Rise herred

Købstad: Åbenrå, se s. 802. Sognene: Løjt, Rise, Hjordkær, Bjolderup.

Rise herred udgør en 7–10 km bred landstrimmel ml. Sdr. Rangstrup hrd. i nv. og Lundtoft herred i sø. Mod v. grænser det til Tønder a. (Slogs hrd.) og mod ø. til Lille Bælt m. Genner bugt og Åbenrå fjord. Til hrd. hører øen Barsø i Lille Bælt. I retning nø.-sv. måler hrd. ca. 27 km, Barsø ikke medregnet.

I landskabelig henseende er det meget varieret, og grænserne ml. de forsk. hovedtyper er ofte ganske skarpe. Halvøen Løjt Land, inkl. Barsø, er således et højtliggende, meget storbakket, reliefrigt land m. moræneler som dominerende jordbundstype. Adsk. af halvøens bakker når højder over 80 m, således Trindbjerg 92 og Arnbjerg 86. Det meget urolige relief går helt frem til kysten af levende og døde klinter, som danner en næsten sammenhængende mur fra bunden af Genner bugt til bunden af Åbenrå fjord. Marint forland mangler næsten helt.

Landet bag Åbenrå er et udpræget dallandskab, et vifteformet, forgrenet system af tunneldale og sidekløfter, som er dybt nedskåret i et plateau af moræneler m. centrum ved fjordens bund, altså i omegnen af købstaden Åbenrå. Dallandskabet måler ca. 8 km i ø.-v., ca. 5 km i n.-s., og dets s.grænse følger nogenlunde hrd.s s.grænse. Den for Ø. Løgum so. så karakteristiske landskabstype m. lave sand- og grusbakker adskilt af højmose genfindes langs hrd.s n.rand i Rise og Løjt so. I de to vestl. so. dominerer en vestjy. landskabstype, nemlig smeltevandssletten, der her udgør en del af Tinglev-fladen. Typiske bakkeøer mangler i denne del af fladen, mens den øvre del er et overgangsområde ml. østjy. og vestjy. overfladeform og jordbund. Den vestl. del af smeltevandsfladerne i hrd. er i ret stort omfang beklædt m. tørv. Moræneler er fremherskende jordbund også i Åbenrå-dallandskabet og rækker så langt mod v. som til linien Rise-Hjordkær. På denne strækning er overgangen ml. moræneleret og smeltevandssletternes sand ret skarp. Moræneplateauet ligger i noget forsk. højde og når fl. st. over 70 m. Den nordl. randzone mod Ø. Løgum so. ligger i højden 40–50 m, og såvel fra disse flader som fra randen af moræneleret skråner landet jævnt mod v. til en højde af ca. 30 m ved hrd.s sydvestl. grænse.

Vandskellet har et s-formet forløb, omtr. parallelt m. kystlinien. Det er ikke altid let at fastlægge grænsen ml. det v.løbende og det ø.løbende vand, fordi denne ofte ligger i tørvearealer, hvor afvandingsretningen er vanskelig at bestemme. Vandskellet mod Genner bugt ligger i 2–3 km afstand fra denne, medens hele den vestl. del af hrd. hører til Vidåens kildeområde og afvandes til Vadehavet. Vandafledningen til Åbenrå fjord begunstiges af de dybt nedskårne dale, der fører talr. små, hastige bækløb. Deres samlede afstrømningsområde er imidlertid lille, selv om de må formodes at »stjæle« en del vand fra de v.for liggende smeltevandssletter.

Hrd.s skovfordeling er meget karakteristisk. Halvøen Løjt er trods det usædvanlig stærke relief næsten skovløs. Til gengæld er ca. halvdelen af overfladen i Åbenrå-dallandskaberne skovklædte, dels med gl., højt udviklet løvskov m. pragtfulde bøge, dels m. nyplantninger af nåletræer. Søerne i hrd. er små og fåtallige. Kildefelterne i dallandskaberne har tidl. spillet en rolle som vandkraftcentre.

Herredets areal var 1960: 19.007 ha, deraf landbrugsareal 16.258 ha og vandarealet 66 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960: 8330 indb. fordelt på 2531 husstande (1860: 6327, 1910: 7163, 1921: 7107, 1925: 7571, 1930: 7730, 1955: 8545). – Husdyrholdet var juli 1964: 127 heste, 18.730 stk. hornkv. (deraf 6057 malkekøer), 68.456 svin og 214.721 høns.

