landsbykirker. I tårnrummet, hvor hovedindgangen findes mod n., er der våbenhus, og i de tilstødende sidefløje er der ligkapel mod ø. og venteværelse for dåbsgæster mod v. Kirkens indre er overhvælvet m. 4 fag krydshvælvinger i skibet, et fag i koret. Over våbenhuset er orgelpulpituret. Mens stilen overvejende er den gotiske i gavle, hvælvingsbuer og vinduer, er korbuen rund m. romanske ledføjninger. I koret, der er hævet 3 trin, står alterbordet, smykket m. et udsk. kors, der opr. stod i Ansgarkirken i Odense og derfra flyttedes til Hans Tausens kirke (se s. 86), hvorfra det fjernedes 1934 for derefter at opstilles her. Døbefonten, ligeledes i koret, er af granit efter romanske forbilleder. Ved døren til sakristiet er ophængt en mindetavle over pastor V. E. Brenk, † 1933. – Menighedshuset ligger sydl. på grunden, opf. samtidig m. og i sa. stil som kirken.

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sgpr., en resid. kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst. Højdevangs so. er 23/1 1935 udskilt fra Sundby sogn.

Litt.: Arkitektens Ugeskrift. 1929. 129 f.

Filips kirke, Kastrupvej, er opf. 1923–27 (kirken indviet 31/8 1924, menighedshus og præstebolig 1/5 1927) efter tegn. af arkt. R. W. Rue for ca. 375,000 kr., hvoraf ca. 125.000 for menighedshus og præstebolig. Kirken er opf. i gotisk stil, m. hvidkalkede mure af gule mursten på sokkel af rå granit, m. blændingsprydede kamgavle og rødt tegltag. Den ø.-v. orienterede bygn. består af tresidet afsluttet kor og skib ud i ét, 2 korte korsarme samt tårn m. korte sidefløje mod v., og har en samlet længde på 41 m, i bredden 12,5 m. Over hovedindgangen i tårnet et tympanon af kunstsandsten, forestillende Kristus, Filip og Nathanael (skænket af arkt. H. Garde og modelleret af billedhugger Carl Nielsen). I det af 5 fag krydshvælv dækkede kirkerum er væggene forneden panelklædt, derover delvis i blank, rød mur og øverst pudsede og hvidtede. Gulvet er dækket m. ølandsfliser, de høje vinduer er blyindfattede. I det 2 trin hævede kor står altertavlen, et maleri, Kristus som sædemanden, malet af Erik Jensen, i ramme, skåret af billedhugger Thomas Hansen, derover, i korets østl. fag, et glasmaleri, en syngende engel. Prædikestol ved s.siden af egetræ m. udsk. felter (evangelisterne, af billedskærer M. Sørensen). Granitdøbefont. Fra sdr. korsarm kan der ved fløjdøre skaffes forb. m. menighedshusets sal. I ndr. korsarm præsteværelse og sakristi, mens der i tårnpartiets sidefløje er kordegnekontor, korværelse m.m. Kirken har 550 siddepladser. N.f. kirken er 1950 opf. et nyt ligkapel, arkt. T. Rue. Kirken afløste en 27/10 1907 indviet midlertidig kokolitkirke.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er ved resol. 19/10 1907 udskilt fra Sundby so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Litt.: Kbh.s Kirkesag. 1922–25. 42 f. Kr. Pontoppidan. En Forstadsmenighed gennem 25 Aar. 1932.

Sundkirken, Lodivej, er opf. 1955–56 efter tegn. af arkt. C. N. Christiansen for 397.500 kr., ved frivilligt indsamlede midler. På kirkegrunden byggedes 1943 en midlertidig barakkirke, anvendt som distriktskirke under Filips so., men 1945 taget i brug som sognekirke, nu anvendt som menighedshus. Grundsten til nybygn. nedlagdes 12/2 1955, kirken indviet 26/2 1956. Den er orienteret nv.-sø., er bygget helt i moderne, enkel stil af røde mursten m. højt tegltag og et tårn m. sadeltag i sv.hjørnet; skibet måler fra gavl til gavl 18 1/2 m, 12 m i bredden, mens tårnet er 23 m højt. Foran indgangen i sv.gavlen er et teltformet vindfang. Det høje tårn har som den øvrige bygn. glatte mure m. store glamhuller dækket af vandret spalier i fronten og serier af gennembrudte, korsformede lydhuller på siderne. I det indre er våbenhuset lagt under orgelpulpituret og flankeres af smårum, venteværelse for dåbsgæster m.m. Kirkerummet er formet som en hal, teltformet m. loft, der følger tagkonstruktionen, bygget over et system af jerndragere og dækket af smalle, lyse træplanker; det får lys fra 2 brede vinduer i nø.muren; væggene er tonet i forsk. farver, mens korvæggen står i rød, blank mur. I koret, der er hævet 2 trin over skibets parketgulv, står et alterbord af kalksten, mens alterdekorationen, et enkelt, glat trækors, er ophængt på korvæggen. Prædikestol til venstre i koret, font til højre, begge i enkle former. Bag korvæggen er en lav udløberfløj m. præsteværelser, køkken, børnehave.

Sundkirkens indre.

Ved kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr. og en kaldskapellan. So. er oprettet ved resol. 14/12 1946 af dele af Filips og Simon Peters so.

Litt.: Kirkefondets årbog. 1956. 53 f.

Simon Peters kirke, ved Kastrupvej, er et trefløjet anlæg m. kirken i nv., menighedshus i nø. og præstebolig i sø., alt opf. af røde mursten m. røde teglhængte tage efter tegn. af arkt. P. Staffeldt Matthiesen 1930–44. Ældste del er menighedssalen, indviet 6/4 1931 og derefter taget i brug som midlertidig kirke. Den større kirke blev bygget under krigen, indviet 10/9 1944. Den har våbenhus, m. glat gavl, ud til vejen, skib m. kamtakkede gavle og m. tresidet afsluttet kor. Ydermurene leddeles af støttepiller. Det indre er overhvælvet, skibet af 3 fag krydshvælvinger, koret af en mangedelt hvælving. Rummet får lys af høje, smalle, stavværkdelte vinduer. I koret, der er hævet 2 trin, står alterbordet, hvorpå en predella m. apostlene, malet i felter, og derover et billedskærerarb. af den korsfæstede. Fonten er af granit efter romansk mønster. Under vinduerne i nv.muren er udsparet små nicher; på den modsatte langside er store døre, der kan åbnes ind til menighedssalen, hvis gulv er hævet 7 trin over skibet. Den mangekantede prædikestol af træ er uden smykke. Orgelet er anbragt over indgangen. Kirken har intet tårn, men klokken er ophængt i gavlen over våbenhuset. I det lille anlæg s. 90 sø.f. kirken, hvor en bred, muret trappe fører op til menighedssalens portal, er der nedgang til et ligkapel. I haven nv.f. kirken står en mindesten af granit over Tage Schack, sgpr. ved Simon Peters kirke 1938–45, dræbt af tyskerne 9/4 1945.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er ved resol. 1/4 1935 udskilt fra Filips so. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: Kbh.s Kirkesag. 1930–31. 106–09, 116–18. Kbh.s Stifts Aarb. 1944–45. 81–83.

Natanaels kirke, Holmbladsgade, er opf. 1897–99 (grundsten nedlagt 14/6 1897, kirken indviet 19/3 1899) som den første af den række kirker, der rejstes af Foreningen til Opførelse af smaa Kirker i Kbh., for en samlet sum af o. 70.000 kr. og på en af Kbh.s Kirkefond skænket grund efter tegn. af arkt. Thorvald Jørgensen. Den 29 m lange og 13 m brede bygn. har skib og kor i ét, orienteret n.-s. m. hovedindgangen i s.gavlen, et 29 m højt tårn m. pyramidetag i det sydvestl. hjørne og et sakristi bag alteret i n. Den er opf. af røde mursten m. rig anvendelse af granit i sokkel, portal, bånd og gesimser, overvejende i romanske stilformer, og dækkes af sortglaserede tegltage. Over forhallen ved s.portalen er orgelpulpitur. Det hvidkalkede, tøndehvælvede indre får lys fra 3 grupper tredobbelte vinduer i hver sidemur, langs m. hvilke der er opstillet træpulpiturer. Alterbilledet, den opstandne og sejrende Kristus, omgivet af to kredse tilbedende mennesker og engle (Johs. evang. I, v. 50–52), fylder hele n.væggen og er malet i kasein af Franz Schwartz. I koret, hvis gulv er i niveau m. skibet, er der en muret prædikestol ved ø.siden, mens den rigtudhuggede granitdøbefont af Anders Bundgaard står lige over for i et særligt rum i v.siden. Sakristiet bag alteret i en særlig tilbygn. er indvendig moderniseret 1945, arkt. Thomas Havning. – Sammenbygget m. korets v.side og m. særlig indgang ved dåbskapellet er en præstebolig. På kirkepladsen ligger ø.f. kirken et ligkapel og et menighedshus, den tidligere Holmbladske villa, udvidet og indviet 1909, m. hjem for ældre; i den tilbyggede menighedssal hænger et maleri, Den samaritanske kvinde, kopi efter Fr. Schwartz, skænket 1941. Desuden opførtes her 1957–58 en menighedsbørnehave, arkt. H. Wittmack og V. Hvalsøe.

Ved kirken, der ejes af Kbh.s Kirkefond, er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst. Natanaels so. er udskilt fra Sundby so. ved resol. af 8/3 1899. En del af so. er 3/11 1924 lagt under Allehelgens sogn.

Litt.: Foren, til Opf. af smaa Kirker i Kbh. Aarg. 1897, 1898 og 1901. Kbh.s Kirkesag. 1901. 160–62. Nathanael Kirkes Søndagsblads Jubilæumsnummer 1899–1949. 19. Marts 1949.

Allehelgens kirke, Lergravsvej, ml. Østrigs- og Ungarnsgade, er opf. i 2 omgange, 1924–25 (krypten indviet 13/9 1925), og 1931–32 (hovedkirken indviet 25/9 1932) efter tegn. af arkt. Th. Havning for en samlet byggesum af knap 200.000 kr. Den højstammede, ø.-v.orienterede bygn., rejst over en krypt i hele kirkens længde, er opf. af røde sten m. rødt tegltag i en enkel stil m. motiver overvejende lånt fra da. arkitektur i beg. af 1700t. Hovedindgangen m. bred, høj fritrappe er i den glatte, let blændingsprydede v.gavl, hvorover et lille kobberklædt lanternespir m. løgformet spids og årst. 1932 i fløjen. Sidemurene, leddelt af høje, hvidmalede trævinduer, krones af en svær, muret gesims. Korgavlen er vinduesløs og glat. Det hvidkalkede indre dækkes af et tøndehvælv, som støttes af slanke, firsidede piller, der er kronet m. forgyldte kapitælbånd, og mellem hvilke de lave pulpiturer er udspændt. Den østl. del af rummet er det 4 trin hævede kor, adskilt s. 91 fra skibet ved en balustrade. På den helt ubrudte altervæg et kors m. evangelistsymboler. På begge sider af koret findes præsteværelse (til højre) og kordegneværelse. Ved v.væggen et svunget pulpitur, anbragt over våbenhuset m. tilstødende venteværelser; derover orgelet. Prædikestol og andet træinventar er af oregonpine. Døbefont af granit. – N.f. kirken en af hegnsmur omgivet kirkehave m. ligkapel.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er ved resol. 3/11 1924 udskilt fra Natanaels og Sundby so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Litt.: Kbh.s Kirkesag. 1922–25. 112 ff. Arch. XXV. 1923. 54–57. Allehelgens sogns Søndagsblad, Jubilæumsnummer, 13/9 1950.

Skt. Matthæus kirke, Valdemarsgade, er opf. 1878–80 (grundsten nedlagt 29/3 1878, indviet 7/11 1880) på en af kom., etatsråd E. Switzer og vekselmægler Edvard Lorentzen skænket grund for ca. 270.000 kr., af hvilke kom. gav 40.000 kr., ca. 100.000 kr. indkom ved frivillige gaver, resten ved tilskud fra kultusministeriet. Før grundstensnedlæggelsen foregik et betydeligt piloteringsarbejde, idet fundamentet måtte lægges 4,4 m under jordlinien. Kirken, som er opf. efter tegn. af arkt. L. Fenger, på granitsokkel af røde mursten, i romanske stilformer af overvejende nordital. præg, er orienteret ø.-v. m. et spirkronet tårn mod ø., 56,5 m til fløjstangen, og v. derfor et 33 m langt og 20 m bredt langhus m. skib og kor i ét, bag koret afsluttet m. 3 apsislignende, halvrunde tilbygninger. Hovedportalen, m. 2 søjler af faksekalk og i tympanon et zinkrelief (de Hellige tre Konger, af V. Bissen), er i tårnet, hvis underrum er forhal. Over de 2 sideportaler til trapperummene i sideskibene er lignende relieffer (ligeledes af Bissen). Det indre er formet som en kirkehal m. 3 skibe under sa. tag. Sideskibene er i 2 stokv., idet de øvre pulpiturer ligesom orgelpulpituret over hovedindgangen bæres af piller og jernsøjler m. udvendig beklædning af kunstmarmor. Midtskibets vestl. fag over korset har tøndehvælving, de øvrige fag har 3 murede kupler. Sideskibenes øvre stokv. dækkes af tøndehvælv på tværs af hovedaksen, båret af firkantede piller. Det tøndehvælvede kor er hævet 3 trin og skilles fra skibet ved en egetræsskranke m. fyldinger af støbejern. På alterbordet af kunstmarmor står et krucifiks af buksbom. På den høje, ubrudte altervæg har H. Olrik 1882–83 udført et 11 m højt og 9 m bredt billede, malet m. oliefarver direkte på væggen: Bjergprædiken, jf. forarbejdet dertil i Skt. Peders kirke i Næstved (IV 64). Kirkens alterkar er tegn. af V. Dahlerup. Døbefonten af carrarisk og belgisk marmor er ifølge indskr. skænket 1879 af stenhuggeren E. Nielsen. Over himlen på den hvidlakerede m. forgyldte ornamenter udsmykkede prædikestol af træ står en af Th. Stein modelleret Matthæusfigur. Orgelet, ved hovedindgangen over våbenhuset, er ombygget 1927. I sideskibene hænger portrætmalerier af kirkens første præst, sen. biskop H. Stein (malet af Knud Larsen), † 1900, provst T. Levinsen (Knud Larsen), † 1922, sgpr. O. Mundt (malet af Janus Gunner), † 1944, og kirkens første værge J. Jetsmark (malet af Aug. Jerndorff), † 1892. I de mindre, halvrunde udbygn. bag koret er der en s.k. lille skriftestol, hvori s. 92 findes et portrætmaleri af kirkens organist, komponisten J. A. Krygell (malet af Sally Philipsen), † 1915, præsteværelse m.m.; i den større en s.k. stor skriftestol (konfirmandstue), hvori hænger et maleri af N. Skovgaard (Påskemorgen), og i stokv. ovenover ligeledes konfirmandstue. I kælderen med indgang fra v. et ligkapel. – Kirken har ca. 1000 siddepladser.

Kirken er selvejende under magistratens overtilsyn. Skt. Matthæus so. er oprettet ved resol. 25/10 1880. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: Arch. VII. 1904–05. 253–59. Set. Matthæus Kirke 1945. 1946.

Absalonskirken, hj. af Sdr. Boulevard og Skjalm Hvides Gade, var opr. opf. som barakkirke, indviet 23/11 1919, efter tegn. af arkt. A. Wittmack og V. Hvalsøe. Den nuv. kirke byggedes 1933–34 (grundsten nedlagt 4/9 1933; kirken indviet 2/9 1934) for ca. 200.000 kr., for en del indsamlet i Svendborg amt, efter tegn. af ovenn. arkt., på granitsokkel af røde mursten m. tegltag i enkel stil m. let tillempede romanske motiver. Den nv.-sø.orienterede bygn. består af tårn, skib, smallere kor samt i gården et menighedshus (opf. 1926) nø.f. skibet og i gadelinien en høj smal portbygn. ml. tårnet og naboejendommen. Tårnet, som forneden rummer våbenhus under orgelpulpituret, venteværelse og trappe, har romanske dobbeltvinduer m. midtsøjle og foroven sammenbyggede tvillinggavle; i den rundbuede, granitindfattede portal er 1946 indsat et tympanonrelief, symboliserende bøn og arb., udf. af Max Andersen (jf. Sundby kirke, s. 87). Skibets og korets mure har høje, rundbuede vinduer. I det hvidkalkede indre, dækket af bjælkeloft, er væggene leddelt af firkantede murpiller. I det 3 trin hævede kor m. høj, rund korbue hænger på den ubrudte altervæg et krucifiks m. evangelistsymboler, skåret af Axel Poulsen og opr. ophængt over barakkirkens alter. Døbefont af faksekalk opstillet 1957. Muret prædikestol m. englebørn, modelleret af Max Andersen. Den tilstødende menighedsbygn.s nederste sal kan ved fløjdøre forbindes m. skibet; den s.k. »Absalonssal« i 2. stokv. er fra kirken kendelig ved romanske dobbeltvinduer, som nu er tilmuret. Ved koret et præsteværelse. Over kirkens skib er indrettet rum for menighedens børnehave. Et tårnur er opsat 1952.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. Absalons so. er oprettet ved resol. 1/10 1917, udskilt fra Skt. Matthæus so. I beg. benyttedes Getsemane kirke som sognekirke. Ved kirken er ansat en sgpr. og en kaldskapellan.

Litt.: Iver Chr. Poulsen. En Vesterbro-Menighed gennem 25 Aar. 1944.

Eliaskirken, Vesterbros Torv, er opf. 1906–08 (grundsten nedlagt 8/4 1906, indviet 17/5 1908) for 333.000 kr. efter tegn. af arkt. Martin Nyrop og består forneden af en rummelig krypt, hvorover den egl. bygn. rejser sig, orienteret sø.-nv., m. kor, tredelt skib samt forhal i den totårnede façade, hvor en bred fritrappe fører op til hovedindgangen. Tårnfaçaden, det eneste synlige af bygn. set fra torvet, er sammenbygget m. husrækken og opf. af kløvet neksøsandsten, lagt i uregelmæssige skifter. Stilen har overvejende lånt motiver fra romansk arkitektur; således er tvillingtårnene m. de kobbertækte spir og det ligeledes kobbertækte tværtag ml. tårnene over orgelstokv. inspireret fra Fjenneslev kirke, mens selve den ru façadebehandling minder om Palazzo Vecchio i Firenze, og også hovedportalen m. det rundbuede tympanonfelt, hvori er udhugget relieffer: Elias i ildvognen omgivet af engle, samt portalens flankerende, syngende engle i s. 93 della Robbias stil (alle billedhuggerværker af Rolf Harboe) og den høje trappe (m. udhugne kornneg af granit på gelænderet) gengiver motiver fra ital. kunst. – Kirkerummet, hvis vægflader er beklædt m. lys kalksandsten, består af et midtskib m. ovenlys fra den åbne tagstol samt tostokv.s sideskibe, der åbner sig mod midtskibet m. murede, fladbuede arkader. Over forhallen er det s.k. »Nekodemusværelse«, nu brugt til konfirmandstue, og derover et stort pulpitur m. 3 rundbuede vinduer ud mod torvet; atter herover er orgelet anbragt (et nyt orgel, Marcussen og Søn, ventes opstillet i venstre sideskibs øvre stokv.). I tagstolen, hvor træværket er mørktbejdset, er væggene dekoreret m. malede guirlander, blomster og fugle, mens tværstiverne under ovenlysvinduerne har polykromt malede engle m. julebudskabet. Kirkens øvrige dekoration rummer varianter over 3 motiver: rosen, hjertet og korset (jf. Luthers signet i Lutherskirken på Østerbro). I det tøndehvælvede kor, der er hævet 8 trin over skibet, er der i bagvæggen over det panelbeklædte alterbord anbragt et tredobbelt altermaleri i 3 rundbuede blændinger, m. motiver fra forklarelsen på bjerget, udf. 1909 af Frans Schwartz. Prædikestol m. billedskærerarb. til venstre i koret. I højre sideskib nærmest koret er indrettet et dåbskapel m. udsk. paneler og vindue m. glasmaleri, hvori er indsat rosen og hjertet, mens korset er udhugget på granitfonten; i kapellet er ophængt et maleri, Jesu første tempelgang, af Maria Thymann. Af malerier ophængt i kirken nævnes bl.a. portræt af sgpr. A. Fibiger, sign. V. Irminger 1919 (i venstre sideskib ved siden af series pastorum) og i pulpituret: Peder opvækker Tabita, af Maria Thymann. – Kirken har ca. 1000 faste siddepladser. – Under det højt hævede kor er indbygget et sakristi. Den store krypt, s. 94 der strækker sig under hele kirken, rummer menighedslokaler m. ialt ca. 400 pladser.

Eliaskirken.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. Elias so. er ved resol. 17/5 1908 udskilt fra Skt. Matthæus so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Litt.: Arch. A. IV. 1901–02. 243–46; X. 1907–08. 441–48. Kbh.s Kirkesag 27/11 1902. A. Fibiger. Guds banede Vej, udg. ved Eliaskirkens 25 Aars Jubilæum. 1933.

Mariakirken, Maria Kirkeplads, er opf. 1907–09 (grundsten nedlagt 15/9 1907, indviet 31/5 1909) efter tegn. af arkt. A. Clemmensen for ca. 250.000 kr. Kirken, der ligger nv.-sø., er bygget af røde mursten m. rødt tegltag og består af kor og skib bygget i ét, koret i nv. m. tresidet afslutning, samt tårn ved kirkens sydvestl. hjørne, flugtende m. gadelinien, mens selve bygn. er trukket noget tilbage for denne. Hovedfaçaden mod sø. m. den dybtliggende, spidsbuede portal er opf. over en høj sokkel af granitkvadre m. stort rundvindue under den brede, blændingsprydede, kamtakkede gavl, helt i gotisk teglstensstil, delvis efter nordty., senmiddelald. motiver. Sidemurene er fagdelte ved lisener, hvert fag stokværkdelt m. 2 spidsbuede vinduer forneden og et stort rundvindue foroven, svarende til den indre opbygn. m. pulpiturer. En tværfløj ved korets v.side rummer 2 sakristier; i tårnet er ligkapel forneden og derover mødelokale; våbenhus ved hovedportalen. I kirkens hvidkalkede, krydshvælvede indre, der har omløbende pulpiturer på 3 sider, er koret hævet 5 trin over skibet og yderligere adskilt fra dette ved en korskranke af sten; på begge sider af koret præste- og degneværelser. Over et sandstens-alterbord, prydet m. et malet og udsk. krucifiks, er bygget en baldakin m. 3 spidsbuer ind mod koret, båret af granitsøjler og foroven kronet af en gavl, i hvis bund er malet en fresko, Bebudelsen, udf. af Johs. Kragh. Prædikestol m. foldeværksfyldinger af træ. Sandstensdøbefont. Orgelet er anbragt bag pulpituret over våbenhuset. Kirken har ca. 1050 siddepladser. Ved kirkens jubilæum 1934 smykkedes den m. 3 vægmalerier af Stefan Viggo Pedersen, Kristus og synderinden til højre i koret, Korsfæstelsen til venstre, samt Kristus og børnene, anbragt på endevæggen under venstre pulpitur.

Ved kirken, der er selvejende og står under overtilsyn af biskoppen og overpræsidenten, er ansat en sgpr. og en residerende kapellan. Maria so. oprettedes 17/5 1908 af Skt. Matthæus sogns 4. distrikt, der var oprettet ved resol. af 11/11 1899. Menigheden benyttede de første år Skt. Maria kirkesal, hvis inventar sen. flyttedes til Davidskirken (se s. 68).

Litt.: Arch. I. 1898–99. 19–22. A. Fibiger. Guds banede Vej. 1933. C. Schousboe. Mariakirken i 25 Aar. 1934.

Getsemane kirke, Dannebrogsgade, er opf. 1915–16 og afløste da en midlertidig kirke, som var bygget 1893–94 (indviet 25/2 1894) af Udvalget for Kirkesagens Fremme i Kbh., for ca. 35.000 kr., og som desuden rummede menighedshus. Foran den ældre kirke opførtes 1900 efter tegn. af arkt. H. Wright for ca. 22.000 kr. ved façadegavlen ud mod gaden et tårn af røde sten, 31 m højt m. takkede, blændingsprydede gavle. Den gl. kirke nedreves 1915, og den nye blev derefter opført efter tegn. af ovenn. arkt.; grundstenen nedlagdes 13/6 1915, kirken indviedes 24/9 1916. Getsemane kirke, orienteret ø.-v. og bygget af røde mursten over en høj krypt, består herefter af skib og smallere kor; ved nv.hjørnet står det ovenn. tårn, mens skibets kamtakkede, blændingsprydede v.gavl m. bred fritrappe af granit op til hovedindgangen er trukket noget tilbage, dækket i gadelinien af en hegnsmur. Sidemurene har spidsbuede vinduer og er fagdelt ved s. 95 støttepiller. I det krydshvælvede, hvidkalkede indre er skibet tredelt m. smallere sideskibe, hvori pulpiturer af træ er anbragt. Ved hovedindgangen et våbenhus, anbragt under orgelpulpituret, og til begge sider venteværelse, trapper m.m. I det 4 trin hævede kor er hele den ubrudte ø.væg dækket af et altermaleri, Jesus og 3 apostle i Getsemane, en fresko udf. 1929 af Oscar Matthiesen; den ældre altertavle (ligeledes Getsemane) stammede fra den midlertidige kirke, malet og skænket af baronesse A. Schaffalitzky de Muckadell; nu i krypten. Ved opgangen til koret (til højre) døbefont af sandsten og til venstre prædikestol af træ m. forgyldte udskæringer. – Ved n.siden af koret et præsteværelse; i tårnets øvre stokv. konfirmandstue. I krypten menighedslokaler.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. Getsemane so. er udskilt fra Skt. Matthæus so., først som sognedistrikt ved resol. 20/12 1900, sen. som selvstændigt so. fra 5/4 1905. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: Villads Christensen. Getsemane Kirke gennem 25 Aar. 1919. Getsemane Kirke 1894–1944. 1944.

Apostelkirken, Saxogade, er opf. 1899–1901 (grundsten nedlagt 8/12 1899, indviet 24/11 1901) for ca. 156.000 kr. (foruden grunden, ca. 50.000 kr., der skænkedes af en komité), efter tegn. af arkt. V. Koch af røde mursten i romanske stilformer. På den uregelmæssige byggegrund ligger selve kirken tilbagetrukket, mens der i gadelinien, af sa. højde som naboejendommene, opførtes en blændingsprydet spærremur, hvorover rejser sig et slankt klokketårn m. pyramidespir dækket af grøntglaserede skælsten, og som forneden gennembrydes af en lav tårndør og til begge sider af en granitindfattet, rundbuet portal; den venstre fører ind til kirkepladsen, den højre giver gennem en hvælvet klostergang adgang til kirkens sdr. sideskib. Kirken er basilikalt opbygget m. tøndehvælvet midtskib, lavere, hvælvede sideskibe, der åbner sig mod midtskibet m. rundbuede arkader, flankerede af halvsøjler m. trapezkapitæler; alle væggene står i blank mur m. røde sten, hvælvene er hvide. Over indgangen ved v.væggen er orgelpulpitur. I det 2 trin hævede kor er en høj, rundbuet alterniche, hvis ø.væg på begge sider af alteret er gennembrudt af en dobbeltblænding m. en slank granitsøjle i midten, mens buefeltet foroven dækkes af en fresko, Opstandelsen, malet 1912 af Joakim Skovgaard. På alterbordet et stort krucifiks, skåret af C. Aarsleff. Ved alternichens s.side en muret prædikestol m. klæberstenssmykke; bagved ligger præsteværelset. Døbefont af klæbersten ved korets n.side. I sdr. sideskib er ophængt 5 af H. Olrik malede apostelbilleder, skænket af kunstnerens slægt. – Kirken er sammenbygget m. det n. derfor liggende menighedshus; heri bl.a. sakristi og 2 menighedssale. Ved tårnet et ligkapel. 1904 er der bygget en indgang til kirken fra ø. (Westend), af lignende form som den vestl., men noget mindre. Kirken har ca. 500 faste siddepladser.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. var opr. ved resol. 11/11 1899 oprettet som Skt. Matthæus so.s 3. sognedistrikt, sen. ophøjet til selvstændigt so. 1/4 1905. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: J. Schousboe. Apostelkirken gennem 25 Aar. 1926.

Krist kirke (»Præsternes kirke«), på Enghave Plads, er opf. 1898–1900 (grundsten nedlagt 29/3 1898, indviet 6/5 1900) på en af kom. skænket grund for 153.000 kr., indsamlede blandt landets præster, efter tegn. af arkt. V. Koch af kridtsten m. bånd af grøntglaserede teglsten, overvejende i romansk stil m. ital., delvis s. 96 også da., motiver. Bygn., hvis hovedakse er n.-s., består af et 25 m langt, 17 m bredt og 14 m højt langhus m. et 54 m højt, slankt klokketårn ved façadens sv.hjørne og m. menighedslokaler tilbygget bag altervæggen mod n. Mens kirkens sidemure kun delvis er synlige fra gaden og derfor holdt i enkel stil, har façaden en rigere udsmykning: en åben forhal m. søjlebårne arkader, et tredelt vinduesparti m. søjler, rundbuefriser m. blændinger og mønstermuring under gesimsen samt en knælende engel på gavltoppen; denne og de andre skulpturer, som englene ved forhallen og evangelisterne ved tårnets fod, er udf. af Th. Bærentzen. Det lyse, hvælvede kirkerum er tredelt m. smalle sideskibe, der åbner sig ind mod midtskibet m. runde buer, ml. hvilke der er opsat pulpiturer. Koret, den nordligste del af kirkerummet, er hævet 3 trin og har i n.væggen en stor rundbuet alterniche, hvori er anbragt alterbordet af træ m. Kristuslammet malet i hvidt, blåt og guld, og derover altertavlen, Julenat, malet af Axel Helsted, skænket af præstesønner og opsat 1903. Over maleriet er i alternichens bund malet en fresko, den tronende Kristus, af Johs. Kragh. Gammel granitdøbefont m. løvemotiver, fra Virring kirke, Sønderhald hrd. (Mackeprang. Døbefonte. 288 ff); dåbsfadet af kobber er tegnet af L. Frølich; over fonten et relief af bronze, Den gode hyrde, sign. 1916 af Th. Bærentzen. Prædikestolen er af træ. Orgelet, bygget af Starup, er anbragt over forhallen. – Et messingkors på alteret er skænket af danske præster i Amerika, mens 2 malmalterstager og tårnets 2 støbestålsklokker er skænket af præstedøtre. – Kirken har ca. 1000 siddepladser. I tilbygn. bag koret findes bl.a. 2 sakristier, der kan sættes i indbyrdes forbindelse og afgive rum til menighedsmøder, et præsteværelse og et ligkapel.

Kirken er selvejende under biskoppens og overpræsidentens overtilsyn. So. blev udskilt fra Skt. Matthæus so. ved resol. 25/4 1900. Sen. er Enghave so. udskilt. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: Arch. II. 1899–1900. 205–08. Kristkirken 6. Maj 1900–6. Maj 1915. 1915.

Enghave kirke, Sdr. Boulevard, er opf. 1923–24 (pilotering påbeg. 1923, grundsten nedlagt 18/6 1924, kirken indviet 21/12 s.å.) efter tegn. af arkt. Julius Smith for ca. 150.000 kr. Af det samlede kompleks er kun opf. det to stokv. høje menighedshus, hvis store sal i underste stokv. bruges som midlertidigt kirkerum, mens der i 2. stokv. bl.a. er menighedsbørnehave. Bygn. er opf. af røde mursten m. rødt tegltag. I det indre af kirkesalen står underste del af væggene i blank mur af røde sten, mens den øverste del og det flade jernbetonbjælkeloft er hvidkalket. På alteret et trækors, der sen. er blevet prydet m. et krucifiks, Oberammergauarb. Enkel prædikestol af træ, fonten af sandsten. Kirken, der har ca. 200 siddepladser, blev indvendig rest. 1952 og fik samtidig nyt orgel (Frobenius). På kirkepladsen, hvor der findes en fritstående klokkestabel, rejstes 1942 et ligkapel. Både dette og restaurering 10 år sen. er udf. af arkt. Richard Jessen, der også har tegnet projektet til den større kirkebygn., der nu er under forberedelse, og som rejses ved den nuv. bygn.s v.gavl; grundsten nedlagt 9/11 1958.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er udskilt fra Krist kirkes so. ved resol. 6/8 1923. Ved kirken med Bavnehøj kirke er ansat en sgpr., en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst.

Bavnehøj kirke, Tranehavevej, er indrettet i en af krigstidens flygtningebarakker og indviet til kirkelig brug 31/10 1948. Den lille kirkesal er sammenbygget m. s. 97 menighedsbørnehaven. I det smallere kor, ved siden af hvilket et præsteværelse, står alteret m. glat kors. Enkel, transportabel prædikestol. Døbefont af umalet eg. På kirkepladsen en klokkestabel m. klokke fra den tidl. Betlehemskirke.

