Tandslet sogn

omgives af Lysabild, Kegnæs, Asserballe, Ketting og Hørup so. og har kystlinie såvel mod Lille Bælt, 2 km, som mod Hørup Hav, 1/2 km. Den sydl. del af Tandslet so. hører i landskabelig henseende sammen m. tilgrænsende områder i Hørup og Lysabild so. og udgør en del af det bølgede bundmoræneområde, der præger det sydl. og vestl. Als. Højden af disse flader ligger i regelen under 30 m, og det eneste brud er den lavning, hvori Vibæk løber, og som mod s. langs en 2 km strækning danner en skarp og stejlvægget kløft m. en dybde af ca. 10 m. Hovedvej 8 følger s. 1253 omtr. grænsen ml. den sydl. moræneflade og et nordl., højereliggende område m. et langt stærkere relief, som ved Tandsholm når højden 66 m og har betydelige strækninger liggende over 50 m. So.s nordvestl. hjørne danner en fortsættelse af det fladtoppede bakkelandskab omkr. Mjang og har ligesom dette en n.-s. orientering af bakker og furer. Den nordøstl. del fra Tandsholm mod Lille Bælt er mere småbakket, ofte m. tophøjder ml. 50 og 60 m og mellemliggende afløbsløse, undertiden vandfyldte lavninger. Ud mod Lille Bælt danner overfladen en ret jævn skråflade, som over en strækning på ca. 1 km falder fra 30–40 m til 5 m, d.v.s. til kanten af en lav kystklint, hvis højde tiltager fra s. mod n. Jordbunden i den sydl. del af so. er næsten udelukkende moræneler, men i de højeste partier n.f. hovedvej 8 træffer man pletter af sandede aflejringer, i regelen m. forstyrret, uregelmæssig lejring. Laget af moræneler er ofte af betydelig mægtighed, men indeholder indskudte lag af sand og fremmede indlejringer af interglacial og tertiær alder. Afvandingen foregår hovedsagelig mod v. gennem Pulverbæk til Mjangdalen. Mod s. fører Vibæk til Hørup Hav, medens afløbet mod Lille Bælt er ganske ubetydeligt. Egentlige søer mangler. Største delen af so. er skovløst, men der er dog nogle lunde af bondeskov. Også kystlandet mod Lille Bælt mangler skov, et forhold man træffer fra s.spidsen af Als til n.grænsen af Tandslet so. I denne egn er der i ret ny tid foregået en del skovrydning og udflytning af gårde. Bebyggelsen er navnlig knyttet til landsbyerne Over og Neder Tandslet. I det østl. område er der en åben, delvis bred bosættelse langs de små, krogede veje m. enkelte storgårde og nyere, små ejendomme. Kystbebyggelse mangler. Gennem so. går hovedvej 8 mod Mommark. En anden og vigtig vejforbindelse fører n.over i en afstand af ca. 1 km fra Lille Bælt kysten. I øvrigt har so. et net af små, snoede lokalveje. Jernbanen Sønderborg-Mommark er nedlagt.

