Rind sogn

(R. kom.) omgives af Skanderborg a. (Ejstrup so. i Vrads hrd.), Arnborg, Assing, Studsgård og Snejbjerg so., Herning kbst. samt Gjellerup og Ikast so. Den østl. del af so. ligger på hedeslette, hørende til Arnborgfladen og afvandet af Fjederholt å og Hallund bæk. Sidstn. modtager afløb fra den 75 ha store Søby sø, på hvis s.side Danmarks største og mest produktive brunkulslejer findes. Til hedesletten hører for så vidt også den store Knudmose på grænsen til Herning kbst. Derimod indtages den vestl. del af so. af bakkeølandskaber, hvoraf meget store arealer er beplantede (Høgildgård, Jyndevad, Rind, Fjederholt Søndre, Høgild Overgård og dele af Birkebæk plantager). Sandede jorder dominerer bakkeøoverfladen såvel som hedesletten, men bedre jord findes dog omkr. Lind og v.f. Rind kirke. Gennem bakkeølandskabet slynger sig Rind å, hvortil løber Fjederholt å og Hallund bæk. Gennem so. går jernbanen Vejle-Herning (Kollund, Kølkær og Søbylund stat.) og hovedvej A 18, mens banen Skjern-Herning skærer so. i nv.

Areal i alt 1960: 11.291 ha. Befolkning 26/9 1960: 3195 indb. fordelt på 869 husstande (1801: 579, 1850: 814, 1901: 1544, 1930: 2366, 1955: 3154). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1366 levede af landbr. m.v., 1151 af håndv. og industri, 134 af handel og omsætning i øvrigt, 150 af transportvirksomhed, 105 af administration og liberale erhverv, 33 af anden erhvervsvirksomhed og 232 af formue, rente, understøttelse olgn.; 24 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Rind (1330–48 Rind) kirke og præstegd. og byerne: Lind (1547 Lindt; u. 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 365 indb. fordelt på 111 husstande (1955: 318); fordelingen efter erhverv var flg.: 28 levede af landbr. m.v., 215 af håndv. og industri, 37 af handel og omsætning i øvrigt, 18 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og 35 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (ny centralskole m. realafd. under opførelse, arkt. Øhlenschlæger Christiansen, sen. Brockstedt Christensen), afdelingsbibl., missionshus (opf. 1898), forsamlingshus (opf. 1898), kom.kontor (opf. 1935, arkt. Overgaard, omb. 1962), alderdomshjem (opf. 1935, arkt. Overgaard), filialer af Herning Handels- og Landbrugsbank og Hammerum Herreds Sparekasse, plovfabrikken Skjold (10 funktionærer, 50 arb.), betonvarefabr., trikotagefabr. (i tidl. mejeri), gartneri og tyrestation; Kølkær – bymæssig bebyggelse m. 1960: 542 indb. fordelt på 159 husstande (1955: 429); fordelingen efter erhverv var flg. 15 levede af landbr. m.v., 340 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning i øvrigt, 44 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 65 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – s. 374 m. filialkirke, centralskole (udbygget 1959, arkt. Øhlenschlæger Christiansen), bibl. (opret. 1953; 3550 bd.), missionshus (opf. 1946), forsamlingshus (opf. 1946), filial af Hammerum Herreds Sparekasse, hotel, andelsmejeri (opret. 1921), kartoffelcentral, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Kollund (1610 Kallund; u. 1808–9) m. filialkirke, skole m. afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1947), mejeri (opret. som andelsmejeri 1917, nu privat), gartneri, svineavlscenter, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Søby (1498 Sebysøø, 1597 Siøbye) m. udstrakte brunkulslejer, hvoraf nogle endnu i drift. – Saml. af gde og hse: Nr. Lind; V. Lind (*1320 Wester Lynn; u. 1805); Ø. Lind (1597 Østerlind; u. 1800 og 1805); Kovstrup (1688 Koustrup); Knudmose Hse; Fejerskov Hse (1597 Feierschouff); Sig (1597 Gamelbye sig, 1607 Gammelboe sig); Mosehuse; Gunderup (1597 Lild Gunderup, 1688 Store-, Lille Gunderop); Skærbæk (1597 Skierbeck) m. sommerrestaurant og savværk; Svendlund (1498 Swenælund); V. og Ø. Høgild (1498 Hygill, 1498 Vester Hygiil) m. skole m. afdelingsbibl.; Ballehede; Okkels (1579 Aakal, 1597 Aakarls); Slumstrup (1584 Slumstrup); Malmkær Hse; Søby Mark; Vovlund (1547 Vogenlundt, 1597 Vorlunde) m. skole; Sønderlund; Holt (1498 Holtom, 1597 Holdtt). – Gårde: plantageejd. Høgildgd. (5,9 tdr. hartk., 806 ha; ejdv. 436, grv. 127); Mørup (*1539 Mørdrup marck); Orneborg (1688 Ornborg); Skjoldborg; Nr. Vejen (1688 Nørrewegen); Sdr. Vejen (*1539 Weien marck, *1558 Sønder Weien); Vesterdam; Bærslund (1585 Berslund); Kideris Møllegd. (1587 Kyderids; mølleri nedlagt); Overgd.; Nedergd.; Fjederholt (1610 Federholtt); Ll. Fjederholt; Granly; Nygd.; St. og L. Stokkildhoved s. 375 (1688 Store-, Lille Stokhøy); Malmkærgd.; Nr. Søbygd.; Godrum; Østergd.; Vovlundgd.; Sandgd. (1688 Sandgaard); Kølkærgd.; Feldbak; Søstedgd.; Elmholt (1547 Elemholt, 1648 Ellemholdt). Nr. Vejen skole m. Rind so.s vestre bibl. (opret. 1946, 3150 bd.).

