Korning sogn

(K. kom.) omgives af Hatting og Løsning so., Nørvang hrd. (Ø. Snede so.) samt Skanderborg a. (Hornborg og Tamdrup so. i Nim hrd.), hvortil grænsen dannes af Gesager å’s skovklædte dalkløft, mens Ølsted å danner skel til Hatting so. på et stykke. Den bølgede moræneflade er af god, leret beskaffenhed og har højeste punkt helt mod s. (Rævebjerg 60 m). Herved ligger også Sønderskov. Gennem so. går landevejen Horsens-Uldum, mens den østjy. længdebane netop passerer dets s.spids.

Areal i alt 1960: 1269 ha. Befolkning 26/9 1960: 579 indb. fordelt på 168 husstande (1801: 333, 1850: 688, 1901: 617, 1930: 532, 1955: 623). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 350 levede af landbr. m.v., 106 af håndv. og industri, 13 af handel og omsætning i øvrigt, 25 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 61 af formue, renter, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Korning (*1305 Korning; u. 1783) m. kirke, skole (opf. 1944, arkt. Bertelsen), bibl. (i skolen; opret. 1945; 1650 bd.), missionshus (i tidl. privatskole, opf. 1935), afholdshotel m. forsamlingshus, Østjysk Konfektionsfabrik (10 arb.), møbelfabr. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Korning Nørremark; Korning Østermark; Korning Søndermark; Korning Klak (Klaks); Korning Tange; Merring (*1476 Merring). – Gårde: hovedgd. Ussinggd. (*1491 Wordingh, 1594 Vussing; 39,5 tdr. hartk., 236 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 1170, grv. 651); hovedgd. Merringgd. (1578 Meringgaard; 18,9 tdr. hartk., 108 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 550, grv. 286); Tranelundgd.

K. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Løsning so. ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Løsning so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 143. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den hvidkalkede, blytækte kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk v.tårn og sen. våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af frådsten på en kun stedvis bev., aftrappet sokkel. Af opr. enkeltheder spores n.døren ganske svagt. Koret har mod n. et stort, i lysningen udv. rundbuevindue, skibet to rundbuevinduer. Noget sen. er et tilmuret, falset rundbuevindue på korets n.side. Indvendig står den runde korbue m. omløbende, hulkantprofilerede kragsten. I koret indbyggedes o. 1400 et krydshvælv m. profilerede ribber, og sen., vel o. 1450–75, fik skibet tre fag krydshvælv. Sengotisk er også tårnet, der er opf. af munkesten. Dets krydshvælvede underrum står i sin fulde bredde i forb. m. skibet ved en rund tårnbue. Tårnets overdel er ligesom hele kirkens murværk i betydeligt omfang omsat og skalmuret ved midten af 1700t., da tårnet fik sit høje, spidse spir m. løgformet led – en ombygning, der ligesom ved mange andre af egnens kirker iværksattes af etatsråd G. de Lichtenberg. Våbenhuset er bygget af store mursten i krydsskifte, men ligeledes omdannet i 1700t. – Et malet alterbordspanel fra o. 1575 er skjult under plyds. Altertavlen rummer dele fra renæssancetiden, men er helt omdannet 1756, s. 1012 da den forsynedes m. udsavede rokokovinger, der bærer G. de Lichtenbergs våben. Ved en istandsættelse 1938 (P. K. Andersen) fremdroges et korsfæstelsesmaleri fra 1756. Sen. korsfæstelsesmaleri og nadverbill. er ophængt i kirken. Sengotiske malmstager. Ganske pompøst korgitter m. dobbelte korinthiske søjler, keruber, dyder, engle, korsfæstelsesmaleri etc. er opsat 1704 af Niels Jensen, Ussing († 1726). Romansk granitfont m. arkaiserende, indristede løver, der flankerer træ m. akantusløv. Den er beslægtet m. fonte i Ølsted og St. Dalby (Mackeprang. D. 281–82). Sydty. fad o. 1575 m. fremstilling af bebudelsen. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1475 på ældre korstræ. Prædikestol o. 1625 m. dyder på hjørnerne og gode evangelistmalerier. På postamenterne initialer AKS EIS. Samtidig himmel. Degnestol 1656, stoleværk vist fra sa. tid. – Indskrifttavle over Niels Jensen, Ussinggd. (korgitrets giver), † 1726, og tre hustruer. På kgd. gravtræformet granitsten m. hoved for enden; den kan være romansk, men er mul. fra 1700t. I våbenhuset udslidt gravsten fra slutn. af 1700t.

