Strø sogn

(S. kom.) omgives af Lynge-Frederiksborg hrd. (Gørløse, Slangerup, Græse og Sigerslevvester so.), Ølsted og Skævinge so. Det mod sv. jævnt bølgede, mod nø. næsten helt plane landskab overrages og domineres helt af den vældige ås Strø Bjerge, der gennemskærer so. fra sø. til nv. og rager ca. 20 m op over omgivelserne. Den er begrænset til siderne med stejlkanter, men ovenpå, hvor den når højder på indtil 38 m, er den flad. På et enkelt sted er den afbrudt af »Skåret«, der som et smalt pas passerer tværs igennem med stejle vægge til begge sider. Jordbunden er væsentlig sandet. S.f. åsen er det morænesand, men n.f. denne stenfrit sand.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1431 ha. Befolkning 7/11 1950: 549 fordelt på 155 husstande. (1801: 525, 1850: 741, 1901: 539, 1930: 605). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 403 levede af landbrug, 44 af industri og håndværk, 24 af handel og omsætning, 8 af transporterhverv, 16 af administration og liberale erhverv, 46 af aldersrente, formue olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Strø (*1100t. Strø; u. 1786) med kirke og præstegd.; Sigerslevøster (*1250 Syersløff østræ; u. 1787) med skole, forsamlingshus, andelsmejeri og s. 192 fryseri (1952); Strølille (*1241 Strø lillæ; u. 1786). – Strøvang, gde. og hse. Gårde: Fredhave (14,6 tdr. hartk., 80 ha; ejdsk. 200, grv. 107); Garbogd., Følholm.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

Strø so., der udgør een sognekom. og (efter 1933) sa.m. Gørløse eet pastorat, har tingsted i Hillerød og hører under de sa. kredse som Skævinge so., dog under 1. udskrivningskr., 124. lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. døre, vinduer og korbue af kridtkvadre. Bygn. består af apsis (genopf.), kor og skib, to gotiske tilbygn.: sakristi på korets n.side og tårn i v. m. trappehus i n. og våbenhus i s. fra 1769. Alle tilbygn. er af tegl. De romanske dele har rester af retkantsokkel, korets opr. n.vindue og et af skibets vinduer er bev., et andet ses over hvælvene; kun den retkantede s.dør i rundbuet spejl er bev. Skibets sydøstligste vindue er senromansk udvidet. I gotisk tid fik koret og sen. skibet krydshvælv. 1738 styrtede apsis ned, og en ny, femsidet apsis opførtes af tegl. 1769 nedreves et bindingsværks våbenhus fra 1702 og nyopførtes af tegl. – 1885 afdækkedes sengotiske kalkmalerier, på korets s.væg en bispefigur og i korhvælvet ranker, blomster og skriftbånd (rest. 1885 og 1949), i skibets hvælv sparremønstre og blomster, der atter overhvidtedes (MagnPet. K. 103). – Altertavle o. 1600 m. firdelt midtfelt, hvori indsatte malerier, sign. A. D.[orph] 1875; gotisk alterkalk o. 1320, på hvis sekskantede fod relieffer af lidelseshistorien, Skt. Johannes og Skt. Jacob samt en indskrift, if. hvilken kalken er skænket af Roskildekanniken Jens Poulsen († 1350). Romansk granitfont af Roskildetype. Smukt senromansk korbuekrucifiks o. 1250. Bruskbarok prædikestol malet 1630, m. våben for lensmand Frederik Urne og hustru Karen Arenfeldt. Ungrenæssance degnestol 1562. To klokker, den ene 1593 (Borchart Quellichmeier). (Bjørn Kornerup i AarbFrborg. 1916. 42–49). Sengotisk kirkegårdsmur af munkesten m. portal i s. og op til denne en sikkert samtidig kirkelade (rest. 1931 og indrettet til ligkapel). – På kgd. er begr. præsterne J. F. Horster, † 1800 og E. A. Wandall, † 1869.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Tokke Nielsen af Sigerslev skænkede 1250 al sin ejendom i Sigerslevøster til Æbelholt kloster; hertil gav også Agate Nielsdatter af Sigerslevøster 1255 en gård for sin ægtefælle Peder Svendsens og sine sønners saligheds skyld og indgav sig selv i klosteret.

I Strø havde Roskildebispen o. 1370 en hovedgd. Siunde og Skjelm Nielsen, sønner af Niels Gylling af Strø, pantsatte 1377 deres andel i gods i Støfnes (Sokkelund) hrd. til deres slægtning Henrik Skytte af Vallekilde; 1384 nævnes en Niels Jonsen af Strø som høvedsmand på Kbh.s slot. – 1553 forlenedes kongens staldmester Jakob Sested med byerne Strø og Skævinge samt Strø ml.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Skove: Med undtagelse af en mindre, privat granplantage mod n. er so. skovløst.

Fredede oldtidsminder: 2 noget ødelagte langdysser ved Sigerslevøster; på Strø Bjerge en smuk høj. – Sløjfet: På Strø Bjerge har der yderligere ligget en runddysse og 6 høje, i Strøvang 2 høje og i Sigerslevøster 2 stengrave og 2 høje; i Lille Kongshøj er fundet et bronzesværd med guldbelagte fæste.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Sigerslevøster fødtes 1854 fægtepioneren Jens Berthelsen.