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gjellerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 52. a og b lægd og har sessionssted i Herning.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. og nyere våbenhus ved skibets s.side. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel, der nogle steder er fordoblet, bl.a. på korets n.side. Ved den tilmurede n.dør, der sidder usædvanlig langt mod v., er soklens overled karnisprofileret m. hjørnehoved, og døren har korsprydet, profileret overligger, ganske som på s.døren, der er i brug. Døroverliggerne viser nøje slægtskab m. de tilsvarende i Gjellerup fra 1140 (s. 360). Af de opr. vinduer ses i koret ét mod ø. og ét mod n., i skibet to mod n. og ét tilmuret mod s. I det indre, der har bjælkelofter, er korbuen vistnok udv. En kvader i korets murværk m. initialerne AM og årst. 1676 hentyder formentlig til en omsætning. Det sengotiske tårn, der er bygget af genanvendte kvadre, kamp og røde munkesten, har i underrummet otteribbet hvælv. Rummet åbner sig mod skibet ved en bred rundbue. Klokkestokværket har rundbuede, falsede glamhuller, og af gavlene, der vender i n.-s., er n.gavlen bev. m. fem skråt afskårne højblændinger, medens s.gavlens ukorrekt rekonstruerede blændinger hidrører fra en større skalmuring 1898. Også våbenhuset er vistnok sengotisk, men det har i det ydre mistet alle karakteristiske enkeltheder. Indvendig har dets flankemure henh. tre og fire fladbuede nicher. – Altertavlen er en opbygning i fantasifuld senrenæssance m. fire søjler og akantusværk. Den er bekostet af Peder og Anne Lassen. Det 1943 (af Georg N. Kristensen) s. 376 genfremdragne maleri i storfeltet forestiller korsfæstelsen. Et maleri m. sa. motiv fra midten af 1800t. af Jæger i Viborg er ophængt i kirken. Små barokstager på pæreformede fødder. Romansk granitfont, glat på keglestub-fod. Drevet, nederl. messingfad o. 1625, m. vinranke. Prædikestol i landlig akantusbarok m. naive evangelistfigurer og samtidig himmel. Den har et malet årst.: 1722. Skibsmodel, fregatten »Jylland«, vist fra slutn. af 1800t. En klokke, støbt 1710 af Friderich Kesler i Flensborg, er i Herning Mus. Orgel, Frobenius 1963. – Epitafium af stafferet kalksten i kalkmalet ramme over provst Vitus Bering, † 1766, og hustru samt mindetavle over sa., if. Pont.Atlas opsat 1739. Deres begravelse har været under koret. Mindetavle over faldne 1849–50 og 1864. På kgden mindesten over natmanden »Kjælle Casper«, † 1923.

Filialkirken i Kølkær er opf. 1891 (arkt. Wiinholt) af røde mursten i ganske net nygotik. Den skifertækte bygn. består af kor og skib samt tårn i v. m. ottekantet overdel og spir. Indvendig er der flade bjælkelofter. – Altertavlen, der er hidført fra Herning gl. kirke, er et ganske anseligt renæssancearbejde, vistnok af Ingvard Snedker m. skulpturer af sanser: hørelsen og synet samt fornøjelige engle i søjlernes prydbælter. I storfeltet et maleri fra o. 1850 korsfæstelsen, sikkert af Jæger i Viborg. Lille, cementstøbt font, enkel snedkret prædikestol, stoleværk fra opførelsestiden, men i egnens typiske, enkle renæssancestil. – Kollund kirke er opf. 1935 (arkt. H. Lønborg Jensen). Den er hvidkalket m. tegltag, har apsis, kor, skib, våbenhus og tårn; loftet har krydshvælvinger. I s. 3 store, gotiske vinduer, i øvrigt små, romanske. I apsis et vindue m. Skt. Laurentius i mosaik. – Alterskranken i smedejern; forgyldt altertavle m. foroven fritstående figurer: Kristus og to kvinder.

Mørup blev 1669 (5 tdr. hartk.) af Knud Galts enke Birgitte Juel skødet til hendes svigersøn Sivert Friis, der skrev sig til den. 1688 var den en bondegd.

I Søby døde o. 1602 en fattig adelsdame, fru Mette Munk.

