Nørre Bjert sogn

(Eltang-Sdr. Vilstrup kom.) omgives af Kolding fjord m. Gudsø vig, Kolding kbst. samt Nr. Bramdrup og Eltang so. Grænsen til sidstn. løber fra Gudsø vig gennem den inddæmmede og tørlagte Eltang vig og videre i en markeret dal mod nv., mens en anden tilsvarende dal munder ved Strandhuse og følges af jernbanen. Talr. dybe dalkløfter gennemskærer desuden de smukke, skovbevoksede skrænter ned mod Kolding fjord. Det ellers lermuldede moræneplateau er ganske frugtbart. Mod v. ligger Bjert skov og Kobbelskov, længst i sø. Drejens odde. Gennem so. går den østjy. længdebane ml. Kolding og Fredericia og hovedvej A 1 (Snoghøj-Kolding).

Areal i alt 1960: 1106 ha. Befolkning 26/9 1960: 1444 indb. fordelt på 397 husstande (1930: 1174, 1955: 1318).

Nr. B. so. er 1924 udskilt af Eltang so. som selvstændigt so.

I sognet byerne: Nr. Bjert (o. 1440 Bierte; u. 1772–74) m. kirke, præstebol., skole m. filialbibl., missionshus, forsamlingshus, alderdomshjem og telf.central; Nyby Strandhuse (*1436 Strandhwsze, 1664 Nybye, Strand Huusze) villaby (forstad til Kolding) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 705 indb. fordelt på 219 husstande (1930: 369, 1955: 548 indb.); fordelingen efter erhverv i Nyby Strandhuse var 1960 flg.: 21 levede af landbr. m.v., 344 af håndv. og industri, 141 af handel og omsætning i øvrigt, 58 af transportvirksomhed, 54 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 68 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole og forsamlingshus; Drejens (1725 Drejens) m. kostskole (optagelseshjem), lodshus og fyr (opret. 1900, vinkelfyr). – Gårde: Nedergd. (1559 Nedergaarde; 19,2 tdr. hartk., 101 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 486, grv. 253); Solbjerg (14,5 tdr. hartk., 77 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 430, grv. 217); Banggd. (13,7 tdr. hartk., 74 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 438, grv. 208); Bøgeløkke (12,7 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 469, grv. 234); Kobbelgd.; Elviggd.; Shamrock; Korshøjgd. Koldingfjordskolen under Statens åndssvageforsorg (i tidl. julemærkesanatorium).

Nr. B. so., der udgør et selvstændigt pastorat og sa. m. Eltang og Sdr. Vilstrup so. én sognekom. (Eltang-Sdr. Vilstrup kom.), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Eltang so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 105. lægd og har sessionssted i Kolding.

Den hvidkalkede kirke er opf. 1887 efter tegn. af arkt. J. C. Fussing. Den består af kor m. tresidet afslutn., skib og tårn ved v.gavlen, det sidste m. kirkens rundbuede hovedportal, idet tårnrummet fungerer som forhal. Bygn., der opr. stod i blank mur m. røde teglsten og lavt skifertag og opf. i romaniserende stil, er delvis omb. 1943, da taget fik højere rejsning og blev teglhængt, mens tårnet forhøjedes m. nyt klokkestokv., hvor glamhullerne fik svære indfatninger af romaniserende søjler under slankt spir (arkt. H. Lønborg-Jensen). I det indre, der dækkes af brunmalet bjælkeloft, er inventaret for største delen fornyet. Det tidl. altermaleri, Peters fiskedræt, malet af P. Møller, blev erstattet af en højt opbygget tavle m. maleri af Joh. Th. Skovgaard, Himmelfarten, på gylden grund, i skåret ramme af Ole Skovgaard, opstillet 1932. Fonten af granit i skibets nø.hjørne er hugget af A. Theilmann, der ligeledes har skåret en korsfæstelsesscene i eg, ophængt 1946 på triumfmuren over fonten. Prædikestolen, der er anbragt på den sydl. del af triumfmuren, er tegnet af G. Biilmann Petersen og skåret i eg m. relieffremstilling (Hyrdernes tilbedelse) af Sigurd Forchhammer, 1939. Stoleværket af pommersk eg er fornyet 1937 efter tegn. af A. Lønborg-Jensen. På skibets n.væg er ophængt et lille, unggotisk krucifiks, o. 1300, af ukendt oprindelse. 3 kirkeskibe: En bark, 1922; barken »Duen«, 1936; barken »Freden«, 1944.