På kgd. er bl.a. begr. lægprædikanten Hans Nielsen, † 1842.

Merringgård, mul. identisk m. den 1476 og 1479 nævnte Broksgård i Merring, ejedes af Hartvig Limbek, hvis enke Mette Hansdatter 1534 solgte den til hr. Mogens Gøye, men handelen gik 1543 tilbage, da hun havde forlenet gden til sin datter Christine og solgt den til Niels Skeel til Nygd. († 1561), der også fik skøde på den af Henning Volstrup til Ødsted. Hans enke Karen Krabbe mageskiftede den 1578 til kronen, som 1579 mageskiftede den til Søren Mund. Hans søn Iver Mund († 1651) skrives til den (1638: 15 tdr. hartk.) allr. 1591, og dennes søn Peder Mund skødede den 1660 (1662: 12 tdr. hartk.) m. 6 hse til ritm. Jochum Christoffer Rachau; handelen er vel gået tilbage, for 1684 skødede Peder Munds svigersøn Oluf Munk (Vinranke-M.) til Hedeås M. m. 4 hse til Mourids Hansen Høyer, sen. til Rask. 1685 skødedes M. til Niels Jensen til Ussinggd., der 1716 skødede gden (9 tdr.hartk.) m. 4 hse for 700 rdl. til sin søn Clemens Nielsen Ussing († 1748), der var præst i Løsning. Han skødede 1729 M. til forv. på Stensballegd. Andreas Schiernbech († 1754), der 1745 solgte den til justitsråd Gerhard de Lichtenberg til Ussinggd., som 1761 skødede M. (9, 138 og 339 tdr. hartk., bl. godset Ussinggd.) og Ølstedbro til sin svigersøn kancelliråd Jochum de Lichtenhjelm († 1775); hans enke Bodil de Lichtenberg († 1807) bragte den til sin 2. mand kmh. Christian Christoffer Gersdorff († 1805), der 1803 fik bevilling på at sælge godset uden at miste hovedgdens frihed. M. overtoges af svigersønnen generalkrigskommissær Louis de Sérène d’Acquéria († 1853), sønnen Oscar Ferdinand de Sérène d’Acquéria († 1880) og dennes enke Catharina Rosenørn († 1916), som 1895 solgte gden for 130.000 kr. til Frederik Glud. 1911 købtes den (21 tdr. hartk.) for 178.500 kr. af R. Ric-Hansen, sen. til Karensminde, der 1918 solgte den for ca. 380.000 kr. til cand. phil. Erik Henningsen; 1926 kom M. for 390.000 kr. til et konsortium, sen. til Knud Carlsen, 1930 til forp. Peter Christopher de Neergaard for 285.000 kr., 1931 til Jydsk Landhypothekforening, 1932 til O. Hobolt Jensen, som 1959 solgte den til H. Vestergaard Frandsen for 645.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 91–92. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 327–32.

Hovedbygningen var if. Pont.Atlas »af ordinair Bygning« – en stråtækt bindingsværkslænge, der vistnok først i 1800t.s midte (efter at gden var brændt 1847) blev erstattet m. de nuv. bygn. Hovedbygn. udgør et langstrakt, grundmuret anlæg m. lav, énetages, ganske enkel hovedfløj (opf. 1855), hvorover en bred, gennemgående, frontonkronet midterrisalit er ført op i to etager. For hver ende af denne bygn. er i 1860erne tilføjet en toetages, tårnlignende pavillon, der til alle sider har pilastre og små trekantsfrontoner, og er afdækket m. lavt pyramidetag. To sidefløje blev nedrevet 1896.

