Søllested sogn

(S.-Vedtofte kom.) omgives af Køng, Flemløse, Søby, Gamtofte, Vedtofte og Ørsted so. En enklave ligger i Gamtofte so. Det temmelig bakkede, men dog lermuldede terræn når i det stejle Møllebjerg 102,3 m, mens mange andre toppunkter i v. har højder på 85–90 m. Ved Søllested er jorderne s. 488 noget grusede, og sv. herfor ligger Langemose og Tagmose. En anden mose er Stævningen nø.f. Bukkerup, der dog efter afvanding er blevet til kulturland. Skovene ligger mest mod ø. (Fjellebroholt, Rulleskov, en del af Glamsbjerg Hegn, Bukkerup Kohave og Lillefald). Gennem so. går landevejen Bogense Glamsbjerg-Fåborg.

Areal i alt 1950: 1147 ha. Befolkning 7/11 1950: 435 indb. fordelt på 114 husstande. (1801: 270, 1850: 384, 1901: 456, 1930: 493).

I sognet byerne: Søllested (* 1175 Syeluerstate, *1231 Syaluærstath, *1461 Syllested; u. 1796) m. kirke, præstegd., forskole (opf. 1921) m. sognebibl. (opret. 1941, 700 bd.), forsamlingshus (opf. 1928), stadion (anl. 1942), ml. og andelsmejeri (opret. 1887, ombygget 1905 og 1954); Bukkerup (1502 Bockroppe; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Stængelris; Egemosedam; Bukkerup Kohave; Bukkerup Huse. – Gårde: Nybogd. (1522 Nyboo; 12,3 tdr. hartk., 65 ha, hvoraf 2 skov; ejdsk. 180, grv. 97); Falden (1562 Fallen; u. 1769) under Krengerup (10,3 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 160, grv. 68); Rønnemosegd. (1610 Rørmoszgaard; u. 1769); L. Vistorp (*1146 Vestatorp, de vico Visingo, *o. 1342 Wesingh, 1397 Westorpe); Bukkeruplund.

S. so., der sa.m. Vedtofte so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 183. lægd og har sessionssted i Assens.

Den hvidkalkede kirke har tårn i v., skib m. våbenhus ved s.døren og langstrakt kor. Kernen er en romansk bygn., hvoraf endnu står skibets og korets sidemure. Materialet var rå kamp m. hjørnekvadre, der dog kun er bev. i opr. leje ved skibets sø.hjørne. På hver af korets sidemure ses spor af et tilmuret romansk vindue. Skibets s.dør er stadig i funktion, men ommuret. I den sen. middelalder undergik kirken flere ændringer. Skibet forsynedes m. 2 kvadratiske fag krydshvælv; vistnok samtidig blev skibets v.gavl taget ned og erstattet m. en teglstensgavl m. 3 spidsbuede højblændinger. Korbuen udhuggedes og blev spidsbuet. Den gl. altervæg blev nedbrudt og koret forlænget mod ø.; det nye kor fik 2 smalle fag krydshvælvinger. Korgavlens spids er moderne skalmuret m. små sten. I sengotisk tid fik kirken et tårn i v., opf. af munkesten m. blændingsgavle mod n. og s.; forneden ses i tårnets v.hjørner de genanv. hjørnekvadre fra den romanske kirkes v.gavl. Det overhvælvede tårnrum er ved en spidsbuet arkade sat i forb. m. skibet. Våbenhuset, ligeledes fra sengotisk tid, er opf. af kamp og munkesten. Koret er tækket m. bly, den øvr. kirke m. vingetegl.

Altertavle fra 1867 m. maleri: Kristus i Gethsemane, sign. C. F. Lund 1866. Barokke alterstager o. 1650. Romansk granitfont af lillebæltstype m. rankeslyng og mandshoveder (Mackeprang. D. 132); sydty. dåbsfad o. 1550. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500–20. Ungrenæssance prædikestol o. 1575 m. arkader. Rester af stoleværk fra 1613 og af degnestol fra sa. tid. Jernbeslået dørfløj fra 1641 i våbenhuset. Een klokke, støbt 1817 af I. C. og H. Gamst. – Gravsten 1745 over sgpr. Hans Faber, † 1724, og hustru Karen Woller, † 1744, i tårnrummets v.væg.

På kgd. er formentlig begr. M. C. Wolf burg, † 1729, sgpr. her fra 1724. Mindesmærke over soldaten Karl Gunnar Jørgensen, faldet 9/4 1940.

I Vistorp nævnes 1146 jarl Elev, den af Saxo omtalte »Eliuus a vico Wisingo.«

En tidl. gd. Lysholt, nævnt allr. 1489, 1562 vist en lille landsby (u. 1769), er 1881 nedbrudt og jorden lagt under Falden.

Skove: Der findes en del skov. Til Krengerup (i Ørsted so.) hører således Rulleskov (47 ha), Fjellebroholt (128 ha) m. partierne Rønnemose skov, Lysholt skov og Lysholt Haver samt Lillefald og endelig Bukkerup Kohave (90 ha). Umiddelbart v.f. den sidste ligger Bukkeruplund skov (13 ha), der hører til gården Bukkeruplund.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men lige sv.f. S. har der været en høj, hvori der er fundet et rigt gravudstyr fra vikingetiden: to mankestole til heste m. rigt dekorerede forgyldte bronzebeslag, bidsler, træspand, bronzeskål, vokslys m.m. – I og omkr. mosen Stævningen findes flere stenalderbopladser, navnlig en større boplads fra ældre stenalder (maglemosekultur) på Granholmen. I mosen s.f. S. er fundet flere mosepotter fra ældre jernalder.

Ejendommeligt for Søllested so. er de mange enestegårde (jf. Nordvestfyn. 357. Aarb-Odense. 1933. 481 f.).

Søllested nævnes allr. 1175, da Vald. I her om sommeren holdt en forsamling, hvor han udstedte et brev, if. hvilket han overlod Skt. Knuds kloster i Odense landsbyen Hetby (ɔ: Heden, Sallinge hrd.) for andre ejendomme. Umiddelbart v.f. gden matr. nr. 3 i Søllested er man ofte stødt på fundamenter af munkesten på kampestenssyld, efter sagnet af Søllestedgård.

Til Egemosedam har man villet henlægge den gl. hovedgård Egsmose, der dog uden tvivl har ligget i Gudme so., Gudme hrd. (s.d.).

Litt.: P. Andersen. To Gaarde og deres Beboere, AarbOdense III. 1915. 408–38.