Nedergård samlede stiftslandinsp. Daniel Wesenberg og solgte 1806 til Hieronymus Petersen, der ejede den til 1817, hvorefter den kom til forv. T. J. Risom († 1818). Frederik Vibe Hastrup skødede den (13 tdr. hartk.) 1839 for 18.000 rdl. til exam. jur. J. G. Valeur († 1891); 1842 og 1846 tilhørte den hofjægerm., kmh. grev Carl Frederik Rantzau († 1897), sen. til Frederikslund, 1850 (19 1/2 tdr. hartk.) Fr. Chr. Schæffer, som 1871 solgte den for 62.000 rdl. til forv. på Holstenshus Fr. C. E. Pade, som 1881 solgte den for 152.000 kr. til Peter Christian Frederik v. Scholten († 1900); 1888 købtes den af arkt., løjtn. A. P. Frederiksen, sen. til Williamsborg, som 1890 solgte den for 130.000 kr. til Carl Adolf Bille († 1925), der 1894 solgte den til løjtn. M. P. Lorentzen. 1904 overtoges den for 120.000 kr. af Anton Hansen Beck, 1919 af sønnen løjtn. J. J. K. Beck; dennes søn N. Beck overtog den 1959.

Litt.: DLandbr. V. 284–85.

Hovedbygningen er en grundmuret, hvidkalket længe fra forrige årh.s beg. På gårdsiden er en smal trekantfronton m. pilastre, og gavlene er halvt afvalmede.

O. 1280 havde Niels Lugge Grenegård i pant; 1436 tilhørte den Inger Hermansdatter (Pennov), der da skænkede den m.m. gods i so. til Ribe domkapitel.

I Nr. Bjert er der en hellig kilde.

Kolding Fjord Sanatorium (Julemærkesanatoriet) var det første af de sanatorier, der blev opf. for overskuddet af julemærket, opf. 1909–11 af Julemærkekomiteen (arkt. B. Ingemann) og overdraget til Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, der tog det i drift 1/8 1911; anlægssummen var ca. 1 mill. kr., hvoraf staten betalte 150.000 kr. Senere blev den udv. bl.a. m. en småbørnsafd. Hovedbygn. er i to etager m. kælder og mansardetage, prydet m. tre pilastersmykkede fremspring og et midterspir; desuden er der en række andre bygn. Sanatoriet var udelukkende beregnet til tuberkuløse børn og havde plads til 158. Grunden er 22 ha stor, delvis skovbevokset. 1960 overgik sanatoriet til Statens ådssvageforsorg under navn af Koldingfjordskolen. Her er nu eksternatskole, ungdomsskole og 3 plejeafdelinger m. plads til i alt 125 patienter.

Den under Eltang so. og ovf. omtalte Inger Hermansdatter (Pennov) tilskødede også Ribe domkapitel de i so. liggende Humlegård (*1436 curia Humlegardh), Østerhuse (*1436 Oesterhuse) og Fiskerhuse (*1436 Fiskerhuse), de sidste mul. identiske m. Nyby Strandhuse. 1664 nævnes i so. en gd. Rubidshave.

Ved afgravning af møddingsted ved sognefogdens gård i Nr. Bjert fandtes 1922 334 mønter fra Danmark og hertugdømmerne; yngste mønter fra 1643.

Skove: Til Koldingfjordskolen (Julemærkesanatoriet) hører 22 ha skov. Kobbelskov og Bjert skov tilh. egnens gde.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 12 høje, væsentlig i dets østre del. – Ved Drejens odde og Eltang vig er der fundet skaldynger fra ældre romersk jernalder.

I Nr. B. so. fødtes 1843 folkemindesamleren Evald Tang Kristensen.