Jesuskirken.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. Se under Enghave kirke.

Jesuskirken, ved Valby Langgade lige over for Søndermarken, er opf. for det af Carl Jacobsen og hustru 1883 stiftede »Kirkelegat« i forening m. store gaver fra C. J. og hans moder fru Laura J. i årene 1884–91 og indviet 15/11 1891, mens klokketårnet byggedes sen., 1894–95. Den kostbart udstyrede bygn. er opf. efter tegn. af arkt. V. Dahlerup i oldkristelige, byzantinske og romanske stilformer, i det ydre tillige delvis efter forbillede fra domkirken i Poitiers. Den ca. 50 m lange og 17,5 m brede kirke er opf. af mursten m. rig anvendelse af brudsten og består af tredelt skib m. gavlfront mod n. og femsidet kor mod s., dette sidste m. tolvkantet overbygn. over den indre kuppel, samt ved façadens nø.hjørne et efter oldkristelig byggeskik fritstående klokketårn i 8 stokv., efter bygherrens søn kaldet »Alftårnet«, der fra sokkel til toppen af pyramidespiret måler 52 m. I gavlfaçaden, der gengiver tagliniernes lave rejsning, er der en s. 98 åben forhal (søjlekapitæler m. motiv fra Ravenna), derover en vinduesrose m. indbygget urskive og øverst en Kristusfigur, udf. af Axel Hansen. Bag forhallen ligger et lukket våbenhus, hvorfra høje døre m. bronzegitterværk i fyldingerne fører til det rigt udstyrede kirkerum. De tostokv.s sideskibe er skilt fra midtskibet m. søjlerækker; i det lave nedre stokv. veksler spinkle søjler m. svære, i det høje øvre stokv. er der færre og kraftigere søjler, der støtter midtskibets 3 fag krydshvælvinger; alle søjleskafter er af glatpoleret granit, alle kapitæler er forsk. udformede i rigt varierede mønstre. I sideskibene er indsat glasmalerier (profeter, apostle og evangelister), udf. i München efter tegn. af C. N. Overgaard. En høj triumfbue, omtrent af skibets bredde, åbner sig ind mod det cirkelrunde kor, hvis gulv er hævet 5 trin over skibet og adskilt fra dette ved en lav korskranke, der flankeres af 2 antikke, snoede søjler af cosmatarbejde. Der er koromgange i 2 stokv., forneden m. enkle, kraftige søjler, foroven m. slanke, trekoblede søjler, alle m. polerede granitskafter og indbyrdes vidt forsk. kapitæler. På brystværnet ml. begge koromgange er indsat Stephan Sindings frise, Kristus m. martyrer og kirkefædre. Mellem øvre omgangs buer og kuppelhvælvets lysåbninger står engle i relief (udf. af Fr. Hammeleff) ml. slanke søjlestave i form af palmestammer, hvis blade indkranser vinduesgluggerne. På alterbordet af egetræ og cedertræ fra Libanon (indskrift om dette sidste på bordets plade) står et stort, m. brogede stene smykket kors ml. knælende engle (af Stephan Sinding). Fonten m. J. A. Jerichaus marmorgruppe Troens og Håbets engle er anbragt til venstre i korbuen, mens Thorvaldsens tilsvarende gruppe Livets og Dødens engle (i gengivelse af Pietro Tenerani) står på den modsatte side, if. indskr. et æreminde for bygherrens slægt. En prædikestol af sandsten m. træhimmel stod tidl. ved øvre galleri til venstre, tæt ved korbuen, men er sen. erstattet af en anden på gulvet nedenunder, ligeledes af sandsten, men uden himmel. Stolestaderne er fornyet ved kirkens 25-årsjubilæum og har udsk. gavle af. J. Møller Jensen. I væggen ml. midtskibet og den indre forhal er indsat 12 apostelmalerier af Aug. Jerndorff. Herover, ved vinduesrosen, et stort, åbent galleri, mens orgelet er anbragt i korets øvre omgang over alteret. – Under koret, tilgængelig ad en trappe bag alteret, er der en lav cirkelrund krypt, hvis loft bæres af 8 søjler, og hvorfra en gitterdør fører ind til den Jacobsenske familiebegravelse, et tøndehvælvet rum, smykket m. pompejanske mønstre, anbragt på tværs af kirkens længderetning. Af andre kunstværker opstillet i kirken nævnes: Den tolvårige Jesus, bronze af Raoul Larche (i koret); smst. mindetavler over fru Laura Jacobsen, f. Holst, og fru Ottilia Jacobsen, f. Stegmann, begge udf. af L. Brandstrup; i øvre koromgang: bygherren og hans hustru (i niche m. guldmosaik, ligeledes af Brandstrup) samt af bygmesteren J. V. Dahlerup og murermesteren S. P. Beckmann. Foran kirken er rejst et højt krucifiks efter J. A. Jerichaus model. Bag korslutningen er anbragt en mindetavle over faldne soldater fra Valby i treårskrigen 1848–50 (tidl. anbragt ved Valby Tingsted) og derover, under en baldakin en bronze, Den gode hyrde. – I tilslutn. til koret er der mod ø. præsteværelse og mod v. sakristi, delvis omordnet 1956, arkt. Rolf Graae. – I den fritstående kampaniles underste stokv. er indrettet ligkapel; på dens nø.hjørne ses under en baldakin en figur, barnets engel, udf. af Ernest Barrias. – Kirken, hvis samlede byggesum var ca. 800.000 kr., har 470 siddepladser.

Kirken er selvejende under biskoppens og overpræsidentens overtilsyn. Valby so. er ved resol. 15/4 1902 udskilt fra Hvidovre so. (fra 1/5 s.å.). Sen. er udskilt Timotheus og Frederiksholm so. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: E. Schiødte, i Tidsskr. f. Kunstindustri. 1892. 1–14. C. Nyrop. Ny Carlsberg. 1896. Jens Vilhelm Dahlerups Liv og Virksomhed. 1907. 68–78. Johs. Steenstrup. Carl Jacobsens Liv og Gerning. 1922. 137–48.

Frederiksholm kirke, Louis Piosgade, er opf. 1927 (grundsten nedlagt 12/6 1927, indviet 18/12 s.å.) efter tegn. af arkt. Adam Møller og H. P. Gyllembourg Koch, m. en udvidelse 1952. Den ældre del af bygn., der er orienteret nø.-sv. og er opf. af røde, håndstrøgne mursten, omfatter krypten m. menighedslokaler, den nordøstl. del af kirkesalen m. tværfløj mod sø. samt en del af tårnet. En plan om at lægge en større kirkebygn. på tværs af hovedaksen ved tårnet blev opgivet, og 1952 udvidedes bygn. m. 8 m mod sv. Kirken er holdt i enkel stil m. glatte gavle, sadeltag på tårnet uden kamtakker og hvidmalede trævinduer. Hovedindgangen er ad en bred trappe i tværfløjen, hvor der er våbenhus. Det indre er formet som en lys sal m. gipset loft. Koret er i udvidelsen mod sv. m. alter, der som dek. bærer et enkelt kors. Prædikestol af træ ved vægpillen til koret. Døbefonten er skænket af Frederiksholms teglværk, formet i brændt ler, der er opgravet på stedet. Orgelet er anbragt ved nø.væggen. I tårnet er præsteværelse. Bag alternichen er kordegneværelse, arkiv m.m.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er oprettet 1/4 1922 af den sydl. del af Valby so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Sjælør kirke, ved Sjælør Boulevard og Rubinsteinsvej, er opf. 1952 (grundsten nedlagt 16/3 1952, indviet 14/9 s.å.) efter tegn. af arkt. Holger Jensen, som en enskibet tårnløs bygn., orienteret ø.-v. m. altervæg mod v. og langs n.siden en sidebygn. m. hovedindgangen ved nø.hjørnet, for i alt 210.000 kr. Materialet er gule mursten i de ret lave mure, mens den høje tagrejsning er klædt med skifer. Stilen er moderne, enkel uden anvendelse af dekoration. Det indre har dels pudsede vægge, dels blankt murværk; tagstolen er åben m. synlige dragere, tagfladerne indvendig beklædt m. smalle mahognilister. I ø.gavlen er gavltrekanten udsparet som lyskilde, fra sv.hjørnet fører glasdøre ud til en pergola. Ved v.gavlen er det murede alter m. et glat, forgyldt trækors anbragt et par trin hævet over det m. gule klinker belagte gulv. Langs ndr. sidemur er tilføjet et smalt sideskib m. pulpitur og orgelrum. Døbefonten til venstre for alteret på en muret fod. Den transportable prædikestol står til højre for alteret. I sidebygn. er der våbenhus, venteværelse, præste- og kordegneværelser m.m. – Den gl. barakkirke, opf. 1948, fungerer nu som menighedsbygn.; i dens ø.gavl er ophængt en ty. skibsklokke fra krigens tid. Det er meningen ved kirkens ø.- og s.mur at opføre et nyt menighedshus, hvis sale da vil kunne åbnes mod kirkerummet ved fløjdøre.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er ved resol. 19/8 1949 (fra 1/9 s.å.) udskilt fra Frederiksholms so. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Johannes Døbers kirke, Trekronersgade, opf. 1957–58; tidl. har her ligget en krypt, grundsten nedlagt 15/9 1931, derefter brugt som menigheds- og prædikelokale, indviet til sognekirke 1/12 1940. Den store kirke over krypten er opf. efter tegn. af arkt. Emil Engell for ca. 700.000 kr., indkommet ved frivillige bidrag og tilskud fra Kbh.s Kirkefond. Bygn., indviet 30/11 1958, er et langhus af røde s. 100 sten, orienteret n.-s. med kor i s., samlet længde 36 m, 14 m bred og 17 m høj; et planlagt, fritstående klokketårn ved korgavlens ø.hjørne bliver opf. sen.; klokken hænger nu i en bøjle på taget. I det hvidkalkede, tøndehvælvede indre, der får lys fra 12 høje vinduer, bæres hvælvet af indvendige, forneden af buegange gennembrudte, indvendige støttepiller. På alteret et enkelt, hvidt kors. Prædikestol af træ og døbefont af bornholmsk granit overført fra kryptkirken.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er ved resol. 3/4 1941 udskilt fra Timotheus og Valby so. Ved kirken er ansat en sgpr., en kaldskapellan og en hjælpepræst.

Litt.: Arch. Ugehæfte. 1928. 208.

Timotheus kirke, Chr. Bergs Allé, Valby, er opf. 1911 (menighedshuset indviet som midlertidig kirke 26/2 1911) og 1927–28 (den egl. kirke indviet 25/3 1928) efter tegn. af arkt. J. Chr. Kofoed for ca. 275.000 kr. som en korskirke m. anvendelse af romanske og gotiske stilformer, m. 4 høje blændingsprydede, kamtakkede gavle, af røde, håndstrøgne sten. Den består af kobbertækket apsis, teglhængt kor og skib, sammenbygget m. det mod s. liggende menighedshus; over korsskæringen en kobbertækket, slank tagrytter. Under hele kirken er krypt m. menighedslokaler; hovedindgangen er i v.gavlen ad en høj trappe. Ved en kolonnade er kirken sat i forbindelse m. den mod n. liggende præstebolig. Det hvidkalkede indre er treskibet opbygget m. pulpiturer støttet af ottekantede hjørnepiller og svagere mellempiller og er krydshvælvet både i midtskib og sideskib. Det 4 trin hævede kor, yderligere adskilt fra skibet ved en korskranke, har til begge sider pulpiturer, hvoraf orgelet findes i det ene. Alteret smykkes af et kors. Ved sdr. korskranke en prædikestol af træ. Døbefont af sandsten. I sdr. korsarm hænger en kopi i egetræ efter Særslevkrucifikset til minde om sgpr. Chr. Jensen, † 1946. – I menighedshuset mod s. er der bl.a. kontorer og (indtil videre) menighedsbørnehave. Kirken har ca. 800 siddepladser.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er 1/10 1912 udskilt fra Valby so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Ålholm kirke, ml. Roskildevej og Bramslykkevej, er opf. 1938–39 (grundsten nedlagt 20/11 1938 – synlig indvendig i kirken – indviet som distriktskirke 8/10 1939; sognekirke fra 1/4 1941) efter tegn. af arkt. Adam Møller og J. Bruus-Jensen for en samlet byggesum af ca. 155.000 kr. på en af Kbh.s Kirkefond skænket grund. Bygn., der er orienteret n.-s., er opf. af gule sten i moderne, enkel stil m. lave, udhængende tage og består af tårn (m. lave sidefløje) mod s., skib og mod n. et smallere kor, hvortil slutter sig udbygn. m. ligkapel og præsteværelse. Et muret reliefkors på kormuren mod n. og over hovedindgangen under tårnet i s. er murfladernes eneste smykke. Under tårnet er våbenhus (hvorover orgelpulpitur) og til begge sider konfirmandstue og kordegnekontor. I det høje kirkerum, dækket af fladt træloft, er koret hævet 4 trin. Over det murede alterbord, der dækkes af en svær egeplade, hænger på korvæggen et glat kors. Muret prædikestol. Font af rom. travertin. Den ene af tårnets klokker, dateret 1870, er skænket af Kalundborg kirke.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er oprettet ved resol. 3/4 1941 af en del af Timotheus so. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Vigerslev kirke, Lykkebovej, hj. af Vigerslev Allé, er opf. 1941 efter tegn. af arkt. P. Staffeldt Matthiesen. Den ø.-v.orienterede bygn., der har tværfløj m. menighedslokaler s. 101 og ligkapel mod s., er bygget på sokkel af rå granit i røde mursten og er holdt i middelald. stil m. kamtakkede blændingsgavle, spidsbuede vinduer og ydre støttepiller. Kirken består af kor i ø., skib og smallere forbygn. mod v., den sidste m. glat gavl. Det hvidkalkede indre m. lyst flisegulv har i skibet 3 fag krydshvælvinger. I det 3 trin hævede kor, der dækkes af et hvælvingsfag, står alteret m. et glat kors og den store døbefont, en afstøbning af den romanske font i Löderup, Skåne. Orgelet er anbragt over indgangen i v. Tværfløjen har bl.a. menighedssal, der ved fløjdøre kan sættes i forb. m. kirkerummet.

Kirken ejes af Kbh.s Kirkefond. So. er oprettet ved resol. 3/4 1941 af en del af Timotheus so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst.

Litt.: Kbh.s Kirkesag. 1942.

Frederiksberg kirke, ved Fr.berg Runddel og hjørnet af Pileallé, har haft et par forgængere. Beboerne i Ny-Hollænderby (Fr.bergs ældste navn) havde under Fr. III fået tilladelse til at opføre en kirke; det kan tidligst være sket 1651. 1653 synes kirken at være færdig; men den blev ødelagt under krigen 1658–60. Beboerne af Ny-Hollænderby fik da 1662 lov til at bygge en ny, der blev opf. ved Pileallé, tæt v.f. den nuv.; i Haveselskabets have har man ved gravninger jævnlig stødt på rester af gl. begravelser; ved udgravning 1943 har man fremdraget fundamentrester af denne anden kirke (Charles Christensen i Frederiksberg gennem Tiderne. II. 1948. 73–84). – En tid besørgedes gudstjenesten af Vor Frelsers kirkes kapellan, der tillige var præst for den ty. menighed på Christianshavn; fra 1696 gik den over til den holl. præst ved Holmens kirke og 1703–36 til sgpr. i Brønshøj. Den lille bindingsværksbygn. havde længe været forfalden, da det ved kgl. resol. 5/5 1732 blev bestemt, at der skulle opføres en ny. Samtidig flyttedes kgd. til sin nuv. plads. 1736 fik kirken sin egen sgpr., og til det nye so. hørte også Vesterbro, ligesom der ved kirken i Pileallé opførtes både pgd. og degnebolig (den sidste nedrevet 1911). 1747–1891 var Hvidovre anneks til Fr.berg.

Kirken er opf. 1732–34 efter tegn. af Felix Dusart, en hollænder, der til dette formål også har brugt en i holl. protestantisk kirkekunst hyppigt anvendt form, den ottekantede centralkirke (V. Thorlacius Ussing i Tilskueren. 1931. 455–76). Oktogonens mure står ganske glatte uden udsmykning, blank opf. af røde mursten m. enkle, høje vinduer og hvidpudsede lisener i hjørnerne. Opr. var der ingen tilbygn., og adgangen var mod n. og s. gennem to, siden 1865 tilmurede døre. Oven på det stejle pyramidetag, opr. behængt m. vingetegl og forsynet m. små kviste (fjernet 1785), siden 1876 dog beklædt m. skifer, sidder en spirkronet lanterne; i urskiverne ses årst. 1734.

I det indre bæres loftet af 8 slanke søjler; mellem disse og ydervæggen var pulpiturerne spændt (i deres nuv. form fra 1864); midtrummet dækkes af en lav kuppelhvælving, i hvis stukdekoration bl.a. ses Chr. VI.s og dronn. Sophie Magdalenes navnetræk, mens de andre dek., også den centrale stjerneroset, er opsat 1907 (arkt. C. Lendorf). Ved rummets ø.væg er opstillet et prædikestolsalter s. 102 af træ m. indfatning af korintiske søjler; under prædikestolen er 1841 indsat en altertavle, Nadveren, af Eckersberg. På alterbordet 2 malmstager fra den ældre kirke, dat. 1654 og skænket af overtøjmester P. Kaldthof; i knæfaldsskranken ses Chr. VI.s monogram. Den gl. døbefont står nu i Fr.berg slotskirke; i forvejen havde kirken fået en font af eg, nygotisk stil, dat. 1862. 1754 fik kirken et orgel, opsat ved v.væggen, m. ramme i udsk. rokokoværk; det blev 1881 flyttet til Øster Hassing kirke, hvorfra façaden 1934 på ny bragtes tilbage til sit opr. sted; 1947 blev hele værket fornyet (Marcussen og Søn) og forsynet m. nyt rygpositiv. På begge sider af alteret hænger 4 malerier, udf. af H. Krock (Jesu fødsel, Flugten til Ægypten, Jesu dåb og gravlæggelse), tidl. på Fr.berg slot, men 1776 skænket til kirken. Under dem, n.f. alteret, en mindetavle over Adam Oehlenschläger, opsat 11/2 1873, og mod s. en tavle m. navne over faldne 1864, opsat 23/4 1868.

Frederiksberg kirke.

Kirken er gentagne gange rest. 1782 tilbyggedes et tøndehvælvet sakristi bag alteret, udvidet 1900. Våbenhus mod v. blev opf. 1865, udvidet 1904 (begge tilbygn. ved arkt. C. Lendorf). Det indre blev rest. 1907 (jf. ovf.). I sakristiet findes et maleri, gravlæggelsen, kopi efter Fra Bartholemeo af Johs. Wilhjelm; desuden en række præsteportrætter: Niels Glumsøe, † 1736, Joh. Kinast, † 1773, s. 103 J. M. Weinreich, † 1785, M. F. Liebenberg, † 1828, S. Schiødte, † 1836, L. C. Holsøe, † 1862, P. E. Hall, † 1891, Chr. Ewaldsen, † 1893, O. V. Glahn, † 1908, og H. Hoffmeyer, † 1924.

Ved kirken ligger den gl. præstegd., opf. 1825 (Bjørn Kornerup i Fr.berg gennem Tiderne. III. 1950. 21), og på den tidl. degneboligs grund et 1912 opf. menighedshus (arkt. K. Varming).

Kirken, der tidl. tilhørte staten, købtes 1868 af kom. og er siden 1/4 1898 selvejende under stiftsøvrighedens patronat. Fra so. er sen. udskilt Skt. Lukas, Solbjerg, Skt. Thomas og Skt. Markus so. Ved kirken er ansat en sgpr., to residerende kapellaner, en kaldskapellan og en hjælpepræst.

Litt.: Chr. Rasmussen. Frederiksberg Kirke. 1933. Tegninger af ældre nordisk Arkitektur. 6. Saml. 2. Rk. 1917.

Frederiksberg slotskirke, siden 1932 distriktskirke for slotskirkens distrikt, er en del af Fr.berg slots østl. tværfløj, hvor den omfatter 6 vinduesfag i kælderen og stueetagen. Den er identisk m. Fr. IV.s kapel, arkt. W. F. v. Platen, og indviedes 31/8 1710. Det høje, smalle rum, hvis vægge leddeles af ioniske pilastre, har fladt stukloft, der langs siderne runder sig i en kraftig hulkel, hvori vindueslysningerne er skåret ind. Gulvet skråner fra ndr. og sdr. smalside m. hofstatens stolestader ned mod det frie rum i midten, hvor prædikestolen står på østre væg (vinduesvæggen) og altertavlen på v.væggen. Gulvet her er beklædt m. hvide og sorte fliser i enkelt mønster. Vægge og loft er smykket af J. C. Sturmbergs rige stukkaturer, der danner ramme om H. Krocks mægtige plafondmaleri, m. motiv fra Johs. åbenbaring. Alteret kaldtes på slottet »det mirakuløse« p.gr.af en skuffende malet og livagtig perspektivisk skinarkitektur, der indrammer Krocks altermaleri, Nadveren. Prædikestolen lige overfor har på lydhimlen Fr. IV.s monogram under en forgyldt, udsk. engel. Fonten midt på marmorgulvet, o. 1745, stammer fra Fr.berg kirke. Både fonten og prædikestolens kurv er marmoreret ligesom indgangsdørene mod n. og s. Andre steder, fx. i de barokt svungne pulpiturer ved de 2 smalsider, er der i felterne malet skyformationer; på det sdr. pulpitur et moderne orgel m. Chr. X.s monogram. Tidl. stod her det berømte Compeniusorgel, der 1868 sendtes tilbage til Fr.borg.

Kapellet blev benyttet, så ofte slottet var beboet af kongefamilien i 1700- og 1800t. Da Fr.berg slot 1868 inddroges til officersskole, ønskede militæret at bruge kapellet til ikke-kirkeligt formål. De forsk. inventargenstande spredtes rundt omkring. Marmorgulvet kom til Rosenborg, stolestaderne har stået på Fredensborg og fra 1916 på Christiansborg, prædikestolen fandt anvendelse i Emmauskirken (s. 109), altertavlen kom til Skt. Paulskirken ved Nyboder; selve rummet anvendtes fra 1874 til bibliotek og stod opfyldt af høje reoler, til slottet 1932 blev rest. under ledelse af oberst N. K. H. Maare, bistået af arkt. G. Pfaff. Ved den lejlighed istandsattes også slotskirken, de gl. farver i træværket blev på ny fremdraget, og de adspredte gl. inventargenstande førtes tilbage til deres opr. plads. Kirkerummet, der nu i et og alt er præget af den brogede barok fra Fr. IV.s tid, blev genindviet 24/1 1932 og fungerer siden da som distriktskirke. (Billede s. 105).

Slotskirken ejes af forsvarsministeriet og er af dette midlertidigt udlånt til beboerne i Fr.berg sogn. Kirken betjenes af Fr.berg kirkes 2. residerende kapellan (som udelukkende har med Slotskirkens sager at gøre) og en hjælpepræst. I kirken er der månedlige gudstjenester for Officersskolen.

Litt.: V. Hermansen. Københavns gamle Kirker. 1932. 208–13. Fr. Weilbach. Frederiksberg Slot og Frederiksberg Have. 1936. 66 ff.; jf. sa. i Artes II. 1933. 49–50.

Skt. Lukas kirke, Chr. Richardts Vej, er opf. 1896–97 (grundsten nedlagt 26/4 1896, indviet 30/5 1897) for ca. 75.000 kr., påbegyndt af Udvalget til Kirkesagens Fremme i Kbh., fuldendt af Kbh.s Kirkefond, efter tegn. af arkt. V. Koch. Den er bygget i sa. stil og form og af sa. materialer som den noget større Sions kirke på Strandvejen, orienteret ø.-v. og bestående af et langhus, hvortil slutter sig en smallere østl. tilbygn., indeholdende præsteværelse, ligkapel og sakristi, samt over v.gavlen et lille rytterspir, tækket m. skællet skifer. De lisendelte mure har sa. ornamentale udsmykning som nævnte forbillede, dog er n.muren (der tidl. vendte ind mod Fr.berg Jernstøberi, men nu til et stort boligkompleks) næsten smykkeløs. Den rige skulpturelle udsmykning, dels ved de mindre døre på s.siden, dels ved v.gavlen, er udf. af Th. Bærentzen. Det indre har tøndehvælvet loft, orgelpulpitur over hovedindgangen, sidepulpiturer og i ø.væggen en rundbuet alterniche, foroven gennembrudt af en tredobbelt arkade af norsk marmor m. romanske søjler ind til sakristiet, der er i højde m. pulpiturerne, og som kan lukkes ved skydedøre. Over alterbordet et altermaleri, Kristus åbenbarer sig for disciplene, malet af Frans Schwartz. Prædikestol af træ har fyldinger m. stiliserede blomster. Døbefont af granit. På begge sider af indgangen mod v. et maleri, Bebudelsen, kopi efter Joakim Skovgaards billede i Helligåndskirken. Ved siden heraf et hautrelief af gips, Den lidende Menneskehed, udf. og skænket af Th. Bærentzen. I kornichens s.side et krucifiks, en gave til kirken, skåret i moseeg af Johs. Kragh, ophængt 1931.

Kirken er selvejende under stiftsøvrighedens patronat. So. blev ved resol. 26/5 1897 udskilt fra Fr.berg so. En del af so. lagdes 9/5 1908 under Solbjerg so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Solbjerg kirke, Howitzvej, er opf. 1908 (indviet 8/6 1908) efter tegn. af arkt. K. Varming for ca. 80.000 kr. i fritbehandlede, nærmest middelald. stilformer, af røde mursten m. rødt tegltag og består af et langhus (35 m langt og 14 m bredt) samt et tårn (36 m til fløjstangen), indbygget i skibets v.gavl. Bygn. er orienteret ø.-v. m. hovedindgang, indrammet af granitkarm og sandstensindfatninger, under tårnet, hvorfra der er adgang til våbenhuset, flankeret af trappegange. Kirkens hvidkalkede, tøndehvælvede indre (m. ca. 600 siddepladser) har pulpiturer på 3 sider, hvoraf det vestl. bærer orgelet. Alteret, i en særlig niche ved ø.væggen, har maleri af Frans Schwartz (Kristus og den samaritanske kvinde) under et rundvindue m. glasmaleri (Kristus m. kalken), efter tegn. af Axel Hou. Prædikestolen er anbragt n.f. alternichen over et lille præsteværelse. Døbefont af cottasandsten m. keruber, modelleret af A. Bundgaard. Ved korets s.side en gipsfigur, Kristus segnende under korset, sign. Andreas Paulsen 1880. – Som tværfløj er opf. et menighedshus ved korets s.side, i 2 stokv. m. et lille trappetårn på v.siden; i nederste stokv. findes sakristi, som kan rumme ca. 130 siddepladser, og som ved skydedøre kan sættes i forb. m. kirkerummet; i sakristiet er ophængt et maleri, Hagar og Ismael, sign. L. Tuxen 1892. I 2. stokv.s menighedssal hænger et maleri, Gangen til Emmaus, udf. af Maria Thymann.

Kirken er selvejende under stiftsøvrighedens patronat. So. udskiltes fra Fr.berg og Skt. Lukas so. ved resol. 9/5 1908. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Litt.: Arch. X. 1907–08. 501–06.

Lindevangs kirke, ved Peter Bangsvej, er opf. 1925–30 (grundsten nedlagt 13/9 1925, menighedshuset indviet som foreløbig kirke 28/11 1926, kirken indviet 21/9 s. 105 s. 106 1930) på en af Fr.berg kom. skænket grund efter tegn. af arkt. Thomas Havning og Anton Frederiksen for en samlet byggesum af o. 400.000 kr. Kirken, orienteret ø.-v., er sammenbygget m. det 2 stokv. høje menighedshus, således at de 2 bygn. har en langside fælles, hvorved den store menighedssal i underste stokv. i hele sin længde m. fløjdøre kan inddrages i kirkerummet. Kirken er opf. af røde sten m. lodrette prydstriber af gule sten, valmtag af røde tegl og et rytterspir midt på tagryggen, i den ydre form mindende om ældre da. barokkirker (Reformert, Citadels), men i alle detaljer holdt i en enkel, moderne stil. I det indre er gulvet belagt m. klinker, de hvidkalkede vægge er under pulpiturerne panelklædt, loftet dækkes af en tøndehvælving. Alt træværk er udf. i oregonpine. I det smallere kor, der er hævet 4 trin, og som flankeres af præsteværelse (mod n.) og ligkapel, dækkes den ubrudte altervæg af et stort freskomaleri, scener fra lidelseshistorien, udf. 1954 af J. Urup Jensen; den ældre alterdekoration, afstøbning af Vindingekrucifikset (se V. 896), hænger nu i korets sdr. pulpitur. Af altersølv ejer kirken 2 antikke sølvstager, skænket af digteren Thor Langes enke, fyrstinde Nathalie de Protopopov. Prædikestol af træ, ved korets n.side. Ottekantet font af neksøsandsten. I korets s.væg er indmuret en mindesten over to af Fr.berg Kirkefonds velgørere, maskinfabrikant Christen Andersen, † 1911, og frk. Anna From, † 1921, hvis kister er overført hertil og bisat under ligkapellet.

Frederiksberg slotskirke.

Kirken er selvejende. So. er ved resol. 5/11 1926 udskilt fra Fr.berg og Solbjerg so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst.

Litt.: Arch. XXVIII. 1926. 44–48. Th. Ravn. Lindevang Sogn og Kirke gennem 25 År. 1951.

Flintholm kirke, indviet som distriktskirke 20/3 1949, er ved arkt. P. Staffeldt Matthiesen indrettet i en midlertidig barakbygn. Under hele kirken er krypt m. menighedslokaler. Bygn., der er orienteret n.-s., har forstue m. kontor i s.gavlen. Den lave kirkesal, der dækkes af bjælkeloft og har o. 155 siddepladser, har mod n. et smalt kor ved siden af præsteværelse. På alterbord et udsk. krucifiks. Prædikestolens fyldinger har udsk. relieffer m. bibelske motiver, udf. af ty. billedskærer Grünwald (Odense). Over døbefont af sandsten hænger relief, efter Thorvaldsen, Kristus velsigner børnene. Ved hovedindgangen et orgel (Hemmersam). Ny kirke efter tegn. af P. Staffeldt Matthiesen er under opførelse; grundsten nedlagt 26/10 1958, ventes færdig 1960.

Kirken er selvejende. So. er oprettet ved resol. 18/2 1949. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Skt. Thomas kirke, Rolighedsvej, er opf. 1896–98 (grundsten nedlagt 22/10 1896, indviet 6/2 1898) for ca. 75.000 kr. af menigheden på en af staten skænket grund og m. tilskud fra stat og kom., efter tegn. af arkt. C. Lendorf. Kirken, der har hovedindgang i n. og kor i s., er formet som et ligearmet kors (længden i korset er 23 m) m. tagrytter over korsskæringen og 4 udbygn. ml. korsarmene, hvoraf de 2 nordl. rummer trapper til pulpiturerne, den sydøstl. et ligkapel og præsteværelse, og den sydvestl. – af større udstrækning og m. mangekantet afslutning – et sakristi. Den er opf. over granitsokkel af røde mursten m. skifertage, overvejende efter unggotiske motiver m. støttepiller i hjørnerne, glatte gavle m. toptinder, tredobbelte spidsbuede vinduer og m. murene vandret leddelt af ornamentbånd. Det hvidkalkede, hvælvede indre har orgelpulpitur over hovedindgangen og 2 sidepulpiturer; fra midthvælvingen (13 m over gulvet) s. 107 fører spidsbuede arkader ind til de tøndehvælvede korsarme. I det 3 trin hævede kor står på alterbordet et glat kors af egetræ, til venstre prædikestol af træ og til højre døbefont af granit. Rummets tidl. udsmykning er forenklet efter sen. istandsættelser, 1929 ved arkt. Emil Jørgensen og 1948 ved arkt. H. G. Skovgaard; ved denne sidste rest. erstattedes et mosaikkors af den nuv. alterdek., ligesom altervæggens glasmosaikker fjernedes, mens 2 legemsstore bronzefigurer i koret, Johannes og Paulus, af R. Bøgebjerg, nu er opstillet i trapperummene. Kirkens eneste maleriske udsmykning er nu kalkmalede dek. over korets døre, over præstedøren til venstre symbolet I H S, over sakristidøren til højre symbolet alfa og omega, begge opsat 1929. I sakristiet et gipsrelief, Hans Tausen. Kirken rummer ca. 600 siddepladser.