Areal i alt 1960: 2013 ha. Befolkning 26/9 1960: 1287 indb. fordelt på 415 husstande (1930: 1240, 1955: 1199). – Fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 493 levede af landbr. m.v., 440 af håndv. og industri, 59 af handel og omsætning i øvrigt, 47 af transportvirksomhed, 43 af administration og liberale erhverv, 26 af anden erhvervsvirksomhed og 163 af formue, rente, understøttelse olgn.; 16 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tandslet (*1183 Tandeslete, 1483 Tansleyt; u. 1776), bestående af de sammenvoksede Over og Neder T. (1705 Neder Tanslet) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 517 indb. fordelt på 174 husstande; erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 80 levede af landbr. m.v., 219 af håndv. og industri, 46 af handel og omsætning i øvrigt, 39 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 72 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., Jehovas Vidners rigssal (opf. 1961), skole (opf. 1959, arkt. Brix), bibl. (i skolen; opret. 1921; 4600 bd.), forsamlingshus (opf. 1906) m. afholdsrestauration, kom.kontor (opf. 1910), sportsplads, missionshjem (opret. 1921 ved køb af tidl. kro), andelskasse (opret. 1896), filial af Folkebanken for Als og Sundeved, andelsmejeriet »Skelbæk« (opret. 1893), posteksp. og telf.central; Tandselle (1705 Tans Elle) m. skole (opret. 1814, udv. 1953) m. afdelingsbibl.; Ertebjerg (*1454 Ertberge; u. 1772) m. andelsmejeri (opret. 1895), kro og filial af Sønderborg Bys Sparekasse; Jestrup (*1423 Jastorpsow, 1483 Jesstorp; u. 1771), delt i Over og Neder J.; Lebøl (*1423 Lebuld, 1483 Lebul). – Saml. af gde og hse: Holballe (*1591 Holeballe); Tandsgde (1494 Tansgardt); Tandshede (1652 Tandzleth-Heide); Lebølgde (1543 s. 1254 Lebel garde) m. skole (opf. 1770) m. afdelingsbibl.; Lebøl Løkke; Tandsholm; Tandsryde (1705 Rye); Favrholm; Ertebjergskov (1604 Erdtberch Holdt); Pæleværk; Pilene. – Gårde: Døffelgd.; St. Elholm; Tandsmose; Stensgd. (1494 Stensgardt); Tandsletgd.; Bjørnemosegd.; Ellegd.; Egeskovgd.; Meklenborg; Jestrupgd.; Favrholmgd.; Randsbjerg; Enggd.; Elgd.; Ertebjergroj; Tandsskov; Svensml. (1535 Swensmole; vandml. nedlagt); Ertebjerggd.

T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ulkebøl so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 196. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Den hvidtede, tegltækkede kirke har kgd., hegnet af kampestensdiger. Den består af romansk skib og kor m. apsis, hvortil i sengotisk tid er føjet sakristi mod n. og våbenhus mod s.; tagrytter over koret. Ø.f. kirken, på toppen af fredet gravhøj, velbevaret, middelald. klokkehus af egetræ, nævnt første gang 1589. Den romanske bygn. er opført af munkesten i munkeskifte og rå kamp; i apsiden rester af sokkel. Nær murkronen er bev. enkelte rester af savskifte; v.gavl skalmuret 1906 (jernankre). S.døren i brug, n.døren tilmuret. Et vindue i brug på skibets n.mur, korets n.- og apsidens ø.vindue ses indefra; v.karm af korets s.vindue bev.; i skibets s.side skimtes to vinduer. Sakristiet, opført af rå kamp og munkesten, har i ø.mur piscina til udtømning af vand. Våbenhuset, af munkesten, har taggavl m. savskifte og tre spidsbuede højblændinger; murens renæssanceskifte henfører den sikkert til o. 1550–1600. Korets tagrytter er formentlig fra 1766 (indskåret årst. og initialer i stolpe), hvor det har afløst en tidligere på sa. sted. Solur på våbenhuset, 1801. I det indre har korbuen kragbånd, rekonstrueret 1940. Skibet har bjælkeloft, koret og sakristiet overhvælvet o. 1500, apsis dækkes af opr. hvælving. Begge taggavle er bev. m. opr. gennemgang. Et †Vor Frue alter nævnes 1605. 1941 restaureredes en række nyfundne kalkmalerier fra forsk. tid (Niels Rasmussen). I kirkens ø.del nogle formentlig romanske indvielseskors; to sikkert noget yngre våbenskjolde på skibets n.væg. På triumfvæggens s.-del ses rester af indskr., årst. 1480 samt rester af fire våbenskjolde, hvoraf det nordligste er for Marquard Lund, der købte Tandsgård 1494. I korhvælvet dommedagsfremstilling og på skibets n.væg brudstykke af korsnedtagelsesscene, der hører sammen m. skriftbånd og årst. 1501 over s.dør. På korets s.væg 1600t.s indskr. m. grenfelt (den på skibets s.væg nymalet). – Muret alterbord, dækket af panel 1940. Altertavle, 1772 (malet årst.), af Hans Petersen, Augustenborg. Det rektangulære storstykke flankeres af korintiske halvsøjler m. foranstillede, frie søjler af sa. orden; udsavede vinger og svungent topstykke. I storfeltet maleri af bønnen i Gethsemane (efter Correggio), sign. Ies Iessen, Åbenrå 1798. Fra en †fløjaltertavle (beg. af 1400t.) er i museet på Sønderborg slot bev. 12 figurer; en siddende Kristus har formentlig været i midtskabsgruppe, flankeret af to engle (én bev.). Alterkalk, skænket 1665 af hertuginde Anna af Slesvig-Holsten (indgraveret årst., initialer og våben); bæger m. stempel for J. J. Jürgensen, Sønderborg, beg. af 1800t. Tre par alterstager, hvoraf kun det ældste par står fremme: 1) Sengotiske, stående på tre løver. 2) Skænket 1914. 3) Fra før 1940. Alterskranke, måske fra 1862, ændret 1940. Døbefont, hvis kumme rimeligvis er tildannet af fontefod fra o. 1250–1300, af gotlandsk kalksten; muret og pudset fod af sa. form. Dåbsfad, 1945. I museet på Sønderborg slot et s.tysk dåbsfad, o. 1550–75, m. habsburgsk dobbeltørn, initialer og årst. 1634 og 1678. På triumfvæggen mod n. krucifiks, skåret af Jes Lind (Øster Åbølling, Roager so., Tønder a.), skænket 1917. En korbuekrucifiksgruppe, fra beg. af 1500t., findes i museet på Sønderborg slot. Prædikestol i ungrenæssancestil, 1576 (indskåret årst.), bestående af fire fag samt glat vægfag fra 1940. Storfelterne, der flankeres af flade hermer, har cirkelfelter m. varierende motiver (blomst, løvehoved og englehoved); platty. indskrifter. Himmel fra 1680 og opgang fra 1940.

