Kvorning sogn

(Vorning-K.-Hammershøj kom.) omgives af Middelsom hrd. (Skjern so.) samt Ørum, Tjele, Nr. Vinge, Vorning og Hammershøj so. Den nordl. del er et småbakket til jævnt bølget landskab med overvejende ret gode jorder. Et fladt parti ved Årup har lerbund. Højeste punkt er Bavnehøj (50 m). Mod s. falder bakkelandet brat af mod et bredt dalstrøg, der nærmest bakkeskrænterne er en sandet flodterrasse, som er dannet af Gudenåen, da denne en kort tid havde afløb gennem Skalsådalen. Dalens laveste dele er mest våde enge, hvori Nørreå løber mod sydøst. En stor sten i Årup bakker kaldes »Årup kirke«. Gennem so. går banen Viborg-Fårup og hovedvej A 16 (Viborg-Randers).

Areal i alt 1955: 1425 ha. Befolkning 26/9 1960: 505 indb. fordelt på 145 husstande (1801: 166, 1850: 224, 1901: 388, 1930: 484, 1955: 494).

I so. byerne: Kvorning (Knýtlingasaga ca. 1260 Kornung, 1485 Korning; u. 1788, 1789 og 1798) m. kirke, skole (opf. 1919, arkt. A. P. Nielsen, Kjellerup), bibl. (opret. 1947; 1500 bd.), forsamlingshus (opf. 1894, udv. 1954), sportspl. og jernbanehpl.; Årup (1483 Ordwp (her?), 1485 Arup; u. 1789) m. 2 teglværker. – Gårde: Grandalsgd.; Årupgd.; Kvorning Vandml.

K. so., der sa. m. Vorning og Hammershøj so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa.kr. som Tjele so. So. udgør 4. udskrivningskr., 504. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den blytækkede, højtliggende kirke er en lille romansk kvaderstensbygn., bestående af skib og kor på skråkantsokkel samt et sen. tilføjet våbenhus mod s. En del romanske vinduer er bev., et tilmuret i korets ø.gavl, mens på n.siden to i skibet og et i koret stadig er i funktion. Den enkle n.dør er tilmuret, bl.a. ved anvendelse af to korssmykkede romanske gravsten. S.døren, der endnu bruges, har høj, profileret tærskelsten i højde m. skibets skråkantsokkel. Kirken er rest. 1882 og på ny 1895; et lille v. tårn blev da nedbrudt og over gavlen sattes et blytækket rytterspir. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er korbuen udv. i ny tid. Altertavlen, hvis enkle ramme rummer bestanddele af en 1600t.s tavle, har nyere maleri, sign. H. Siegumfeldt 1882 (rest. 1937). På alterbordet to små messingstager m. graveret årst. 1672 samt navnetræk ISW. Romansk font af granit m. glat kumme; dåbsfad fra o. 1575. Prædikestolen er et renæssanceværk, antagelig fra 1600t.s beg., m. koblede ioniske søjler, smykket m. bosserede prydbælter; staffering og evangelistmalerier i felterne er fra 1937. I skibet er bev. gl.t stoleværk m. s. 353 låger, bærende skåret årst. 1626. Bag orgelet står den egekiste, hvori det ved Vorning omtalte nøddøbte barn skal have ligget. I Århus Museum opbevares et pulpiturpanel fra renæssancetiden. Orgelet er 1917 skænket af gdr. Jens Flarup og hustru, der også har bekostet indlæg af elektrisk lys og skænket to lysekroner.

Skove: Flere mindre plantager, især på tidligere lyngklædte skråninger ned mod Nørreådalen.

Fredede oldtidsminder: I Nørreådalen en langdysse med kammer m. dæksten; 9 høje, hvoraf Tinghøj ø.f. Kvorning og en høj ved Årup er ganske anselige; endelig to stenkamre på det høje land ud mod ådalen; det ene, ved Årup, er fra ældre romertid. – Sløjfet el. ødelagt: 40 høje.