Kirken er selvejende under stiftsøvrighedens patronat. So. er ved resol. 26/1 1898 udskilt fra Fr.berg so. Fra so. udskiltes 1/10 1905 Mariendals so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Mariendals kirke, Nitivej, er opf. 1907–08 (indviet 15/3 1908) for ca. 170.000 kr., idet både grund og byggesum skænkedes af Mariendalsgårdens ejer, justitsråd N. Josephsen og hustru, efter tegn. af arkt. Thorvald Jørgensen i fritbehandlede middelald., nærmest romanske stilformer, af røde sten på høj granitsokkel og m. sortglaseret tegltag. Kirken er orienteret nv.-sø. og består af skib, smallere kor og tresidet afsluttet apsis samt slankt tårn m. pyramidetag, anbragt i vinklen ml. kirken og en tværfløj, indeholdende menighedslokaler, ved korets sv.side. Hovedindgangen i skibets sø.gavl har under en stor vinduesrose m. farvet glas en åben, søjlebåret loggia; ved denne findes våbenhus og dåbsventeværelse. Det hvidkalkede, tøndehvælvede indre har på 3 sider udsk. fyrretræspulpitur; orgelet er anbragt et stokv. højere ved sø.væggen foran rosen. Koret, der er adskilt fra skibet ved en kridtstensbalustrade i gennembrudt arb., og hvis gulv er hævet ca. 0,7 m over skibets, har ribbehvælv og panel af cypres. Altertavlen er et maleri af Knud Larsen (Kristus på bjerget); på begge sider er i korslutningens vinduer indsat glasmalerier (syngende engle), udf. 1925 af Axel Hou. Døbefonten af bornholmsk, til dels poleret granit er modelleret af Siegfried Wagner. Prædikestolen m. gennembrudt arb. af kridtsten, opr. anbragt ved korskranken, står siden 1925 ved korets sø.hjørne (bag hvilket et præsteværelse). Det meget kostbare altersølv er udf. af hofjuveler Peter Hertz, prydet m. fru Thora Josephsens smykker og juveler. – Det toetages menighedshus, der mod sv. er tresidet afsluttet m. valmtag, har bl.a. forneden et sakristi, foroven en større sal, der begge kan sættes i forb. m. kirkerummet. Under korets apsis er indrettet et gravkapel for kirkens donator N. Josephsen († 1905) og hustru Thora J. († 1906). Bag koret et ligkapel. Kirken, i hvilken der er ca. 700 siddepladser, har afløst en 1905 af Kbh.s Kirkefond opf. kokolitkirke, der sen. flyttedes til Aldersro so., se under Taksigelseskirken, ovf. s. 39.

Kirken er selvejende under stiftsøvrighedens patronat. So. er 26/5 1905 udskilt fra Skt. Thomas so. 1/10 1909 udskiltes Godthåbs so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Godthåbs kirke, Nyelandsvej, er opf. 1910–11 (indviet 19/3 1911) efter tegn. af arkt. Gotfred Tvede for ca. 120.000 kr. (hvoraf Det classenske Fideicommis ydede et stort beløb) på en af H. I. Nyeland skænket grund. Kirken, der ligger s. 108 omtrent n.-s., er opf. i frit behandlede middelald. stilformer af røde, håndstrøgne sten på granitsokkel m. rødt tegltag og består af kor mod s., skib, forhal, ligkapel samt tårn mod nø. i flugt m. kirkens n.gavl. Tårnet har ottekantet spir, tækket m. eng., hårdtbrændte, tynde sten og kobber. I en østl. tværfløj findes sakristi og over dette menighedssal, der begge ved døre kan sættes i forbindelse m. kirkerummet. Kirkens indre er hvidkalket og har pudset tøndehvælving. Skibet får lys gennem høje, rundbuede vinduer mod v., mens koret dels har oven-, dels sidelys m. tonet glas. Pulpitur over indgangen mod n. I det 3 trin hævede kor står alterbordet af keramik m. lammet i rød glasur og i indbrændt guld, udf. af Herman Kähler. På altervæggen, der indvendig er rund som en apsis (men i det ydre lige afsluttet m. glat gavl), er modelleret i kalkstuk et relief, Kristus på korset omgivet af engle, udf. af Carl Mortensen. Prædikestolen er af grønt og hvidt marmor på muret sokkel af røde sten, m. træhimmel. Døbefont af granit. Kirken har 700 siddepladser, m. de tilsluttede rum ca. 1050. – I fortsættelse af kirkens østl. tværfløj har Det classenske Fideicommis opf. et asyl m. rum for ungdomshjem, i 2 stokv. m. kvistetage.

Kirken er selvejende under stiftsøvrighedens patronat. So. er 1/10 1909 oprettet af den sydl. del af Mariendals so. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Litt.: Arch. XIII. 1910–11. 317–22

Skt. Markus kirke, Forchhammersvej, er opf. 1900–02 (grundsten nedlagt 23/11 1900, kirken indviet 9/11 1902) på en af kom. skænket grund efter tegn. af arkt. C. Lendorf for ca. 155.000 kr., hvoraf ca. 103.000 kr. er frivillige gaver, resten dels tilskud fra staten, dels indkommet ved højtidsofrets afløsning. Bygn., i romansk stil og overvejende efter norditalienske forbilleder, er bygget af røde mursten i form af et ligearmet kors m. et ottekantet, lanternesmykket kuppelparti over korsskæringen. I vinklerne ml. korsarmene er 4 udbygn., hvoraf de 2 sydl. rummer trapper til pulpiturerne og de nordl. præsteværelse og ligkapel; bag korpartiet mod n. en halvrund, apsislign. tilbygn. m. små rundbuede, søjlebårne vinduer, indeholdende sakristi. Bygn. måler fra gavl til gavl 26 m, fra hovedportal til sakristi 34 m, og fra gaden til lanternens spids 37 m. Over hovedportalen på s.siden er i tympanonfeltet indsat en mosaik, Skt. Markus, og mindre mosaikker over sideportalerne, udf. af Oscar Willerup. Kirkens indre, der helt beherskes af det centrale kuppelparti, får lys fra høje, tredobbelte vinduer i korsarmsgavlene. I den nordl. korsarm er koret m. alterbillede, Kristus i Emmaus, malet af Knud Larsen. Granitdøbefont. Prædikestol af træ m. figurer modelleret af R. Bøgebjerg. Orgel er anbragt over hovedportalen, pulpiturer findes i sidefløjene mod ø. og v. I kuppelhvælvet, hvis toppunkt er 18 m over gulvet, er store kalkmalerier, symboliserende sjælenes vandring, udført 1924 af Elof Risebye.

Ved kirken, der er selvejende og står under stiftsøvrighedens patronat, er ansat en sgpr. en residerende kapellan og en kaldskapellan. Skt. Markus so., under Frederiksberg provsti, udskiltes ved resol. af 22/10 1902 fra Frederiksberg so. og omfatter kom.s sydl. del.

Litt.: Kbh.s Kirkesag 21/11 1902.

Emmaus kirke, i Diakonissestiftelsens moderhus (s.d.) på Peter Bangsvej, indviet 31/12 1876, er opf. ved en gave på 60.000 kr. fra legatstifteren Holger Chr. Stoltenberg. Bygn., der rummes i en tværfløj på stiftelsens vidtforgrenede kompleks, er i nygotisk stil, på granitsokkel af røde mursten og m. blændingsprydede, kamtakkede s. 109 gavle, og består af skib m. tagrytter (28 m over jorden) og smallere kor mod n., i alt 31 × 12 m. Hovedindgangen er mod sø. fra gården, desuden er der adgang fra hospitalsfløjen ved s.gavlen. Det indre dækkes af en let dekoreret trekløverformet tøndehvælving m. stikkapper over de spidsbuede vinduer. I det krydshvælvede kor, der åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade, hvorover orgelet er anbragt, står alterbilledet, Vandringen til Emmaus, sign. A. Dorph 1878. På s.væggen ind mod hospitalsfløjen et pulpitur, båret af 3 spidsbuede arkader. En barok, marmoreret prædikestol, opr. overført hertil på foranledning af dronn. Louise, førtes 1932 tilbage til sit hjemhørssted, Fr.berg slotskirke (s. 104), og stiftelsen modtog i stedet en kopi; ved prædikestolen, i skibets nø.hjørne en buste, Thomas Kingo, udf. af Th. Stein. I nv.hjørnet er anbragt en 12-kantet nygotisk kalkstensfont. Kirken smykkes af forsk. skulpturer: Abraham (gips, af Chr. C. Peters 1863, ved s.væggen); Hagar og Ismael (gips, af Aksel Hansen 1881, ved fonten); desuden 2 relieffer: Kristi dåb (af G. C. Freund, i s.væggen, ved fontens tidl. plads) og Kvinderne ved graven (sign. Koll(?)) i korets v.væg. En mindetavle over kirkens donator H. C. Stoltenberg er opsat i s.væggen. Kirken har ca. 400 siddepladser.

Immanuels kirke.

Ved kirken, der ejes af Diakonissestiftelsen, er ansat en sgpr. og to præster.

De Døves Kirke, Ågade, er opf. 1904 (grundsten nedlagt 14/6 1904, kirken indviet 18/12 s.å.) efter tegn. af arkt. Emil Jørgensen, af røde mursten m. skifertag, i overvejende romanske stilformer. Hovedfaçaden er formet som et lavt tårn i s. 110 hele skibets bredde, tredelt m. forhøjet midtparti, dog uden klokker. Over portalen et relief, Kristus og det døve barn, af A. Hassel, og derover et triforievindue ind til et smalt pulpitur. I det hvidkalkede, tøndehvælvede kirkerum skråner gulvet fra forhallen ned mod koret, for at alle kirkegængere kan se præsten, der taler fra korindgangen. Altertavlen i en niche på kirkens s.væg, flankeret af mindre rum, er en fresko, Den kananæiske Kvinde, efter udkast af Joakim Skovgaard, udført 1929 på stedet af Johan Thomas Skovgaard og Viggo Madsen; den tidl. alterdekoration var et relief, Kristus som verdens herre, af A. Hassel. Døbefont af klæbersten i koret. På v.væggen en marmorplade m. series pastorum. I en tilbygn. findes en mødesal. Bag kirkens s.gavl en præstebolig.

De døvstummes menighed er oprettet 1/12 1900 og hører under Frederiksberg provsti. Ved kirken, der er bygget af tre døvstummemenigheder og tilhører disse, er ansat en præst og en hjælpepræst.

Litt.: Arch. VII. 1904–05. 205–08. Smaablade for Døvstumme. Jan. 1905. 1665.

Immanuels kirke, Forhåbningsholms Allé, for Kbh.s valgmenighed af 1890, har afløst en tidl. bedesal, der 1890–93 var indret. på Chr. Winthers Vej. Valgmenighedskirken er opf. 1892–93 (grundsten nedlagt 8/9 1892, kirken indviet 29/10 1893) for ca. 100.000 kr. (m. grunden) af røde, store munkesten i romanske stilformer efter tegn. af arkt. A. Clemmensen og R. V. Rue. Den består af et langhus m. halvrund afslutning mod ø., i alt 30 m langt, 17 m bredt og 10 m i højden til gesimsen (i alt ca. 800 siddepladser). I de rundbuede tympanonfelter over hovedindgangen mod v. og de fire mindre døre ved langsiderne er indsat glasmosaikker, hvoraf de fire, deriblandt Kristusfiguren over hovedindgangen, er af Joakim Skovgaard, mens et femte på n.siden er af Niels Skovgaard (se Tidsskr. f. Kunstindustri. 1899. 118). I det tøndehvælvede, lystpudsede indre, der får lys fra små, rundbuede vinduer, er der træpulpiturer på begge langsider og orgelpulpitur over hovedindgangen. Det store alterbillede, Den første pinsedåb, er malet 1904 og skænket kirken af kunstneren, Niels Skovgaard; rammen er skåret af Poul Christiansen, Johs. Krag og Niels Larsen Stevns. Altertæppe m. gule liljer og lilla krokus er tegnet af Joakim Skovgaard, der sa.m. broderen og Niels Larsen Stevns har dekoreret prædikestol og andet inventar. På hver side af alteret et hvidkalket mursæt, hvoraf det ene dækker opgangen til prædikestolen. Gl. døbefonts granitkumme fra Randlev (Århus a.). Bag koret findes ligkapel, konfirmandstue, samt præsteog dåbsværelse. I kirken gipsrelieffer, Engelen og hyrderne, af Chr. C. Peters (1899), og Hjorten drikker af de rindende vande ved korsets fod, af Niels Skovgaard (1911); i v.væggen er desuden indsat et kridtstensrelief, Den gode hyrde, tegnet af Joakim Skovgaard og skåret af Kai Nielsen, samt en afstøbning af Jacobs kamp, også tegnet af Skovgaard, hugget af Larsen Stevns. – Kirkens fundament, der hviler på gl. engbund, fik 1958 ny pilotering. – På grunden s.f. kirken er 1904–05 opf. et højt klokketårn efter tegn. af kirkens arkt., samt to ejendomme, hvor der bl.a. er indret. menighedssal og højskolehjem m. mødeog selskabslokaler (indvendig ombygget 1956–57 ved arkt. G. Milthers); menigheden ejer disse ejendomme, der bærer navnet Forhåbningsholm. (Billede s. 109).

Ved kirken, der ejes af valgmenigheden og hører under Frederiksberg provsti, er ansat en præst.

Litt.: Arch. 1905–06. 293–94. Marius Kristensen. Københavns Valgmenighed af 1890. 1940.

Gentofte kirke.

Gentofte kirke. Den smukt beliggende kirke består af skib m. våbenhus i s., korsarm i n., sakristi mod ø. samt v.tårn. I skibets langmure ses rester af en romansk kridtkvaderkirke, i hvis s.mur der er spor af en opr. dør og et nu tilmuret vindue. Kort efter 1400 forlængedes skibet mod v., overvejende af kridtkvadre, m. kamtakket, blændingsprydet munkestensgavl. Fra sa. tid stammer våbenhuset af munkesten, omb. 1884. V.tårn fra o. 1500, opf. af munkesten på syld af kamp og m. sa. bredde som skibet, har over spidsbuede glamhuller høje, kamtakkede blændingsgavle. Ved en første hovedistandsættelse 1757 (arkt. A.P. Rosenberg) blev det romanske kor erstattet af et langhuskor, og et ældre våbenhus mod n. (kapel?) måtte vige for en korsarm, begge opf. af små, gule sten. Ved den anden istandsættelse 1884 (arkt. Hans J. Holm) støbtes cementsokler under v.forlængelsen; tårn, våbenhus, langhus og korsarm skalmuredes m. munkesten over ny granitsokkel; koret, ved hvilket der opførtes et sakristi i nygotisk stil, fik kamtakket, blændingsprydet gavl. Samtidig gotiseredes kirkens vinduer. 1895 ombyggedes korsarmsgavlen (arkt. Johan Schrøder). Endelig er kirken atter rest. 1926–27 (arkt. Søren Lemche). En ny hovedistandsættelse under forberedelse (arkt. Rolf Graae). Kirken har tidl. været dækket af gotiske hvælvinger, der 1757 erstattedes af et fladt gipsloft m. stukkaturer i rokoko. Altertavle fra o. 1625 i senrenæssance, nystafferet 1927; storfeltet er helt fornyet og nu prydet m. et s. 112 maleri, Kristus på Genezareth sø, malet af Chr. IX.s dronning Louise. Font af kalksten fra 1693. Rigt udsk. prædikestol m.himmel, senrenæssance fra sa. værksted som stolen i St. Magleby (s. 123). Kongestol indrettet 1927 samtidig m. nyt orgelpulpitur, i st.f. det ældre fra 1757. I kirken er ophængt flere malerier, bl.a. Kristus som smertensmand, fra 1700t., på n.væggen, og på s.væggen Kristus vandrende på vandet, malet af Ernst Zeuthen, skænket 1941 til kirken. Desuden en række skulpturer: krucifiks af gips, modelleret og skænket af Th. Stein, og et gipsrelief, Isak velsigner Jacob, udf. af Nielsine Petersen, skænket af dronning Louise. I tårnrummet to mindetavler, sortmalet gotl. kalksten over sgpr. F.C. Plum, † 1728 (begr. i Frue kirke), og sort marmortavle over sgpr. Johs. Siverud, † 1783. I koret to gravsten, over sgpr. Jens Sandersen, † 1651 (se KirkehistSaml. 5. r. V. 1909–11. 623), og over præsterne Jørgen Iversen, † 1657, og Rasmus Olsen, † 1672, bekostet af deres fælles hustru.

Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 390–405.

Jægersborg kirke, Søndersøvej, er opf. 1939–41 (grundsten nedlagt 4/6 1939, kirken indviet 7/12 1941) efter tegn. af arkt. P. Staffeldt Matthiesen på en grund skænket af kom., for en samlet byggesum af ca. 200.000 kr., hvoraf staten gav 30.000 kr. på finansloven, resten gennem indsamlinger og private gaver, samt et kommunalt tilskud. Kirken, der er opf. af røde mursten på granitsokkel, består af tårn, m. hovedindgang, mod v. og sen. tilføjet ligkapel, skib, kor mod ø. samt tilbygn. mod n. (præsteværelse) og mod ø. (sakristi), alt i gotiske stilformer m. støttepiller, spidsbuede vinduer og kamtakkede gavle. I det hvidkalkede, overhvælvede indre m. orgelrum på pulpitur over forhallen har det højereliggende smallere kor (m. halvrund triumfbue) et alterbord af pitchpine hvorpå et glat kors, hvis nederste del dækkes af et sen. tilføjet, af prins Georg af Grækenland skænket, altermaleri forestillende nedtagelsen fra korset, et ældre fr.arbejde. Altersølvet (stager, kalk og disk) er ligeledes skænket af prins Georg og har opr. tilhørt kong Georg I af Grækenland. Firkantet font af granit, udf.af Max Andersen. Prædikestol af pitchpine. Orgel m. udskæringer og kobberpiber fra 1943 (Marcussen).

Kirken er selvejende. So. er udskilt fra Gentofte ved kgl. resol. af 27/11 1941. Ved kirken er ansat en sgpr. og en kaldskapellan.

Den højtliggende Vangede kirke, Vangedevej, er opr. en skolebygn. fra 1880, udvidet 1902 og omb. til kirke 1925–26 (indviet 20/5 1926) efter tegn. af arkt. Georg Palludan (diplom af Gentofte kom. for ombygn. 1927) for ca. 28.000 kr., hovedsagelig tilvejebragt ved indsamlinger. Det ombyggede, teglhængte hus forsynedes m. store rundbuede vinduer og en v.portal, murene blev hvidkalkede og pudsede. Efter en brand 1931 er kirkesalen udvidet mod ø. (genindviet 1932); desuden tilbyggedes et lille tårn m. næsten fladt spir på s.siden, tæt ved hovedindgangen. Våbenhus og dåbsværelse ved v.portalen, herover pulpitur m. orgel (Marcussen 1932). I det hvidkalkede, tøndehvælvede indre er koret hævet et par trin og har mod ø. en lille alterniche m. bagvedliggende præsteværelser. Over nichen et freskomaleri, Kristus som den gode hyrde, udf. af Tare Jespersen 1926. På alteret et forgyldt kors. Font af sandsten. Enkel prædikestol af træ, efter tegn. af kirkens arkt. Over indgangen til skibet står 5 små træfigurer, Kristus s. 113 og de fire evangelister, købt til kirken 1926, efter sigende opr. udf. af Vilh. Bissen til Helligåndskirkens prædikestol. – Kirken rummer ca. 180 siddepladser.

Kirken ejes af menighedsrådet. So. er udskilt fra Gentofte ved resol. 20/2 1931. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Den midlertidige Dyssegårdskirke, Dyssegårdsvej, er indrettet i en påbeg. svømmehal ved Dyssegårdsskolen, indv. til kirkeligt brug 26/11 1933. Da økonomiske vanskeligheder hindrede den endelige udformning af svømmehallen, vedtoges det m. kom.s billigelse, at der i kælderen indrettedes et kirkerum, foreløbig for 10 år. Bassinet overdækkedes m. et bræddegulv, hvorved der fremkom en lavloftet sal, m. en omkringløbende søjlegang. Alteret, anbragt på den ene smalside ml. to søjler, har maleri. Korset på Golgatha, udf. af J. Møller-Jensen, i træramme. Font og prædikestol af træ. Salen rummer 100 siddepladser. – Den ny Dyssegårdskirke (ligeledes på Dyssegårdsvej) efter tegn. af arkt. Georg Palludan er påbeg. dec. 1957 og ventes færdigbygget 1960.

Kirken ejes af kom. So. er udskilt fra Gentofte og Vangede so. ved kgl. resol. af 28/3 1938. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Hellerup kirke, Margrethevej, er opf. 1899–1900 (grundsten nedlagt 28/9 1899, indviet 14/10 1900) efter tegn. af arkt. Thorvald Jørgensen på en af propr. P. Lemcke skænket grund, for en samlet sum af ca. 90.000 kr.; midlerne hertil fremkom hovedsagelig ved indsamling. Den hvidkalkede murstensbygn., der hviler på en sokkel af granit, består af kor mod v., skib m. korsfløje og et 36 m højt tårn m. kobbertækt spir mod ø. Stilformerne er overvejende romanske, rundbuede vinduer i kor og skib, vinduesrose og triforier i tårnet. Koret udvidedes 1918–19 af kirkens ovenn. arkt., og samtidig indsattes i de nye korvinduer fire glasmalerier (de fire ærkeengle) udf. af Johs. Kragh, der ligeledes 1928 udsmykkede vinduesrosen over indgangsdøren og 1940 vinduet i sdr. korsfløj m. nye glasmalerier. I det hvidkalkede indre (samlet længde 27 m) m. krydshvælvet skib og tøndehvælvede korsfløje er koret m. tilstødende præsteværelse hævet 7 trin over skibets gulv. Prædikestol af sten under korbuen. Trefløjet forgyldt altertavle af eg m. fodstykke er udf. 1950 af billedhugger Aksel Theilmann, m. den sejrende Kristus i midtfløjen. Det ældre alterbillede, Kristi fødsel, af Lorentz Frølich, er ophængt til venstre i opgangen til koret, hvor også døbefonten af malm findes. 1950 fik kirken nye stole af eg m. læderhynder (arkt. Kaj Rasmussen) og et nyt orgel (Frobenius). Ved sa. lejlighed overhvidtedes i korbuen en kalkmalet dekoration, udf. af C.N. Overgaard.

Kirken ejes af Gentofte kom. So. er udskilt 1900. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: J. Th. Thomsen. Hellerup Kirke og Sogn 1900–1950. 1950.

Helleruplund kirke, Bernstorffsvej, er opf. 1955–56 efter tegn. af arkt. A. Wittmack og V. Hvalsøe m. sidstn. som hovedarkt. På kirkegrunden, der købtes 1940, byggedes opr. en barakkirke, indviet 27/2 1949, der i fremtiden agtes anvendt som menighedshus. Grundsten til den nye kirke nedlagdes 11/6 1955, kirken indviedes 2/12 1956. Den samlede byggesum var ca. 1,5 mill. kr., hvoraf staten gav 325.000 kr., Gentofte kom. 100.000 kr., mens menigheden ved frivillige bidrag s. 114 indsamlede 910.000 kr.; et tilskud efter låneloven på 166.000 kr. dækkede bl.a. udg. til orgel. Kirken, der er opf. på granitsokkel af røde mursten, m. røde tegltage, i en fri og forenklet gengivelse af middelald. stilformer, er orienteret ø.-v. m. kor i V. og består af et 42 m højt tårn m. kobbertækt pyramidespir og m. sidefløje mod n. og s., et skib på 3 hvælvingsfag m. ydre støttepiller, 2 korsarme m. halvtags sidebygn. mod v., samt et kor m. tresidet afslutn. Under den østl. del af kirken en lav kælder; under kors og kor høj kælder, idet krypten under koret anvendes som sakristi, ligesom der under ndr. korsarms sidefløj er ligkapel. Hovedindgangen i tårnets ø.side, helt indfattet i granit m. reliefkors i tympanonfeltet, fører til våbenhuset, der flankeres af venteværelse, opgang til orgel og andre rum. Det krydshvælvede indre (36 m fra tårn til kor, 11 m bredt og 11,5 m til hvælvingens toppunkt) er helt opf. af lyse, gule mursten. Alle hvælvingsbuer og vinduer er rundbuede; gjordbuer og ribber støttes af mangeleddede vægpiller; vægfladerne er beklædt m. lydisolerende sten. Korsarmene er ved indbyggede pulpiturer delt i 2 stokv. I tilbygn. ml. sdr. korsfløj og kor er der præsteværelse samt, ligesom ved ndr. korsfløj, opgang til pulpitur. I koret, der har tresidet vestl. afslutn. og er hævet 4 trin over skibets gulv, står alterbordet, i hvis umalede panelværk Kristi forgyldte monogram samt alfa og omega er indfældet; over alterbordet et glat trækors. Til granitfonten hører et sølvdåbsfad, tegnet af Kirsten Dragsted. Prædikestol n.f. koret. Det store orgel, der fylder hele ø.væggen over våbenhusdøren, er udf. 1956 af Troels Krohn, Fr.borg Orgelbyggeri.

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sgpr., en kaldskapellan og en hjælpepræst. Helleruplund so. er ved resol. af 4/2 1949 udskilt fra Hellerup, Dyssegård og Gentofte sogne.

Messiaskirken, Hartmannsvej, er en tofløjet bygn. m. kirkesal, menighedssal og kordegnekontor i s.fløjen, vinkelret herpå den større kirkefløj, mens en præstebolig ligger tæt ved s.fløjen; samtlige bygn. opf. efter tegn. af arkt. Carl Schiøtz. Opr. byggedes kun menighedshuset (grundsten nedlagt 31/7 1916, indviet 28/5 1917), sen. tilføjedes kirken, m. kor mod ø. (indviet 17/10 1926). Byggesummen tilvejebragtes ved frivillige gaver. Kirken er opf. af røde mursten, prydet m. kamtakkede gavle og en kobbertækt tagrytter. Hovedindgangen i v.gavlen fører ind i våbenhuset, hvorover det store orgel (Frobenius) er anbragt. Sideindgang i en nordl. tilbygn., hvori våbenhus og kirkens galleri. Det hvidkalkede indre har høje, renæssancelign. hvælv, høje vinduer og en stor vinduesrose over orgelet. Fra det højereliggende, polygonalt afsluttede kor er der adgang til præsteværelse. Kirkesalen, der har bjælkeloft, støder op til skibets s.side og kan sættes i forb. m. kirken. Vinduesrosen og korvinduerne har glasmalerier, udf. af Joh. Th. Skovgaard; i rosen: Kristus foran det nye Jerusalem (1926); i korets 4 sidevinduer: nytestamentlige scener, opsat i løbet af 1940erne; i korets midtvindue: Den triumferende Kristus (foroven) og Apostlene modtager den Helligånd (1956). Font af granit. Prædikestol m. himmel, af eg efter tegn. af kirkens arkt., til venstre for koropgangen; til højre en lægmandstalerstol. I skibet et maleri, Den gode hyrde, af Emanuel Vigeland, en norsk gave, idet kirken under besættelsen var samlingssted for den no. koloni i Danmark. I kirkesalen er ophængt en række malerier: 1) portræt af sgpr. Erik Thanning, udf. af Olga Seeberg 1927, 2) ældre ital. maleri, forestillende Martha og Maria, 3) Den gode hyrde, kopi efter Joakim Skovgaard.

Kirken er selvejende. Maglegårds so. er udskilt 1/7 1918. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Ordrup kirke, hj. af Kirkevej og Fredensvej, er opf. på den tidl. Vase- el. Egehøj 1875–76 (indviet 23/7 1876) for ca. 95.000 kr. (hovedsagelig indkommet ved frivillige bidrag) efter tegn. af arkt. Hans J. Holm. Bygn. er opf. af mursten på granitsokkel i en efterligning af romanske stilformer og består af skib, lidt smallere kor m. halvrund apsis mod ø. samt mod v. to af slanke spir prydede tårne, ml. hvilke findes våbenhus m. kirkens hovedindgang, flankeret af granitpiller. Det hvidkalkede indre, der har store, rundbuede vinduer, dækkes af tre fag hvælv, der støttes af dobbeltsøjler langs væggene. Opr. havde skibet en romaniserende udsmykning, der overhvidtedes 1926. Fra skibet fører en bred triumfbue og trappe ind til det tøndehvælvede kor, som flankeres af to præsteværelser. Apsidens halvkuppelhvælv er dekoreret m. rankeslyng på gylden bund; i dens blåmalede væg er tre rundbuede vinduer m. glasmalerier, det midterste m. korsfæstelsen, udf. 1949 af Joh. Th. Skovgaard, de andre af Axel Hou. Alter af faksemarmor m. hesteskoformet alterskranke er skænket af Christian IX; to sølvalterstager er skænket af prinsesserne Alexandra, Dagmar og Thyra (indskrift). Døbefont af brændt ler, if. indskr. på kummens bund »udført og givet til Ordrup Kirke af J. Frauens Fabrik i Kiøbenhavn 1876«. Hvidkalket, muret prædikestol, anbragt i triumfvæggen til højre for koropgangen, dekoreret m. ørn i brændt ler og opf. ved kirkens rest. 1951, ved hvilken lejlighed den ældre prædikestol af træ fjernedes, og bænkene erstattedes af løse stole. Orgelet, på et pulpitur over våbenhuset, er skænket af dronn. Louise. I skibet et maleri af den tornekronede frelser, udf. af Carl Bloch 1880. – Ved rest. 1951 flyttedes to malerier fra kirken til menighedshuset, begge udf. af Axel Hou: 1) Jesus prædiker fra Simon Peters båd, 2) Jesus vandrer på søen. Rest. 1951 lededes af Gentofte stadsarkitekts kontor.

Kirken ejes af Gentofte kom. So. er udskilt ved resol. 1/1 1891. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Skovshoved kirke. Den højtliggende kirke (sømærke) på hj. af Teglgårdsvej og Krøyersvej er opf. 1914–15 (grundsten nedlagt 8/6 1914, indviet 17/10 1915) for ca. 110.000 kr. på en byggegrund skænket af kirkens ejer, Gentofte kom., efter tegn. af arkt. Alfred Brandt, overvejende i romanske stilformer af røde mursten på granitsokkel. Den består af to parallelle, sammenbyggede huse, hvoraf kirken m. tårn ved sø.hjørnet og halvrund apsis mod v. danner n.fløjen, mens menighedshuset i to stokv., der begge ved runde arkader kan sættes i forb. m. kirken, rummes i s.fløjen. I ø.gavlen findes den rundbuede hovedindgang under en stor vinduesrose samt fire evangelistsymboler i relief og ved sø.hjørnet det høje tårn, hvis opr. bikubeformede afslutning 1935 afløstes af et slankt, pyramidalsk og kobbertækt spir. 1930 tilføjedes et kapel n.f. indgangen. Det hvidkalkede indre har cementstøbt tøndehvælv i skibet, halvkuppelhvælv i apsis. De 7 rundbuede vinduer i apsis har glasmalerier, det midterste udf. efter tegn. af Johs. Kragh, de øvrige af kirkens arkt. Alteret m. knæfald er skænket af dronn. Louise; alterbilledet er et ældre maleri, Hyrdernes tilbedelse, af Axel Helsted, anbragt i tredelt, forgyldt ramme. Døbefont af sandsten m. lille, antikt nederlandsk dåbsfad af messing. Krucifiks i koret, skåret af Niels Hansen efter tegn. af kirkens s. 116 arkt. Prædikestol af eg på muret søjle til venstre for koropgangen. 1928–29 udbyggedes orgelet (Frobenius). I kirken hænger tre malerier: 1) Kristus, malet af Const. Hansen, i koret, 2) Opstandelsen, af N.Simonsen 1856, i skibet, og 3) Kristus på vej til Emmaus, af P.Mønsted 1915, i menighedssalen. På kapellets mur en tavle til minde om besættelsestiden, udf. af Johs. Kragh.

Kirken ejes af Gentofte kom. So. er udskilt 17/10 1915. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: Arch. XVIII. 1915–16. 273–78.