Ved restaureringen 1940 (P. Kr. Andersen) afdækkedes fire farvelag, hvoraf det nederste (mul. fra 1728) fremkaldtes og udbedredes; den på lydhimmelen fremkaldte staffering er mul. den opr. Stoleværk 1911. Pulpitur, 1862, i v. og langs en del af n.- og s.væggen. Herpå orgel, 1863, Marcussen og Søn, Åbenrå. Præsterækketavle, på våbenhusets v.væg, er en genanvendt givertavle fra o. 1800. To kirkeskibe: 1) Tremastet skonnert, »Freya«, o. 1875. 2) Skoleskibet »Danmark«, o. 1945, af Jürgen Kock, Sønderby, Kegnæs so. Tre klokker: 1) 1740, urklokke i tagrytteren (1755 kaldet Mariaklokken). 2) 1887, støbt af J. J. Radler og sønner, Hildesheim. s. 1255 3) 1920, genforeningsklokke. På kgd. minde over da. soldater 1864 og over so.s 42 faldne fra 1. verdenskrig.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2422–40.

Det nuv. stuehus på Store Elholm, der ligger umiddelbart nø.f. det lille, af en grav omgivne, rektangulære voldsted af den middelald. gård, er en langstrakt, tidl. stråtækt længe fra forrige årh.s midte, i nyere tid ombygget m. bred kvist og tegltag. De parallelt liggende avlsbygninger er opf. 1900.

Stensgård, som Gotschalk Rantzau havde i pant, skødedes 1494 af Erik Christensen til Marquard Lund, der samtidig fik overdraget indløsningsretten af pantet, hvilket han dog ikke benyttede sig af, idet Gotschalk Rantzaus søn Tønnes R. ca. 1500 solgte Stensgård m. ml. og 6 bøndergde i Himmark til kong Hans for 3000 mk. Gden har ligget på den nuv. Stensgårds grund, ved hvis have der er rester af voldgrav. Den nuv. Stensgård på godt 36 ha ejedes fra 1849 af Hans Brok, hvis søn Jørgen Brok fik den 1886. 1910 overtoges den af svigersønnen Hans Clausen.