I kirkelig henseende udgør Rise hrd. sa. m. Sdr. Rangstrup hrd. og Lundtoft hrd. Åbenrå provsti i Åbenrå amt.

Rise herred nævnes *1231 (Risæheret). Lunderup, Mjøls, Dybvad og Rødekro i Rise so. var tingpligtige til Sdr. Rangstrup hrd., mens Fårhus i Ø. Løgum so. hørte til Rise hrd. Tågholm i Hjordkær so. hørte under Slogs hrd., hvortil også Vollerup, Smedager, Rebbøl, Gåskær, Todsbøl og Perbøl lå, dog m. undt. af 1 gd. i hver af byerne Perbøl, Todsbøl og Smedager. Disse byer kom 1850 under Rise hrd. og Åbenrå amt. Søderup og Alslev nævnes 1411 som birker. Fra 1/1 1861 kom Slotsgde og Klingbjerg under Åbenrå by.

Der var fra gl. tid en del fremmede undersåtter i Rise hrd. Løgum kloster havde haft gods i Bjolderup og Hjordkær so., men dette blev afstået inden reformationen. En del af det var kommet til Sattrupholm, og ved arvedeling 1557 kom nogle af gdene til Lindeved. Under dettes fogderi Bredevad hørte 1 gd. i Mellerup, 1 gd. og 1 forbedelse i Vollerup, begge i Bjolderup so. De blev ved patent af 23/12 1796 indlemmet i amtet. Sattrupholm kom 1631 til Mårkær a., og under dettes fogderi Karlsvrå hørte 1 kåd i Rebbøl, 1 gd. i Hjolderup, 3 gde og 2 kåd i Todsbøl. Dette amt blev ophævet 1/11 1777, og godset kom under amterne.

Biskoppen i Slesvig havde en del gods i Rise hrd. I Rise so. 2 gde i Søst, i Hjordkær so. 2 gde i Årslev og 1/2 otting på Hjordkær mark. I Kolstrup ved Åbenrå havde biskoppen en ret stor gd. Desuden ejede han Hesselgd. v.f. Åbenrå og en del af byen Hessel, som blev ødelagt i beg. af 1400t. På Løjt havde han 2 gde i Barsmark, 2 i Skovby, 1 i Sillehole, 1 i Kirkeby, 1 i Avbæk og 1 i Bodum. De kom under Svavsted a. efter reformationen. 1602 kom der hertil yderligere nogle ejendomme i Stollig og Kirkeby ved hertug Ulriks mageskifte m. sin broder kongen. De svavstedske ejendomme hørte fra engang i 1600t. under den særl. ret for Kolstrup og Nybøl fogderiet. 1702 blev de indlemmet i Rise hrd. og Åbenrå amt. Også det svavstedske Nybøl-fogderi kom til Rise hrd. I h. t. kgl. resol. af 16/11 1804 blev det 1813 indlemmet i Sønderborg amt.

Til Søgd.-Årtoft hørte der en del gde i Vollerup, Gåskær og Ingebøl i Bjolderup sogn, mens kroen i Bolderslev og Dalholt i Løjt so. hørte under Gråsten. De ejendomme, der var en del af godset Søgd., var tingpligtige til den særl. ret for dets undersåtter, mens de gråstenske var tingpligtige til retten i Gråsten. Disse sidste blev 2/3 1853 indlemmet i Rise hrd., mens undersåtterne under Søgd. blev lagt under Lundtoft hrd. 3/6 1853.

Bolderslev og forsk. andet gods på den egn hørte o. 1450 under Flensborg amt. Efter 1494 kom det under Tørning len, sen. Haderslev amt. Det kom her til at udgøre et særl. fogderi, Bolderslev, der sen. blev delt i tre distrikter. Til Bolderslev distriktet hørte ejendomme i Bolderslev, hele byen undt. kroen, i Todsbøl, Ingebøl, Raved, Hjolderup og Mellerup, alle i Bjolderup so., samt i Sdr. Ønlev i Hjordkær so. og i Nr. Ønlev i Rise so. Til Genner distriktet lå ejendomme i Stollig, Fladsten og Nørby. De haderslevske undersåtter var tingpligtige til Rise hrd. 1850 kom de under Åbenrå amt.

Fra 1804 havde Rise og Sdr. Rangstrup hrdr. fælles herredsfoged.