Lyngby kirke. Den højtliggende kirke består af langhus, s.kapel og mod n. et klokketårn og et kapel. Det romanske skib er opf. af kampesten m. kridtkvadre i hjørnerne; to opr., nu tilmurede, vinduer ses over de sen. indbyggede hvælv. Tårnet fra o. 1400 af munkesten, opr. i tre stokv., er opf. ved skibets gl. nv.hjørne, utvivlsomt p.gr.af terrænets stærke fald mod v.; i sengotisk tid er det yderligere forhøjet m. to stokv., og det nuv. klokkestokv. hviler på en påmuret forstærkning, der dækker de opr., tildels bevarede, gavle. Tårnrummet benyttes nu som våbenhus. Mod slutn. af 1400t. er skibet forlænget mod v. og forsynet m. kamtakket blændingsgavl. Det sengotiske s.kapel var mul. først et våbenhus, fra 1644 privatkapel, 1763 dåbskapel og nu korsarm. I den samtidige ø.forlængelse, der erstattede det romanske kor, findes indmuret kridtkvadre, bl.a. en romansk billedkvader, en gående løve m. et lille menneske i gabet. N.kapellet, nu sakristi, er opf. 1765 af tegl som åben begravelse for slægterne Lowson og Barchmann. – Kirkens indre blev i sengotisk tid dækket af krydshvælv, hvilende på falsede vægpiller. 1765 blev alle kirkens vinduer udvidet og gulvet sænket i kor, våbenhus og s.kapel. 1914–16 gennemgik kirken en hovedistandsættelse (arkt. Johs. Magdahl Nielsen), hvorved bl.a. alle kirkens vinduer ommuredes. Kort efter overhvælvingen blev alle fem hvælv dekoreret m.kalkmalerier; de østl. fremdroges 1876 af Magnus Petersen, resten 1914, istandsat af Ole Søndergaard, og fremviser sengotisk rankeværk som ramme om brogede bibelske og legendariske scener. – På det murede alterbord står en højrenæssance søjlealtertavle (1602), der i storfeltet har et nadvermaleri, sign. C.W. Eckersberg 1829, men som opr. var en katekismustavle m. seksdelt storfelt; derover tredelt topstykke m. indskriftfelter under rigsvåben. Alterstager 1550–75, sign, som stagerne i Skt. Jørgensbjerg. Middelald. fontekumme af granit, foden nyere. Prædikestol i højrenæssance m. malet årst. 1598 er af sa. type som stolene i Asminderød og Slangerup (III. 112, 240); stolen er istandsat 1914–16 m. fremdragning af gl. farvelag. Kongestol og orgelpulpitur 1914–16. Af skibets gl. stoleværk er bev. 45 gavle i bruskbarok, udf. af Morten Snedker i Kbh., jf. Søllerød kirke, s. 120. I præsteværelset et portrætmaleri på kobber fra o. 1650, mul. forestillende sgpr. Valentin Merchel. I kirken findes desuden to malerier, Gravlæggelsen (kopi fra 1600t. efter Rafael) og Simeon m.Jesusbarnet (kopi fra 1700t.). På skibets n.væg en mindetavle for Johan Rosenmeier og hustru m. malerier på lærred fra 1649 (bibelske motiver). I s.kapellet mindetavle af hvidt marmor over prof. theol. Jørgen Borch, † 1803. På skibets n.væg tavle fra 1867 for faldne i de to slesv. Krige. Under n.kapellets gulv en marmorsarkofag, udf. af J. Wiedewelt for etatsråd Andreas Lowson, † 1758.

Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 406–29.

Lyngby kirke.

Christianskirken, Christian X.s Allé, er opf. 1940–41 (grundsten nedlagt 16/6 1940, indv. 14/12 1941) efter tegn. af arkt. Erik Jensen og Jacob E.Bang (konkurrence i foråret 1939) for en samlet byggesum på ca. 240.000 kr., hvoraf de 130.000 kr. indsamledes, resten ydedes af staten. Den tegltækte bygn., opf. af røde mursten i moderne, enkel traditionsløs stil, består af et n.-s. vendt langhus m. saddeltag, på vestl. langside et tårn m. ø.-v. vendte gavle, samt en lille udbygn. på langhusets ø.side, bl.a. indeholdende præsteværelse. Tårnets n.- og s.façade er gennembrudt af et korsformet mønstermurværk. Hovedindgangen fra alléen mod s. fører til forhal og venteværelser og derfra til kirkerummets indre m. vægge af gule sten, m. åben tagstol beklædt m. gråmalede brædder og m. lys fra 4 store vinduer i vestl. langside og et cirkelvindue i ø.siden. Koret, der er hævet 3 trin over skibets gulv, belagt m. lyse klinker, har ved n.gavlen en alterniche m. muret alterbord, hvorpå står et ældre sølvkrucifiks m. nyt trækors, skænket af Chr. X og dronning Alexandrine. Enkel prædikestol af træ (tegn. af kirkens arkt.), font af granit. Orgelet (1943, Frobenius) er opstillet på et galleri over forhallen, m. hvidpudset brystværn, hvorpå Chr. X.s navnetræk er anbragt. Kirken har løse stole (tegn. af arkt. Kaare Klint) og rummer ca.400 siddepladser. (Billede s. 119).

Kirken er selvejende. So. er udskilt fra Lyngby ved kgl. resol. af 27/11 1941. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Virum kirke, Kirkebakken, er opf. 1937–40 (grundsten nedlagt 5/6 1937, kirken indviet 30/6 1940) efter tegn. af arkt. Niels Skriver for ca. 115.000 kr. Den lille, s. 118 teglhængte gulstensbygn. bestod, inden en 1957 påbeg. ombygn., af skib, et lidt smallere og lige afsluttet kor mod øe., samt mod v. et tårn m. glatte gavle. Under kirken en krypt m. menighedslokaler, hvor der opr. fandtes en midlertidig kirkesal, indviet 28/11 1937. Efter den nu iværksatte ombygn., der udføres efter tegn. af arkt. Palle Møller (indviet 8/3 1959), bliver kirken korsformet, et nyt kor opf. mod ø., og ved ndr. korsarm tilføjes præste- og dåbsventeværelse. – I tårnet er hovedindgang m. våbenhus som indgang til det hvidkalkede, tøndehvælvede skib. Alterbord af træ (ingen altertavle). Som font bruges en enkelt formet holder af træ som støtte for dåbsfadet. Prædikestol og stolestader af oregon-pine. Over hovedindgangen et pulpitur m. orgel, Frobenius 1942.

Kirken er selvejende. So. er udskilt fra Lyngby 1932. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Lundtofte kirke, ved Danmarksvej, er opf. 1919–21 (grundsten nedlagt 27/7 1919, kirken indviet 30/10 1921) efter tegn. af arkt. Harald Lønborg-Jensen for ca. 250.000 kr., hvoraf halvdelen tilvejebragtes gennem indsamling, resten bevilgedes af indenrigsministeriet. Kirken, der består af kor, skib, v.tårn, våbenhus mod s. og sakristi m. præsteværelse mod n., er en pudset, hvidkalket murstensbygn. m. tegltag og har gotiske stiltræk m. kamtakkede, blændingsprydede gavle på tårnet, spidsbuede vinduer og stræbepiller. I det hvidkalkede indre har skibet tre, det højereliggende kor ét krydshvælv. Alterbord og -tavle er i renæssance efter tegn. af kirkens arkt.; i storfeltet et maleri. Forklarelsen på bjerget, af Viggo Madsen. Døbefont af fr. kalksten m. fad og kande af messing (indisk arb.). Prædikestol i renæssanceformer, efter tegn. af arkt. L.-J., i felterne malede evangelister, af ovenn. Viggo Madsen. Orgelet (Frobenius) og stolestaderne i sa. stil. Kirken har ca. 250 siddepladser. I tårnets vestl. ydermur er indsat en krucifiksgruppe af sten i romaniserende stil, anbragt i en dørblænding.

Kirken er selvejende. So. udskilt fra Lyngby so. 6/1 1932. Ved kirken er ansat en sgpr. og en kaldskapellan.

Tårbæk kirke (»Skovkapellet«) i Dyrehaven v.f. kystbanen er opf. 1864 (indviet 26/6 1864) efter tegn. af arkt. Carl Emil Wessel af røde mursten på granitsokkel og består af skib (21 m), kor m. polygonal afslutning, tårn m. lavt, pyramideformet spir ved skibets s.side, våbenhus mod n. og et lille præsteværelse på korets n.side, alt i gotisk stil m. spidsbuede vinduer, støttepiller og glatte gavle. Skibets og korets indre m. den åbne tagstol og den detaljerede, gotisk prægede udsmykning skal have en gl. angelsaksisk kirke i Limerick til forbillede. Skibets v.gavl har stort tredelt vindue, hvori der 1956 indsattes glasmalerier af Kræsten Iversen, forestillende Ansgar, Absalon og Hans Tausen, samt i en lille vinduesrose foroven en Kristusfremstilling. I korets to vinduer er 1939 indsat glasmalerier, Påske og Pinse, udf. af Poul og Fanny Sæby. Altertavlen er et maleri, Kristus i Getsemane, udf. af P. Raadsig 1864. Døbefont af eg, skåret 1864 af O. Clemmensen; dåbskande af tin fra 1788, købt 1948 fra Skelby kirke, Præstø amt. Prædikestol af eg m. adgang gennem væggen fra præsteværelset. Orgelet, der opr. fandtes i tårnrummet, flyttedes 1924 til skibets v.ende og udbyggedes samtidig (Marcussen). Tårnrummet anvendes nu som pulpitur. Ved indgangen til skibet fra våbenhuset s. 119 hænger en våbenbroderfane fra 1869. I tårnets sdr. ydermur en mindeplade fra 1914 i anl. af kirkens 50-års jubilæum.

Christianskirken i Lyngby.

Ved kirken er ansat en sgpr.

Litt.: J. Werner. Taarbæk Kirke. 1914.

Søllerød kirke er en korsformet langhusbygn. m. v.tårn, sakristi mod n. og et våbenhus sammenbygget m. ndr. korsarm. Den romanske kerne, hvoraf kun skibet delvis er bev., er hovedsagelig opf. af kridtkvadre; murene er ret tidl. i middelalderen forhøjet m. 2–3 skifter munkesten. I sen. middelalder er det romanske kor nedrevet og kirken forlænget mod ø. i hele skibets bredde, at munkesten på syld af kampesten, isprængt gl. hjørnekvadre fra det romanske kor; i ø.forlængelsen er der spor af spidsbuede vinduer. Tårnet fra o. 1400 af munkesten har sen. tilføjet trappetårn og kamtakkede, blændingsprydede gavle, hvoraf kun den østl. er middelald. Våbenhuset af munkesten i munkeskifte har nyere dør og vinduer. Korsarmene er opf. af små gule sten, den nordl. fra o. 1700; den sydl., fra 1767, har i gavlen indmuret et vistnok senmiddelald. sandstensrelief, Maria m. barnet. Sakristiet er opf. 1930 af munkesten i nygotisk stil, arkt. J. Weber. O. 1400 indbyggedes i det romanske skib tre fag krydshvælv. Ø.forlængelsen, i hvis n.væg et reliefhoved af kridt er indmuret, dækkes af to fag s. 120 krydshvælvinger. En lav, kurvehanksformet arkade ml. skib og tårn er fra rest. 1893. Ved kirkens indre rest. 1940–41 (arkt. Fr. Kiørboe) blev korsarmenes flade gipslofter erstattet m. krydshvælv. Rester af kalkmalerier fremdroges 1865 og 1893, atter overkalket; 1941 fremdroges et billede på gjordbuen ml. kor og skib af en luthersk præst fra o. 1540. – På det murede, sengotiske alterbord, der dækkes af fyrrepanel, står den fint udf. højrenæssance-altertavle (som i Lyngby og Gentofte) m. malet årst. 1610; i storfeltet maleri, Den velsignende Kristus, sign. I. L. Lund 1831. Alterstager fra o. 1575. Romansk granitfont, hidført fra Geelsgård. Dåbsfad, nederl. arb. fra o. 1650. Prædikestol fra 1940, udf. i barokstil af arbejdsløse billedskærere efter tegn. af arkt. H. Lønborg-Jensen. Barokstolestader fra o. 1660; de 32 bev. gavle stammer fra Morten Snedkers værksted i Kbh. Et brystværn foran det nuv. orgel (opsat 1893), utvivlsomt stammende fra et ældre orgelpulpitur, har i portalfelterne allegoriske malerier fra 1756. Lysekrone fra 1600t. På korets n.væg er i ny tid ophængt 4 relieffer, evangelisterne udsk. i eg, antagelig ty. arb. (gave). I tårnet 2 klokker, den ældste støbt 1591 af Borchardt Quellichmeier, den yngste 1670 af Heinrich Lehmeyer. Mindetavler fra 1848 og 1864. Brudstykker af gravsten over Johs. (?) Nielsen af Øverød, † 1402. Foran våbenhuset gravsten over Madtz Rasmussen, † 1687, kgl. forpagter på Dronninggård, og hustru. På annekskgd. bronzebuste af politikeren og industrimanden J. Chr. Drewsen, † 1851, udf. af Th. Stein.

Ved kirken, der ejes af kom., med filialkirken i Holte er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 430–45.

Holte kirke, hj. af Solbakken og Rudemarken, er opf. 1938–44 (grundsten nedlagt 26/6 1938, kirken foreløbig indviet 25/2 1940 og sluttelig 12/3 1944) efter tegn. af arkt. Fr. Kiørboe for ca. 200.000 kr., hvoraf staten ydede halvdelen, resten tilvejebragtes ved indsamling og kommunalt tilskud. Den anselige, hvidkalkede, teglhængte murstensbygn., overvejende opf. i middelald. stilformer, har romansk grundplan m. skib, kor og mod ø. en halvrund apsis, dertil korsarme og mod v. et tårn m. årst. 1944, alle tilbygn. m. kamtakkede, blændingsprydede gavle. Den opr. bygn. bestod af apsis, kor og korsarme; 1943–44 tilføjedes langskibet og tårnet. Hovedindgang i tårnet (m. våbenhus, hvorover orgelpulpitur) fører til det hvidkalkede skib og kor m. bjælkeloft og rundbuede vinduer, mens korsarmene har tøndehvælv. I det højereliggende kor står på et muret munkestensalterbord en i lindetræ udsk. altertavle (relief: Lad de små børn komme til mig), udf. af Johs. Hansen. Font af chamottesten (til højre ved koropgangen), modelleret af Johs. Hansen efter tegn. af kirkens arkt. Muret, hvidkalket prædikestol. Af stolestadernes udsk. gavle er de 6 nærmest koret udf. af arbejdsløse billedskærere efter tegn. af kirkens arkt., resten af Rolf Schütze. Orgel fra 1944 (Marcussen). Alterkalk (1747), disk (1746) og oblatæske m. indskr. (1707) er udlåntfra Søllerød kirke.

Kirken er filialkirke til Søllerød kirke.

Den midlertidige Gl. Holte kirke, Kohavevej, er en tidl. flygtningebarak, som indrettedes til kirkeligt brug (indviet 21/2 1953) for en samlet sum af ca. 30.000 kr., der hovedsagelig tilvejebragtes ved indsamling. I bygn., der rummer kirkesal m. kor og en mindre menighedssal, er alt inventaret midlertidigt og ganske s. 121 enkelt. På alterbordet et trækors. Prædikestol uden udsmykning. Font af eg. Kirkesalen har ca. 100 siddepladser. Klokkestabel ved kirken.

Vedbæk kirke, Frydenlundsvej, ligger i skoven tæt ved Frydenlund på en af greve C. Danneskiold-Samsøe, Enrum, skænket grund. Bygn., der blev skænket af forretningsfører Edv. J. Hvidt, opførtes 1870–71 (indviet 4/6 1871) efter tegn. af arkt. V. Tvede af røde mursten på granitsokkel m. skifertag. Kirken, i romansk stil, danner et græsk kors m. tårn (hvorpå årst. 1870) over v.gavlen og har lige afsluttet kor mod ø. samt korsarme m. glatte gavle mod n. og s. Tårnet, der er bygget ind i selve skibet m. våbenhus i nederste stokv., har et 23 m højt og slankt spir. I det hvidkalkede indre dækkes korsarmene og koret af tøndehvælv (det sidste blåt med guldstjerner), mens korsskæringen har krydshvælv. De tre rundbuede korvinduer blev 1946 forsynet m. Joh. Th. Skovgaards glasmosaikker, der tilsammen skildrer himmelfarten og fungerer som altertavle. Døbefont af marmor foran opgangen til koret, fra 1920erne. Prædikestol af eg m. rundbuede felter, hvori malerier af evangelisterne, anbragt til højre for triumfbuen. Orgel (Frobenius) mod v. over våbenhuset. I skibet to malerier: 1) Jesus ved brønden, usign., 2) Korsfæstelsen, af A. Dorph, 1885.

Ved kirken med filialkirke i Nærum og Gl. Holte er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst. So. er udskilt 8/6 1923.

Nærum kirke, Rundforbivej, er opf. 1931–32 (indviet 6/3 1932) efter tegn. af arkt. Fr. Christensen og består i sin nuv. skikkelse af kor, skib og v.tårn. Opr. byggedes kun kor og skib for i alt ca. 30.000 kr., der tilvejebragtes ved indsamling. 1936 tilføjedes ved sa. arkt. et tårn for ca. 12.000 kr. Den lille hvidkalkede, teglhængte murstensbygn. er opf. som kopi af en romansk landsbykirke m. rundbuede vinduer (meget små på n.siden, noget større på s.siden), m. flad altervæg i det smallere kor og m. glatte gavle på kor og skib. Underste tårnrum danner våbenhus m. hovedindgang i v.muren. I det hvidkalkede indre, der dækkes af bjælkeloft, er der fra skibet gennem triumfbuen adgang til koret. På alteret står et egetræskors m. medaljon (Opstandelsen). Prædikestolen, der ligesom alterkorset er tegnet af kirkens arkt., er af fyr og har malerier i fire felter (Bebudelsen, Julenat, Korsfæstelsen og Opstandelsen). Font af sandsten m. romaniserende udsmykning. Orgel fra 1939 (Starup). Kirken har ca. 110 siddepladser.

Kirken er filialkirke til Vedbæk kirke (s.d.).

Tårnby kirke er en langhusbygn. m. højt klokketårn i v., våbenhus og sakristi på n.siden samt kapel ved s.siden. Af den romanske kerne, som opr. omfattede et tårn, skib, kor og mul. apsis, alt af kamp og kridt, findes endnu tydelige spor i sidemurene, svarende til langhusets 4 vestl. hvælvingsfag. Både her og i det sengotiske tårns ø.partier er der af Nationalmuseet 1944–45 fremdraget spor af et romansk tårn, der var jævngammelt m. skibet, og som opr. må have åbnet sig mod kirken, forneden m. 3 arkader båret af 2 søjler, foroven m. et galleri, og i s. 122 det ydre kronet m. tvillingspir ligesom kirkerne i Fjenneslev og Tveje Merløse (se C. G. Schultz. Bidrag til de da. Tvillingtaarnes Udviklingshist., i AarbKbh Amt. 1935. 105–40). I n.muren findes spor af opr. dør og et par vinduer, m. kridtstensindfatninger. Det romanske tårn er tidligt brudt ned til skibets gesimshøjde og er nu ved en sengotisk hvælving indlemmet i skibet som dettes vestl. fag. Ø. herfor fik det opr. skib i slutn. af 1200t. 3 fag unggotisk hvælv, båret af dværgsøjler i hjørnerne. Fra beg. af 1300t. er det ndr. våbenhus, overhvælvet og m. kamtakket gavl. Ud for s.døren er ligeledes i 1300t. opf. et våbenhus, der o. 1400 forhøjedes af kridtsten, overhvælvedes og omdannedes til kapel. Ved n.siden af det forsv. kor byggedes et sengotisk sakristi, og ved skibets v.gavl rejstes o. 1500 et anseligt tårn m. ø.-v.vendende gavle. Kirkens ø.forlængelse m. 3 fag hvælv stammer antagelig fra o. 1600. Enkelte spor af kalkmalet dekoration fremdroges 1914; korets nuv. kalkmalerier fra 1930erne er udført af Thomas Skovgaard efter Joakim Skovgaards udkast. – Altertavlens maleri, Kvinderne ved graven, er sign. J. Roed 1844. Prædikestol m. opgang i bruskbarok fra 1629; i lydhimlen Caspar Bartholins og hustrus våben. Romansk granitfont. Stolestader m. gavle i bruskbarok, 1630–50. Ved øverste stol på s.siden en tavle til minde om Fr. V.s nærværelse ved et Amagerbryllup 1748. Blandt de talr. gravminder er det ældste en sten over sgpr. Lars Nielsen, † 1566, indmuret bag alteret. Mange sten, mest over velhavende amagerbønder, findes dels i kirkens gulv, dels på kgd. langs kirkemuren (se C. Heilskov i AarbKbhAmt. 1917. 64–76). Kgd. har mod ø. en hegnsmur fra 1600t.; køreporten, smykket m. gavltrekant og universitetets våben, er dog ombygget i 1700t.

Kirken har siden Absalons tid været i Roskildebispens eje; vistnok fra beg. af 1200t. var den annekteret Vor Frue kirke i Kbh., fra hvis kapitel den overgik til universitetet, om end den ikke direkte nævnes i fundatsen 1539. Efter sagnet var Tårnby kirke en af de få bygn. på Amager, der skånedes af de svenske 1658. Årsagen skulle være den, at Karl Gustaf en dag under gudstjenesten ankom til kirken; mens menigheden flygtede, blev præsten roligt stående på prædikestolen, og kongen belønnede hans koldblodighed ved at skåne kirken for nedrivning.

Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 298–305.

Kastrup kirke er opf. 1883–84 efter tegn. af arkt. Philip Smidth i romansk stil på granitsokkel af røde mursten m. skifertag. Den ø.-v.orienterede bygn. har skib m. lavt spirkronet tårn over v.gavlen samt smallere kor m. tresidet afslutning mod ø. I v.gavlen en bred rundbuet portal under en vinduesrose; i skibets vestl. fag er våbenhus, flankeret af venteværelse mod n. og mod s. opgang til orgelet. I det af et udsk. bjælkeloft dækkede skib er sidemurene leddelt af blindarkader. Det overhvælvede, 2 trin hævede kor har altertavle i søjlesmykket ramme: Vandringen til Emmaus, malet af skibskaptajn Hans Chr. Nielsen. Prædikestol af træ i skibets sø.hjørne, sandstens døbefont i nø.hjørnet. Over hovedindgangen et orgel på særligt pulpitur. – På den beplantede kirkegrund ligger n.f. kirken et menighedshus, indviet 25/10 1912.

Kirken er selvejende. So. er udskilt 1/1 1918. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst.

Tårnby kirke.

Store Magleby kirke stammer i sin nuv. skikkelse fra beg. af 1600t.; mindetavle om ombygn. 1611 findes på det sen. opf. sakristi. Den er atter ombygget 1731 (årst. til minde herom i vindfløjen, samt mindetavle over præstedøren i koret), mens ingen synlige rester kendes fra den middelald. kirke, der vides at have ligget her. Den hvidkalkede kirke, der er opf. af kridtkvadre, har langhusform, tresidet afsluttet kor og dækkes af valmtag af blåglaserede vingetegl m. rytterspir over v.gavlen. Murene er leddelt af støttepiller, ml. hvilke der er fladrundbuede vinduer. Den svære gesims, hovedindgangen i v.gavlen, tagrytteren og sakristi (nu varmerum) på n.siden stammer fra ombygn. 1731. I det indre er ved v.gavlen 1731 afskilret et våbenhus, flankeret af præsteværelse (mod s.) og trapperum. Kirkerummet dækkes af en stor, fladrundbuet træhvælving, ophængt i tagværket, utvivlsomt fra 1731, men m. stukkaturer i nygotik fra 1855. Altertavlen er et nygotisk træskærerarb., hvori er indfattet et maleri (Opstandelsen), tilskrevet Th. Wegener, o. 1860. En gl. katekismustavle fra 1580 er opstillet i præsteværelset, hvor også et altermaleri, Nadveren, fra 1731 findes. Romansk font af granit; en nyere font af eg, i nygotik fra 1860, er opstillet i koret, men bruges ikke. Ved prædikestolen, i renæssance fra 1614, er ophængt et sengotisk korbuekrucifiks, fra o. 1525. Stoleværk i nygotik fra 1855, mens 2 stolegavle fra 1611 er opstillet i præsteværelset. Malmlysekrone 1617, der if. indskrift har tilhørt s. 124 Grubbeslægten, er 1730 købt af kirken og ophængt i skibet. I spiret 2 klokker, 1748 og 1792. På begge sider af alteret er i korvinduerne indsat 2 glasmalerier, udf. 1938 af Axel Hou. Af gravminder er der i kirken et epitafium over sgpr. Peder Olrog, † 1788, mens der i præsteværelset findes gravsten m. minuskelindskr. over Johs. de Barken, † 1409, og over »schouten« Dirk Cornelissen, † 1817, samt portræt af sgpr. C. F. Schmitto, † 1832. – På kgd. en 4,4 m høj sandstensstøtte, rejst af admiral J. C. Krieger til minde om 25 af hans folk, som faldt 20/10 1808 i kampen under Falsterbo, og mindesten over salmedigteren, sgpr. H. A. Timm, † 1866, som har forfattet mange vers på kirkegårdens gravsten (C. Heilskov i AarbKbhAmt. 1917. 76–80). En del sten er sen. overført til Dragør kirke.

Ved kirken er ansat en sgpr.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 306–19.

Dragør kirke er opf. 1882–85 (grundsten nedlagt 4/10 1882, indviet 25/4 1885) efter tegn. af arkt. J. H. Wessel i nygotisk stil, på granitsokkel af røde mursten m. skifertag. Den ø.-v.orienterede bygn. består af skib, smallere tresidet afsluttet kor, ved skibets sø.hjørne et tårn m. spir beklædt m. skælskifer og et dermed sammenbygget varmerum ved korets s.side, samt et lille sakristi m. præsteværelse ved korets n.side og et våbenhus ved skibets n.side. Skibets indre har åben tagstol m. udsk. spær og tværdragere. I det hvælvede kor, hvis gulv er hævet 2 trin over skibet, står en altertavle, den knælende Kristus, sign. F. C. Lund 1884, i nygotisk ramme. Prædikestol af træ ved korbuens n.side, m. udsk., lanternesmykket himmel og m. særlig adgang fra sakristiet. Orgelet m. udsk. façade, er anbragt på pulpitur over indgangen til tårnrummet. Lille trædøbefont i nygotisk stil under orgelet. Alt inventar af træ er egetræsmalet, den åbne tagstol tillige prydet m. indlagt arb. Ved en istandsættelse, der er igangsat 1958, skal bl.a. våbenhuset nedrives og erstattes af et større, arkt. Marinus Andersen. – På korets ydermur en mindetavle m. navne på 68 omkomne søfolk fra Dragør. Ved skibets s.side ligger på kgd. 4 ældre gravsten, overført hertil fra Store Magleby kirke. Ved kgd.s ndr. indgang en mindesten over 6 frihedskæmpere, faldne under besættelsen. Kirken er utvivlsomt opf. med Tårbæk kirke som forbillede.

Kirken er selvejende, var opr. filialkirke til Store Magleby kirke. So. er oprettet ved resol. 9/11 1954. Ved kirken er ansat en sgpr. og en hjælpepræst.

Rødovre kirke. Den lille rødkalkede kirke, opf. af tegl på kampestenssyld, består af langhus, v.tårn og våbenhus mod n. En middelalderl. kirke på dette sted, antagelig opf. af tegl, blev ødelagt af svenskerne 1658, hvorefter den nuv. bygn. opførtes 1664, efter tegn. af Fr. III.s bygmester Albertus Mathiesen. Nederste del af langhusets mure er opf. af teglsten fra den nedrevne kirke, de øvre dele af små, gule sten. Til kirken hørte et tårn, nedrevet 1836; i nuv. tårns v.mur er anbragt en stentavle m. Fr. III.s og Sophie Amalies navnetræk samt en nyere tilføjet indskrift til minde om det sen. tårns opførelse 1837. Våbenhuset er fra beg. af 1800t. – Altertavle i højrenæssance fra 1594, nystafferet, har i storstykkets felter indsatte kobberplader fra ny tid, den midterste m. maleri, Kristus på korset, sign. A. Dorph 1886. Sengotiske alterstager fra o. 1575. Moderne font af faksekalk fra 1930erne. Prædikestolen, skåret af Radtge Holst 1664, har rundbuede portalfelter m. malerier af evangelisterne. Ved en istandsættelse 1957 s. 125 (arkt. Rich. Jessen) fik kirken nyt orgelpulpitur og orgel (Frobenius). Ligsten fra o. 1700 over Anders Poulsen Krag, forvalter for Islevmark, ved n.døren.

Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst. So. blev selvstændigt pastorat 1930.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 351–56.

Grøndalslund kirke, Tårnvej, opr. bygget som filialkirke under Rødovre, er opf. 1952 (indviet 14/12 1952) af røde mursten som et dybt langhus m. stærkt udhængende valmtage, efter tegn. af arkt. Viggo Boesen i moderne, enkel stil for i alt 350.000 kr. Den ø.-v.vendende bygn. har på tre sider åbne loggiaer, der dækkes af det udhængende tag. I det indre dækkes det flisebelagte skib af gipset loft, der har fald mod ndr. og sdr. langside. I det to trin hævede kor, hvis vægge har egepanel og gulvet egeparket, har det murede alterbord (m. Kristi forgyldte monogram på forsiden) et antikt elfenbenskrucifiks, mens den egl. alterdekoration er en stor glasmosaik i v.væggen, Lazarus’ opvækkelse, udf. af Poul Henrik Jensen. Prædikestol og font er begge muret m. symbolske malerier udf. af ovenn. kunstner. Over våbenhuset i ø. (m. tilstødende dåbsventeværelse) er pulpitur m. orgel (Frobenius). I en udløberfløj ved langhusets sydvestl. hjørne findes præsteværelse, ligkapel m.m. Ved kirkens nv.hjørne en fritstående klokkestabel. – Kirken ligger på en nyindrettet kgd., som har lav hegnsmur af røde sten mod vejen, og som i alt omfatter 19 tdr. land, hvoraf de 6 er taget i brug straks og andre 3 bruges til planteskole.

Kirken, der er selvejende, fungerer fra 1/1 1958 som sognekirke, hvis so. er udskilt fra Rødovre.

Den midlertidige Islev kirke, Slotsherrensvej, er opf. 1950 (indviet 15/1) for ca. 68.000 kr., tilvejebragt ved indsamling. Den består af to vinkelbyggede fløje, hvoraf den ene med den nuværende kirkesal, præste- og kordegneværelse har været benyttet i en flygtningelejr, mens den anden rummer menighedssalen. Inventaret er midlertidigt. Kirkesalen rummer 125 siddepladser. Klokkestabel ved kirken.

Kirken er selvejende. So. udskiltes ved resol. 17/12 1949 af den nordl. del af Rødovre so.

Hvidovre kirke. Den gulkalkede kirke består af et langhus m. romansk kerne af kridt, samt sen. tilføjet korsarm mod n., våbenhus mod s. og v.tårn. Den opr. romanske kirke forlængedes i gotisk tid mod v. med mure af kridtsten, og kort efter afløste en ø.forlængelse af langmurene det romanske kor. Under svenskekrigen 1658–59 led kirken stor skade, bl.a. blev det opr. tårn ødelagt. O. 1675 opførtes en korsarm mod n. af bindingsværk, indtil 1790 forsynet m. et ottekantet klokkespir. Det nuværende blytækte tårn er opf. 1790 af tegl m. glatte, ø.-v.vendende gavle. De nuv. store, rundbuede vinduer indsattes 1808–10. Kirkens hvidkalkede indre havde tidl. fladt, gipset loft, men fik 1921 gråmalet kassetteloft af træ (arkt. Chresten Borch). Af den gl. sengotiske fløjaltertavle er bev. en del snitværk, der 1951 indsattes i en ny trefløjet tavle af eg (arkt. Th. Havning). Alterbord, -skranke og knæfald i lyst egetræ fra s.å. Den tidl. altertavle, et maleri, Den korsfæstede m. Maria og Johannes, sign. G. Hilker 1833, i nygotisk ramme, tegnet af G. Bindesbøll 1852, hænger nu over indgangsdøren, dog uden rammen. To sengotiske alterstager, efter sigende fra Hvidovre kirke, er nu i Nordiska s. 126 Museet, Stockholm. Moderne font, kopi af den gl. romanske granitfont, der siden 1881 findes i Nationalmus. Prædikestol fra 1630–40 i bruskbarok, svarende til Terslev (III. 788), m. fire storfelter, hvori relieffer af evangelisterne; foden fra 1858, himlen fra 1700t. I prædikestolsopgangen er indsat et stykke af en gotisk stadegavl fra o. 1550. Det opr. pulpitur af eg i korsarmen fra 1745 er delvis fornyet 1957 (arkt. Th. Havning). Klingpung fra 1671. Maleri, kopi fra beg. af 1700t. af et renæssancebillede, Kristus m. »frelserens mål«, på korets s.væg, jf. Vordingborg kirke (IV, 90). På korets n.væg et medtaget billede, Job, mul. kopi fra 1700t. Mindetavle af gotlandsk kalk på korsarmens n.væg fra o. 1675 over Erik Lavritzøn, Kbh., der bekostede opf. af tårn, korsarm og tre nu forsv. klokker.

Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 320–31.

