Tersløse sogn

(T.-Skellebjerg kom.) omgives af Sorø amt (Munke Bjergby so. i Alsted hrd. og Nordrupvester so. i Slagelse hrd.), Løve hrd. (Skellebjerg so.) samt Niløse og Stenlille so. Den nordl. del er et småkuperet, leret moræneland, hvor op over rager nogle fritliggende grusbakker, som Ravnebjerg (55 m) nv.f. Dianalund. Mod s. har terrænet derimod mere jævne former og sænker sig ned mod Tudeå, der danner so.s s.grænse. Den lerede morænejord afløses kun nø.f. Tersløse af et område med stenfrit ler, der herfra strækker sig ind i Munke Bjergby so. Ved Dianalund ligger Tersløse Bøgeskov. I so. ligger den bymæssige og villabebyggede stationsby Dianalund med stat. på Høng-Tølløse banen. Gennem T. går landevejen Sorø-Kalundborg.

Areal i alt 1950: 1990 ha. Befolkning 7/11 1950: 2845 fordelt på 576 husstande. (1801: 657, 1850: 971, 1901: 1195, 1930: 2515).

I sognet byerne: Tersløse (1307 Thersløsæ; u. 1794) med kirke, præstebol., centralskole (opf. 1952–54, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen) med det Schouske Legats bogsamling, missionshus (Salem), andelsmejeri og andelskølehus; Dianalund stationsby – 1950 sa.m. Karsholte by 1988 indb., fordelt på 332 husstande – med kirke, skole, tekn. skole med bibl. (1942; 1519 bd.), alderdomshjem (opf. 1937, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen) m. kommunekontor, sparekasse- og bankfilialer, hotel og andelsmejeri, Kolonien Filadelfia (se ndf.), samt jernbanestat., post- og telegrafeksp.; Brandstrup (*1377 Brendorp, 1503 Brandstrop; u. 1791) med teglværk; Karsholte (*1296 Calfsholte, 1493 Karsholtæ; u. 1794) med savværk (der specielt opskærer skibstræ); Atterup (*1387 Attorp; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Karsholte Huse; Hesselhuse; Sønderskov; Vejrbæk og Kammergavemark (m. udstykning). – Gårde: Tersløsegd. (kun med have); Brandstrupgd.

Tersløse so., der sa.m. Skellebjerg so. udgør eet pastorat (under Ars og Løve hrdr.s provsti) og een sognekom., har tingsted i Sorø og hører under 19. retskr. (Sorø kbst. og birk samt baroniet) Holbergs birk), 13. politikr. (Ringsted), Holbæk amtsstuedistr., Holbæk lægekr., 14. skattekr. (Kalundborg), 15. skyldkr. (Holbæk amtsr.kr.), amtets 3. folketingsvalgkr., Sorø a.s 6. forligskr. og 2. udskrivningskr., 45. lægd.

Kirken er et langhus bestående af romansk skib (rå og kløvet kamp) og sengotisk ø.forlængelse samt 3 sengotiske tilbygn.: våbenhus i s., kapel i n. og tårn i v. m. yngre trappehus i n. Af romanske enkeltheder spores kun et vindue i s.m. stik af frådsten; s.døren er i brug, men udvidet. O. 1400, mens det romanske kor stod, blev skibet forhøjet og overhvælvet. De gotiske bygningsafsnit er alle overvejende af munkesten og overhvælvet ved opførelsen; våbenhusets hvælv blev dog tilsyneladende aldrig fuldendt. Koret har en fin etagedelt blændingsdekoration og i n. en opr. dør, som blev tilmuret 1893. Fra rest. 1864–65 stammer vinduerne, våbenhusets taggavl og tårnets ø.gavl. – På to af skibets hvælv en tarvelig, opmalet sengotisk dekoration. – Middelald. kirkegårdsmur i n.; nyere ligkapel i sv.