Ovenn. lavadelige Marquard Lund, der stammede fra Lundsgård i Angel, har også haft s. 1256 Tandsgård. Han nævnes endnu 1506, men er død 1515, da hans enke Anna solgte 3 gde i Tandslet og 1 gd. i Ertebjerg til Chr. II. Marquard efterfulgtes af sønnen Henrik Lund; efter dennes død 1562 indgik hans enke Margrethe Vasspyd ægteskab m. Claus Jacobsen af slægten Mylting. Sønnen af 1. ægteskab Marquard Lund, der 1613 blev henrettet for drab på sin hustru, solgte 1585 T. til hertug Hans d. Y., og den blev derefter nedlagt. De 2 nuv. Tandsgårde er mul. pel. af den gl. junkergd.

Det hvidkalkede, grundmurede stuehus er vistnok opf. 1819 (if. gavlcifre på den fornyede ladebygn.) og har gennemgående frontispice og hjørnepilastre. Det halvt afvalmede tag var tidl. stråtækt, men er nu teglhængt. Af den gl. herregård ses ingen spor.

Svensmølle ligger kønt ved et lille bækløb. Efter mølleriets ophør ca. 1937 blev det gl. bindingsværks møllehus desværre nedrevet, men endnu står det nydelige, stråtækte, hvidkalkede, grundmurede stuehus samt en gl. bindingsværkslænge, hvis dørhammer bærer indskr. H.C.M. A.D.H. Den 24. APRL. A. 1795.

Ertebjerggård. 1454 forlenede hertug Adolf Ertebjerg på livstid til Peter Stot og hans søn Jesse. Efter midten af 1500t. nævnes Balthasar v. Karberg af den mecklenburgske adelsslægt til E.; ca. 1600 ejedes den af sønnen Kuno v. Karberg. – 1904 købtes E. af den prøjsiske domæneforvaltning m. et areal på 45 ha. 1923 udstykkedes gden. Der udlagdes 6 ha til et husmandsbrug, stampcl. blev på 34 ha, og resten gaves som 4 tillægspcl. til bestående brug. En borgbanke og bred grav kan spores.

Jestrupgård. 1550 nævnes Erik Eriksen til Egestrupgård, mul. søn af ovenn. Erik Christensen til Stensgård.

Litt.: A. D. Jørgensen. Historiske Afhandlinger. IV. 1899. 461 ff. SdjyAarb. 1897. 96 ff. Fra Als og Sundeved. XXXV. 33 ff.

I Lebøl rejstes 1920 en mindesten for 9 i verdenskrigen faldne fra byen.

En genforeningssten rejstes i Tandslet 1930.

I Sønderborg lens skatteregister 1483 nævnes 8 mænd i Lebøl, 8 i Tandslet, 14 i Ertebjerg og Jestrup. I et skatteregister fra 1514 er der tale om 4 mænd i Jestrup og 8 i Ertebjerg. I Sønderborg a.s Jb. 1535 opføres 7 gde, hvoraf 1 øde, i Lebøl, 16 gde og Svensmølle i Tandslet, 5 gde m. 6 besiddere i Jestrup og 9 gde m. 10 besiddere i Ertebjerg. 4 af gdene i Tandslet og 1 halvgd. i Ertebjerg havde kong Hans før 1500 købt af Tønne Rantzau, mens 3 gde i Tandslet og 1 i Ertebjerg var kommet til kongen fra fru Anna Lund, Marquard Lunds enke, de 3 gde i Tandslet 1515. 1494 havde Erik Christiernsen overdraget sin indløsningsret til »gdene Stensgd.« og 1 dertil hørende ml. til Marquard Lund. De var da pantsat til Gotschalk Rantzau. Da hans søn Tønne Rantzau kort efter skødede kong Hans 6 gde i Stensgd. samt Stensgd. ml., har indløsningen vel ikke fundet sted. Det er jo mul., at de gde i Tandslet, som i Jb. er opført som købt af Tønne Rantzau, i virkeligheden er identiske m. Stensgd.-gdene.