Den midlertidige Risbjerg kirke, Hvidovrevej, er indrettet i et tidl. missionshus fra 1936. Ombygn. skete efter tegn. af arkt. Helge Schønnemann og Rolf Graae (indviet 1/6 1952) for ca. 87.000 kr., der indkom ved gaver og indsamlinger. Den lille, hvidkalkede, teglhængte murstensbygn. m. kamtakkede gavle er orienteret ø.-v., m. tilbygget kor mod ø. og indgang under klokken i v.gavlen. I det hvidkalkede indre, dækket af malet træloft, er alteret (prydet m. et trækors) anbragt mod ø. i et tilbygget kor, der kan aflukkes fra kirkesalen. Til venstre for alternichen et præsteværelse, hvorfra der er adgang til den murede prædikestol. Ingen font, men et træstativ til dåbsfadet. Kirken har ca. 100 faste siddepladser. – En ny kirke, projekteret af ovenn. arkt. og budgetteret til 670.000 kr., på hj. af Hvidovrevej og Hvidovregade, er under opførelse; grundsten nedlagt 3/9 1958.

Kirken er selvejende. So. er udskilt fra Hvidovre ved kgl. resol. af 21/5 1952. Ved kirken er ansat en sgpr., en kaldskapellan og en hjælpepræst.

Den midlertidige Strandmarkskirke, Strandmarksvej, er en træbarak, som under besættelsen gjorde tjeneste som kirke og 1948 overførtes hertil, indviet 30/1 1949. Barakken er indrettet til sit nuv. formål af kgl. bygningsinspektør Th. Havning for ca. 28.000 kr., der tilvejebragtes ved indsamlinger. Over hovedindgangen mod ø. findes en lille tagrytter m. klokke. Den fladloftede, gråmalede kirkesal rummer 250 siddepladser. Det højereliggende kor m. alterskranke foran en alterniche flankeres af to små værelser, præsteværelset til højre. På alterbordet et enkelt trækors. Rødmalet prædikestol af træ. Font af træ. Dåbskande og -fad af tin m. årst. 1881 stammer fra Hvidovre kirke. To ældre billedskærerarb. af eg er opsat på væggen på begge sider af alteret.

Kirken er selvejende. So. er oprettet ved resol. 12/3 1948 af den sydl. del af Hvidovre so. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Gladsakse kirke er en langhusbygn., bestående af tårn, skib og kor i ét, samt våbenhus mod n. Af den romanske kerne er bev. skibets sidemure, opf. af marksten blandet m. enkelte blokke af sandsten og kridtkvadre; således har de få rester af romanske vinduer indfatninger af kridt. En romansk sandstensportal, sikkert skånsk import, i det sen. tilbyggede våbenhus stammer mul. fra kirkens n.dør; et korsprydet romansk tympanon fra portalen er nu anbragt over præstedøren i koret. O. 1300 fik det romanske skib 2 helstens krydshvælv. I senmiddelalderen s. 127 blev det romanske kor nedrevet, og kirken forlængedes i skibets bredde 2 hvælvingsfag mod ø. af munkesten i munkeskifte m. 9 bælter af kridtkvadre; på korforlængelsens i ny tid opf. gavl ses en sandstensvase m. årst. 1650, stammende fra en ombygn., hvorved gavlen fik sandstenskantede, svajede konturer, og som i 1900t. erstattedes m. kamtakker. Det nu skalmurede v.tårn, der er opf. af munkesten samtidig m. ø.forlængelsen, har bælter af kridtsten og ø.-v.vendende kamtakkede gavle. Våbenhuset er fra renæssancen, men sen. ommuret og i ny tid delvis skalmuret. – Trefløjet altertavle m. egeramme fra 1849 og malerier, sign. J. Roed; i midtfeltet den hellige familie. På skibets vægge er ophængt rester af ældre katekismustavle fra o. 1575. På alterbordet 2 malmstager af sengotisk type, o. 1575. Romansk font af granit; et sydty. dåbsfad, o. 1550, er nu i Vestre Fængsels kapel. Renæssancekrucifiks over korbuen. Prædikestol fra o. 1600 er fra sa. værksted som stolen i Herlev; i storfelternes arkader udsk. evangelistfigurer og på rygskjoldet universitetets våben; samtidig himmel (årst. 1646 hentyder mul. til stafferingen). Stolestader fra beg. af 1600t. I tårnet 2 klokker, senmiddelald., støbt i Stralsund af Jac.Jode, fra o. 1450, og fra 1768. Af gravminder nævnes: et stærkt medtaget epitaf over sgpr. Samuel Thomæsøn, † 1619, på korets s.væg; på korets n.væg epitaf over sgpr. Hans Nielsen Sæby, † 1653; sst. anseligt sandstensepitaf over sgpr. Mikkel Sørensen Lemvig, † 1690; i tårnrummet gravsten over ovenn. S. Thomæsøn, i våbenhuset gravsten over ovenn. H. N. Sæby, og i koret gravsten over ovenn. M. S. Lemvig. På kgd. mindesten over dr. C. A. H. Kalkar, sgpr. 1843–68, † 1886, m. bronzebuste. – Orgelet er udvidet 1948 (Frobenius).

Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 357–72.

Den lille Bagsværd kirke, Bagsværd Hovedgade, er indret. i det tidl. menighedshus (grundsten nedlagt 6/8 1905), opf. efter tegn. af arkt. J. P. D. Schwensen, og 1923 ombygget til kirke (indviet 14/10 1923) efter tegn. af arkt. Carl Schiøtz for midler, der tilvejebragtes ved gaver og indsamlinger. Det n.-s.vendte, teglhængte langhus af røde mursten fik ved ombygn. en apsis ved s.gavlen, mens n.gavlen m. hovedindgangen fik nye kamtakker. I det hvidkalkede, fladloftede indre, der måler 10 × 7 m, og som får lys fra langsidernes 4 rundbuede vinduer, udfylder alter m. knæfaldsskranke hele den rundbuede apsis. Adgangen til alteret sker gennem to korte, svungne korridorer længst til højre og venstre i triumfmuren. Fra gangen til venstre er der tillige adgang til det 1953 tilbyggede præsteværelse, arkt. V. Hardie-Fischer. Muret alterbord m. alterkors af eg, skåret af sgpr. Fritz Lerche 1943 (jf. ovf. s. 86 under Hans Tausens kirke). Knæfald fra 1952. Prædikestol og font af malet fyrretræ. Orgel fra 1956 (Hemmersam). I kirken er ca. 180 siddepladser. Klokkestabel ved kirken.

Kirken er selvejende. So. er udskilt fra Gladsakse ved kgl. resol. af 24/1 1950. Ved kirken er ansat en sgpr. og en residerende kapellan.

Herlev kirke, der if. Resen er indviet til Treenigheden, består af et gotisk langhus af munkesten, hvoraf den vestl. del er højgotisk, den østl. del sengotisk (o. 1480), samt et v.tårn, våbenhus med n. og sakristi mod s. Ø.forlængelsen må sikkert tilskrives nedenn. Mathis Jensen. I tårnets mellemstokv. ses skibets gl. v.gavl m. højblændinger. Foruden tårnet m. trappehus er våbenhus og kapel s. 128 sengotiske tilbygn. alle opf. af munkesten. I det indre er kirken overhvælvet; gjordbuerne i den ældre vestl. del bæres af kridtstens konsolhoveder. Ved et par ret hårdhændede rest. i 1800t., 1865 og 1887–88 (denne sidste af J. D. Herholdt) er kirkens mure omsat og næsten alle vinduer fornyet. På hvælvene fremdroges 1887–88 af J. Kornerup nogle sengotiske kalkmalerier, herunder en nu rest. fremstilling af Nådestolen, flankeret af Mathis Jensen og to hustruer, Gyda og Kristina. – Altertavlen er et maleri af J. Roed fra 1845 (Fodtvætningen). Den tidl. kalk fra 1499, skænket af Jep Persen, er nu i Nationalmuseet. Font af sandsten og dåbsfad fra 1857. To ældre dåbsfade nu ophængt i tårnbuens vanger, et sydty., skænket kirken 1667 (indskr.), og et yngre fra o. 1725. Prædikestol i højrenæssance er beslægtet med stolen i Gladsakse, et københavnsk arb., rest. m. ny underbygn. og opgang. Orgelet fornyedes næsten fuldstændigt 1948 (Starup). Lysekrone m. indskrift, fra 1696. På n.væggen alabasttavle fra 1671 m. relief af Treenigheden. I tårnrummet en trætavle m. Caspar Bartholins og Ole Worms våben, m. beretning om kirkens istandsættelse 1702. If. et af Resen gengivet sagn skal kirken indtil 1659 have ejet den pil, der berøvede kong Hans (vel snarere Chr. I) to tænder i et slag. Af kirkens 2 klokker er den ældste støbt 1518 af Johs. Fastenowe (Uldall. 264) og indviet Skt. Laurentius, den yngre er støbt 1631 af Johs. Kemmer. I våbenhuset gravsten af gotlandsk kalk fra o. 1480 over Mathis Jensen og to hustruer; han benævnes »tutor et fundator hujus ecclesie«, denne kirkes grundlægger.

Herlev blev eget pastorat ved resol. 5/4 1921 (tidl. anneks til Gladsakse). Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 373–89.

Søborg kirke, Søborg Hovedgade, er opf. 1913–14 (indviet 25/12 1914) efter tegn. af arkt. Alfr. Jørgensen for ca. 70.000 kr., hvoraf staten gav 30.000 kr., resten tilvejebragtes ved indsamlinger olgn. Den hvidkalkede, teglhængte kirke, der er opf. af mursten på granitsokkel m. anvendelse af overvejende middelald. stilformer, består af kor mod sv. (m. 2 små tilbygn.), skib og mod nø. et tårn m. teglhængt pyramidespir over hovedindgang og våbenhus. Portalen, flankeret af søjler, har tympanonrelief af brændtler, Kristus og børnene, udf. af J. J. Bregnø. I det indre får det hvidkalkede, tøndehvælvede skib lys fra rundbuede vinduer, adskilt ved pilastre. Det gulkalkede, polygont afsluttede kor flankeres af præsteværelse til højre og til venstre trappehus m. nedgang til sakristi og mødelokale i krypten. Over alterbordet af poleret træ m. forgyldt relief af lammet ses en alterdekoration, efter tegn. af kirkens arkt. og udf. af J. J. Bregnø, Kristus på korset, udsk. i træ ml. gipsengle. Døbefont af kalksten, if. indskr. skænket af stenhugger R. Nielsen 1914; i triumfmuren ved fonten en niche m. kridtstensrelief, Kristus og en lille dreng, udf. af Th. Hansen. Muret prædikestol m. kridtstensrelieffer af ovenn. Th. Hansen, Kristus og de 4 evangelister. 1954 fik kirken nyt orgel (Frobenius), opstillet på pulpitur over indgangen. Et nyt stenalter samt glasmalerier i korvinduerne er under forberedelse.

Kirken er selvejende. So. udskiltes fra Gladsakse so. ved resol. 11/7 1921. Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan.

Litt.: Th. Leth. Søborg Kirkes Historie. 1939.

Brøndbyvester kirke består af kor og skib, v.tårn og våbenhus mod s. Det romanske kor og skib er opf. af kridtsten på skråkantsokkel (delvis fornyet af granit) og er velbevaret; dog er ydermurene 1888 skalmuret m. kridtsten, m.glatte kamgavle og store rundbuede vinduer. Under våbenhustaget spor af et opr. vindue. Skibet forlængedes o. 1450 mod v. af munkesten på syld af kamp. Klokketårnet fra beg. af 1500t., af sa. bredde som skibet, er opf. af tegl blandet m. kridt og har kamtakkede, blændingsprydede, dog flere gange fornyede gavle. Ved skibets s.side et sengotisk våbenhus, skalmuret i ny tid. I kirkens hvidkalkede indre, der helt er dækket af gotiske hvælv, findes en velbev. triumfvæg m. romansk korbue og sidealternicher. – Altertavle fra o. 1625 i senrenæssance m. maleri, Nadveren, i storfeltet, rest. og genopsat 1913. Tidl. altertavle fra 1871 m. maleri af F. Storch (Kristus i Getsemane) er overført til ligkapellet. Renæssancekalk fra 1575. Nyere granitfont; af den middelald. kalkstensfont er kun foden bev. Prædikestol 1667, skåret af Jochum Dyvel, m. anvendelse af ældre bestanddele; i felterne naive malerier af evangelisterne, malet 1747 af Hans Nielsen fra Ganløse, genfremstillet 1925. På skibets s.væg sandstensepitafium i bruskbarok over sgpr. Jacob Hansen, † 1622. I korets n.væg en gravsten over sgpr. Chrf. Bentsøn, † 1592, og over ovenn. Jacob Hansen (Falsløff).

Ved kirken er ansat en sgpr. og en hjælpepræst.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 448–58.

Brøndbyøster kirke består af et romansk kor og skib m. nyere våbenhus – alle dele hvidkalkede – samt et sengotisk v.tårn i blank mur. De opr. vinduer er i ny tid forsvundet og erstattet m. store og rundbuede. Tårnet m. samtidigt trappehus er af munkesten på syld af kamp og prydes af kamtakkede, nu stærkt fornyede gavle. Våbenhuset ud for skibets gl. v.dør er opf. 1742 af små, gule mursten. Kirkens indre står m. fladt, gipset loft; den romanske korbue er nedbrudt, skib og kor går i ét. På det murede alterbord, der fortil dækkes af et panel fra 1591, står nu kirkens ældre altertavle, som er et renæssancesnitværk fra o. 1600 m. et nadvermaleri fra 1701, og som en overgang veg pladsen for en altertavle, Kristus på korset, malet 1888 af A. Dorph (nu ophængt på skibets s.væg). Alterskranke fra beg. af 1700t. m. Fr. IV.s monogram. Prædikestol i enkel renæssance, dat. 1593. Døbefonten af granit er fra 1883.

Ved kirken er ansat en sgpr. og en hjælpepræst.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 459–66.

Glostrup kirke er en langhusbygn., der består af skib, v.tårn, våbenhus mod s. og et kapel på n.siden. Kernen er en romansk bygn., hvoraf skibets langmure, opf. af rå og kløvet kamp og vinduesindfatninger af kridt, er bev., dog i det ydre skalmuret m. munkesten 1874. I skibet har n.døren bev. sin opr. kridtstensbue. Hver af langmurene har vistnok haft tre romanske vinduer, hvoraf det midterste i s. og n. er bev. som blændinger over de sen. indmurede hvælv; af de andre skimtes kun en del af s.sidens ø.vindue. O. 1500 nedreves det romanske kor, og kirken forlængedes mod ø. i hele skibets bredde af munkesten m. et nu tilmuret spidsbuet vindue, som niche, under den rigt blændingsprydede korgavl. Klokketårnet, s. 130 utvivlsomt af sa. alder som ø.forlængelsen, er opf. af munkesten på syld af kamp; på s.siden et trappehus m. profileret kridtstensbælte, der fortsætter på tårnets s.- og v.side; ved overgangen til klokkestokv. er i det ydre et kridtstensbælte og derover de spidsbuede dobbeltblændinger under høje kamgavle, dækket af vandret grupperede småblændinger. Kapellet ved n.siden er opf. o. 1760 af rådmand H. N. Nissen, af gule flensborgsten m. hjørnepilastre. Våbenhuset, der mul. i sin kerne er sengotisk, er nygotisk ommuret, så vidt vides fra 1873–74. I det indre er langhuset dækket af 4 fag krydshvælvinger, heraf de 2 vestl., der dækker det romanske kor, fra gotisk tid, de østl. fra sengotisk tid. Altertavlen er et maleri, Kristus i Emmaus, sign. P. Raadsig 1863, i nygotisk ramme. Romansk font af skånsk kalksten (Dagstorptype, Mackeprang. D. 379); fontelåg fra o. 1700. Korbuekrucifiks i renæssance på skibets n.væg. Prædikestol i barok fra 1635 af Trogels snedker (Kbh.) m. udsk. evangelister i felterne. Nyt orgel 1953 (Marcussen) i tårnrummet. I tårnet 2 klokker, fra 1558, støbt af Lars Madsen, Kbh., og fra 1848. I våbenhuset epitaf af kalksten over mag., generalfiskal Søren Kornerup, † 1674, over hvem der tillige hænger mindetavle på skibets s.væg. Endv. epitaf over ovenn. H. N. Nissen, † 1771, og hustru, samt over provst P. A. Olsen Aagaard, † 1779, på skibets n.væg. I våbenhuset 2 gravsten af gotl. kalk, over sgpr. Simon Jensen, † 1619, og hustru, og over provst Morten Clausen, † 1659. I det Nissenske kapel 2 sortmalede kister (sml. epitaf), samt gravsten over børnene Maren og Claus Mortensen, † 1637, og over kirkeværge Peder Jensen, † 1604, og hustru; begge sten fandtes, da det gl. orgel flyttedes 1953.

Ved kirken er ansat en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 467–77.

Herstedøster kirke. Den lille kirke består af romansk skib, sengotisk v.tårn og våbenhus samt et vistnok 1837 fornyet kor. Skibet er opf. af rå og kløvet kamp med hjørnekvadre. Opr. vinduer er ikke at se, s.døren er ligeledes udslettet, mens n.døren er i brug og for det plankeafdækkede inderpartis vedk. uændret. Velbevaret er triumfmuren, med rund korbue flankeret af to allr. i middelalderen tilmurede sidealternicher; såvel disse som korbuen har profilerede, men overpudsede kridtstenskragbånd. Skibet, der indtil 1771 var overhvælvet, har nu fladt gipsloft. V.-tårnet, med samtidigt trappehus i n., er opf. af munkesten i munkeforbandt. I s. og v. ses karme og stik af opr., spidsbuede vinduer. Klokkestokværket har til alle fire sider et par spidsbuede glamhuller flankeret af cirkelblændinger. De kamtakkede gavle har varieret blændingsdekoration. En slank, spidsbuet arkade, som over verderlagshøjde er falset på en usædvanlig måde (to sideløbende helstens kamme), forbinder det af et krydshvælv dækkede tårnrum med skibet. Våbenhuset på skibets n.side er i det ydre stærkt skalmuret; indvendig ses to murede bænke. Koret, af små gule sten, formodes opf. 1837, da kirken if. biskop Mynster var under hovedreparation, »som til dels er en ombygning«. Indvendig dækkes det af en spidsbuet, gipset tøndehvælving. Tårnet, der står i blank mur med hvidtede blændinger, er skifertækt, resten af kirken er rødkalket med hvide gesimser og tegltage. Kor og tårnrum har smukke gulve, belagt med henh. sort/gule teglstensfliser og flensborgsten på kant. I skibet ligger klinker og ferniserede fyrrebrædder.

Nyere fyrretræs alterbord, i n. dog med to fyldinger af renæssancekarakter. Altertavlen er et maleri, Hyrdernes tilbedelse, sign. J. L. Lund 1838, i samtidig, s. 131 nygotisk ramme. Stavværksgitre fra en gotisk altertavle er anbragt under gesimsen på prædikestolen, som i øvrigt indeholder fire lærredsmalerier, evangelisterne, fra o. 1700. Prædikestolen er i lighed med de nyere stolestader rødmalet med forgyldning. Alterstagerne er af sengotisk form. Romansk granitdøbefont af Roskildetype, dåbsfadet er sydtysk, fra o. 1550. Over korbuen hænger et lille metalkrucifiks, vistnok fra 1600t. En jernklædt pengeblok står i våbenhuset. Fra en pengeblok stammer et i tårnrummet ophængt maleri af Lazarus fra slutn. af 1600t. Smst. hænger et af justitsråd Rostback skænket maleri fra o. 1650, forestillende en orientalsk fyrstes indtog i en by. Den ene klokke er støbt af Fr. Holtzmann 1722, den anden af I. C. og H. Gamst 1833. – Gravsten: 1) Provst Torben Christoffersen Lidøes hustruer, Margrethe Jensdatter, † 1681, og Anna Elisabeth Stemann, † 1700; i tårnets v.væg. 2) Fra 1784, over sgpr. Peder Schallze og hustru; på kgd. 3) Degnen Christen Pedersen Graver, † 1789, og hustru; rejst op ad tårnets n.side. 4) Justitsråd E. Svitzer, † 1820; ved siden af nr. 3. I tårnrummet er ophængt fire kisteplader tilhørende sgpr. Johannes Dauw, † 1723, med hustru og datter, samt sgpr. Jacob Schrøder, † 1732.

Glostrup kirke.

Kirken er selvejende. Ved Herstedøster og -vester kirker er ansat en sgpr.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1944. 478–86.

Herstedvester kirke. Kirken er et romansk anlæg bestående af kor, skib og tårnunderdel, hvortil i sengotisk tid er føjet en tårnforhøjelse og to våbenhuse. De s. 132 romanske bygningsdele, hvoraf v.tårnet næppe er meget yngre end kor og skib, er opf. af kridtkvadre, men næsten overalt skalmuret ved en restaurering 1885 (arkt. J. D. Herholdt), hvorved alle ydre detaljer, undt. det vestl. n.vindue, er udslettet. Korets nye, runde ø.vindue, der står som udvendig blænding, er mul. en rekonstruktion. Begge døre er udv. til ukendelighed. Indvendig har ø.væggen en slank, i plan omtr. halvcirkulær alterniche. Den runde korbue med skråkantede kragbånd synes uændret ligesom den store rundbue mod tårnrummet. Dettes v.væg har en dyb niche, hvori et blændet vindue; betydeligt højere findes i alle tre ydervægge spor efter en lyssprække, som kan have belyst en opr. gallerietage. Skibet er tidligt i 1200t. overdækket med to helstens kuppelagtige krydshvælv, hvis vægpiller på forsiden har to halvsøjler m. trapezkapitæler. De tilsyneladende trekløverprofilerede, men tykt overpudsede ribber løber i de fire hjørner ned på småsøjler m. trapezkapitæl. Korets nuv. hvælving er gotisk, men har formentlig afløst en med skibets samtidig. Endnu i senromansk tid er der i tårnet indbygget en hvælving, overvejende af kridtsten, hvorved den nævnte gallerietage er opgivet. Samtidig med tårnhvælvet er der i skibets nv.hjørne opf. et rundt trappehus af munkesten. Af de to af munkesten opf. våbenhuse er det ndr. (nu sakristi) ældst, fra slutn. af 1300t. Mens vinduerne er nye, er den spidsbuede dør og sidemurenes trappefrise oprindelig ligesom gavltrekantens mid erste parti. Kamtakker og cirkelblændinger er fra 1885. Søndre våbenhus er, formentlig 1885, så stærkt ombygget, at opr. detaljer ikke kan påvises. Tårnets to øverste etager er opf. af munkesten med kridtstensbælter og er indtil midt på mellemstokværket skalmuret med kridtsten. Under de ommurede takkede blændingsgavle findes til hver side to spidsbuede glamhuller. Kirken, der tidl. har været rødkalket, står nu i blank mur. Tårnet har skifertag, de øvrige tage er teglhængte. – 1883 afdækkede J. Kornerup sengotiske kalkmalerier i koret (lidelseshistorien) og under skibets gjordbue, men billederne blev atter overhvidtet. – Alterbordet skjules af et renæssancepanel med årst. 1592 og tre samtidige malerier, Kristus på korset ml. to dyder. Altertavlen er et maleri af Dorph, Kristus og to disciple, fra 1885 i samtidig indramning. Alterstager fra o. 1550. Smedejerns alterskranke fra 1701 med Fr. IV.s monogram. Romansk granitdøbefont af Roskildetype, dåbsfad af sydtysk herkomst fra o. 1550 og kande af tin fra 1834. Barok prædikestol fra o. 1650 med udskårne evangelistfigurer og hjørnehermer; på himmelen Fr. III.s og Sophie Amalies navnetræk. Stolen, der er fra sa. værksted som prædikestolen i Vallensbæk, står med nye farver og forgyldning. Stolestaderne, fra 1583, er udført i sa. værksted som alterbordspanelet. En jernbunden pengeblok bærer årst. 1643. Den ene klokke er støbt af Borchart Gelgiesser 1608, den anden er omstøbt 1890. – På skibets n.væg hænger et lille epitafium over sgpr. mag. Dauw, † 1723, og i gulvet ligger tre gravsten over herredsfoged Matz Olvesøn, † 1600, herredsfoged Peder Olsen, † 1609, og kirkeværge Jørgen Matsen, † 1616.

Kirken er selvejende.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1944. 487–500.

Kirken i statsfængslet i Vridsløselille. Se Storkøbenhavn III.

Vallensbæk kirke. Kirken er en romansk kridtkvaderbygning bestående af kor og skib, hvortil der henimod 1525 er føjet et v.tårn, som forneden er muret af kridtkvadre s. 133 med bælter af munkesten, foroven helt af munkesten. Et våbenhus i s. er formentlig fra 1865, da kirken restaureredes (arkt. J. D. Herholdt). Ved denne lejlighed skalmuredes de romanske bygningsafsnit, hvorved alle udvendige detaljer udslettedes. Indvendig ses, at skibets af munkesten opførte vestl. halvdel ikke er opr., men hvorledes v.partiet fra begyndelsen har været udformet, er ikke klart. Kor og skib har simple krydshvælv fra første halvdel af 1400t. Tårnet, med samtidigt trappehus i s., har spidsbuede, stavværksdelte glamhuller og kamtakkede gavle med varieret blændingsdekoration. Det hvælvede tårnrum forbindes med skibet ved en spidsbuet åbning. Kirken, der står i blank mur, er teglhængt. Alle vinduer samt s.dør og triumfbue stammer fra restaureringen 1865. – På korets og skibets hvælv afdækkedes 1864 kalkmalerier fra o. 1450–75, af »Isefjordsmesteren«. Kun korhvælvets illustrationer til lidelseshistorien (restaureret af Zeuthen 1864, genrest. af O. Søndergaard 1941–42) står nu fremme, idet skibets billeder, bl.a. en interessant fremstilling af hellig Olafs sejlads, på ny overkalkedes 1867.

Altertavlen er et maleri, »Kommer til mig«, sign. F. Storch 1854, i samtidig ramme. Alterstagerne, fra 1756, svarer til Glostrups. Romansk døbefont af granit. To dåbsfade, et glat messingfad fra 1600t. og et tinfad fra 1834. Til fonten hører desuden et låg af kobber. Prædikestolen, med Kristus og evangelisterne i muslingeskalnicher, er et barokarbejde fra o. 1650 fra sa. værksted som prædikestolen i Herstedvester. Stolestaderne er af nyere dato og ligesom prædikestolen egetræsmalede. Et skab m. udskæringer i sen renæssancestil er 1637 skænket af foged og kirkeværge Peder Lauritzen. Klokker fra 1622 (støbt af Rolf Borchartsen) og 1833 (I. C. Gamst). – I våbenhuset hænger en rest af et epitafium fra 1654 over sgpr. Mads Rasmussen, † 1647. En gravsten over samme ligger i skibets s.dør. I våbenhuset to gravsten over Inger Catherine Birch, g. m. sgpr. Laur. Jæger, † 1760, og Johanne Schwanitz, † 1788.

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sgpr.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1944. 501–12.

Torslunde kirke. Kirken, der til 1/4 1950 har været stiftslandsbykirke, består af et romansk skib af frådsten og kridt samt tre tilbygninger af munkesten: senromansk våbenhus i s., høgotisk v.tårn og sengotisk ø.forlængelse. Skibets sokkel er ny. S.døren er udv. 1874, mens den tilmurede, 1844 fuldt bevarede, udvendigt rundbuede og indvendigt plankeafdækkede n.dør siden 1870 er delvis ødelagt af et vindue. Af de opr. vinduer ses i hver side ét lige ø.f. døren; begge er udvidet endnu i romansk tid, det sdr. er nu helt tilmuret, mens det ndr. er blændet i lysningen. Højt i den under tårnet bevarede v.gavl ses en lille åbning med tvillingrundbue båret af en frådstenssøjle med terningkapitæl og -base. Om kirkens opr. udsmykning vidner desuden en måske fra det nedbrudte kor hidrørende, nu i udvidelsens ø.væg indmuret frådstenskvader med en i stenen fordybet rundbue med halvrund hængestav i toppen, en også andetstedsfra (fx. Hammer kirke, Præstø a.) kendt detalje (Aarb. 1934. 195–236). Skibet, der opr. har haft fladt loft (en af de gl., på undersiden bræddeklædte loftsbjælker er bev.), har henimod 1400 fået indbygget to fag krydshvælv. Våbenhuset har indvendig fire rundbuede nicher i hver langvæg; i sengotisk tid er bygningen blevet forhøjet (et savskifte angiver den opr. murhøjde) og udstyret med kamtakket blændingsgavl. V.tårnet, med s. 134 trappehus i s., er opf. o. 1400, forneden i polsk forbandt, foroven i munkeskifte; taggavlene er fornyet 1861 (den vestre) og 1863. Det fra begyndelsen overhvælvede tårnrum forbindes med skibet ved en bred spidsbue, som sikkert har afløst en smallere åbning. Ø.forlængelsen, i hvis overvægge frådsten fra det nedbrudte kor er anvendt, er delt i to rum, det egl., af en krydshvælving overdækkede kor og østligst et smalt, tøndehvælvet sakristi. Ø.gavlen, med højblændinger og kamtakker, er ommuret, vistnok 1877. – Rester af romanske kalkmalerier findes på de genanvendte frådstenskvadre i ø.forlængelsen. På altervæggen er fremdraget to og i tårnrummet ét indvielseskors fra slutn. af 1400t. En dekoration i koret (draperier m.m.) fra 1812 er overhvidtet. – Efter en istandsættelse af kirkens unggotiske korbuekrucifiks fra o. 1250 er dette 1958 forsøgsvis ophængt som alterprydelse. Den tidl. altertavle, et maleri af Wegener (Den blodsottige kvinde) fra 1846 (anskaffet 1850) opbevares f.t. i tårnrummet. En alterbordsforside fra 1561 med malet fremstilling af den lutherske gudstjenestes hovedhandlinger (dåb, nadver, prædiken) er nu i Nationalmus. Sengotiske alterstager, svarende til Ishøj kirkes. Romansk døbefont af skånsk sandsten; den foroven ottekantede, forneden firkantede kumme smykkes af arkader, palmetter og rankeværk. Dåbsfad af vanlig sydtysk type fra o. 1550; tinkande fra 1842. Prædikestolen er et billedskærerarbejde fra o. 1620 med evangelistrelieffer og store hjørnefigurer (David, Moses, Kristus og Johannes Døberen). Ved en istandsættelse 1912 er stolen stafferet med grelle farver. Det smukke stoleværk er formentlig udført i Caspar Lubbekes værksted i Roskilde. Gavlene, med tvillingpilastre over fælles postament med vrængemaske, har mistet deres topstykker, ligesom dørene, på nær en, er forsvundne. Den nyere bemaling er overvejende holdt i brunt. Den ældste klokke, støbt af Anders Laursen o. 1300, bærer en latinsk majuskelindskrift: »Andreas fecit ha(n)c ca(m)panam«; den anden er støbt 1585. – En skriftløs romansk gravsten, smykket med rundstave, ligger nu s. (tidl. ø.) f. koret. I øvrigt findes flg. ældre gravsten: 1) Sgpr. Klaus Foert, † 1635, og to hustruer; i korgulvet. 2) Peder Lauritsøn i Torslundemagle med hustru og sønnen Lauritz Pedersøn, som døde 1629; ved våbenhusets v.mur. 3) Barnet Hans Henricksøn Buck, † 1640; i korgulvet. 4) En sten fra o. 1650 er i 1700t. genanvendt over forp. på Benzonsdal Anders Ottesen Schou; i skibets gulv. 5) Sgpr. Tyge Hendriksen Buck, † 1677, og hustru; i korgulvet. 6) Sgpr. Jens Paludan Rippensis, † 1782, og to hustruer. Stenen bekostet af sønnen Hans Paludan 1785; i korgulvet.

Kirken er selvejende. Ved Torslunde og Ishøj kirker er ansat en sgpr.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1944. 512–29.

Ishøj kirke. Kirken, som til 1/4 1950 har været stiftslandsbykirke, er en lille, romansk kridtstensbygning bestående af kor og skib, i senmiddelalderen udv. med våbenhus og v.tårn af munkesten. Det ydre præges af en restaurering 1873–78 (arkt. J. D. Herholdt), hvorved kirken skalmuredes næsten overalt, kor og skib med glatte kridtsten, i øvrigt med munkesten; kun på tårnets n.side ses endnu et parti af dettes opr. bæltemuring. På kor og skib er sokkel og gesimser fornyet, som det synes i opr. form. Af de romanske vinduer ses endnu korets ø.vindue (som udvendig blænding) og et vindue vestl. i hver side af skibet (det ndr. helt, det sdr. indvendig tilmuret). S.døren er i brug, men udvidet, n.dørens plads er markeret i den nye skalmur. Det indre er glatpudset 1862; den udvidede korbue flankeres af s. 135 to rundbuede sidealternicher, og i gotisk tid er der i kor og skib indbygget tre krydshvælvinger. Tårnet har samtidigt trappehus i s. og i klokkestokværket to spidsbuede glamhuller til hver side. Gavlene, med blændinger og kamtakker er ommurede. En falset spidsbue forbinder det hvælvede tårnrum med skibet. I våbenhuset er alle opr. detaljer udslettet. Kirken står nu overalt med blanke mure og teglhængte tage. – 1847 iagttoges gotiske kalkmalerier på alle hvælvinger, i koret vistnok en dommedagsfremstilling. Disse er såvel som en dekoration i koret fra 1815 (bl.a. et draperi på altervæggen, jf. Torslunde) atter overhvidtede.

