Ølsted sogn

(Ø. kom.) omgives af Torsted, Stenderup, Urlev, Løsning og Hatting so. Gennem so. løber Ølsted å mod nv. i en bred dal (Bredmose), dannet i forb. m. afsmeltningen af en dødis, der har efterladt det kuperede terræn i so.s sydøstl. del, hvor Bedebanke når 64 m og Galgebakke 69 m. Lidt ældre, men dog fra sa. afsmeltningsstadium stammer den flodterrasse, der afvandes af Melbæk til Hatting bæk. Sandjorder findes ved Ølsted Nederholm, men ellers er jorderne ganske gode de fleste steder. Eneste større skov er Oens skov. Gennem so. går hovedvej A 10 (E 3).

Areal i alt 1960: 1494 ha. Befolkning 26/9 1960: 637 indb. fordelt på 188 husstande (1801: 429, 1850: 564, 1901: 655, 1930: 646, 1955: 626). – Efter erhverv fordelte befolkningen i Ø. so. sig 1960 i flg. grupper: 387 levede af landbr. m.v., 114 af håndv. og industri, 22 af handel og omsætning i øvrigt, 15 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 8 af anden s. 1007 erhvervsvirksomhed og 61 af formue, renter, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Ølsted kirke (*1454 Ølstedt, 1459 Ølsteth S.) og byerne: Ølsted Nederholm (*1444 Ølstedholmb; u. 1772); Ølsted Overholm (u. 1772) m. skole (opf. 1911), bibl. (i skolen; opret. 1948; 900 bd.), sognegård (i tidl. forsamlingshus opf. 1904), Ølsted kro, mejeri (opf. 1888 som andelsmejeri, omb. 1913, nu privat) og telf.central (Ølsted); Bottrup (* 1458 Botterup, 1459 Bootropp; u. 1770 og 1779) m. filialbibl.; Oens (*1464 Ottens, 1484 Otthens S.; u. før 1805) m. præstebol. (opf. 1926) og filialbibl. – Saml. af gde og hse: Skovhaver m. ml.; Ølsted Vestermark. – Gårde: Bottrupgd.; Hjortholm; Nordtoftegd.; Oensballegd.; Vesterskovgd.

Ø. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Torsted so. ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Torsted so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 137. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, der ligger på en mul. kunstig højning, består af romansk apsis, kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af frådsten og kan fremvise flere ejendommelige træk. Apsiden er udvendig tresidet, indvendig halvrund m. halvkuppelhvælv. På ydermurene er der foroven rundbuefriser, og det rundbuede vindue er delvis indrammet af et smalt profilbånd. Tilsvarende lisenbånd, nogle steder profilerede, er delvis bev. på korets og skibets flankemure. Den tilmurede n.dør skimtes svagt, den fladbuede s.dør, der er i brug, er vistnok udv. Tilmurede, romanske vinduer ses indvendig i korets sidemure, der hver har tre rundbuede nicher forneden. Den opr. korbue m. hulkantprofilerede kragsten er bev. I gotisk tid, o. 1400, indbyggedes der i koret et krydshvælv m. profilerede ribber, og noget sen., efter 1450, fik skibet tre krydshvælv, hvoraf det længst mod v. er ganske smalt. Ved denne lejlighed blev der brudt nye, falsede spidsbuevinduer, der delvis er bev. Tårnet, af munkesten, er fra sa. tid som hvælvslagningen i skibet. Det har i underrummet krydshvælv uden skjoldbuer, og rummet åbner sig mod skibet ved en svagt tilspidset bue. Opgangen til mellemetagen er en kort spindeltrappe i skibets nv.hjørne og v.gavl. Tårnets overdel er ændret ved midten af 1700t. af etatsråd G. de Lichtenberg, der lod murene nedskære, samtidig med at der opsattes et blytækt spir m. løgformet led. Våbenhuset, der i sin kerne er sengotisk, blev ved sa. lejlighed omb. – I forb. m. istandsættelsesarbejder 1929 fremdroges fragmentariske kalkmalerier fra 1200t. – i apsis en mængde ben af heste, der trods den usædvanlige placering kunne tyde på, at der har været en fremstilling af en rytterkamp. I korbuen sås Kain og Abel med Jehova i buetoppen. P.gr.af den dårlige bevaringstilstand måtte malerierne atter tildækkes (Nørlund-Lind. K. nr. 64). – Alterbordsforsiden fra slutn. af 1500t. har portalfelter m. moderne staffering. Altertavlen er formentlig opsat 1746 (malet årstal) og består af et midtparti flankeret af toscanske søjler og udsavede rokokovinger. Den bærer G. de Lichtenbergs og Bodil de Hofgaards våben. I topfeltet er der et usædvanligt naivt maleri af Gudfader, i storfeltet maleri 1898, kvinderne ved graven, af Max Schiødte. Tavlen er istandsat 1937 af P. K. Andersen. Messingstager i barok, vist o. 1700. Romansk granitfont m. indristede bladornamenter på kummen; på den pyramidestub-formede fod m. hjørneribber ses bl.a. et Kristushovede. Den er beslægtet m. fontene i Korning og St. Dalby (Mackeprang.D. 281–82). Kobberfad, givet 1697 af Per Bentsen og Jens Rasmussen. Prædikestol i enkel renæssance fra beg. af 1600t. m. toscanske hjørnesøjler. I felterne naive evangelistmalerier. Samtidig himmel. Skibsmodel, skruefregatten »Sjælland«. Svær, jernbunden pengeblok. Klokke, omstøbt af Stallknecht i Horsens 1891 af en ældre fra 1611. – Mindetavle over Seier Steffensen af Bottrup, den første danske soldat, der faldt i 1848.

Tæt sø.f. kirken findes en hellig kilde, Dronningkilden (Schmidt.DH. 149).

Nær Bottrup står en stor tjørnebusk, Svensketorn, der efter sagnet er plantet over soldater, der faldt i svenskekrigen.

1513 nævnes en gd. Rudgård, 1664 en gd. På Banken.

Lige sø.f. Hovedvej 10 i en Dal nær Ølsted Kro ligger et Voldsted (»Kærholm«, »Dyholm« el. »Dueholm«). Den ca. 7 m høje, 25 × 33 m store Borgbanke har i n. og ø. været omgivet af nu næsten helt udslettede Grave, mens en Halsgrav, hvorved Borgbanken er isoleret fra den sydøstfor liggende Højderyg, endnu staar tydeligt. Der er paa Voldstedet fundet Murværk af Kampe- og Munkesten (AarbAarh. 1921. 136).

Skove: En del, 22 ha, og den under Boller statsskovdistr. (jf. Uth so. s. 951) hørende Kær skov.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 17 høje. – Ved præsteboligen i Oens er undersøgt en boplads fra ældre romersk jernalder. Ved Oens er desuden fundet en dolktidsgrav m. to store forrådskar (Bent Sylvest i Horsens Museum. 1954–55. 17–20).

Ølsted so. har fra 21/2 1925 Torsted som anneks; præstegden i Ø. og Torsted er solgt og en præstebol. opf. i Oens.