Søby sogn

(S.-Turup kom.) omgives af Flemløse, Kærum, Gamtofte og Søllested so. Det højtliggende, bakkede terræn kulminerer i s. med Skovsbjerg (96,8 m; trig. stat.), mens Uglebjerg i nø. når til 95,3 m. På grænsen til Gamtofte so. ligger i n. Søby sø (9 ha) i en lille tunneldal uden afløb. Spor af andre tunneldale med sa. længderetning (sv.-nø.) findes ml. Sø Søby og Tinggyde. Vinkelret herpå står den mærkelige Nederlagsdal, udformet af rindende vand i istidens slutn., men nu en tørdal. Sø.f. Sø Søby og omkr. Skovsbjerg findes grusede aflejringer, men ellers er moræneleret den dominerende jordbundstype. Mod ø. ligger Stigmose. Gennem det næsten skovløse so. går landevejen Assens-Glamsbjerg-Odense.

Areal i alt 1950: 923 ha. Befolkning 7/11 1950: 398 indb. fordelt på 101 husstande. (1801: 298, 1850: 405, 1901: 378, 1930: 411).

I sognet byerne: Kirke Søby (1489 Søby, 1688 Kirche Søebye; u. 1800) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1881), forskole (opf. 1912) m. sognebibl. (opret. 1895, 800 bd.) og stadion (anl. 1952); Sø Søby (1562 Siøsøby; u. 1800). – Saml. af gde og hse: Tylle (1600 Thyllit; u. 1800) m. forsamlingshus (opf. 1935), kro og maskinstat. (opret. 1952); Gåsemosedam; Tinggyde; Skovgårde Huse. – Gårde: Hovedgd. Skovgårde (1466 Schowgarde), tidl. under det grevelige Rantzauske forlods (Rosenvold, Vejle a.) (15,7 tdr. hartk., 89 ha; ejdsk. 225, grv. 131); Kohavegd.; Søbygd. (22,7 tdr. hartk., 112 ha, hvoraf 3 skov; ejdsk. 280, grv. 186), hertil hører Hestholm i Gamtofte so. (se s. 468). – I so. andelsfryseboks (opf. 1949).

S. so., der sa.m. Turup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 186. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken er en langhusbygn., hvis mure er tæt berappet m. puds, der tilslører dens bygningshistorie. Kernen er utvivlsomt en romansk kampestensbygn., som bestod af kor og skib. s. 477 Heraf er kun skibet bev., det nuv. langhus’ 3 vestl. fag. Det opr. materiale spores nu kun over våbenhusets loft og på v.gavlen bag det sen. tilføjede tårn. N.døren, der har skrå karme ind mod skibet, synes at være romansk. Af s.døren og opr. vinduer er der nu ingen synlige spor. I gotisk tid er skibet overhvælvet m. 3 fag krydshvælvinger. Et våbenhus ud for n.døren og et lavt v.tårn er fra sengotisk tid. Tårnet var utvivlsomt planlagt i fuld højde m. 3 stokv., men kun de 2 nederste blev opf.; det underste tårnrum dækkes af et krydshvælv og åbner sig ind mod skibet m. en spidsbuet arkade; i det øvre tårnrum ses store, fladbuede glamhuller, men klokkerne er sen. ophængt i tårngavlene, der vender mod n. og s. Ligeledes i sengotisk tid er det romanske kor nedrevet og kirken forlænget i skibets bredde mod ø.; det nye kor dækkes af et stjernehvælv.

Enkel altertavle i renæssance o. 1600 m. hel- og halvsøjler, fra sa. værksted som Køng, m. nyere maleri: julenat. Alterstager fra slutn. af 1500t. Romansk granitfont af Lillebæltstype m. rankeslyng og hoveder, ophugget 1879 (Mackeprang. D. 132); sydty. dåbsfad o. 1550, skænket 1675 af Erik Steensen og fru Kirsten Rotkirch. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500–20, af sa. type som Søllested. Renæssance prædikestol o. 1600–25 m. arkader, hjørnehermer og evangelistmalerier. Gavle m. stavværk og årst. 1497 fra en sengotisk †degnestol. Stolestadegavle, præste- og degnestol fra o. 1600–20. Een klokke, støbt 1818 af I. C. og H. Gamst. – To gravsten, den ene over sgpr. Severin Hansen Hindsholm, † 1641, og hans to hustruer.