Alterbordet af fyrretræ, fra 1846, prydes af en krucifiksgruppe, skåret af I. N. Sandrup 1937. Den tidl. altertavle, et maleri af H. Eddelien: Den velsignende Kristus, fra 1846, står nu i ligkapellet. De sengotiske alterstager svarer til Torslundes. Alterskranke af jern fra 1846. Nyere granitdøbefont efter tegn. af arkt. Chr. Hansen. Dåbsfad af sydtysk arbejde fra o. 1550; tinkande fra 1842. Prædikestolen, som tidl. bar årst. 1620, er beslægtet med Torslundes, de opr. farver er 1913 fremdraget og suppleret. Stolestaderne, fra 1631, er en naiv efterligning af Torslundes. Adskillige gavle bærer indskårne ejernavne; af dørene er kun en, ved prædikestolsopgangen, i behold. I kirken er ophængt en nyere tremastet skibsmodel. De to klokker er støbt af Claus van Dam 1642 og 1649 og hænger i en gammel egetræs klokkestol. – I korgulvet en gravsten over sognefoged Jacob Johansen, † 1634, søn af sgpr. i Reerslev, Johan Vetsel.

Kirken er selvejende.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1944. 530–38.

Høje Tåstrup kirke. Kirken, som ligger smukt på en højning i byens nordl. udkant, hegnet i ø. og s. af middelald. munke- og kridtstensmur, er i sin kerne en romansk frådstensbygning, hvoraf kun skibets langmure er bevaret, efter at kirken i senmiddelalderen er forlænget både i ø. og v. Skibets opr., i senromansk tid omdannede vinduer, tre i hver side, er endnu synlige, ligesom begge døre, med usymmetrisk smigede, plankeafdækkede inderkarme, er bev., den sdr. dog let udv. i lysningen, den ndr. tilmuret i nyere tid. Ved n.døren er der i senromansk tid opført et våbenhus af munkesten. Bygningen, der nu tjener som ligkapel, har i ø.væggen en smal, tilmuret lyssprække og i n. en falset dør, hvis opr. rundbue dog er ændret til en spidsbue, ligesom taggavlen er ommuret i gotisk stil. Sdr. våbenhus er tilkommet o. 1400, men er i renæssancetiden forhøjet og udstyret med svungen gavl; den opr. murhøjde markeres af en trappefrise. Endnu mens det romanske kor var i behold, er der på dettes n.side rejst et sakristi, som nu slutter sig til den sengotiske ø.forlængelse. Til denne er forneden benyttet kvadre fra det nedbrudte kor, foroven munkesten, som i s. og ø. er muret i rudemønster. V.forlængelsen og det med denne samtidige v.tårn, som synes at være lidt ældre end udvidelsen i ø., er opf. af munkesten og kridtkvadre; de sidste, som synes genanvendte, forekommer i så stor mængde, at de ikke alle kan have haft plads i skibets v.gavl, men må stamme fra en anden bygningsdel, event. et romansk tårn. M. undt. af de to våbenhuse er hele kirken overhvælvet; ældst, fra o. 1400, er det romanske skibs tre smalle krydshvælv, de øvrige hvælvinger er samtidige med de respektive bygningsafsnit. Kirken står nu i blank mur med hvidtede detaljer, dog har det romanske skib rester af rød kalkning. Tagene er teglhængte m. undt. af tårnets, der er blytækt. – På skibets n.væg findes over hvælvene rester s. 136 af tidliggotiske kalkmalerier, bl.a. glorificerede hoveder, fra o. 1300. – Det murede alterbord, hvori en helgengrav, dækkes af et fyrretræspanel med malede figurer, Kristus og apostlene, fra 1584. Altertavlen er et stort, vistnok kbhsk. billedskærerarbejde med malet årst. 1614. I de øvre af de tre etager, hvori tavlen er opdelt, sidder opr. malerier på papir, forestillende fodtvætningen og korsfæstelsen, i nederste etage er indsat et nyere maleri af korsbæringen. Rammeværket er 1950 stafferet af pastor Toft. Smuk, forgyldt alterkalk fra 1605. Stager fra slutn. af 1500t. Romansk granitdøbefont af Roskildetype og to dåbsfade, et sydtysk malmfad fra o. 1550 og et sølvfad fra 1701, skænket af en klokker ved Nicolai kirke i Kbh. Prædikestolen, fra o. 1620, er sikkert fra sa. værksted som Ishøjs og Torslundes. Stolestaderne er nygotiske, med støbejernsgavle. Præste- og degnestol i bruskbarok, fra o. 1650. I en gl. klokkestol af eg hænger to klokker, den ene støbt af Borchart Quellichmeier 1605, den anden af I. C. og H. C. Gamst 1837. Urværket i tårnet er fra o. 1700. – I sakristiet er opsat en mindetavle over legatstifteren, etatsråd Jens Andresen til Benzonsdal, † 1772, og to hustruer. En mindetavle over sgpr. Johan Christian Lindsted, † 1799, hænger i skibet. En over tårnbuen ophængt kårde skal have tilhørt en sv. fænrik, som såredes dødeligt under stormen på Kbh. 1659, en mindetavle over sa. er forsv. Gravsten: 1) Provst Erich Michelsen, † 1607; i sakristiet. 2) Baroksten (Roskildearbejde) fra o. 1625–50 over Jens Ollesøn og hustru; ved korets s.væg. 3) Sgpr. Laurits Villumsen Roskilde, † 1648, og hustru; i skibet. På n.væggen er ophængt to kisteplader tilh. Ane Sophie Barfred, † 1784, og Ferdinandine Henriette Barfred, † 1786, begge g. m. Jens Laurits Barfred til Benzonsdal. Tæt op ad kirkens østgavl fandtes 1949 en middelalderlig kalkstensgrav.

Kirken er selvejende. Ved Høje Tåstrup kirke med filialkirke i Hedehusene er ansat en sgpr. og en hjælpepræst.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1944. 539–55.

Ansgarkirken (i Hedehusene). Kirken, der er opført 1921 (arkt. F. Appel), bestod opr. af skib, apsis og sakristi m. ligkapel, men udvidedes 1940 med et vesttårn. Bygningen, af kalksandsten, er hvidtet og tækket med tegl. Det indre har gulv af gule mursten og malet træloft. På alteret står et enkelt kors. På kirkens grund er rejst en runesten, Høje Tåstrup- el. Kallerup-stenen, fra tidlig vikingetid med indskriften: »Hornbores, Svides ætlings, sten«.

Filialkirke under Høje Tåstrup.

Litt.: Arch. 1929. 103–05.

Tåstrup Nykirke. Kirken er opf. 1907–08 (indv. 15/12) ved arkt. L. Clausen, F. Koch og H. Jacobsen. Byggesummen androg ca. 38.000 kr., hvoraf staten gav 18.500. Den hvidkalkede, teglhængte bygning er rejst af gule sten på granitsokkel og består af skib, højereliggende kor mod v., hvorunder sakristi, og tårn mod sø. med ligkapel, forbundet m. kirken ved en lille mellembygning, der tjener som våbenhus. Hovedportal i ø.gavlen med granitoverligger. Skibet har hvælvet bræddeloft og omløbende pulpitur, koret en muret halvkuppelhvælving med kalkmalede dek., der ligesom korvinduernes glasmalerier (Den gode hyrde) skyldes maleren C. N. Overgaard. Alterbord og prædikestol (midt for trappen til koret) er muret af røde sten. Altertavlen er et polykromt egetræsrelief, »Kommer s. 137 hid til mig«, af billedhuggeren N. Hansen og C. N. Overgaard. (Se Arch. 8/5 1908).

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sgpr. og en hjælpepræst. So. er opr. 1/7 1918.

Sengeløse kirke. Kirken, som sa. m. Gadstrup kirke af Absalon skænkedes til Vor Frue kloster i Roskilde, består af romansk skib med sengotisk ø.forlængelse samt v.tårn og våbenhus, ligeledes fra sengotisk tid. Skibet er opført af rå og kløvet kamp med hjørnekvadre, dels af granit, dels af kridt, som desuden er det overvejende materiale i v.gavlen. N.døren er bevaret i tilmuret stand, s.døren er udvidet. Af de opr. i alt fire vinduer ses et i n. og et i s., begge er udvidet i senromansk tid, men nu tilmuret. I skibet er o. 1400–1450 indbygget tre fag krydshvælvinger, det vestligste af hensyn til dørstederne ganske smalt. I slutn. af sa. årh. er det romanske kor erstattet med en ø.forlængelse af munkesten og kridt, muret i bælter. Mens de fladbuede, falsede vinduer er opr. (skibet har samtidig fået to tilsvarende), er en (nu tilmuret) præstedør i n.siden nyere. Bygningsafsnittet dækkes af to simple krydshvælvinger. Tårnet, med trappehus i s., svarer i alder og materiale til ø.forlængelsen. Det hvælvede tårnrum, med tre tre slanke vinduer siddende i store spareblændinger, åbner sig mod skibet med en bred rundbue, hvorunder der sen. er muret en forstærkningsbue. Våbenhuset, af munkesten, har glat gavlfelt over en frise af trappeblændinger i tagfodshøjde. Den spidsbuede d r synes opr. at have haft fladbuet lysning. Vinduerne er nye. Kirken står nu hvidkalket med teglhængte tagværker. Gulvene er belagt med smukke, gule teglstensfliser i korparti og midtergang samt røde munkesten under stolestaderne og i tårnrummet, hvor der desuden ses en del gotiske, glaserede fliser. – Alterbordspanel af fyrretræ med naive malerier (korsfæstelsen, nadveren, opstandelsen og de fire evangelister) og årst. 1581. Altertavlen er et anseligt billedskærerarbejde i barok fra o. 1650 med samtidigt maleri af nadveren. Rammeværket er 1948 stafferet af N. J. Termansen. Alterstager af sengotisk type. Romansk granitdøbefont, hvori en middelalderlig fontegryde af kobber og et nyt messingfad. Prædikestol og stolestader er fornyet 1869. På loftet ligger rester af et pulpitur fra 1598. I den store egetræs klokkestol med indskåret årstal 1638 hænger to klokker, støbt af M. C. Troschell 1771 og Gamst og Lunds eft. 1871. I tårnet et urværk fra o. 1700, efter en ændring 1918 viser det også minutter. – En lille, oval marmortavle til minde om præsten Gregers Heerfordt, † 1784, er opsat på korets n.væg. Udvendig på våbenhuset sidder en mindetavle af træ over sgpr. Henrik Mathias Giertsen, † 1806. Gravsten: 1) Jomfru Margrethe, † 28/6 1311, datter af hr. Hemming Pedersen (af slægten Snubbe). Stenen, hvorpå tidligere sås en kronet jomfru, bærer latinsk majuskelindskrift. Efter 1869 at være slået itu er den atter samlet og rejst ved tårnrummets n.væg. 2) Over præsten Peder (»hic jacet Petrus presbiter«). Fragment af trapezformet sten, omtr. samtidig med den foregående. Ved våbenhusets ø.mur. 3) I våbenhusets v.mur er indmuret en gravsten over Jens Rasmussen Thaning, † o. 1784, og hustru. V.f. våbenhuset står en høj sandstensstøtte over justitsråd Laur. Lassen til Katrinebjerg, † 1823; monumentet er 1797 rejst af godsets bønder ved Roskilde landevej, men 1827 flyttet til graven med ændret indskrift.

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sgpr.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1944. 556–66.

Ledøje kirke.

Ledøje kirke. Kirken, der er et af landets ejendommeligste bygningsværker fra middelalderen, er opf. o. 1225 som et dobbeltkapel i to stokv. for besidderen af et umiddelbart v.f. kirken beliggende, for længst til alm. bondegård (Brydegård) reduceret stormandssæde. En gårdkirke af denne art, med en underkirke for almuen og en herskabet forbeholdt overkirke, kendes ikke andetsteds i Danmark, men typen forekommer spredt i Mellemeuropa, navnlig inden for det ty.-rom. kejserriges grænser (fx. Godehard-kapellet ved domkirken i Mainz og kapellerne på kejserborgen i Nürnberg samt borgene Landsberg og Eger). Kirkens opr., romanske dele, kor og skib, har begge kvadratisk grundplan og er opf. af munkesten og kridtkvadre, de sidste især i indervæggene. Store dele af det synlige murværk er dog fornyet ved en gennemgribende restaurering 1887–88 (arkt. prof. H. B. Storck), hvorved den formentlig i senmiddelalderen sløjfede overkirke rekonstrueredes. Mindst berørt af restaureringen er de nederste partier af korets mure, hvis hjørnelisener ligesom den skråkantede granitkvadersokkel er opr., mens den krydsende rundbuefrise, som forbinder lisenerne foroven, ganske som skibets ydre arkitektoniske detaljer er moderne tilføjelser, som alle savner forlæg på stedet. Af de opr. vinduer er kun korgavlens helt bevarede, det nederste af alm. romansk form, det øverste cirkelrundt med firkløverformet lysning. En n.dør har ikke kunnet påvises, derimod var s.døren i brug til 1887, men foruden denne findes i v.gavlen en stor, rundbuet arkade, som kan have været herskabets indgang, idet et tagspor derover antyder, at en særlig bygning har forbundet gård og kirke. (En gravning v.f. kirken, foranstaltet for om muligt at finde yderligere s. 139 s. 140 spor af denne forbindelsesbygning, har dog ikke givet resultat). Den videre adgang til overkirken sker ad en snoet trappe i skibets sv.hjørne. Underkirkens rundbuede korbue er i alt væsentligt fornyet, korets hvælving ligeså. I skibet bærer fire polerede granitsøjler med rigt udhugne baser og kapitæler af sort kalksten i alt otte små krydshvælvinger, mens firkanten ml. søjlerne er uden hvælving og danner forbindelsen til overkirken. Af denne fandtes indtil restaureringen største parten af ø.gavlen med det ovf. omtalte rundvindue og den nederste halvdel af langmurene; endv. korbuen, hvis bueslag dog er fornyet. Resten rekonstrueredes i det store og hele efter sikre spor, således hvælvingssystemet, der er en gentagelse af underkirkens, men med den selvfølgelige undtagelse, at skibet her har ni hvælv. I begge stokv. har hvælvingerne kalkmalede dek. fra 1892. V.tårnet er tilføjet o. 1500, sikkert i forb. med opgivelsen af overkirken. Det er muret af munkesten med enkelte højtsiddende kridtstensbælter. Ved den store restaurering forhøjedes tårnet væsentligt, og samtidig toges tårnrummet i brug som forhal, mens et senmiddelald. våbenhus foran s.døren blev nedrevet. Tårnet har nu en stor døråbning i s., og tårnrummet, som tidl. var overhvælvet, har fået et højtliggende bjælkeloft, samtidig med at der er rejst en trappe, som giver adgang til overkirken. Mens det nye klokkestokv.s glamhuller kopierer de gl., er taggavlene frit udformede. Trappehuset på tårnets n.side er vel middelald., men dog yngre end selve tårnet. Hele kirken står nu, som også før restaureringen, med blanke mure og tegltage. – Underkirkens alterbord fra 1891 prydes af et samtidigt krucifiks. Et maleri fra 1837, Kristus på korset, kopieret efter Rubens af C.A. Jensen, har tidl. tjent som altertavle. Et relief fra en renæssancealtertavle med årst. 1613 opbevares i Nationalmus. Alterstager af sengotisk form, fra 1550–75, med støberbomærke. På alteret findes Chr. IV.s bibel fra 1633, på bindet står: »Ledøe Kircke 1635«. Romansk granitdøbefont af Roskildetype, heri et dåbsfad af sydty. herkomst fra o. 1550. Prædikestolen, som tidl. har stået i Skørring kirke, Randers a., er et snedkerarbejde fra 1581 med ny staffering. Stolestader fra 1889, efter tegn. af Storck. En stor lysekrone midt i kirken – ophængt i overkirkens midthvælv – er skænket af herredsfoged Knud Worm og hustru 1653. I øvrigt oplyses kirken af moderne lampetter og små kroner til levende lys. – I overkirken står nu underkirkens tidl. panelværks alterbord, som bærer årst. 1616, men præges af sen. ændringer, bl.a. er der i forsiden indsat fire fyldinger med barokmalerier (apostle). På bordet står et bronzekrucifiks fra 1852. I overkirken står desuden kirkens orgel, bygget af K. Olsen 1889. Klokker: 1) Fra o. 1550, med Oluf Kegges støbermærke og kryptografisk minuskelindskrift. 2) Støbt af Michael Troschell 1755. – I tårnrummet hænger en lille mindetavle over præsten Jens Bindesbølls hustru, Karen Johanne Hornemann (if. mindesøjle på kgd. † 1807), og udvendig på tårnet er opsat en kalkstenstavle over Jens Bindesbøll, † 1830, og to hustruer. I vestre kirkegårdsmur er indmuret fire gravsten: 1) Provst Otto Hansen, † 1638. 2) Herredsfoged Knud Worm, † 1667, og to hustruer. 3) Degnen Christen Larsøn Jetsmarch, † 1744. 4) Sgpr. Knud Bredenberg, † 1797.

Ledøje kirkes indre.

Kirken er selvejende. Ved Ledøje og Smørum kirker er ansat en sgpr.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1944. 567–89.

Smørum kirke. Kirken, der må have været herredskirke, består af romansk skib med sengotisk ø.forlængelse, højgotisk v.tårn og to våbenhuse, det ndr. muligvis s. 141 senromansk, det sdr. sengotisk. Skibet er opf. af rå og kløvet kamp med hjørnekvadre af limsten, faksekalk og skånsk sandsten. Af de opr. vinduer, vel i alt fire, er kun ét bevaret; det ses som indvendig blænding over s.døren. Denne, med rundbuet stik, er ommuret i det ydre, mens den af faksekalk og skånsk sandsten murede n.dør er velbevaret, men tilmuret i yderflugten. I første halvdel af 1300t. er der i skibet indbygget to fag krydshvælvinger og samtidig hermed et trappehus i nv.hjørnet. Trappen blev dog overflødig, da tårnet kort efter rejstes, og skakten er nu fyldt med muraffald og indgangen (i ø.siden) tilmuret. Tårnet, af munkesten i munkeforbandt, hører sikkert 1300t. til. Det støttes af samtidige piller ved alle fire hjørner (sml. fx. tårnet på Roskilde Vor Frue kirke) og har i nv. en i murlivet indbygget trappe, der opr. har haft adgang fra det hvælvede tårnrum, som ved en spidsbuet arkade er sat i forbindelse med skibet. Mens under tagens fladbuede vinduer er ændrede, har mellemstokværket i s., v. og n. bevaret en fladbuet åbning i højt, spidsbuet spejl, og klokkestokværket (nu i ét med mellemetagen) et stort, fladbuet glamhul mod sa. verdenshjørner. De kamtakkede gavles højblændinger, tre i ø. og fem i v., flankeres af små cirkelblændinger. I senmiddelalderen er det romanske kor nedrevet og erstattet med en ø.forlængelse af munkesten med bælter af genanvendte kvadre. I ø. og n. ses to højtsiddende, tilmurede vinduer. Rummet er dækket af to fag krydshvælvinger. Ndr. våbenhus (nu fyrrum, 1861 benævnt som material- og benhus) er for de nederste to meters vedkommende opf. af kridtkvadre (vistnok fornyede 1891). 1650 blev bygningen forhøjet med munkesten tillige med det sengotiske sdr. våbenhus, hvis opr. murhøjde ses af murenes trappefriser og savskifter. Forhøjelsen af ndr. våbenhus er i nyere tid skalmuret med små gule sten. Efter en hovedrestaurering 1891 (arkt. J. D. Herholdt) står den forhen med undtagelse af tårnet rødkalkede bygning med afrensede mure og hvide blændinger samt store spidsbuede vinduer i langhuset. Tagene er tækket med bly, tårnet dog med tegl. – 1954 afdækkedes på de tre østligste hvælvinger en serie sengotiske kalkmalerier, som foruden et dommedagsbillede og nadveren fremstiller hele lidelseshistorien: Gethsemane, Judas’ forræderi og straf, hudstrygningen, Kristus for Pilatus, korsegangen, Kristus på korset, endnu en korsfæstelsesscene, nedtagelsen og gravlæggelsen. En istandsættelse og konservering af billederne er forestående. – Altertavlen er sa. m. alterbordet et anseligt billedskærerarbejde i renæssance, udført 1614 af Brix Snedker i Roskilde, vistnok i samarbejde med Anders Nielsen Hatt. Af den opr. staffering, ved Oluf Hansen, er kun bevaret malerierne i alterbordsforsiden (Moses, Johannes Døberen og Paulus) og opstandelsesbilledet i tavlens topfelt, alle stærkt opmalede. I storfeltet er 1852 indsat et korsfæstelsesbillede efter Hans van Achen, malet af H. Eddelien 1843. To tarvelige malerier, Kristus og tre engle, som nu hænger i skibet, har en overgang siddet i altertavlen. Foruden de malmstøbte alterstager af sengotisk form findes et par firearmede bordstager med Amsterdams våben. Et romansk røgelsekar opbevares i Nationalmus. Romansk granitdøbefont af Roskildetype med messingfad fra 1700t. Prædikestolen, fra 1609, er det tidligste kendte arbejde fra Brix Snedkers værksted og ligesom altertavlen sikkert udført i samarbejde med Anders Nielsen Hatt. Stolen, der bærer universitetets våben, blev 1616 malet af Oluf Hansen, men den nuværende til altertavlens svarende partielle staffering synes at stamme fra 1891. De egetræsmalede stolestader er nye. Klokker: 1) Fra 1396, med lat. minuskelindskrift: s. 142 »Katerina er mit navn. Hr. Leonius Ridder.« 2) Støbt af Hartvig Quellichmeier 1615. – I n.dørens blænding er o. 1787 opsat en tavle til minde om legatstifteren, kammerråd Jacob Bornemann. En tavle i våbenhuset er 1846 opsat af Niels Jensen i Stenløse og indeholder bestemmelser vedrørende et gavebrev. 1805 opfyldtes en »unyttig« gravkælder under koret, hvori var begravet Fr. III.s kunstdrejer og rustmester Jacob Jensen Nordmand, † 1695.

Kirken er selvejende.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1944. 590–602.

Bailerup kirke, der er indviet til Skt. Jacob, består af kor, skib, v.tårn, sideskib i n. med våbenhus, og på korets n.side et lille sakristi. Det romanske kor og skib er opf. af groft kvaderbehandlede kampesten. S.døren i skibet kan endnu spores; i koret ses på n.siden et blændet romansk vindue. Tårnet, fra o. 1525, er jævnbredt m. skibet og overvejende opf. af rå og kløvet kamp, dog delvis skalmuret i nyere tid; de sengotiske tårngavle af tegl er prydet m. etagedelte småblændinger. Sideskibet er opf. 1885, arkt. J. D. Herholdt, og rummer mul. dele af et sengotisk våbenhus; gavlene efterligner tårnet; i sideskibets vestl. fag er indrettet et våbenhus. Sakristiet er samtidig m. sideskibet. O. 1400 indbyggedes krydshvælv i skib og kor, ét fag i koret, to i skibet. Ved kirkens ombygn. 1885–86 fremdroges et par serier kalkmalerier i kor og skib. På korbuens underside afdækkedes billeder af Kains og Abels offer, unggotiske fra 1200t.; i korets hvælv gotiske malerier fra o. 1450: Kristus som verdensdommer, Skt. Peter, Maria med barnet, Gud Fader med røgelsesvingende engle. På korets n.væg: djævelen, der henter sjælen ud af øret på en døende. I skibets hvælv bl.a.: kirkens værnehelgen, Jacob den Ældre, en pave velsignende 5 helgener, Kristi dåb, Maria Magdalene, sjælevejeren Michael, Skt. Georg og dragen. Billederne opmaledes 1885–86 af V. Sørensen og restaureredes 1935–36 af Ole Søndergaard. Sideskibets hvælv fik 1891 en dekoration i smag med hovedskibets. – Den tidl. altertavle, et maleri, Opstandelsen, af A. Küchler 1848, er siden 1886 ophængt på sideskibets v.væg. På alteret står et forgyldt krucifiks fra 1900t. Gotiske alterstager. Romansk font af skånsk sandsten (Mackeprang. D. 360). Prædikestol m. himmel, højrenæssance fra beg. af 1600t., fra sa. værksted som stolen i Måløv (s. 144). I sakristiet et maleri fra 1700t., Korsfæstelsen, til minde om birkeskriver Terkildsen, † 1791. På triumfmuren et nyklassicistisk marmorepitaf over sgpr. og jubellærer H. Halling, † 1799, og hustru. I våbenhuset mindetavle over sgpr. Jørgen Lund Hertel, † 1831. I kirken desuden et par gravsten fra 1600t., og ved korgavlen en sten over sgpr., provst Jens Ridderman Schøtt, † 1816.

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sgpr., en kaldskapellan og en hjælpepræst.

Litt.: DanmKirk. KbhAmt. I. 1944. 603–19.

Måløv kirke. Kirken, som skal være viet til Skt. Ib, består af romansk kor og skib med to tilbygninger, v.tårn og våbenhus, fra o. 1500. Den romanske kirke er over en (kun delvis bevaret) skråkantsokkel opf. af kløvet kamp med hjørnekvadre af faksekalk og frådsten og kridtstens detaljer. Skibets v.mur er ommuret i gotisk tid. Koret har i n. og ø. to opr., genåbnede vinduer, det østre anbragt i væggens s. 143 ligeledes genåbnede alterniche. I skibet er bev. et romansk vindue vestligt i hver langmur, det ndr. er genåbnet, mens det sdr. står som indvendig blænding. N.døren er bevaret, men blændet, s.døren er udvidet. Den runde triumfbue, hvoraf kun bueslagets øverste parti har været uberørt af en gotisk ændring, er nu rekonstrueret af hensyn til de ndf. nævnte kalkmalerier. To rundbuede sidealternicher flankerer korbuen. Mens koret næppe har haft hvælv, blev der o. 1500 indbygget to krydshvælvinger i skibet. Efter en delvis nedstyrtning 1937 iværksattes en hovedrestaurering (1938–39, arkt. J. Magdahl Nielsen), hvorunder begge hvælv nedtoges, og såvel kor som skib fik bjælkelofter af eg. Det lave våbenhus og tårnet, med trappehus i n., er opført af munkesten. Tårnrummet, med et i spidsbuet vægblænding anbragt vindue i s. (blændet) og v., har samtidigt hvælv og åbner sig mod skibet med en spidsbuet arkade. Klokkestokværket har til hver side et spidsbuet glamhulpar. Taggavlene, hver med syv højblændinger, krones af et tilsvarende antal kamtakker. Kor og skib er rødkalket med hvidtede gesimser, mens tilbygningerne står i blank mur. Tagene er teglhængte undtagen tårnets, der er skiferdækket. – I den ndr. sidealterniche fremdroges 1922 et romansk kalkmaleri, Maria med barnet, som 1929 restaureredes af konservator E. Lind. Efter hvælvenes nedtagning afdækkedes på skibets vægge og under triumfbuen to sæt kalkmalerier, dels romanske, fra o. 1200–25, dels gotiske, fra o. 1450. Billederne restaureredes 1938–39 af O. Søndergaard. De romanske billeder er grupperet på triumfmuren og skibets n.væg og omfatter foruden den nævnte Madonna en s. 144 bispehelgen (Nicolaus af Bari?) i sdr. sidealterniche, den på regnbuen tronende Kristus (over korbuen), Kristus på korset (over sdr. alterniche), David og Salomon (på korbuens underflade) samt på n.væggen i to serier over hinanden bl.a. Abrahams skød, Kristus for Pilatus og Judaskysset. Mens billedernes bevaringstilstand er mindre god, er deres kunstneriske kvalitet usædvanlig, og enestående er de ved den rige anvendelse af stukrelief og forgyldning (i glorier og dragtbræmmer). Af de gotiske malerier, som skyldes Isefjordsmesteren, er på s.væggen bevaret enkelte scener af lidelseshistorien. Andre billeder er overkalket el. fjernet, fordi de var malet oven på de romanske. – Alterbordet, af egetræ, er nyt ligesom det forgyldte trækors, der pryder det. I tårnrummet hænger nu den tidl. altertavle, et maleri, Kristus i Gethsemane, sign. C. Schleisner 1863, i samtidig ramme. Alterstager fra sidste halvdel af 1500t. Til den romanske granitdøbefont findes to dåbsfade, et stort tinfad fra 1620 og et mindre messingfad fra slutn. af sa. årh. Dåbskanden, af tin, fra 1829, bærer Fr. VI.s navnetræk. Prædikestol med himmel fra o. 1600–25, fra sa. værksted som prædikestolen i Ballerup; i de fire arkadefelter har Hans Nielsen fra Ganløse 1744 malet evangelisterne. I øvrigt står stolen nu i renset eg med partiel forgyldning. Stolestaderne er nye. Den ene klokke er støbt af Felix Fuchs 1631, den anden, som Felix Fuchs havde støbt 1633, er omstøbt 1886. I klokkestol n af egetræ læses årst. 1666. I skibets gulv ligger to gravsten, den ene over »Dochter Christens Dæter«, † 1564, den anden, over Ellen Oles, er vistnok en barneligsten fra 1600årene. Ved våbenhusets ø.væg er rejst en med store blomster smykket sten over Thomas Bendtzøn, † 1688, og hustru. 1953 fandtes på kgd. n.f. koret en romansk grav af munkesten med overligger af granit.

Ballerup kirke.

Kirken er selvejende.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1944. 620–31.

Værløse kirke. Kirken er en romansk kampestensbygning bestående af apsis, kor og skib med to tilføjelser af munkesten: et sengotisk v.tårn og et antagelig i 1600t. opf. våbenhus i s. Foruden tugtet kamp er i de romanske dele anvendt kvadre af faksekalk, for en del muret i bælter, og kridt, det sidste bl.a. i v.hjørnerne. Apsidens romanske rundvindue står nu som indvendig blænding, korets opr. vinduer er opslugt af de nuv. store åbninger, mens der i skibet er bevaret tre romanske vinduer, to i s. og ét i n., det sidste ses udvendig som blænding. S.døren er stærkt udvidet, og den tilmurede n.dør, som mul. også har været udvidet, er delvis ødelagt af et moderne vindue. Mens apsiden har et opr. halvkuppelhvælv, har kor og skib opr. haft fladt bræddeloft, som i gotisk tid er udskiftet med hvælvinger, først, i beg. af 1400t., i koret, hvis hvælving er indbygget i væggene, senere i skibet. Tårnet, der hviler på en syld af delvis udflyttede kampesten, har samtidigt trappehus i n. Tårnrummets hvælving minder om korets, men er rigere udsmykket; ribberne løber ned på konsoller, udformet som mands- el. kvindehoveder, og i slutstenen, af kridt, er i relief skåret en stjerne. Klokkestokværket har efter egnens skik et af cirkelblændinger flankeret glamhulpar til hver side. De kamtakkede gavle har en let varieret dekoration af høj blændinger. Kirken, der står med afrensede mure og er tækket med bly (apsis og kor), tegl (skib og våbenhus) og skifer (tårnet), har 1956/57 undergået en hovedistandsættelse (arkt. Rud. Gram). Ved en heraf foranlediget undersøgelse er der under skibets gulv konstateret sikre spor af en ældre stavbygget trækirke. – Der er i kirken fundet s. 145 kalkmalerier fra tre perioder. 1911 afdækkedes romanske billeder fra o. 1200 i apsishvælvingen og på korets ø.væg, førstnævnte sted en tronende Kristus flankeret af Maria og Johannes m.fl. En sikkert samtidig dekoration, medaljoner med figurer i brystformat, afdækkedes 1956 på korbuens underflade. Disse billeder er, ligesom en ved begge lejligheder konstateret gotisk dek. på korhvælvet, påny overhvidtede, mens en unggotisk bemaling over skibets hvælvinger, arkaderækker med figurer, altid har stået fremme. – Alterbordet er fornyet ved sidste restaurering; i forsiden er indsat et egetræsrelief, Nadveren, fra o. 1625–50, hidrørende fra en i øvrigt forsv. altertavle. Den nuv. altertavle er et maleri, Bebudelsen, af Adam Müller i udskåret barokramme fra 1916 (efter tegn. af Martin Borch). Alterkalken er sammensat af dele fra 1400- og 1500t., bægeret dog nyere. Alterstagerne er af gotisk form, men vistnok nye. I Nationalmus. opbevares en middelald. salveæske til olie og en på kgd. fundet Johannesfigur af Limoges-arbejde fra o. 1200. Romansk granitdøbefont af Roskildetype. Dåbsfad af kobber fra 1857 med figurudsmykning efter tegn. af Lorenz Frølich. Prædikestolen er et dygtigt billedskærerarbejde i bruskbarok fra o. 1630–50. Stolen rensedes 1898/99 for farver; en mørk bejdse er afrenset 1957. Stolestaderne er fra 1916, ombygget 1957. Den ene klokke er støbt af Borchart Quellichmeier 1593, den anden af Hartvig Quellichmeier 1615. – Af flg. gravsten er de fleste nu samlet i våbenhuset: 1) Dorothea Pedersdatter Bircherod, † 1682; stenen lagt af hr. Torben Lauritsøn Winding, død året efter. 2) Sgpr. Jens Pedersøn Bircherods hustru, Ædele Margrethe s. 146 Spend, † 1685. 3) Sgpr. Peder Jensøn Bircherod og hustru, begge † 1673; stenen lagt 1688 af to sønner. 4) Skovrider Jørgen Hansen Lesbierg, † 1709, med familie; på kgd. 5) Sgpr., mag. C. D. Friedenreich, † 1797. 6) Amtsforvalter Johan Peter Nordenberg, † 1799. 7) Skovrider Christen Olsen Lund, † 1801, med hustru og to sønner. 8) Degnen Bundo Løndahl, † 1806; i våbenhusets gulv. På kgd. s.f. tårnet fandtes under sidste restaurering en muret dobbeltgrav fra o. 1800.

