Ørum sogn

(Hellevad-Ø. kom.) omgives af Hellevad og Dronninglund so., en enklave af Hellevad, Ålborg amt (Horsens, Hammer og Ajstrup so. i Kær hrd.) s. 292 samt Børglum hrd. (Ø. Brønderslev) og Hallund so. I so. ligger yderligere en lille enklave af Hellevad. Klavsholm å strømmer gennem so. mod nv., hvor den forener sig med Rye å, der danner skel til Hallund so. Den nordøstl. del er et jævnt bakket moræneland, hvor Rishøj når 46 m. I øvrigt er terrænet lavt og fladt og består af den senglaciale havbunds mest sandede aflejringer, der langs åerne fl. st. er blæst sammen i klitter. Mod sø. ligger Ørum mose med stor produktion af tørv og formbrændsel. Den gennemstrømmes af den kanaliserede Lindholm å, der danner skel til Ålborg amt. En del små plantager rundt om i so. er eneste skov.

Areal i alt 1955: 2772 ha. Befolkning 1/10 1955: 906 indb. fordelt på 225 husstande. (1801: 317, 1850: 409, 1901: 908, 1930: 1004).

I so. ligger Ørum Kirkeby (*1433 Ørrum, 1500 Ørum; u. 1800) m. skole (ventes nedlagt) m. so.bibl. (opret. 1947; 2100 bd.), forsamlingshus (opf. 1898), lystanlæg m. sportsplads, privatmejeri (opret. 1938), maskinstat., maskinfabr.; Gl. Ørum n.f. Bjørnbæk; Ravnstrup, vejbebyggelse m. skole (ventes nedlagt), andelsmejeri (opret. 1898, ombyg. 1909, 1916 og 1940). – Saml af gde og hse: Ørum Vestermark; Ørum Østermark; Ørum Overdrev; Ørummose (1688 Mossen); Ørum Sønderhede; Sdr. Ravnstrup; Tveden (1610 Ørumstuedt); Kraghede (*1513 Kragehede; u. efter 1804) m. skole (ventes nedlagt); Glindvad Hede; Ågårde (*1401 Aagordt). – Gårde: Kraghedegd. (1610 Kragheedsgaard) (5,6 tdr. hartk., 120 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 280, grv. 108); Nr. Ravnstrup (*1401 Rauenstrup, 1610 Nøer Raffnstrup) (8,9 tdr. hartk., 130 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 300, grv. 108); Sdr. Ravnstrup (1610 Sønder Raffnstrup) (3,5 tdr. hartk., 121 ha; ejdsk. 270, grv. 122); Kællingbro (1610 Kiellingbro) (4,8 tdr. hartk., 120 ha; ejdsk. 295, grv. 112); Bjørnholm (1661 Biørnholmb); Kærgd.; Ny og V. Glindvad (1581 Gleiduad, 1662 Glinduad).