Ussinggård tilhørte Henrik Knudsen (Gyldenstierne), der skænkede landgilden til klosteret i Horsens, mens herligheden af gden overgik til svigersønnen hofmester Erik Ottesen Rosenkrantz († 1503) og sen. kom til hans sønnesøn hr. Otte Holgersen Rosenkrantz († 1525), datteren Anne Rosenkrantz († 1589), hendes datter Dorthe Albrechtsdatter Gøye († ugift 1616) og dennes søsterdatter Sophie Brahe, g. m. Malte Sehested, der 1636 skødede U. til Kirsten Munk til Boller. Hendes arvinger skødede den (23 tdr. hartk.) 1661 til ridefoged på Boller Clemen Sørensen, hvis datter Maren Clemensdatter († 1701) 1686 blev g. m. Niels Jensen til Merringgd., der s.å. fik kgl. bevilling på at stalde stude på U., skønt den var uprivilegeret. Efter hans død 1726 besad enken Anne Jensdatter Bagges gden til sin død 1741, hvorefter den m. tiender og bøndergods på auktion s.å. blev købt for 11.500 rdl. af etatsråd Gerhard de Lichtenberg, der 1742 også fik bevilling på at stalde stude her. Han købte 1745 Merringgd., m. hvilken U. fulgte til 1805, da Bodil de Lichtenberg skødede den (24 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til sin svigersøn Louis s. 1013 de Sérène d’Acquéria, som dog snart efter også arvede Merringgd. og 1829 solgte U. for 31.000 rbdl. sølv og 50 dukater til Hans Henrik Frellsen, sen. til Løvenholm. O. 1833 købtes den (1850: 45, skov 16 tdr. hartk., 15 hse 4 tdr. hartk.) for 43.200 rdl. af Otto Frederik Ahlman († 1873), der 1854 solgte U. for 176.000 rdl. til Morten Frederik Vilhelm Lotz, der tilkøbte en del jord og 1872 solgte gden til kammerjunker Adolf Frederik Holten Castenschiold († 1896) for 251.000 kr. U. arvedes af sønnen Sigismund Frits Castenschiold († 1935), der 1918 solgte den til broderen Axel Henrik Castenschiold. 1922 købtes den for 900.000 kr. af S. P. Larsen, 1931 overtoges den af Jydsk Landhypothekforening, der frasolgte flere parceller; hpcl. kom 1932 for 390.000 kr. til H. Ohm († 1953), hvis arvinger 1959 solgte den til pastor N. C. Lilleør. –Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 333–38. DLandbr. V. 92–94.

Etatsråd Gerhard de Lichtenberg opførte i 1740erne en trefløjet hovedbygning af bindingsværk, der tillige m. den samtidige avlsgård stod til 1859, da M. Fr. Vilh. Lotz, sandsynligvis m. ty. arkt., byggede den nu stående, anselige, grundmurede bygn. Denne, der er opf. i én etage over høj kælder, står i blank, stærkt dekorativt behandlet rødstensmur og har afvalmet skifertag. På det sydvestre hjørne er rejst et højt, ottekantet tårn m. krenelerede tinder, og en midterrisalit er ført gennem den dybe bygn. som et tværhus i to fulde etager. Under taget er en kraftig bloktandsfrise og om de spidsbuede vinduer svære indfatninger. På gårdfaçaden er to kviste anbragt som toureller, og hele det særprægede bygningsværk er udformet under stærk indflydelse af »nygotisk« arkitekturopfattelse.

Den store have går i ét med skoven.

En genforeningssten er 1920 rejst ved gadekæret i Korning by og en befrielsessten 1945 ved indkørslen til skolen.

1957 rejstes en mindesten for lægprædikanten Hans Nielsen ved hans fødegård.

I so. lå en gd. Sparre (1610 Sper, 1683 Sparre), i middelalderen navn på en skov (*1492 Spaar).

Skove: Helt mod s. ligger største delen, 39 ha, af den i alt 53 ha store Ussinggård Sønderskov, der hører under Boller statsskovdistr., jf. Uth so. s. 951. Merringgård Sønderskov, 26 ha, hvoraf bøg 9, andet løvtræ 5 og nåletræ 12 ha, tilh. tandlæge V. Deleuran, Vejle. Til Ussinggård hører endv. en lille skov.

Fredede oldtidsminder: En mindre høj i Sønderskov. – Sløjfet el. ødelagt: 5 høje.

Korning so. hørte i kommunal henseende sa. m. hovedso. Løsning, men blev fra 1/4 1921 en selvstændig kommune.

I K. so. fødtes 1771 lægprædikanten Hans Nielsen, 1873 politikeren og redaktøren Jacob Christensen.