Det kgl. gods kom ved delingen 1564 til hertug Hans den Yngre, der dog først 1571 kom i besiddelse heraf efter hans moder dronn. Dorotheas død. Ved mageskifteskøde af 6/3 1584 fik hertugen af kongen 4 gde i Tandslet, 1 gd. i Jestrup, 1 gd. og 3 kåd i »Sylsrie«. Der var her tale om gods, som efter kongens opfattelse tilhørte riget, og som 1571 var blevet lagt under Nyborg. Af en Jb. fra 1571 fremgår det, at der til Nyborg var kommet 1 gd. i Tandslet og 1 i Jestrup, som havde tilhørt Skt. Gertrud alteret i Skt. Nikolai kirke i Sønderborg, i »Sylørye« el. »Syllsrye« 1 gd. og 3 kåd, som havde tilhørt Skt. Erasmi vikariet i Skt. Nikolai kirke. 1 gd. i Holballe el. Tandslet havde været en del af kalentegodset. 1 gd. i Tandslet var tilfaldet kronen i kong Hans’ tid, idet den var blevet forbrudt af en mand ved navn »Seested til Ramstrup«. Til sognepræsten i Tandslet hørte 1 gd. i Tandslet by.

Fra gl. tid var der en del adeligt gods i Tandslet. I et skatteregister fra 1543 opføres Lebølgd. som hørende under Søbo. Efter hvad der oplyses i en Jb. fra beg. af 1600t., afstod Ditlev v. Rumohr 1579 tre gde i Lebøl til hertug Hans, som 1600 erhvervede 2 gde og 3 kåd smst. fra Henneke Meinstorf. Mul. lå nogle af disse gde dog i Tandslet. I Jestrup købte hertugen 1598 – el. lidt før – 2 gde og 2 kåd af Eggert v. d. Herberge. I Tandslet erhvervede han 1 gd., da han 1584 købte Gammelgd. af Hans Blome, og da Tandsgd. blev overtaget 1585, fulgte der m. denne 19 gde i Tandslet. 1600 købte hertugen 2 gde og 1 kåd i denne by af Ditlev von Rumohr, oplyses det i en optegnelse fra o. 1601.

St. Knuds kloster havde 1183 to bol i Tandslet.

Tandslet so., der dels hørte til Sønderborg len el. Sønderborg Ladegd., dels til Gammelgd. len, kom ved delingen 1622 efter hertug Hans’ død til den sønderborgske hertuglinie. Efter dennes konkurs 1667 hørte det på ny under kongen. I en kgl. matrikel fra 1668 opføres under Gammelgd. len 11 gde i Ertebjerg, hvoraf 1 var fordelt ml. de andre bønder. Desuden 7 kåd. I Jestrup var der 6 gde og 2 kåd, i Tandslet 26 gde og 32 kåd. Under den nye ladegd. Majbølgd. hørte 9 gde og 8 kåd i Lebøl.

Gammelgd. kom under hertugen af Augustenborg 1730, mens Majbølgd. len overgik til denne 1764. O. 1835 var der i de under Gammelgård len hørende byer flg. ejendomme: i Ertebjerg og Ertebjergskov 10 helgde, 19 mindre ejendomme med jord, 11 uden, i Jestrup 6 helgde, 6 mindre ejendomme med jord, 1 uden, i Tandslet og Tandselle 26 helgde, 54 mindre ejendomme med jord, 15 uden. I en opgørelse fra 1765 er der nævnt 28 gde og 49 kådnere i de 2 byer: i Neder Tandslet 14 gde, i Over Tandslet 9 og i Holballe 5. Der var 29 kådnere i Tandslet og 20 i Tandselle. I Lebøl under Majbølgd. len var der o. 1835 ni helgde, 10 mindre ejendomme med jord og 3 uden.