Ø. so., der sa. m. Hellevad so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dronninglund so. So. udgør 5. udskrivningskr., 457. lægd og har sessionssted i Dronninglund.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib samt våbenhus mod s. fra anden halvdel af 1800t. Den romanske kirke er en ret velbev., sirlig teglstensbygn. fra o. 1200–50, som slutter sig til den vendsysselske teglstensgruppe (Aarb. 1914. 139 ff.). Apsis er over en flereleddet teglstenssokkel ved lisener delt i tre felter, hvert foroven afsluttet af fire rundbuer, og derover har den et savskifte. Det rundbuede ø.vindue er noget omdannet. På korets n.side er der ml. lisener ét stort felt, ligeledes afsluttet med rundbuer, og der er her bev. et opr. rundbuevindue. Korets n.side har tre lisenfelter, som dog foroven på et sen. tidspunkt har fået fladbuer foroven i stedet for rundbuerne; v.gavlen deles af en lisen i midten i to felter med rundbuefriser, mens gavltrekanten er fornyet. Korets og skibets s.side er omsat el. skalmuret 1791 af Peder Rold og Dorthe Meldahl (jerninitialer og årstal). Begge de rundbuede døre er bev., den mod s. i brug, den tilmurede n.dør i bred lisen. Indvendig har apsis halvkuppelhvælv, og ved siderne af den runde korbue er der rundbuede, falsede sidealternicher. Triumfmuren har foroven et savskifte. I sengotisk tid er apsiden afskilret fra koret ved en mur med fladbuet døråbning, og i koret er indsat et otteribbet krydshvælv, mens skibet har bev. sit bjælkeloft. V.gavlens s. 293 spids er ommuret i 1700t. med små sten (jerninitialer for C. F. Hagstrøm og Ane Stenfeldt). – Altertavlen er et landligt renæssancearbejde, formet som en fløjtavle, med malet årstal 1699, men vistnok noget ældre, med maleri fra 1851 af Lucie Marie Ingemann, Kristus blandt disciplene. Prægtig alterkalk fra 1623, givet af Lars Dyrskjøt i Ågård. Alterstager 1621 givet af sa. Romansk granitfont med indristet arkadefrise og runeindskrift på latin: »Niels gjorde mig« (Mackeprang. D. 43, 155; DRun. 162). Sydty. fad o. 1575 med spejderne i Kanaan med våben og initialer for Jens Høeg og Mette Holck, 1631, initialer for Peder Stenfeldt og Dorthea Gundersdatter Thorup og endelig Andres A. Spandets rep. 1630. Prædikestolen er et enkelt renæssancearbejde fra o. 1625 med koblede toskanske søjler på hjørnerne, og et pulpitur i v.enden er fra sa. tid. En lysekrone i koret fra renæssancetiden, sen. noget omdannet, skal stamme fra Lars Dyrskjøt. I korbuen er anbragt en kobbertavle med vidtløftig indskr. fra 1673 om, at Niels Mortensen Kjærulf til Hejselt mod lejersted i kirken for sine forældre til denne har skænket 100 rdl. modtaget »til afsoning for den overlast, som mig udi Torsleve præstegd. blev tilføjet den 2. juni 1671«. Klokken fra 1873 er en stålklokke fra Bochum. – Gravsten: 1) Søren Pedersen Kjærulf, † 1790; 2) Barbara Rold, † 1811.

På kgd. mindesten rejst 1944 for ridefoged Lars Dyrskjøt, † 1644.

Sønder Ravnstrup (også kaldet Lille Ravnstrup) var allr. i middelalderen udskilt fra Nørre Ravnstrup og tilhørte Hundslund kloster. 1503 fik Anders Markvardsen (Hvide) gden, som han selv havde opbygget, i forlening af klosteret. Siden var den en fæstegd. under vekslende hovedgde. 1801 og 1844 var S. R. delt i to fæstegde; den vestligste af disse solgtes i 1850erne til Hellevad-Ørum kom., der her opførte en fattiggd. og en skole; sidstn. nedlagdes 1900; fattiggden omdannedes 1937 til et alderdomsasyl, nu afløst af et alderdomshjem i Klokkerholm.

Litt.: C. Klitgaard i AarbVends. XIX. 1951–52. 239–44. DLandbr. VII. 1935. 170 f.