Altertavle, maleri af C. Schleisner 1875: Kristus, i samtidig, nygotisk ramme. Alterstager af sengotisk type. Romansk granitfont af Roskildetype; nederl. dåbsfad o. 1625. Nygotisk prædikestol 1875. To klokker: 1) 1709 (Fr. Holtzmann), 2) 1879. En romansk gravsten af granit er indmuret under våbenhusets sø. hjørne. I nordkapellet to gravsten (figursten), den ene over Erik Madsen Bølle til Tersløsegård, † 1562, og første hustru Sophie Rud, † 1555, fra Hans Malers værksted (CAJensen. Gr. nr. 313), den anden, en af de største og prægtigste i landet, fra 1590erne over deres datter Kirsten Bølle, † 1604, enke efter Jesper Krafse (CAJensen. Gr. nr. 827). Fam. Klingenberg til Tersløse havde tidl. en åben begravelse i tårnet.

Litt.: J. B. Løffler. Sorø Akademis Landsbykirker. 1896. 59–63.

På kgd. er begr. forf. Oscar Arlaud, † 1907.

Filialkirken i Dianalund (under kolonien Filadelfia) indviedes 12/11 1911; den er en udvidelse af det 1904 byggede forsamlingshus Mizpa, der ved samme lejlighed forsynedes med tårn og klokke. Rest. 1949. – Der er to kgd., den ene indviet 10/9 1906, den anden 9/10 1929. På den første, som kaldes Gravlunden, er begr. Filadelfias stifter dr. Adolph Sell, † 1921, og koloniens første præst og forstander Vilh. Visby, † 1951.

Kolonien Filadelfia blev grl. 1897 af overlæge A. Sell og er nu en selvejende institution, diakonissehus på kristeligt grundlag med afd. for epileptikere, sindssygeafd. for kvinder og sanatorium for nervesvage (opret. 1928). Hele komplekset rummer 700 sengepladser, men derudover er der 170 patienter i lokal familiepleje (H. J. Schou. Kolonien Filadelfias Historie 1897–1947. 1947).