Måløv kirkes indre.

Kirken er selvejende. Ved Værløse kirke med filialkirke i Hareskov er ansat en sgpr. og en hjælpepræst.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 1944. 632–42.

Hareskov kirke, Hareskov, er opf. 1928–29 (grundsten nedlagt 24/6 1928, kirken indviet 18/8 1929) efter tegn. af arkt. Knud W. Barfoed for ca. 40.000 kr. (byggesummen indkommet ved indsamlinger og et lille statstilskud) på en af direktør L. Bartholdy Nordby skænket grund. Den lille, tegltækte bygn., der er opf. af røde munkesten i overvejende gotiske stilformer, består af skib og et lidt smallere kor mod sø. m. lige afsluttet korgavl, og m. fladbuede vinduer og glatte gavle i skibet. Over v.gavlens hovedindgang (bag hvilken et våbenhus) sidder en tagrytter m. pyramideformet, kobbertækket spir. I det hvidkalkede, tøndehvælvede indre fører en rundbuet triumfbue ind til det højereliggende kor m. lille alterniche, og bag denne et præsteværelse. Korets fire og præsteværelsets to vinduer fik 1957 glasmalerier, efter tegn. af arkt. Rich. Jessen. På det murede alterbord et forgyldt trækors. Font af brændtler, skænket til kirkens 25-års jubilæum, udf. af Johs. Hansen (indskrift i kummen). Enkel, gråmalet prædikestol. På væggen i skibet et relief af brændtler, Korsfæstelsen, udf. af Gunnar Hansen, der ligeledes har udf. et relief til ligkapellet (på kgd. ved kirken), Peter synker i bølgerne. Orgel (Hemmersham) er 1955 opsat på pulpitur over hovedindgangen.

Kirken er filialkirke til Værløse kirke.

Gustafskirken, Bernadottes Allé, er opf. 1908–11 (grundsten nedl. 4/6 1908, indviet 1/6 1911) efter tegn. af domarkt. i Lund Th. Wåhlin for ca. 350.000 kr. Kirken, der er bygget i gotiske stilformer af blåligt-røde helsingborgsten m. mørkt, glaseret tegltag, ligger omtr. i retn. ø.-v. og består af kor, skib m. sideskib mod n., sakristi og mod s. et kobbertækket tårn, flugtende med kirkens v.gavl, samt våbenhus s.f. tårnet; mod s. er kirken forbundet m. menighedshuset. Tårnet har højt kobberspir. I kirkens v.gavl en vindrose, der ligesom portalerne til kirkens og menighedshusets hovedindgange er hugget af Ignaberga kalksten. Kirkens indre har betonhvælvinger, væggene bærer lette dekorationer. Alterbord af sort poleret granit med opsats i udskåren eg, der ligesom prædikestolen er udf. af billedhuggerne Thomas Hansen og J. Jakob Bregnø. Korvæggenes nuv. udsmykning s. 147 er fra 1932 (Hugo Gehlin). Over alteret et glasmaleri (Bjergprædikenen), af C. N. Overgaard, der også har udf. glasmalerierne ved døbefonten og i vinduesrosen. Døbefont af sandsten. Bag fonten en mindetavle for arveprins Gustaf Adolf, opsat af menigheden 1947. På skibets s.væg et gipsrelief af Gerhard Henning (Kvindens skabelse), skænket af kunstneren 1957. I sideskibets østl. arkade en series pastorum. Lige inden for hovedindgangsdøren en pengeblok af malaktit og bronze (udf. af Owe H. Swensson). Nyt orgel (Marcussen & søn) fra 1948, façaden tegn. af Kaare Klint; delvis skænket af den da. modstandsbevægelse. Kirken har 400 pladser. Menighedshuset, i to stokv. m. kælder, rummer bl.a. to sale, der kan sættes i forb. med kirken ved fløjdøre, og fortsættes mod s. i præsteboligen. I menighedssalen findes en samling betydelig svensk malerkunst (bl.a. prins Eugen og Carl Larsson). – S.f. præsteboligen og m. façade mod Bernadottes Allé ligger Gustafsförsamlingens alderdomshjem (Victoriastiftelsen), indv. 20/3 1921 og udf. efter tegn. af kirkens arkt. og i kirkens stil, i to stokv. og høj kælder; det rummer 25 etværelses lejligheder.

Gustafskirken – set fra Kastelsvolden.

Ved Gustafskirken, der er kirke for den sv. koloni og ejes af den sv. Gustafsförsamling i Kbh., er ansat en præst og en assistent.

Litt.: Arch. 10/6 1911. Niels Widner. Gustafskyrkan. 1911–36.

Kong Håkon kirken, el. Den norske sjømanskirke i Kbh., hj. af Ved Stadsgraven og Ved Mønten, er opf. 1957–58 for midler indsamlet i Norge og Danmark. Før kirken byggedes, har der været afholdt no. gudstjenester i den sv. Gustafskirke og i Norges Hus, under 2. verdenskrig tillige i Messiaskirken, Charlottenlund. Grundsten til den nye kirke blev nedlagt 12/5 1957; kirken indviedes 23/11 1958. Bygn. blev efter afholdt konkurrence opf. efter tegn. af arkt. Carl Corwin og består foruden af selve kirken, som har hovedindgang fra Stadsgraven, af et kompleks af lavere bygn., indeholdende festsal, læsesal m.m., boliger for assisterende præst, insp. og økonoma, samt gymnastiksal i kælderen, alt opf. af no. natursten. Selve kirken, der er orienteret ø.-v., er fremhævet ved sin høje, kobberklædte tagrejsning m. slankt spir, der har forgyldt vejrfløj m. krone og to klokker, skænket af skibsreder A.P. Møller. Både det ydre og indre er i moderne, enkel, traditionsløs stil, dog m. mindelser om no. stavkirker. I det indre er den høje tagrejsning bibeholdt. Væggene er beklædt m. natursten, gulvet m. kalkstensheller, loftet træbeklædt. Alteret i en særlig niche mod ø.; på væggen over indgangen til koret sidder et Kristusbillede i terrakotta, udf. af Sigurd Winge. Over det brede alterbord et glat sølvkors. Altersølvet er opr. skænket af kong Håkon og dronn. Maud s. 149 til no. sømandskirke i Glasgow. Pultformet prædikestol af træ i skibets sø.hjørne. Gl. da. romansk granitfont (gave). Orgel (Frobenius). Kirken har 150 siddepladser m. løse stole og kan ved fløjdøre sættes i forb. m. den v. derfor liggende festsal.

Skt. Albans kirke.

Ved kirken, der ejes af Norsk sjømannsmission i Bergen, er ansat en præst og en assisterende præst.

Skt. Albans kirke, The Anglican (Episcopal) Church in Denmark, i Esplanaden ved indgangen til Langelinie. Menigheden har siden 1771 holdt gudstjeneste i byen, først i det eng. gesandtskabs hotel, sen. offentlig, bl.a. i Brødremenighedens sal i Stormgade. Fra 1853 blev der på prof. G. Stephens initiativ dannet en komité til opførelse af en kirke, men først 1883 blev der givet tilsagn om grunden, hvorefter kirken blev opf. 1885–87 for ca. £ 12.000 (grundsten nedlagt 19/5 1885 af prinsen og prinsessen af Wales; indviet 17/9 1887). Bygn., der er rejst efter tegn. af den eng. arkt. A. W. Blomfield under stedlig ledelse af arkt. L. Fenger, er i eng.-gotisk stil, af mursten, som helt er dækket m. en beklædning af flint og m. ornamental udsmykning af faksekalk og sv. kalksten (det sidste i spiret). Den består af skib og kor mod ø. (dette sidste m. små tilbygn. mod n. og s.), et tårn ved nv.hjørnet og en tværgående forhal, hvori hovedindgangen, ved v.gavlen, i alt 30 × 13 m, tårnet 45 m højt. Det indre, der dækkes af tøndehvælvet træloft, har vægge m. gotiske ledføjninger i kalksten og får dæmpet lys fra spidsbuede vinduer s. 150 m. glasmalerier. I et ndr. sideskib (m. træloft) er der desuden indrettet sakristi. Alter, prædikestol og døbefont er af brændt ler. Korets ø.vinduer over alteret har glasmalerier m. motiver fra korsfæstelsen; i v.vinduerne: Skt. Alban, Knud den Hellige, Edvard Bekenderen og Skt. George. Desuden er der minderuder for ovenn. G. Stephens og hustru, den tidl. præst R. S. Ellis, prins Victor Albert af Wales, om dronn. Victorias 60-års regeringsjubilæum 1897, samt i ndr. sideskib mindevinduer og epitafium over dron. Alexandra, opsat 1929. I kirken er der desuden mindetavle over eng. gesandt Walter Titley, † 1768, samt epitafium over Edvard VII og et »War Memorial« over brit. soldater, døde i Horserød under 1. verdenskrig, opsat 1923. – Af korets sidebygn. er den sdr. orgelrum (m. orgel fra Walker og sønner, London 1887), mens den ndr. efter 2. verdenskrig omdannedes til et »Lady Chapel« til minde om, at der under den ty. besættelse til stadighed holdtes eng.sprogede gudstjenester i kirken.

Ved kirken, der er selvejende og står under den eng. dronnings patronat, er ansat en præst, der tillige fungerer som ambassadepræst.

Litt.: Illustreret Tidende 1884–85. 624–25. Alec. C. Jarvis. Some Account of the English Episcopal Church in Denmark. 1934.

Tysk-fransk reformert kirke, hj. af Gothersgade, Rosenborggade og Åbenrå, skylder indvandringen af kalvinister i slutn. af 1600t. – og den reformerte dronn. Charlotte Amalie – sin tilblivelse. Under belejringen 1659 fik de holl. hjælpetropper ret til rent midlertidig at afholde reformert gudstjeneste på Kbh.s rådhus. Større betydning fik det, at Charlotte Amalie ved sit ægteskab 1667 m. den da. tronfølger betingede sig kongens tilladelse til på slottet at af holde gudstjeneste efter de kalvinske regler. Efter at de reformerte i Kbh. en tid havde haft tilhold i dronningens private kapel på slottet, bevilgedes der ved reskr. af 3/1 1685 de holl., ty. og fr. kalvinister fri religionsøvelse og tilladelse til at bygge en kirke i den sydl. udkant af Christianshavn. Allerede s.å. indrettedes et kapel i det nuv. Prinsens Palæ; men først efter at de fornødne pengemidler var tilvejebragte, bl.a. ved en gave af 11.000 rdl. fra dronningen, begyndte bygmestrene Frederik og Nicolai Müller kirkens opførelse på den af kongen 27/7 1687 skænkede grund, hvor den nu står; 20/4 1688 lagde dronningen grundstenen, og 10/11 1689 indviedes kirken. Kirken, hvor der lige fra begyndelsen prædikedes både på ty. og fr., havde midt på taget et lille klokketårn, men klokken måtte ikke bruges. Ved byens brand 1728 gik bygn. op i luer, dog ikke ydermurene, der står endnu; men for menighedens egen regning og ved indsamlinger både i ind- og udland blev den atter opf. omtrent i sa. skikkelse som før. Den indviedes 4/3 1731, og s.å. købte menigheden for 800 rdl. orgelet i slotskapellet, som man da begyndte at nedbryde. Af restaurationer nævnes en i 1870erne, da spiret helt nedtoges og opforgyldtes, og en 1889 både ind- og udvendig (under ledelse af prof. L. Knudsen), der kostede 22.000 kr., og hvorved alt det bestående væsentlig bevaredes (nogle lukkede stole blev dog fjernede).

Kirken er opf. i nederlandsk barokstil, af røde mursten med sokkel af granit og gesimser og andre detaljer af sandsten. Bygningen er rektangulær (udv. 25 × 16 m, godt 13 m høj til tagskægget, 22 m til tagryggen) med et højt, på de korte s. 151 sider afvalmet tag, kronet af et klokkespir, 13,5 m over taget. Façaden mod Gothersgade er smykket med pilastre, som over hovedportalen bærer en fronton; inden for indgangen er en lille forstue. Det indre er et lyst, hvidt rum med fladt loft. Træinventaret stammer fra tiden efter branden 1728. Ved væggen lige for indgangen står prædikestolen af træ, formentlig skåret af Fr. Ehbisch, med smukt billedskærerarbejde også på lydhimlen, og foran denne alterbordet, af sten. Sølvforgyldt døbefad af augsburgerarbejde. På v.siden orgelpulpitur (orgelet ombygget 1876); langs ø.- og n.siden også pulpiturer, det sidste er lukket med små glasruder; i midten lige over indgangen er kongestolen. To stenepitafier, det ene over Marie Magdalene Haste, f. Lafébre, † 1785, udf. af Johs. Wiedewelt, s. 152 det andet (i forstuen) over Elisab. v. Holsten, født v. d. Spuy, † 1785. Under kirken er der gravkælder, nu tilmuret; nogle rum (hvælv.) under kirkens v.side benyttes dog til varmeapparat og materialhus. Kirkens indre restaureredes 1908.

Reformert kirke.

Kirkegården, der indviedes 1695 og nedlagdes 1851 (sidste lig dog begr. 1855), er nu en indhegnet plads (et nyt jerngitter anbragtes 1903, for ca. 14.000 kr.), hvorpå der findes flere ligsten (mange har ligget i kirken, men blev udtagne, da varmeapparatet indrettedes 1853), bl.a. over præsterne P. P. Eyraud, † 1783, og J. Broca, † 1793, digteren, prof. Etienne Fumars, † 1806, og viceadmiral Joh. Olfert Fischer, † 1829, over hvem marineforeningen 1920 har rejst et mindesmærke (arkt. G. B. Hagen).

Tysk reformert menighedsbygning, Gothersgade, opf. 1886 for godt 20.000 kr. (prof. L. Knudsen) af røde mursten, 4 stokv. og kælder, indeholder bl.a. præstebolig. Den franske præstebolig ligger i Åbenrå; på muren er 1902 indsat en mindesten for præsten Adolph Monod, † 1856, som fødtes her 1802 som søn af præsten Jean Monod.

Kirken er selvejende.

Bethania kirke, Møllegade, metodistisk, er opf. 1892 (grundsten nedlagt 26/5, indviet 11/12) for 28.000 kr. (grunden kostede desuden 11.000 kr.). Bygn. er af røde mursten, i romanske stilformer (arkt. H. Hagemann og Arne Petersen). Det indre (15 × 11 m og 7 m højt) har fladt kassetteret loft og lyse vægge med panel. Foran alterknæfaldet står prædikestolen og ved siden døbefonten. Ved den modsatte væg er der pulpitur med orgel. Der er ca. 300 pladser. Under kirken en krypt med menighedslokaler m.m.

Ved kirken, der ejes af menigheden, er ansat en præst.

Litt.: N. P. Nielsen. Bethania Kirken, festskrift. 1917.

Jerusalems kirke (indtil febr. 1894 kaldt Skt. Pauls kirke, derefter til 6/10 1912 Skt. Markus kirke,) hj. af Rigens- og Stokhusgade, hovedkirke i Danmark for det biskoppelige metodistiske trossamfund (anerkendt ved kgl. reskr. af 22/9 1865), er opf. 1864–65 (grundsten nedl. 8/5 1864, indviet 7/1 1866) for ca. 280.000 kr. Bygningen, der er opf. efter tegn. af arkt. F. V. Jensen, og som 1896 og 1912 havde undergået omfattende restaureringer, brændte natten ml. 20/1 og 21/1 1914 og blev derefter genopf. under ledelse af arkt. J. Chr. Kofoed, idet murene, som var blevet stående, forhøjedes, krypten gravedes dybere, nyt, betydeligt højere tårn opf., ligesom det indre helt blev omdannet og fik nyt inventar. Bygningen (27 × 16 m) er opf. af røde mursten på granitsokkel i romanske stilformer. Over hovedfaçaden hæver sig en tårnbygning med 8 små gavle og højt ottekantet spir; bygn.s hjørner bærer småspir. I det hvælvede indre er der omløbende pulpitur af jernbeton, stor korniche m. sangertribune og på begge sider orgelpulpiturer. Træinventaret er pitchpine. Prædikestolen står lige for hovedindgangen, og døbefonten, kopi efter Thorvaldsens dåbsengel (der ikke blev ødelagt ved branden), står foran denne. Under kirken en stor krypt med to større sale og slumlokaler s. 153 m.m., og over hvælvingerne er indrettet en række lokaler for ungdomsarbejdet m.m. Kirken genindviedes 9/12 1915. Der er 800 pladser.

Ved kirken, der ejes af menigheden, er ansat en præst (præsteboligen ligger bag kirken, i Stokhusgade).

Litt.: S. N. Gaarde. Metodistkirken i Danmark 1858–1908. 1908. Niels Mann. Om Metodismen i Danmark (i Metodisthist. tidsskr. 1932).

Golgatakirken, Kong Georgs Vej, ligeledes metodistisk, har ikke været i brug siden 1937. Menigheden benytter Bethaniakirken. I nær fremtid nedlægges grundstenen til en bygn., der skal indeholde både en ny Golgatakirke og et plejehjem, på den gl. kirkes grund.

Baptistmenigheden (stiftet 1839; den havde først til huse i en gl. gård i Åbenrå, sen. i St. Kongensgade 55) har 3 kirker: 1) Christuskirken, Baggesensgade, som er moderkirken, indviet 13/10 1867, kostede ca. 26.000 rdl., en tilbygn. 1889 mod ø. kostede ca. 25.000 kr.; 1938 forlængedes kirken mod v., og tårnet opf. 2) Fredskirken, Howitzvej, opf. 1896–97 (grundsten nedlagt 13/10 1896, indviet 11/4 1897) for ca. 32.500 kr. (arkt. D. W. Leerbeck) af røde mursten med et lille tårn (hvori hovedindgangen) med spir: udv. mål i alt 23 × 11 m; det indre har lav tøndehvælving, orgelpulpitur med orgel (indviet 20/12 1922, Siemann og Co., München), i v. menighedssal, mod ø. ungdomslokaler, ca. 250 pladser. Kirken bliver i løbet af få år eksproprieret p.gr.af udvidelsen af Falkonercentret. Ny grund vil blive anvist menigheden. 3) Købnerkirken, Shetlandsgade, for Kbh.s 2. baptistmenighed, er opf. 1939 (grundsten nedlagt 2/4 1939, indviet 27/10 1939), kostede sa.m. den ældste del af Købnerhus (se ndf.) ca. 350.000 kr., arkt. Charles K. Gjerrild. Bygn. er i 2 stokv. m. krypt af røde mursten m. façade af gule; i façaden fører en trappe op til kirkens hovedindgang. Det indre har pulpitur og fladt, limfarvet loft og vægge, alter, prædikestol m.m. af mørkt poleret egetræ, bag alteret et egetræskors og bag dette baptisteriet. Orgel fra 1939 (Frobenius). Kirken har 400 pladser. Bag pulpituret en rådssal med 2 glasmalerier efter tegn. af Harry W. Holm (Dåben og Biblen), i krypten sale til menighedsarbejde og lokaler til en børnehave. Sammenbygget m. kirken m. façade ud mod Lærdalsgade ligger Købnerhus (den sydl. halvdel indviet 1939, den nordl. 1951), indeholdende kollegium, hotel, 10 etværelses lejligheder, kontorer og præstebolig. Salemkapellet, menighedens kirke 1887–1939 blev nedrevet for at skaffe byggegrund til Købnerhus. Ved Christuskirken er 2 præster, ved de andre 1. Baptisternes Hus, Østersøgade er ikke mere i brug.

Litt.: Københavns Baptistmenigheds Jubilæumsskrift 1839–1939. 1939. Københavns 2. Baptistmenighed gennem 50 Aar 1891–1941. 1941. Købnerkirken og Købnerhus i Billeder.

Kristi kirke, Worsaaesvej (tidl. Oluf Steenvinkelsvej), opr. for den 13/8 1876 stiftede Kristi menighed, som opløstes 1947, hvorefter kirken foræredes til baptistmenigheden ved Christuskirken, som nu benytter stueetagen til ungdomsarbejde. 1. etage har siden 1937 været lejet ud til Evangelieforsamlingen. Kirken er indviet 26/10 1890 (tidl. lokale Dr. Tværgade 28) og har kostet ca. 80.000 kr. (arkt. s. 154 D. W. Leerbeck). Den er bygget af røde mursten i 2 stokværk og indeholder i stuen en mindre sal med dåbsbassin i en niche, og på 1. sal en stor sal (17 × 11 m, 7,5 m høj).

Kirken ejes af baptistmenigheden ved Christuskirken, Baggesensgade.

Lyngby baptistkirke »Zion«, Bagsværdvej, opf. 1897 (indviet 31/10 1897) som annekskirke til Christuskirken. Selvstændig menighed dannet 3/5 1951. Kirken er af røde mursten med skifertag efter tegn. af arkt. L. P. Larsen. Der er ansat 1 præst. Kirken ejes af menigheden.

Korskirken, Herlev Hovedgade, indviet 22/3 1959. Opf. efter tegn. af arkt. C. Christiansen for midler indsamlet af Christuskirkens baptistmenighed på Nørrebro. – Endvidere er der planer om, at Baptistmenigheden overtager den ældre Risbjerg kirkes bygning.

Alexander Newsky kirke for den græsk-kat. menighed, Bredgade. Et gr.-kat. kapel i Laksegade, indviet til Skt. Paulus, toges i brug aug. 1853 (arkt. Th. Sørensen), men nedlagdes sen., hvorefter gudstjenesten (nærmest bestemt for det russ. gesandtskabs personale) holdtes i et kapel i St. Kongensgade. Den nuv. kirke er opf. 1881–83 (grundst. nedlagt 4/7 81, indviet 6/9 83) af den russ. regering og kostede ca. 200.000 kr. foruden grunden (ca. 60.000 kr.) og udsmykning (ca. 140.000 kr.), hvoraf en væsentlig del blev bekostet af kejserens private chatol. Bygningen, efter tegn. af den russ. arkt. David Iwanowitsh Grimm (opførelsen forestodes under F. Meldahls tilsyn af Alb. Jensen), er holdt i russ. stilformer (nærmest sen Moskva-stil af 1600t.), af granit, røde og grå mursten samt sandsten i de ornamentale dele. Den er 14 m bred, 21 m lang og til tagryggen 19 m høj; over gavlfaçaden, som ligger i gadelinien, hæver sig tre små tårne m. forgyldte løgformede kupler; midtkuplens kors er 32 m over jorden. På façaden værnehelgenen Alexander Newskys billede i relief. På højre side fører en jerngitterport ind til stueetagen med funktionærboliger (nu delvis udlejede til forretningsbrug), på venstre er et trappehus, hvorfra en marmortrappe fører op til kirken, hvis gulv er 4,5 m over jorden. Langskibet har fladt, kalkpudset bjælkeloft og kalkpudsede vægge, dekoreret efter russ. og byzantinske motiver, og er delt i et af fire jernsøjler båret midtskib (11 m højt) med kor og to sideskibe (8 m). Kirkegulvet (marmormosaik) har ingen siddepladser. På en 2 m hævet afdeling nærmest koret findes en platform i niveau med koret, og her findes plads til sangerne. Koret skilles fra kirken ved en med rigt billedskærerarb. og helgenbilleder udstyret væg (ikonostas), i hvilken tre døre (porte); i midten den dobbeltfløjede kongeport og på siderne to enkeltfløjede porte. Midt for hovedporten står alteret af træ, bag dette et kors og bag dette en syvarmet kandelaber, foran et maleri, Kristus, oven over hvilket et andet maleri af Feodor Bronnikoff (Kristus stiller stormen). Til venstre i koret anretterbordet (»offerbordet«). Desuden er der i s. 155 kirken tre andre malerier (af Alex. Newskys hist. af Iwan Kramskoj og Kristi vandring på søen af prof. P. Bogoljoboff). I klokketårnet er der 6 klokker.

Alexander Newsky kirke.

Ved kirken er ansat en præst.

Efter højesteretsdom af 22/10 1925 står det uklart hen, hvem der ejer kirken i Bredgade, og det kan særlig ikke anses for godtgjort, at De forenede socialistiske sovjetrepublikker kan gøre nogen ejendomsret med hensyn til kirken gældende.

Sankt Ansgars kirke, den rom.-kat. hovedkirke i Danmark, Bredgade, er i sin nuv. skikkelse opf. 1841–42, men den har haft flere forløbere. Fra tiden o. 1640 søgte hovedstadens katolikker til de fremmede gesandtskabers kapeller, først til det sp., sen. til det fr. og sidst til det østr., der indtil 1764 lå i Købmagergade (den sen. porcelænsfabrik), hvorefter et nyt kapel blev bygget på den nuv. Skt. Ansgars kirkes grund; grundstenen nedlagt 29/12 1764. Det var en langstrakt, lav bygn. m. præstebolig. Skønt det ofte var på tale at opføre en anseligere s. 156 kirke, forblev dog kapellet i brug, til den nuv. kirke rejstes. Grundstenen til den nye kirke nedlagdes 21/8 1842 under den næsten færdige bygn., der indviedes 1/11 s.å.; konsekreret blev den først 8/9 1865 i 1000-året for Ansgars død, da helgenens navn endelig knyttedes til kirken. Byggekapitalen, 70.000 rdl., var en testamentarisk gave fra vinhandler C. P. Bianco, † 1813. Kirken er opf. efter tegn. af arkt. G. F. Hetsch på en smal grund ml. Frederiks Hospital og Kirurgisk Akademi m. tilbagetrukket façade bag et gitterværk ml. to til gadelinien fremskudte pavilloner, de s.k. »kabuffer«, hvoraf den højre er forhal til kirkens sideindgang, mens den venstre er ligkapel. Materialet er røde mursten på granitsokkel, taget er tækket m. skifer. I det ydre er kun façaden arkitektonisk udformet, overvejende i oldkristelige stilformer m. rillede gesimsbånd og murfladerne opdelt i rammefelter af gule sten; i den rundbuede portal et tympanonrelief af gips, modelleret af Gotthilf Borup, der også har udført de 5 gammeltestamentlige figurer, støbt i zink, i façadens 2. stokv.; over nicherækken en indskrift: Christo redemptori sacrum; som gavlakroterier findes knælende engle, og over gavlspidsen et jernkors. Fra en lav forhal bag hovedindgangen, hvor der 1913 opsattes en mindetavle over kirkens velgører, ovenn. Bianco, kommer man ind i det ca. 31 m lange, 13 m brede og 13 m høje kirkerum, m. fladt, kassetteret bjælkeloft og m. rundbuede vinduer i langsiderne. Over indgangen et orgel, bygget 1842, ombygget 1912 (Starup). Modsat indgangen findes den flere trin hævede apsis; det tidl, alter, båret af mur m. forgyldt træværk, bygget 1864–65, er nu atter ændret m. murstenskerne beklædt m. eg. Til venstre for triumfbuen står Maria-alteret m. Vor Frue, malet af Leopold Kupelweiser, til højre Ansgaralteret m. maleri udf. af Johs. Jensen 1855. Døbefonten af træ, efter tegn. af Hetsch m. ny kumme i mosaik, udf. 1942 af Ingolf Røjbæk, er anbragt i et dåbskapel under orgelet. Kirkerummet stod længe m. sparsom udsmykning. 1864–65 blev apsis dekoreret, i hovedtræk efter Hetsch’s udkast, af J. Settegast (Düsseldorf): i hvælvingen Treenigheden og 12 apostle, derunder helgenbilleder (rest. 1927). Vinduerne fik glasmalerier 1885–94. Langs væggene opstilledes 1863 en korsvej m. 14 stationer, fornyet 1897 samtidig med, at kirkens vægge blev endelig dekoreret. En del af kirkens paramenter og hellige kar stammer fra kapellet, således 2 messehagler, en fra 1725 og en anden, der if. traditionen er skænket af kejserinde Maria Theresia. Blandt relikvierne nævnes Skt. Lucius’ hovedskal, opr. hjemmehørende i Roskilde domkirke, deponeret af Nationalmuseet i Skt. Ansgars kirke 1908 og her opbevaret i et helgenskrin. I højre kabuf opsattes 1923 et italiensk renæssancerelief, Maria m. barnet, skænket af direktør Helge Jacobsen, der også 1927 har bekostet Ansgarfiguren ved hovedfaçaden, udf. af M. S. Elo. – Bygn. fik 1926–27 ny pilotering af beton, da fundamentet under koret svigtede og fremkaldte store revner i murværket. – Da kirken rejstes, var det endnu katolikkerne forbudt at bruge kirkeklokker; dette forbud hævedes ved grundloven, og det var gentagne gange på tale at bygge kirken et tårn, hvad der dog først realiseredes 1943. Det nye tårn, opf. efter tegn. af arkt. C. E. Glahn, er lagt helt tilbage på grunden ved kirkens sv.hjørne og fungerer både som klokketårn og trappehus m. adgang til præsteboligen, der var bygget samtidig med kirken bag dennes apsis, og hvor der er bolig for biskoppen, en sgpr. og en kapellan.

Litt.: Sankt Ansgars Kirke i hundrede Aar. 1942.

Skt. Ansgars kirke.

Jesu-Hjerte kirke, Stenosgade, siden 1942 sognekirke for et katolsk so., er bygget 1892–95 som kirke for jesuitterne, der tidl. havde benyttet mindre kapeller, bl.a. i Kronprinsessegade (indviet 28/6 1878), fra 1883 i Ny Kongensgade, og endelig i kapellet ved skolen i Stenosgade, indviet 21/8 1887. Den store kirke i Stenosgade (påbeg. 1892, grundsten nedlagt 8/4 1893, indviet 3/11 1895) er bygget af Skt. Knuds stiftelse, der ejer den. Bygn. er opf. efter tegn. af arkt. Fr. Wipfler i gotisk stil, af røde mursten, m. granitsokkel, skifertag og tufsten i vinduernes stavværk, og har tredelt skib som en kirkehal m. høje sideskibe i to stokv., korsarme og mod ø. et tresidet afsluttet kor, i en samlet længde af ca. 40 m, højden til tagryggen 23 m. Hovedindgangen er i den gavlkronede v.façade, svarende til midtskibet; s. derfor. ud for sdr. sideskib, et 54 m højt firkantet tårn, der i klokkestokv. har ottekantet form, og derover et skifertækket spir; n.f. hovedindgangen et trappehus, og ml. dette og tårnet, bag hovedfaçaden, en tværgående forhal. I det hvælvede, ca. 16 m høje indre er orgelet lagt mod v. over forhallen m. en tribune, der fortsætter i sideskibenes og korsarmenes gallerier. Flisegulvet, af mettlachersten, er lagt i tæppemønstre, undertiden m. indlagte allegoriske figurer. I korsarmene og koret er der glasmalerier (Düsseldorfarbejde). Af de tre altre, m. borde af sandsten, hvilende på sorte marmorsøjler, er hovedaltret s. 158 prydet med en stor gotisk fløjtavle, m. en Jesu-Hjerte statue, scener af Kristi liv, helgenbilleder m.m. på fløjene; Mariaalteret i sdr. korsarm har en udsk. fremstilling af himmeldronningen og scener af hendes liv; Skt. Josephalteret i ndr. korsarm gengiver Josephs død; alle tre altre, hvoraf hovedalteret først indviedes 1905, er efter tegn. af kirkens arkt. udf. af billedhuggerne Anton Rüller og Heinrich Seling. Den i gotisk stil af Rüller udskårne prædikestol m. himmel har relieffer m. fremstillinger af Jesu liv. I kirken er der 14 korsvejsbilleder, udf. af maleren Windhausen, der også har udf. fire af de seks tavler på midtskibets piller, mens de andre to 1924 er udf. af Herman Krahforst, der samtidig malede to store billeder i korsarmene over sidealtrene, Jesu Selskabs stiftelse og Frans Xaviers død. På pillen overfor prædikestolen en statue, Skt. Ignatius af Loyola, udf. 1928 af Windfeld Schmidt. Efter at kirken var blevet sognekirke, opstilledes i sdr. sideskib en døbefont af norsk klæbersten, udf. af Aksel Theilmann, indviet 12/1 1944.