Nørre Ravnstrup var i 1700-årene en ukomplet sædegd., hvortil lå adsk. fæstegods. Omkr. 1500 erhvervede Hundslund kloster gden, der siden ved reformationen kom til kronen, men 1578 af denne skødedes til rigsråden Peder Munk (Lange) til Estvadgård m.v. († 1623). Hans enke fru Sophie Pedersdatter Brahe († 1638) var g. 2. m. Malte Sehested til Sæbygård og Rydhave († 1661), der 1631 af kronen erhvervede Ravnstrup mølle. 1647 og 1662 ejedes R. m. ml. af Lave Bille til Havløkkegård († 1679), som vist har solgt den til Albert Bille til Langholt, der ejede den 1678, men 1682 for at afbetale på en gæld (1000 rdl.) til fru Maren Mortensdatter Kjærulf († 1689), enke efter Simon Simonsen († o. 1682), solgte gd. (1688: 11,32 tdr. hartk. m. 86,4 tdr. land under plov) og ml. til hende; 1684 bortforpagtede hun ejendommen for dog allr. 1689 at afstå den til ridefoged på Kølskegård Thomas Stephansen Brøndum († 1709); han solgte 1704 ejendommen (11 3/8 tdr. hartk. ager og eng samt 5 1/2 tdr. hartk. mølleskyld) til Henrik Sørensen Kjærulf på Ormholt, men Brøndums enke Anne Nielsdatter Kjærulf († 1725) købte den 1711 tilbage. Hun solgte dog allr. 1713 gd. og gods til fhv. amtsstuefuldmægtig Morten Clausen Kjærulf, som havde Hammelmose i forpagtning, og døde sst. 1717. R. solgtes nu m. 35 tdr. hartk. til Otte Arenfeldt til Knivholt († 1720), hvorefter arvingerne skødede gden m. fæstegods (i alt 52 1/4 tdr. hartk.) til forp. på Sdr. Elkær Jesper Pedersen Lykke, sen. til Kølskegård († 1745), som 1725 videresolgte ejendommen til propr. Jakob Frandsen Hjort til Kølskegård. 1730 afhændede denne R. m. ml. og et par huse, men i øvrigt uden fæstegods for 1130 rdl. til fuldm. på Åkær Jakob Christensen Rind († 1762), der bortforpagtede gden, indtil han 1757 på auktion (skøde n.å.) solgte den med ca. 40 tdr. hartk. fæstegods til Helmike Margrethe Lassen til Vrejlevkloster, enke efter kancelliråd Claus Edvard Ermandinger. Ved skifte 1758 i forb. m. hendes nye ægteskab m. oberst Johan Wilhelm v. Hobe udlagdes R. til datteren (af 1. ægteskab) Cecilie (Sidsel) Kirstine Ermandinger († 1770), g. m. Jes Poulsen Dytschou († 1775), som en del af hendes fædrene arv. Dytschou afhændede 1766 for 7200 rdl. R. til kammerråd Carl Fr. Hagstrøm til Klausholm (Hellevad so.) († 1781), som allr. 1772 uden fæstegods solgte gden for 4900 rdl. til forp. på Dronninggård Wulf Eliasen († 1779); han videresolgte den 1775 for 5000 rdl. til amtmand, kmh. Andreas Skeel til Birkelse m.v. Efter dennes død 1776 solgte hans arvinger n.å. R. m. fæstegods (i alt 40 tdr. hartk.) til tolder i Ålborg, kammerråd Johs. Meller Valeur til Langholt († 1808), som 1777 (skøde n.å.) afstod R. for 6000 rdl. til den tidl. ejer Carl Fr. Hagstrøm († 1781). Gden solgtes derefter 1782 (skøde n.å.) på auktion til propr. Jørgen Gleerup til Dybvad, som 1783 skødede den for 9933 rdl. til fuldm. Peder Mikkelsen Rold, sen. til Vorbjerggård († 1826); han overdrog o. 1800 R. til svigersønnen, landmåler Jens Mogensen Lundbye. Ved hans død 1847 afstod enken (af nyt ægteskab) Anna Marie Møldrup R. (11 1/4 tdr. hartk.) Ørum kirketiende (17 tdr. hartk.) og s. 294 bøndergods (ca. 57 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til Lundbyes søn (af 1. ægteskab), kancelliråd Peder Rold Lundbye († 1864), men beholdt selv R. ml., som hun ved nyt ægteskab 1848 bragte til mølleforpagter Søren Jensen Casper († 1865). Rold Lundbye beg. bortsalget af fæstegodset; hans enke Ida Kirstine Ilum blev 1867 g. 2. m. Hans Holm Bredstrup fra Vadsholt, der bortsolgte resten af fæstegodset. Ved hans død 1878 kom R. til sønnen J. Chr. Bredstrup, som 1901 overdrog gden til forv. Fr. Hasselbalch, Frederikshvile. 1907 frasolgtes ca. 44 ha ager og eng, samtidig med at R. med hovedparcellen købtes af hestehandler Jørgen R. Nielsen, Allerup. Hans søn Holger Nielsen overtog siden gden; nuv. ejer Erik Larsen.

Litt.: C. Klitgaard i AarbVends. XIX. 1951–52. 196–206. DLandbr. VII. 1935. 169 f.

I Ørum so. fandtes i sidste halvdel af 1800t. flere nu nedlagte teglværker, således ved Nr. Ravnstrup, ved Bjørnholm, i Ørum by og ved Kællingbro (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XIX. 1951–52. 182).

Skove: Kun lidt skov. Til Kraghedegård således 6 ha.

Fredede oldtidsminder: 3 høje på Damsgård, deriblandt Rytterhøj og en anden ret anselig høj. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og 18 høje, næsten alle i den nordligste, højere del af sognet. Om runeindskriften på kirkens døbefont se ovf.

Ved klemmebrev af 1555 bestemtes, at Ørum efter den daværende præsts død skulle være anneks til Hellevad, hvilket skete 1578. 1819–23 var det et pastorat for sig.

I Ørum so. fødtes 1630 den lærde bonde Peder Larsen Dyrskjøt.

Litt.: C. Klitgaard. Ørum Sogn, AarbVends. XIX. 1951–52. 177–260.