Indtil 1754 hørte hele so. under Als Sdr. hrd., men 29/3 dette år fik hertugen »tingpligtigheden og jurisdiktionen« over Gammelgd. len, som kom til at udgøre et selvstændigt ting. Da Lebøl 1764 blev augustenborgsk, blev byen henlagt under det fælles ting for de fire len, Augustenborg Sdr. hrd. Ved patent af 2/3 1853 blev de augustenborgske besiddelser indlemmet i Sønderborg amt. 20/8 s.å. blev det bestemt, at de tre augustenborgske tingkredse skulle forenes i Augustenborg hrd.

Bortset fra et par korte perioder efter reformationen hørte Tandslet so. under Fyns stift, indtil det 1819 kom under det nyoprettede bispeembede for Als og Ærø. 26/8 1864 blev det en del af Slesvig stift, 1922 af det nyoprettede Haderslev stift. Indtil 1676 hørte det under det fælles provsti for hele Als, derefter under Als Sdr. herreds provsti. Fra 1/5 1879 har det hørt under Sønderborg provsti.

Fra 1754 havde hertugen af Augustenborg jus patronatus til kirken. Der har været sognekapellan i Tandslet til engang i 1600t.

Gammelgård-tinget efter 1754 blev holdt »zu Pählewerck«, nu en bebyggelse, der ligger nær ved det sted, hvor – efter Chr. Knudsens optegnelser – vejen til Gammelgd. passerer »den dybe Pulverbæk, hvorover en pælebro el. dæmning er bleven anlagt«. Stedet nævnes 1690: »udimod Pæleværket«. 1754 må her vel have været bebyggelse. 1804 blev tinget flyttet herfra til Sønderborg slot.

Litt.: SdjyAarb. 1942, 42.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 176 da., 1 ty.; 1884: 160 da., 15 ty.; 1912: 189 da., 45 ty., 7 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 659 da., 65 ty. (tilrejsende 90 da., 24 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 343 da., 3 ty., 36 S.; 11/4 1924: 319 da., 8 ty., 80 S.; 2/12 1926: 317 da., 26 ty., 83 S.; 24/4 1929: 307 da., 24 ty., 142 S.; 16/11 1932: 308 da., 23 ty., 141 S.; 22/10 1935: 300 da., 45 ty., 148 S.; 3/4 1939: 564 da., 46 ty.; 28/10 1947: 576 da., 11 ty.; 5/9 1950: 533 da., 5 ty.; 22/9 1953: 538 da., 8 ty.; 14/5 1957: 557 da., 8 ty.; 15/11 1960: 613 da., 13 ty.; 22/9 1964: 623 da., 11 ty.

Skove: En del mindre bønderskove.

Fredede oldtidsminder: To dyssekamre, en høj, der bærer kirkens klokkestabel, og en skålsten. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, 15 ubestemmelige stengrave og 10 høje. – Fra Tandslet kendes en boplads fra romersk jernalder.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Augustenborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Tandslet amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Ertebjerg (m. Jestrup), Lebøl og Tandslet (m. Tandselle). Sidstn. kom. dannedes 1873 ved sammenlægning af kommunerne Over Tandslet og Neder Tandslet.

Personregisterdistr.: 1874–1906 Tandslet, 1907–1920 Ertebjerg, 1920 ff. Tandslet personregisterdistr.

I T. so. fødtes 1802 biskoppen Jørgen Hansen, 1853 generalløjtnanten og krigshistorikeren August Tuxen.

Litt.: A. P. Tuxen. Minder fra Tandslet Præstegaard 1850–67, SdjyAarb. 1925. 78–107. J. Raben. Minder fra T. So., Fra Als og Sundeved. XXXV. 1956. Vider. V. 243–57.