Herredsretterne blev ophævet fra 1/9 1867, og Rise hrd. kom under Åbenrå amtsret II, landso. dog under Åbenrå amtsret I. Fra 1/10 1871 forenes de to amtsretter til en amtsret m. 2 afdelinger. If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/7 sa. år. De nye herredsfogderier havde kun m. forvaltning at gøre. Rise hrd. kom under herredsfogderiet i Åbenrå. Dette blev ophævet ved den nye kredsordning af 26/5 1888, og 18/8 1889 blev Rise hrd. m. virkning fra 1/10 lagt under Løjt, Rise og Bjolderup amtsforstanderdistrikter. Løjt omfattede hele Løjt so., Rise Rise so. og Åbenrå »Forstgutsbezirk«, hvoraf en del også hørte under Ø. Løgum, Ensted og Kliplev amtsforstanderdistrikter. Bjolderup bestod af Hjordkær og Bjolderup sogne.

Ved lov nr. 256 af 28/6 1920, jf. bkg. nr. 349 af 8/7 1920, kom Rise hrd. under retskr. nr. 92 – fra 1956 nr. 102 – Åbenrå kbst. m.m. Ved sa. lov og bkg. nr. 350 af 8/7 1920 kom Rise hrd. under politikr. nr. 68, nu nr. 69, Åbenrå kbst. m.m.

På Mejers kort 1641 findes Galgebjerg i den nordl. del af Årslev mark. Lige s. herfor ligger bebyggelsen Gallehus, og n.f. bjerget, i Årslev og i Søst, »Galgenberg Weide«. 1641 nævnes i s. 886 Hjordkær Stejlhøj Ager, der også omtales 1704 og lå s.f. byen på grænsen til Søderup og Alslev marker. Navnet forekommer da også på sidstn. bys mark 1704. Gden Kelsbjerg i Hjordkær kaldes også Stejlen, n.f. denne findes Stejlepold i Sdr. Ønlev, i Årslev nævnes 1847 og i den ty. matrikel Stejleløkker. I denne matrikel omtales også en lokalitet m. sa. navn i Nr. Ønlev, Rise so. 1847 nævnes i Årslev Tingvej, den alm. vej for folk vesterfra, der skulle til Åbenrå.

På Mejers kort 1641 over Åbenrå by er der lige ved siden af Slotsmøllen vist et tinghus. O. 1660 oplyser amtmanden, at såvel møllen som tinghuset var bygfældige. Der manglede især strå på tagene. Tinghuset måtte undersåtterne gøre i stand på deres egen bekostning. 1771 blev herredstinget holdt i Åbenrå.

På Mejers kort er der n.f. Åbenrå på Arnbjerg skrevet »salve justitia«, og her har dengang været en galge. Byens rettersted var opr. på Klingbjerg, men blev sen. flyttet til Kapelbjerg s.f. byen. O. 1600 kom det til Arnbjerg. Da dette sted ligger uden for byens område og altså i Rise hrd., kunne det tænkes, at også hrd.s rettersted har været her, efter at tingstedet var blevet flyttet så nær Brundlund slot. Da skovrider v. Bergens morder blev henrettet 1796, var det dog på Hjordkær mark.

Rise hrd. lå i Ellum syssel. Det hørte fra gl. tid under Brundlund len el. amt. Det kom ved delingen 1490 til kongen, 1544 tilfaldt det hertugen af Gottorp, og det forblev herunder indtil 1713. I h. t. forordn. af 22/9 1867 blev det en del af Åbenrå kreds, og ved lov nr. 299 af 28/6 1920 kom det under det nyoprettede Åbenrå amt.

Fra gl. tid hørte hrd. under Slesvig stift. Indtil reformationen var det en del af Ellum syssel, derefter af Åbenrå provsti. Da Haderslev stift blev opret. 1922, kom det herunder.

Ses der bort fra de gråstenske og søgårdske ejendomme, var der o. 1825 i hrd. i alt 284 gde – reduceret til helgde 159 3/8–89 kåd m. land og 31 uden. De var ansat til 14.972 skattetdr., og vurderingsværdien var 1.386.268 rbdl. Udsæden var: 40 tdr. hvede, 1323 tdr. rug, 1194 tdr. havre, 501 tdr. byg og 553 tdr. boghvede. Kreaturholdet var: 1654 malkekøer, 1797 ungkreaturer, 876 heste, 1389 får, 463 svin og 575 bistader.

Tingbøgerne er bev. 1685–88 og 1795–1802.

Litt.: ValdJb. II. 82f. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 59–61, 87f., 91–93, 107f., 201–16. H. N. A. Jensen. Versuch einer kirchlichen Statistik des Herzogthums Schleswig. I. 1840. 249–75.