Skovgårde er en gl. hovedgd., hvortil 1466–74 skrives væbn. Verner Pedersen (Pil). 1486 nævnes Otte Skinkel til S., men fra 1512 nævnes væbn. Laurids Pedersen (Norby), g.m. en datter af Verner Pedersen, til S., som arvedes af sønnen, væbn. Oluf Lauridsen Norby († tidligst 1561) og derpå af dennes søn, Henrik Norby († 1594). Da han døde barnløs, gik S. efter enken, Margrethe Johansdatter Brockenhuus’ død 1599 over til hans søskende, af hvilke Magdalene Norby († 1601), g.m. Mogens Munk, solgte sin fjerdepart af S. til Christen Vind s. 478 til Endrupholm. Skødet blev imidlertid ved kgl. rettertingsdom 1606 kendt ugyldigt, og S. ejedes i den flg. tid af hendes brodersøn Oluf Pedersen Norby († 1639), som fulgtes af broderen Bendix Norby til Urup († ml. 1678–88), der 1641 skødede S. (24 tdr. hartk.) til hr. Jørgen Brahe til Hvedholm († 1661). Han mageskiftede den allr. s.å. til jomfruerne Karen og Hilleborg Bille mod Bispbo (sen. Brahesborg, se s. 470). De tog bolig på S. og forblev boende her, efter at de 1660 havde måttet sælge den til søstersønnen, kapt. Jørgen Hartvigsen til Torstedlund, hvis enke, Kirsten Wenzelsdatter Rothkirch († 1706) 1670 af svogeren Bendix Hartvigsen og dennes søster fik skøde på S. Hun bragte den ved nyt ægteskab 1671 til hofjunker, sen. amtmand Erik Steensen († 1701), der dog 1672 måtte tilkøbe en part i gden af en kreditor i boet efter ovenn. jomfru Hilleborg Bille, som altså ved salget 1660 må have bevaret part i gden. Erik Steensen fik ved tilkøb, bl.a. af kirkerne i Søby, Ubberud, Uggerslev og Søllested, S. gjort til en komplet sædegd. (1708: hovedgdstakst 21, bøndergods 196 og kirker 94 tdr. hartk.), som efter Kirsten Rothkirchs død købtes ved auktion 1708 for 16.695 rdl. af svigersønnen, major, sen. oberst Mogens baron Holck († 1712). Hans enke, Barbara Christine Steensen († 1755) opførte 1721 en ny hovedbygn. af egebindingsværk på kampestenssokkel. Efter hendes død blev S. 1756 ved auktion solgt for 27.240 rdl. til stiftamtmand, gehejmekonferensråd Chr. greve Rantzau til Brahesborg († 1771), der fulgtes af sønnen, oberstløjtn. sen. general, kmh. Fr. Sigfred lensgreve Rantzau († 1822). Hans søn, major Erhard greve Rantzau († ugift 1829) bestemte ved disposition af 4/9 1828, at S. ved hans død skulle lægges under det grevelige Rantzauske forlods, som besades af hans brodersøn Fr. Sigfred lensgreve Rantzau († 1846) fra 1822. Flg. besiddere var Aug. Fr. lensgreve Rantzau († 1904), Cai lensgreve Rantzau († 1906) og Carl Fr. lensgreve Rantzau († 1925) til ophævelsen 1922. S.s bygn. købtes d.å. af gdens hidtidige forp. Aug. Kjær. 1923 overtoges jorden af staten, der udstykkede ca. 80 ha og derpå solgte resten, ca. 62 ha, til Kjær, som 1924 afhændede det således reducerede S. til den nuv. ejer Niels Christoffersen.

Litt.: Harald Hatt i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 176–79. DLandbr. III. 1930. 537–38.

Ved Øksnebjerg stod 11/6 1535 det bekendte slag i grevens fejde, hvor Chr. III.s feltherre Joh. Rantzau overvandt lybækkernes hær under grev Joh. af Hoya, som faldt i slaget. 1935 rejstes her en mindesten med indskrift af Johs. V. Jensen, hugget af Gunnar Hansen efter tegning af Niels og H. G. Skovgaard.

Ved Skovgårde har der tidl. været en berømt kilde, Guldkilde, omtalt i 1700t. (Schmidt. DH. 128).

Et hospital i K. Søby, opr. 1735 af Barbara Kirstine Steensen, enke efter Mogens Holck til Skovgårde, for 4 fattige, er nedbrændt o. 1910 og ikke genopbygget; forsikringssummen lagdes til legatkapitalen, og grunden lagdes til kirkegården.

Der er ingen bevarede oldtidsminder i so., men der har været 11 høje, deribl. de 5 Bittehøje v.f. K. Søby. – Ved Søby sø en mindre stenalderboplads. Fra en mose i so. stammer et yngre bronzealders skattefund m. sværd, rigt ornamenteret spydspids og mejsel.

I Sø Søby fødtes 1841 den vestfynske hjemstavnsforf. Lars Clausen, 1851 arkæologen H. N. Rosenkjær.

Litt.: J. C. A. Carlsen-Skiødt. Nogle historiske Oplysninger om Søby-Turup Sogne AarbOdense. XXI. 1933. 399–446.