Litt.: Jesu-Hjerte Kirke 1895–1945. 1945.

Sakramentskirken, Nørrebrogade, er opf. 1915–17 (grundsten nedlagt 9/7 1915, kirken indviet 9/7 1917) efter tegn. af den holl. arkt. Jan Stuyt og under ledelse af arkt. Emil Jørgensen for ca. 152.000 kr. af røde mursten på høj sokkel af granit. Kirken, hvis smalle façade på ca. 13 m er indbygget i husrækken, er 35 m lang og består af kor, skib m. smalle sideskibe, forhal og to kobbertækkede, 32 m høje tårne m. pyramidespir, som flankerer hovedindgangen i den lidt tilbagetrukne façade. Stilen er en fri gengivelse af middelalderl., overvejende romanske, stilformer, navnlig i portalen, den store vinduesrose og i søjlerne i tårnenes glamhuller. Over indgangsportalen en meget stor Golgathagruppe i sandsten (hollandsk arbejde); over rosen er i gavltoppen indmuret et relief m. pelikansymbolet. Kirkens hvidkalkede indre får overvejende lys fra tre farvede glasmosaikkupler i skibets hvælvede loft. Sideskibene er adskilt fra midtskibet ved søjler m. udhuggede kapitæler, der bærer pulpiturerne. Højalteret m. tabernakel og halvcirkelformet opsats er skænket af Mogens Ballin og hustru og udf. af billedhugger Just Andersen; det er beklædt m. drevne, forgyldte kobberplader m. relieffer efter forbillede fra de romanske gyldne altre; på alterbordets forside ses apostlene og kirkens værnehelgen, den hellige Villehad, og på tabernakeldøren påskelammets ofring. I venstre sideskib et sidealter m. et ital. renæssancerelief fra o. 1450, skænket af Helge Jacobsen. I højre sideskib to udbygn. m. skriftestole, over hvilke der er freskomalerier, Den fortabte søn og Det genfundne lam, udf. af Jørgen Windfeld Schmidt. På prædikestolen fem relieffer i træ: Christus og evangelisterne. Døbefont af klæbersten, udf. i romansk stil af Windfeld Schmidt. Kommunionsbænkens tidl. store relieffer i træ er nu erstattet af et jerngitterværk. Det træskårne inventar er i øvrigt hollandsk arbejde. Orgelet, opsat 1919, har façade af eg, efter tegn. af arkt. Anton Rosen. Tårnenes klokker ophængtes 1923. Kirken har 250 siddepladser. Bag kirken findes en høj tilbygn., arkt. Emil Jørgensen, nederst m. tre sakristier; derover var der tidl. præstebolig, nu forsk. lokaler til kirkeligt formål. I sidebygn. skolelokaler.

Litt.: Sakramentskirken i København, 1917–9. Juli–1942. 1942.

Skt. Josephs kirke, Griffenfeldsgade, har afløst et mindre kapel, der var indviet juli 1875 som et led i det ældste Skt. Josephs hospital. Den større kirke er opf. s. 159 1900–1901 (indviet 13/10 1901) efter tegn. af arkt. L. M. Andersen samtidig m. den store udvidelse af hospitalet, til hvis hovedbygn. den danner en tværfløj i gården. Kirken, der ligesom hospitalet er i gotiserende stil, af røde mursten på granitsokkel, har en udvendig længde på 33 m, er 15 m bred og ca. 23 m til tagryggen, over hvilken der er en 9 m høj tagrytter. Det hvidkalkede indre er tredelt m. smalle sideskibe og dækket af krydshvælv, båret af gotiserende knippesøjler, hvortil også sideskibenes pulpiturer er fastgjort. Hovedindgangen er fra hospitalsfløjen i ø. under et orgelpulpitur. Koret i v., flankeret af sakristier, har gotisk udsk. altertavle m. figurer, Maria og Johannes og m. maleri, Kristus på korset, opr. hjemmehørende i det ældre kapel, hvortil det skænkedes af den fr. regering, malet af P. Depuis; i blændede stavværksvinduer på korvæggen bag alteret figurer af skytsengelen og ærkeengelen Mikael. Den gotisk formede prædikestol har udsk. relieffer, Kristus og evangelisterne. I sideskibene sidealtre m. statuer af Maria og Joseph. Desuden findes i kirken 14 korsvejsbilleder og flere skulpturer, bl.a. Kristus, »Ecce venio«, udf. af L. Hecklen.

Litt.: Sakramentskirken 1917–1942. 1942. 7 ff., 15

Skt. Annæ kirke, Dronn. Elisabeths Allé, rom.-kat. sognekirke for Amager, er opf. 1936–38 efter tegn. af arkt. Sven Risom og har afløst en mindre kirke, der var opf. 1902–03 efter tegn. af arkt. Emil Jørgensen og O. R. Langballe. Grundsten til den nye kirke nedlagt 19/11 1936, kirken indviet 26/3 1938. Den anselige bygn. (godt 33 m lang, 18 m bred) er opf. af røde sten m. rundbuede vinduer og støttepiller i sidemurene, på granitsokkel, overvejende i romanske stilformer m. motiver hentet fra valdemartidens arkitektur. Den brede façade m. høj ydre granittrappe, rundbuet portal under stor vinduesrose, krones foroven af to tvillingtårne m. blytækkede pyramidespir (i analogi m. Fjenneslev og Tveje Merløse). Bag portalen i n. en forhal, og v. derfor et dåbskapel, i vestre tårnrum. Det lyse kirkerum er dækket af bjælkeloft, lavere ved vinduesvæggene, hævet i midten. I det smallere, flere trin hævede kor, skilt fra skibet ved kommunionsbænken og en høj, rund triumfbue, står hovedalteret m. bord af ital. travertin og højt opbygget alterdekoration udf. af W. Wils. Sidealter m. ramme udsk. af A. Theilmann, i midten et maleri, Maria, udf. af Birgitte West, omgivet af 6 relieffer, udsk. af Ejgil Vedel Schmidt (indviet 1/5 1947). Prædikestol af træ til højre for kommunionsbænken, og døbefont, af klæbersten i dåbskapellet, overført fra den ældre kirke. To vievandskar af sølv på søjler i byzantinsk stil, udf. af A. Theilmann. – Koret er sammenbygget m. skole og præstebolig, der ligger i tværfløj, opf. sa.m. den ældre kirke 1902–03.

Litt.: Nord. Ugeblad for katolske kristne. 1938. 330–33. F. Gustav Schertz. Skt. Annæ Kirke og dens Skole i 50 Aar. 1947.

Klosterkirken (Skt. Augustins kirke), Jagtvej, tidl. kirke for Den evige Tilbedelses Orden, nu for Niels Steensens Kollegium, er opf. 1912–16 (grundsten nedlagt 22/10 1912, indviet 24/8 1916) efter tegn. af arkt. Emil Jørgensen. Den anselige bygn., der er orienteret n.-s., og som har højt tårn m. pyramidespir i gadelinien mod s. og ved koret mod n. er sammenbygget m. det bagved liggende kollegium, er opf. af røde, håndstrøgne sten m. sokkel, søjler og kragsten af bornholmsk granit og m. tag af sortglaserede tegl, overvejende i romanske stilformer, der efterligner teglstensarkitekturen i 1100t. (Skt. Bendt i Ringsted). Ydermurene s. 160 er fagdelt ved støttepiller og gennembrudt af tredobbelte, rundbuede vinduesgrupper. Hovedportalen i tårnet, m. tympanonrelief i granit af A. Bundgaard, fører til det hvælvede våbenhus, m. glasmalerier forestillende Ansgar og kong Knud, skænket af dir. Helge Jacobsen, og til en under orgelkoret liggende, ligeledes krydshvælvet forhal, adskilt fra kirken ved et smedejerns gitter. I det indre er kirken tredelt, m. midtskibet dækket af to fag hvælv, støttet af murede halvsøjler m. trapezkapitæler; i sideskibene det dobbelte antal små hvælv, båret af lave granitsøjler, vekslende m. midtskibspillerne. Koret, der får ovenlys fra den kuppelformede hvælving, har på hver side tre sideskibsfag m. apsislign. udbygn. mod n., ø. og v.; over sideskibsarkaderne findes til begge sider en stensat karnap, hvortil der er adgang fra klosterbygn. Kirken har to altre, højalteret midt i koret og i vestre sideskib et Mariaalter på linie m. kommunionsbænken. Hovedalteret af forgyldt egetræ er tegnet af kirkens arkt. og smykkes bl.a. af 38 billedskårne felter; de 18 på alterbordets forside har emner fra den gamle pagt, mens andre 20 på væggen ovenover, på begge sider af monstransen, har emner fra det ny testamente, alle udf. af Chresten Skikkild. – Ved indgangen fra forhallen to granitfigurer m. vievandskar (Skikkild). Tæt herved to udsk. skriftestole af træ, og på sideskibssøjlerne malerier på guldgrund forestillende kirkens værnehelgener, Birgitta mod øst og Augustin mod v., udf. af Birgitte West efter tegn. af Chr. Skikkild. – Bag højalteret og indbygget i det tidl. klosters s.fløj findes et stort, mod n. halvrundt afsluttet privatkapel m. ovenlys, opr. bestemt til at være nonnernes kor; under dette kapel er indrettet for nonnerne et kolumbarium (der dog aldrig er benyttet efter formålet) og ø.f. kapellet, i kollegiets s.fløj, et stort sakristi.

Niels Steensens Kollegiums bygn., det tidl. nonnekloster, ligesom kirken bygget efter tegn. af arkt. Emil Jørgensen, er opf. 1912–14 (indviet 8/10 1914) af sa. materiale og i lign. stil som kirken i form af et firefløjet klosteranlæg, i to stokv. omkr. en have for en samlet byggesum (inkl. kirken) på ca. 1.700.000 kr. Bygn., hvis indre for en stor del er kostbart udstyret m. rigelig anvendelse af granitsøjler, er 1954 overtaget af jesuitterne og benyttes som gymnasium.

Litt.: Arch. XVIII. 1915–16. 1–5. Peter Schindler. Chresten Skikkild. 1934.

Skt. Andreas kirke, Ordruphøj, er opf. 1871–73 (grundsten nedlagt 30/11 1871, indviet 25/5 1873) i tilknytning til det nu nedlagte kat. Skt. Andreaskollegium og er siden 20/2 1913 kat. sognekirke. Til kirken, der er opf. efter tegn. af arkt. L. Knudsen i gotisk stil, i form af et græsk kors m. mangekantet korslutning mod v., på granitsokkel af røde mursten m. skifertag, har kammerherreinde Polly Berling skænket både byggegrund og byggesum. Hovedportalen i den østl. korsarm har relief. De hellige tre konger, og derover et tårn m. ottekantet overbygning og spir, i alt 29,5 m højt. I det hvælvede indre m. gotisk prægede leddelte piller langs væggene er hovedalteret m. et krucifiks hævet 4 trin over kirkens gulv, der er belagt m. sorte og hvide marmorfliser. I korsarmene findes sidealtre, Skt. Andreas og Guds moder, m. kopier efter ital. mestre. Af kirkens ret rige inventar fra slutn. af 1800t. nævnes skulpturer af R. Scanzi, Jesu hjerte og Jomfru Maria, samt prædikestol m. udsk. relieffer, scener af Ansgars liv. Det meste af dette inventar vil forsvinde ved en umiddelbart forestående hovedistandsættelse, ledet af arkt. Carl R. Frederiksen. I korslutningen to glasmalerier, Skt. Ansgar og Skt. s. 161 Andreas, udf. 1947 af Aug. Duvier. Relikvieskrin af forgyldt træ, tegnet af Birgitte West. Font af kalksten m. kobberlåg, udf. 1922 af Chresten Skikkild. Orgelet over våbenhuset mod ø. er ombygget 1947 (Starup). På ø.-væggen ved hovedindgangen to mindetavler, over kirkens indvielse 1873 og over kirkens ovenn. donator, begge opsat 1923. I ligkapellet: Nedtagelsen af korset, af billedhugger A. Theilmann. Ved kirken er desuden præstebolig, det Berlingske gravkapel samt mindesten over det nedlagte kollegium (lat. indskrift 1873–1920).

Knud Lavards kirke.

Knud Lavards kirke, Lyngbygårdsvej, er opf. 1956–57 (indviet 15/8 1957) på frit terræn efter tegn. af arkt. Carl R. Frederiksen for ca. 850.000 kr. (tilvejebragt ved indsamlinger). Bygn. er opf. af beton i moderne utraditionel stil (i alt 35 × 17,5 m) og består af skib og smallere kor mod ø., desuden en pgd. sammenbygget m. koret og s.f. skibet en fritstående, 29 m høj kampanile m. 3 klokker. Skibets ubrudte betonmure mod n. og s. bæres i understokv. af kortstammede støbte rundpiller, bag hvilke er udsparet lave vinduer, hvorunder muren har træbeklædning. Skibets egl. lyskilde er på n.-, v.- og s.siden umiddelbart under gesimsen s. 162 fortløbende vinduesrækker, der giver de svære betonmure en større lethed. Tagkonstruktionen, der ikke kan støtte sig til dette vinduesstokv., bæres i skibets indre af slanke, hvidmalede stålrør, fyldt m. beton, der deler rummet i tre skibe. Over indgangen på v.siden er betonmuren smykket m. mosaikker, symboler som kors og sejrsfane samt kirkens værnehelgen, udf. af Erik Olsson. I det indre er væggene og den bærende pillekonstruktion hvidkalkede, mens loftet er beklædt m. smalle trælister. I det højereliggende kor, der får lys fra s.væggens høje, til dels m. kulørte glasruder forsynede vindue, er over alterbordet ophængt et glat, stort trækors. Et Maria-sidealter i skibets sdr. sidegang har over alterbord af beton en emailleagtig glasmosaik, Guds moder, udf. af Erik Olsson, og af sa. kunstner ses i ndr. sidegangs nedre vinduesstokv. en glasmosaik, Kristi lidelse og død. Font af forgyldt kobber, tegnet af kirkens arkt. Over våbenhuset mod v. et pulpitur m. et lille orgel. Transportabel prædikestol af træ. Kirken har ca. 400 siddepladser. Krypt m. omklædningsrum for kordrengene.

Ved kirken, der ejes af Ansgarstiftelsen, er ansat to præster.

Immaculatakirken, Strandvej 91, er opf. 1904–05 af Skt. Josephssøstrene (grundsten nedl. 28/3 1904, indv. 5/12 1905) eft. tegn. af arkt. C. Mandrup-Poulsen. Kirken, der er af røde mursten med skifertag, udgør n.fløjen i et firfløjet kompleks, hvis 3 andre længer rummer seminarium; kirken er opf. i gotisk stil med spidsbuede vinduer og ydre støttepiller. Over hovedindgangen i ø.gavlen en vinduesrose og på tagets v.ende en tagrytter. Det krydshvælvede indre har lave korsarme og polygonalt stjernehvælvet kor. Rummet står hvidkalket (buer og ribber undtaget). Vinduerne i kor og skib har glasmalerier, malet og brændt i Gent 1908 af Gustave Ladon. Højaltret, sidealtrene i korsarmene og prædikestolen har rige træskæringer i gotisk stil. Orglet, over våbenhuset mod ø., er indv. 14/8 1911 (Frobenius).

Søstrene har desuden et kapel i skolebygningen, Østerbrogade (indv. 31/7 1915).

Litt.: Nordisk Ugeblad for katolske Kristne. 1905 nr. 51 og 1908 nr. 32. Arch. 1906–07, 381–83.

Skt. Antonii kirke, Frederikssundsvej, er 1927 indrettet i en tidl. fabriksbygning (indviet 7/8 1927) efter tegn. af arkt. Emil Jørgensen. Den hvidkalkede, teglhængte murstensbygn., der måler 5 × 20 m, fik ved koret mod s. tilbygget en halvrund apsis, ved ø.siden et sakristi og over hovedindgangen (m. våbenhus) mod n. en tagrytter m. en klokke. I det hvidkalkede indre, der har fladt kassetteloft af træ er koret hævet to trin og adskilt fra skibet ved en rundbue. På alterbordet af træ et udsk. krucifiks (Oberammergau-arb.). På korvæggen til højre for højalteret en glasmosaik, Skt. Antonius, efter motiv af Murillo. Orgelpulpitur over hovedindgangen mod n.; nyt orgel under forberedelse (Hemmersam). Ved kirken er 1933 opf. en pgd. Skt. Antonii kirke, der opr. var kapel, fungerer fra 1/1 1942 som sognekirke.

Skt. Pauls kirke, Tåstrup, er en midlertidig barakbygn., der tidl. fungerede som Aldersro kirke (opf. 1908, se ovf. s. 39), og som siden 1932 har været kat. kirke i Tåstrup. I den beskedne, skifertækkede træbygn., der måler 23,8 × 9 m, er alter, font og 14 korsvejsstationer udf. af billedhugger J. Windfeld-Schmidt. Over alteret et krucifiks, en afstøbning efter Chr. Skikkilds skulptur i Klosterkirken på Jagtvej. Orgelet har tidl. stået i Kalvehave kirke.

Ved Skt. Pauls kirke, der ejes af Ansgarstiftelsen, er ansat en præst.

Skt. Mariæ kirke af Rosenkransen, Jens Jessens Vej, er opf. 1941–42 (indviet 24/1 1942) af røde mursten m. skifertag efter tegn. af arkt. Gunnar Glahn. Bygn., der er vendt n.-s., har kor i s. samt skib m. indgang fra n. Ved forhallen dåbskapel, m. font af træ, hvorover et gipsrelief (Hjorten og vandkilden, salme 14), desuden en altertavle m. guldgrundsmalerier af Mogens Kai Nørregaard. I kirkens indre, der får lys fra en vinduesrække i v.væggen, har skibet gråtpudsede vægge og tøndehvælvet loft. I det gultpudsede kor står alteret i en niche, og derover Kristus som konge, skåret af Aksel Theilmann, der også har udf. en lysbærende bronzeengel ved korets n.væg. På skibets ø.væg en prædikestol m. malerier, evangelistsymbolerne og lignelsen om sædemanden, udf. af Birgitte West. Maria-sidealteret i ø. har kopi efter byzantinsk ikon (»Guds Moder af den stedsevarende hjælp«). Ved indgangsdøren en Ignatiusfigur. Over forhallen pulpitur m. orgel, bygget 1910 for den nedlagte Rosenkranskirke, rest. og delvis omdisponeret 1942. Ved korgavlen en stabel af træ m. klokke, skænket 1893 af prinsesse Marie til Rosenkranskirken. – Sammenbygget m. kirken er menighedshus og pgd. Den nuv. bygn. er midlertidig og skal bruges som menighedshus, når en ny kirke er rejst på grunden.

Ved Skt. Mariæ kirke, der ejes af Ansgarstiftelsen, er ansat 2 præster.

Litt.: Katolsk Haandbog for Danmark. 1943.

Skt. Therese kirke, Bernstorffsvej, er den nordl. fløj af assumptionssøstrenes skole- og klosterkompleks, hvis stamme, ø.fløjen, er den tidl. Rygård, opf. 1803, købt 1930 af den kat. Skt. Michaels stiftelse. Kirken er opf. 1935 (grundsten nedlagt 9/3 1935, indviet 14/12 s.å.) efter tegn. af arkt. Alf Cock-Clausen for i alt 170.000 kr., der indkom som gave fra søstrenes moderhus i Belgien. Kirken, der har pudsede mure og lavt tegltag m. reliefprydet hovedindgang i gavlen mod Bernstorffsvej, er holdt i en enkel, klassiskpræget stil, afstemt efter den ældre Rygårds empire. Ved v.gavlen en lav forhal, over hvilken orgelpulpitur. Det indre er en stor, lys hal m. smalle vinduer mod n. og s. og dækket af en åben tagstol. I det 5 trin hævede kor mod ø. står i en halvrund alterniche et midlertidigt alterbord af træ, hvorover et krucifiks. Prædikestolen stammer fra det nedlagte Skt. Knuds kapel i det kat. Mariahjem (Vester Voldgade). Alterbord og andet inventar vil 1958 blive udskiftet. Fonten har gl. romansk granitkumme (stammende fra Nordsjælland, efter usikker tradition fra Hornbæk kirke) på ny fod, udf. af Aksel Theilmann og opstillet her 1942. Orgel bygget af Starup 1944. N.f. kirken en præstebolig. Kirken, der betjener assumptionssøstrene, og hvortil der er knyttet en præst, fungerer fra 1/1 1942 tillige som sognekirke.

Det mosaiske trossamfunds synagoge, Krystalgade, er opf. 1831–33 (indviet 12/4 1833) tæt ved den tidl. Vor Frue Assistenskgd. på en grund, der var købt til formålet 1800, og hvorpå også stiftelsen »Meyers Minde« blev opf. 1825. Tidl. holdt jøderne efter tilladelse ved kgl. reskr. af 16/12 1684 gudstjeneste i private huse; i 1730erne beg. de at opføre en synagoge på Vandkunsten, men ved resol. af 24/5 1737 blev det forbudt; 1742 købte menigheden en gl. gård i Læderstræde til s. 164 synagoge, men 1757 var den så brøstfældig, at de søgte om lov til at opføre en anseligere på sa. sted. Først 7/12 1765 fik de tilladelsen (bygn. skulle dog være uden kirkeligt særpræg, og kælder og stue skulle være til beboelse); den kostede ca. 24.000 rdl. courant og indviedes 3/11 1766. De portugisiske jøder beholdt dog deres egne synagoger, hvoraf der 1783 nævnes tre (i Snaregade, St.-Færgestræde og nuv. Wildersgade; sen. en i Pilestræde, derefter fælles synagoge i Skindergade, sen. i Sværtegade og endelig i Læderstræde). Synagogen i Læderstræde brændte imidlertid 1795, og gudstjenesten holdtes derefter i mange private huse. – Den nuv. synagoge blev opf. af den samlede menighed efter tegn. af arkt. G. F. Hetsch på pladsen foran stiftelsen m. langside mod gaden, nærmest i form af en basilika m. hævet midtskib (udvendige mål 29 × 23 m). Den hviler på sokkel af Neksøsandsten under et fodstykke m. kvaderfugning, mens selve murene er af gule mursten. I de dekorative led, portaler, vinduer og gesimser, er anvendt en let orientaliseret nyklassicisme, der i det indre også spores i søjlernes kapitæler. Ved hovedindgangen i v. (ændret 1885, se ndf.) en forhal m. adgang til selve rummet, der er tredelt m. kassetteloft over midtskibet, m. gallerier i to stokv. ved siderne (pulpitur for kvinder), båret af ottekantede piller m. forgyldte kapitæler. I ø.væggen en niche m. forhæng, hvor Mosebøgerne på pergamentsruller opbevares i det hellige skab, og hvor den evige lampe brænder. – Bygn. er flere gange istandsat. Allr. 1846 havde den slået revner og blev rest. ved arkt. P. C. Hagemann; de opr. sortglaserede tagsten blev erstattet m. skifer, og gesimsen ændredes. En ny stor vestibule blev opf. 1885 foran hovedindgangen (arkt. Ove s. 165 Petersen og Fr. Levy), og den ældre hovedportal blev m. hele sin indfatning flyttet hen til nybygn.s s.side; her indrettedes en stentrappe i st.f. de ældre trætrapper i synagogens to v.hjørner. Over indgangen læses endnu den opr. indskrift m. hebraisk skrift: »Velsignet være den, som kommer i Guds navn« (bogstavernes talværdi udgør opførelsesåret efter jødisk tidsregning, 5593). Da synagogen lige fra beg. led under mangelfuld pilotering, blev fundamenterne 1906–07 ført ned til fast grund, og ø.gavlen, der næsten var faldefærdig, delvis nedtaget og forsynet m. en tilbygn., der bl.a. gav plads til koret (arkt. Fr. Levy). I det indre fik synagogen 1885 en stærk polykrom udsmykning, der 1906 atter blev dæmpet ned og holdt i lysere farver. – På v.gavlen en mindetavle for overrabbiner A. A. Wolff, opsat 18/4 1902 i hundredåret efter hans fødsel. 1958 blev bygn.s mure og det indre på ny rest., arkt. Henning Meyer.

Synagogen.

Ved synagogen, der ejes af menigheden, er ansat en overrabbiner.

Litt.: Ill. Tid. 1885–86. 582–86. Areh. 1905–06. 497–501. Jødisk Familieblad. 1933. 2–16. Jødisk Samfund. 29. årg. nr. 4. 1958. 8–15.

Unitarernes hus, Østerbrogade 30, er opf. 1927 (grundsten nedlagt 1/4, indviet 18/12) i klassisk stil efter tegn. af arkt. Carl Brummer for 155.000 kr. Bygn., der består af kor, skib og forhal ud i ét, har façade af råt tilhugne, bornholmske sandsten og er i øvrigt cementpudset; lavt tag af mørke, glaserede tegl. Foran indgangen en bred granittrappe; i buefeltet over indgangen et kalkstensrelief, Den fortabte søns hjemkomst (billedhugger Axel Poulsen). Det 9 m høje overhvælvede kirkerum, m. pulpiturer på de 3 sider, er holdt i lyse farver og i enkel stil, m. en à la grecque bort løbende pulpituret rundt og over korrundingen. I korrundingen prædikestol og bag denne på korvæggen et maleri, Den barmhjertige samaritan af Holger H. Hansen. På pulpituret mod v. et orgel fra 1900 (Immanuel Starup, Kbh.). Der er 450 pladser. – I krypten en sal m. 200 pladser, lejlighed til forvalteren m.m. I bygningen er desuden kontor for præsten og biblioteksværelse.

Ved kirken, der ejes af det fri kirkesamfunds byggefond, er ansat en præst.

Evangeliehuset, Blegdamsvej 31, er opf. 1922 af træ (sen. overpudset) efter tegn. af arkt. Aage V. Petersen og består af en kirkesal (ca. 500 pladser) m. pulpitur over hovedindgangen og modsat denne en hævet platform for præsidiet samt en talerstol; ved den søndre langside er en hævet platform, hvorunder et dåbsbassin. I bygn. er desuden medlemsværelser og en boghandel. Tilhører »Den apostolske Kirke«.

Den katolsk-apostoliske kirke, hj. af Gyldenløvesgade og Nr. Søgade, er opf. 1870–71 (indviet 1/8 1871) efter tegn. af arkt. J. Belcher. Den er bygget af gule og røde mursten på granitsokkel i eng.-gotisk stil og består af skib (ca. 400 pladser) og kor, i alt 36 m i længden, med skifertækket tag, samt et lille tårn m. spir ved gavlfaçaden ud mod Gyldenløvesgade. Foran façaden er der en lille forhal. Det indre har spidsbuet tøndehvælving. Foruden højalteret i koret er der i et lille, ved 2 spidsbueåbninger og en søjle fra skibet adskilt kapel et sidealter; ligeoverfor er prædikestolen. Ved en 1914 foretagen istandsættelse er kirkens rum forøget med en krypt under koret, og samtidig er der installeret centralvarme. Umiddelbart inden for indgangen er døbefonten, en gl. granitkumme fra Torup kirke (Vang so., Tisted a.). Over indgangen er et orgelpulpitur, udvidet 1920–21 og understøttet af 4 murstenssøjler med 5 spidsbueåbninger. – Menigheden ejer desuden en kirke på Østerbro (A. F. Kriegers Vej), opf. 1906 (indviet 2/12 1906) efter tegn. af arkt. Hjalmar Kjær, til dels af jernbeton med kalkpudsede façader (ca. 150 pladser). Foruden det egl. kirkerum er der i underetagen en mødesal og sakristier. Desuden en kirke (kapel) på Amager (Byglandsgade) opf. 1924–25 (indviet 11/10 1925) efter tegn. af arkt. Georg Ponsaing, bestående af skib med apsis og udbygning til sakristi, alt af håndstrøgne røde mursten m. pudsede indfatninger om døre og vinduer, tækket m. røde tagsten, holl. model (ca. 100 pladser). – Bedesalen, Chr. Winthers Vej, er nu lagerbygning for serum-instituttet.

Adventkirken, Svanevej 10, for Syvendedags Adventistsamfundet, er opf. 1943–44 efter tegn. af arkt. J. J. Frederiksen for 72.000 kr. af betonblanding på sokkel af sa. materiale (18 × 10 m), orienteret sø.-nv. m. afrundet korparti. Det indre har hævet kor m. talerstol bag en skranke, fladt loft, der ligesom væggene er lyst limfarvede. I sø. pulpitur med harmonium. Der ca. 175 pladser. Sammenbygget med kirken er en bygn., der indeholder kontorer og skole.

Kirken ejes af Syvendedags Adventistsamfundet. Der er ansat en præst.

Adventkirken, Concordiavej, Nærum, for Syvendedags Adventistsamfundet, opf. 1956–57 (indviet 14/12 1957) efter tegn. af arkt. Eske Kristensen, af gule mursten som et langhus m. lav forhal. Bygn. står m. høj spåntækt gavl mod vejen, prydet med et kors. Den lave forbygn. (hvori hovedindgangen) rummer menighedssal, ligkapel m.m. og har mønstermuring m. reliefkors. Kirken er i moderne traditionsløs stil m. høj tagrejsning. Ø.gavlen, spåntækt helt ned til soklen, har mindre korudbygn. m. konkav profil og sidelys. I det hævede korparti står alterbordet, derover på korvæggen et glat kors. Skibet har åben tagkonstruktion og vægge i blank mur.

Kirken ejes af Syvendedags Adventistsamfundet.

Skodsborgkirken, Syvendedags Adventistsamfundets kirke, Skodsborg Sanatorium, indviet 13/7 1957, er opf. efter tegn. af arkt. Charles K. Gjerrild på skråningen s.f. sanatoriet. Det er et langhus m. pudsede mure, omgivet af åben loggia på alle s. 167 sider, i det indre formet som en sal m. lave, søjlebårne sidekorridorer, høj, åben tagstol og højereliggende kor. Bag alterbordet ved s.gavlen et baptisterium og i gavlen derover en glasmosaik. Hele n.gavlen over hovedindgangen optages af en glasmosaik. Med kirken, der er holdt i moderne, enkel stil, er sammenbygget en menighedssal, i hvis n.gavl et ligkapel er indrettet. I det dybtliggende kælderstokv. udmunder en (endnu ikke fuldført) korridor, der forbinder kirken m. sanatoriet.

Adventisternes missionshus Ebenezer, Caroline Amalie Vej, er opf. 1895–96 for ca. 75.000 kr. (arkt. D.W. Leerbeck) og indeholder bl.a. en stor og en mindre sal, kontorer og pedellejlighed.

Martins kirke, Martinsvej ved Vodroffsvej, for den af pastor N. P. Grunnet 1855 stiftede evangelisk-lutherske menighed, der hører til frikirken i Danmark, er opf. 1877 (grundsten nedlagt 18/3, indviet 19/8) for ca. 30.000 kr. efter tegn. af arkt. Alfr. Jensen og Aug. Johansen. Bygget af røde mursten på granitsokkel, tårn m. spir (22 m) ved gavlen ud mod gaden og tilbygn. m. tværgavle ved korenden. Det indre har orgel over indgangen, tøndehvælving, krucifiks på alteret og et maleri (Kristus i Gethsemane) over kornichen. Over sakristidøren et fotografi af N. P. Grunnet. Der er ca. 200 pladser.

Luthersk Missionsforenings (stiftet 1868) forsamlingshus, Nansensgade, er opf. 1876 (indviet 5/11) og kostede ca. 92.000 kr. Bygn. er af røde mursten i 3 etager m. et højt gavlparti i midten ud mod Nansensgade (arkt. V. Ingemann). Underste etage rummer sekretariat og kontorer; de 2 øvre optages af en treskibet sal m. pulpiturer på de tre sider. Der er 750 pladser. Foreningen ejer tillige et missionshus, Kirkegårdsvej 21, Amager (indviet 13/5 1915), som kostede ca. 50.000 kr.

Betsaida, Filippavej ved Vodroffsvej, tidl. tempel for spiritistisk broderskab (stiftet 12/7 1884). Broderskabet omdannedes 1952 til en luthersk-evangelisk frimenighed, hvis kirkesal B. nu er. Bygn. er i to stokværk med profileret granitsokkel og stor søjleportal (arkt. F. Frehse), opf. 1900, indeholdende en stor sal med orgelpulpitur og gallerier. Der er ca. 700 pladser.

Jesu Kristi Kirke af sidste Dages Helliges (mormonernes) forsamlingshus lå indtil 1930 i Korsgade (nu maskinfabrik). Derefter byggedes ny kirke (indviet 1930) på Priorsvej. Den er af røde mursten m. granitsokkel og søjleportal, foran hvilken en granittrappe fører op til hovedindgangen. Det indre rummer en sal med fladt, s. 168 kassetteret loft, moderne teaktræsstole og en talerstol, ca. 250 pladser. Bygn. indeholder desuden lokaler til søndagsskole og kontorer for bevægelsens landsmission.