Tersløsegård skal have tilhørt Anders Knudsen (Grosøn), der var g.m. Esbern Snares datter Cecilie. 1344–60 skriver Jon Grubbe († før 1362) sig til T., 1364 hans broder Niels Grubbe, 1400 og 1406 dennes sønner Saxe og Ingemar Grubbe, og samtidig Ingemars søn Tyge Grubbe 1383–1412. 1411–21 Tyges søn Niels el. Jens Grubbe. Dennes datter Anne ægtede Anders Jensen (Passow), der 1451–65 skriver sig til T., deres søn Christoffer Andersen havde T. 1483, og hans søn igen Anders Christoffersen solgte sin rettighed i Tersløse til Niels Andersen, lensmand på Tranekær, men har fået den tilbage igen, da han 1506 sælger den til sin faster Anne Andersdatter. Undertiden havde andre del i T. 1382 nævnes væbner Jens Andersen (Due) til T. og 1408 ridder hr. Hartvig Bryske. Gården synes at være kommet u. Roskilde bispestol; 1518 bor Just Urne på den. Efter reformationen ejede Mads Eriksen (Bølle) († 1539), sønnen Erik Madsen (Bølle) og dennes datter Kirsten Bølle († 1604) g.m. Jesper Krafse T. Den tilfaldt derefter rigsråd Steen Brahe († 1620) og dennes søn Otte Brahe († 1651). Henrik Lindenov fik derefter T., som han 1668 solgte til rigsadmiral Henrik Bielke († 1683), hvis datter Edele Elisabeth g.m. Poul Klingenberg til Højriis fik gd. (1688: 35 tdr. hartk., 127 tdr. land u. plov). Efter Klingenbergs død fik datteren Frederikke g.m. konferensråd A. T. Heespen T., som hun 1743 solgte til landsdommer Johannes Christensen, der 1745 solgte den til Ludvig Holberg. Holberg oprettede 1747 af Tersløse og Brorup et baroni, som han skænkede til Sorø akademi. 1748 udvidede han gaven med de ejendomme, der ikke var indbefattet i baroniet »Til publici nytte og for at have et monument efter min død«. Han indrettede tillige et enkesæde på T. med fri bol. for en skikkelig enke. Holberg tilbragte flere somre på T. og forbedrede gd. og gods. »Jeg har givet et råt og uformeligt kaos en vis skikkelse og forbedret mine bønders kår, som fordum sukkede under et svært åg«. T. lå så under Akademiet. O. 1780 blev den udvidet med 4 gdes. jord (22 tdr. hartk.) af Tersløse by. 1811 blev gd. overdraget i arvefæste til C. J. Quistgaard fra Vibygd. for 15.320 rdl., 1817 fik han arvefæsteskøde på den, og 1818 købte han den. Hovedbygn. blev dog under Akademiet, men den forfaldt; enkelte dele stod dog uforandret fra Holbergs tid, således havesalen, gangen, hvor han huggede og savede s. 422 brænde, og hans arbejdsværelse, og midt i gården lå den sten, fra hvilken han plejede at stige til hest. Da bygn. omsider var ved at falde sammen, bestemtes det ved lov af 19/2 1861, at enkesædet skulle nedlægges og bygningerne sælges. Den købtes på auktion for 10.000 rdl. af kmhr. J. G. R. Grüner på Ravnstrup. Sa.m. tre andre gl. soranere E. J. greve Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg, F. J. greve Juel-Vind-Frijs til Juellinge og O. D. baron Rosenørn-Lehn til Guldborgland oprettede han 1862. »Det af 4 Soranske Akademister opretholdte Holbergske Enkesæde paa Tersløsegd.« med en kapital på 15.000 rdl., hvis renter tildeltes en ældre pige el. enke med fri bol. på livstid. Efter khmr. Grüners død (1890) forfaldt gd. atter, men o. 1900 nedsattes en T. komité, der med støtte fra Soransk Samfund og offentlige og private institutioner 1905 erhvervede gd. for 6000 kr. Efter ombygningen er T. fra 1917 en selvejende stiftelse indrettet som en mindegd. for Holberg. Flere af værelserne er så vidt muligt ført tilbage til den skikkelse, de havde i Holbergs tid.

Hovedbygningen, der i dag fremstår som en trefløjet, pudset bindingsværksbygning, blev opf. 1737 for konferensråd A. T. v. Heespen. Ved sen. ombygninger forlængedes hovedfløjen, senest kom sidefløjene til, men kældrene daterer sig fra 1300t. og hører således en tidl. bygn. til. Efter at T. komiteen 1905 havde købt gd., forestod M. Nyrop en gennemgribende restaurering, som var tilendebragt 1916.

Godsark. LAS. Litt.: C. Bruun. Holberg og Tersløsegd. 1905. Vilhelm Andersen. Holberg paa Tersløsegd. 1904. Louis E. Grandjean. Tersløse, Landsbyen og Baroniet Holberg. 1940. Kirsten Nørregaard. Fæstere og Fæsteforhold under Tersløsegaard i AarbHolbæk. 1940. 113–33. Chr. Elling i Holberg Blandinger. 2. Saml. 1941. Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 336–42. H. G. Olrik. Tersløsegaard i Fortid og Nutid. 1948.

1299 gav Claus Skirmen af Femern afkald på al ret til gården Karsholte i T. for hans herre Peder Hoseøls (drost P. Nielsen Skovgaards) skyld.

Skove: Tersløse Bøgeskov (152 ha) under Sorø Akademis 2. skovdistrikt består, som navnet siger, overvejende af bøg. Terrænet er bølget, og spredt forekommer adsk. mindre moser. Skoven gennemskæres af Høng-Tølløsebanen, og i dens udkant ligger Dianalund stat. samt hospitalet Filadelfia.

Fredede oldtidsminder: Ved Atterup en langdysse med dæksten over kammeret. Sløjfet: 5 ubest. stengrave.

I Tersløse fødtes 1847 botanikeren O. G. Petersen.

Litt.: (om skolerne) Sorø Amtstid. 11/1 1954.