Nr. Søbygd. købtes 1844 af Ringkøbing Amts Engvandingsselskab (opløst 1848), som her som et af de første engvandingsforsøg kultiverede et større hedeareal langs Hallund bæk og anlagde et større schæferi m. spanske merinofår.

Søby var centrum for brunkulsbrydningen under verdenskrigen 1939–45; der udvandtes store mængder brunkul ved et større antal firmaer, og der udfoldedes her i disse år et hektisk liv; et stort antal barakker husede arbejderne og deres familier. Der brydes endnu brunkul ved Søby; men største delen af det udstrakte terræn danner nu et ejendommeligt landskab af store, vindblæste sandhøje og dybe vandhuller.

Til gd. Vovlund hørte tidl. ca. 1320 ha.

Rind so. har fra gl. tid været et af de vigtigste tilholdssteder for natmandsfolket; den sidste omstrejfer af denne slægt, Casper Madsen (»Kjælle Casper«), døde i Lind asyl 1923 (H. P. Hansen. Natmandsfolk og Kjæltringer II. 1960. 112–207).

Ved undersøgelser i Rind kirke 1963 fandtes 7 spredt liggende mønter fra Erik Menved-Fr. III (1660).

Ved pløjning på et stykke mosejord ved Kideris ml. fandtes 1901 i to hensmuldrende poser 199 speciedalere, hvoraf 12 da. fra Chr. IV, resten ty. og nederl., yngste mønt fra 1638.

Litt.: Jørgen Olrik, Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 142 nr. 4.

Skove: Der findes en hel del plantager. Høgildgård plantage, 806 ha, hvoraf 4 ha løvtræ og 675 ha nåletræ, tilh. godsejer A. Pontoppidan, Constantinsborg. På stedet lå opr. 2 landbrugsejendomme m. et tilliggende af udstrakte hedearealer. Den nordl. del blev anl. 1868 af Hedeselskabet, den sydl. del 1871 af generalkonsul H. Pontoppidan, som 1874 afkøbte Hedeselskabet den nordl. del. I plantagen mærkes Dronn. Louises høj (tidl. Skallebjerg), 59 m, navngivet ved kongeparrets besøg på stedet 31/7 1908. S.f. nævnte plantage ligger Hedeselskabets plantage, Holt plantage, anl. 1873, ca. 100 ha. Jyndevad plantage, anl. 1901, 324 ha, hvoraf tilplantet 267 ha, ejes af gross. E. Nissen, Kbh. Ådalen langs Jyndevad og Høgildgård plantager m. ret stejle skrænter er meget smuk. Rind plantage, anl. 1873, 148 ha, hvoraf bevokset 132 ha (løvtræ 3 ha) tilh. A/S Rind plantage. Den opr. plantage (104 ha) er to gange udv. (m. Skærbæk og Rind ny plantage, anl. 1915). Før tilplantningen var en overvejende del af arealet hede og indsande. Mod n. dog noget egekrat på forholdsvis god bund. Etatsråd E. Møllers plantage (Fjederholt søndre plantage), anl. 1878, 86 ha, hvoraf tilplantet indtil 1918, 78 ha (løvtræ 7 ha), tilh. flere pers. i fællesskab, repræsenteret ved Hedeselskabets 5. distr. Fjederholt nordre plantage, 22 ha, hvoraf bevokset 19 ha, tilh. Hedeselskabet. Tilplantningen påbegyndtes 1901. Høgild Overgård plantage, anl. 1909, 58 ha, ejes af bestyrer H. Overgaard m. fl. Andre plantageanlæg, ofte af s. 377 nyere dato, er A/S Nørre Søbygårds plantage, 80 ha, A/S Knud Damgaards plantage, 25, og A/S Wright, Thomsen & Kier’s plantager, ca. 30 ha. Mange plantager tilh. endv. gde.

I so. nævnes tidl. gdene Lind Hede (1597 Lindhie) og Medel Hedegård (1726 Medelheedegaard).

Fredede oldtidsminder: 38 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Vigshøj og en anden høj ved Ø. Lind; Bavnehøj ø.f. Skærbæk, der ligger på en bakke, hvor der tidl. lå yderligere 5 nu sløjfede høje; Enkommenhøj i Høgildgård plantage og nær derved de to mindre Tokommenhøje; i nø. hjørnet af Rind plantage de 3 Tavlundhøje, hvoraf den ene er ret stor; en stor høj ligger s.f. Rind kirke. – Sløjfet el. ødelagt: 68 høje. I en høj ved Rind er der fundet en brandgrav med et bronzesværd fra sen. del af ældre bronzealder.

I R. so. fødtes 1848 birkedommeren og politikeren Poul Svejstrup, 1858 politikeren J. K. Lauridsen.

Litt.: Jens Chr. Dinesen. Slægtsoptegnelser og Minder, AarbHards. 1925. 54–114. N. Overgaard. En Heksesag fra 1726, smst. 1930. 158–69. Sa. En Hedeopdyrkers Skæbne, smst. 1932. 24–34.