Tinglev sogn

omgives af Burkal og Bylderup so. samt af Åbenrå amt (Bjolderup, Uge, Kliplev, Holbøl og Bov so.) og af rigsgrænsen ml. grænsepælene nr. 112 og 129. So. ligger i den centrale del af Tinglev-fladen, og det landskabelige grundlag er en smeltevandsslette, der ligger højest langs so.s ø.grænse, ca. 30 m, medens de laveste fladehøjder på ca. 17 m træffes ved v.grænsen. Det v.vendte fald i fladerne er således 13 m på 10 km. Bakkeøer mangler, men fladernes relief er lidt mere uroligt end i de v.for liggende so., og det lagdelte sand er lidt mere grovkornet. De landskabsformende processer har efter istidens afslutning været meget virksomme og har præget fladelandskabet på en sådan måde, at so. må opdeles i forsk. geografiske enheder m. ret store indbyrdes forskelle. Landevejen Tønder-Kruså danner således et iøjnefaldende skel ml. en nordl. og en sydl. del af so., der er meget forskellige både naturgeografisk og bebyggelsesmæssigt.

N. og s.f. Tinglev har man som en lille »provins« i so. et stort moseområde, hvorigennem grænsen mod nabosognene forløber. Mosernes samlede areal er 2–3000 ha, hvoraf dog noget mere end halvdelen tilhører nabosognene. Mose- og kæroverfladerne ligger oftest lidt lavere end de omgivende sandede flader, men enkelte højmoser er dog vokset så meget, at de rager en lille smule op over disse. Vor tids forbedrede afvanding og udluftning af tørvearealerne forårsager imidlertid s. 749 en sætning af disse, og overfladens højde er derfor overalt aftagende. Den tidligere Tinglev sø m. afløb til Bjerndrup å henligger nu som mose og behøver en fornyelse af afvandingssystemet. I Kragelund mose har man 1960 ved hjælp af 7 storgrøfter på i alt 14,6 km afvandet 271 ha, hvoraf 10 ha er kultiveret. Rødebæk blev sa. år kanaliseret langs en strækning på 2 km i Tinglev so. og 4 km i Bov so. til afvanding af ca. 200 ha. Terkelsbøl Afvandingsselskab har afvandet i alt 900 ha eng og kær, men selskabet blev nedlagt 1964.

Området n.f. vejen Tønder-Kruså gennemskæres af en række vandløb, der fra nø. samler sig i Gejlå-Sønderå, hvis udspring ligger langt mod ø. i Åbenrå a. kun et par km fra Flensborg fjord. Det største af tilløbene er Uge bæk, der også udspringer i Åbenrå a., og som i Tinglev so. gennemskærer moseområdet og herfra medtager tilløbet Terkelsbøl å. Parallelt m. Uge bæk følger mod s. Bjerndrup å, der også kommer ø.fra, og som i Tinglev so. modtager vand fra det tidligere søområde s.f. Tinglev. Alle disse større og mindre vandløb deler landet ml. landevejen Tønder-Kruså og Tinglevmoserne i kileformede sandflader, der vender spidsen mod sv., og som adskilles af vandløbene og de ledsagende engstrimler. De større vandløb er nedgravet et par meter under fladen.

Området s.f. landevejen, ml. denne og grænsen, har en påfaldende ringe overfladisk afstrømning og savner ligesom de tilgrænsende dele af Bov so. egl. vandløb og dertil hørende ådale. Kun småbække som Rødebæk og Dambæk søger n.over mod Gejlå. Betydelige felter er vandlidende, medens de lidt højere, tørre dele er s. 750 stærkt præget af fygning og rummer store arealer m. indlandsklit og sanddækker. Man må antage, at en del af det nedsynkende vand strømmer mod ø. som grundvand til de store dale ved Flensborg fjord og Kruså.

Området s.f. landevejen hører til de svagest bebyggede og mest øde i Sønderjylland. Indtil for få år siden var det næsten folketomt m. heder, moser, indsande og afblæste sletter, men man har nu stedvis iværksat afvanding og nogen kultivering, ligesom der er foretaget en tilplantning af indsandene. Også det nordl. moseområde n. og s.f. Tinglev er næsten ubeboet, men spiller en rolle for tørveproduktionen, og den igangsatte afvanding har muliggjort en begyndende kultivering. I den af vandløbene prægede mellemste del af so. træffer man det for store dele af Tinglev-fladen karakteristiske system af gl. landsbyer og gårdgrupper på kanten af sandfladen lige oven for skråningen mod ådalen og engene; desuden findes et antal større og mindre enkeltgårde. De kileformede sandflader ml. vandløbene er næsten overalt dyrkede undtagen mod ø., hvor udmarkerne til landsbyen Bajstrup langs sognegrænsen endnu delvis er lyngklædte. Tinglev stationsby har opr. været af sa. type som de øvr. landsbyer, men er nu en bybebyggelse af lign. karakter som de andre større stationsbyer langs den østl. længdebane; i modsætning til disse har Tinglev bevaret jernbaneforbindelse både mod ø. til Sønderborg og mod v. til Tønder. Gennem so. går diagonalvejen Skærbæk-Kruså, vejen Tønder-Kruså-Sønderborg samt en vejlinie mod Åbenrå.

Areal i alt 1960: 7291 ha. Befolkning 26/9 1960: 2708 indb. fordelt på 826 husstande (1860: 1301, 1910: 1867, 1921: 2129, 1930: 2408, 1955: 2645). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 837 levede af landbr. m.v., 545 af håndv. og industri, 263 af handel og omsætning i øvrigt, 429 af transportvirksomhed, 199 af administration og liberale erhverv, 48 af anden erhvervsvirksomhed og 351 af formue, rente, understøttelse olgn.; 36 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tinglev (*sidste halvdel af 1200t. Tingløff, 1436 Tingheleff; u. 1781–94) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1406 indb. fordelt på 469 husstande 1925: 1298, 1930: 1111, 1955: 1372); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 71 levede af landbr. m.v., 333 af håndv. og industri, 216 af handel og omsætning i øvrigt, 314 af transportvirksomhed, 168 af administration og liberale erhverv, 44 af anden erhvervsvirksomhed og 239 af formue, rente, understøttelse olgn.; 21 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (udv. 1943–45, arkt. Petersen og Lassen, og 1953, arkt. C. Skodborg), privat da. realskole (opf. 1924), ty. privatskole m. realafd. (opret. 1905, nedlagt 1945, genopret. 1950), ty. efterskole (opret. 1951), udv. 1955 til højskole m. landbrugsfaglig og husholdningsfaglig afd. (opf. 1955, arkt. Riewe, og 1961, arkt. Thiellesen), m. sportsplads, civilforsvarets tekniske skole (indr. 1956 i tidl. ty. højskole, opf. 1908, omb. 1959–61), bibl. (opret. 1921, kommunalt fra 1965; 8000 bd.), forsamlingshuset »Tinglevhus« (opf. 1960, arkt. Jens Dall; det gl., opf. 1924, blev nedrevet 1958) m. hotel og teatersal, missionshuset »Bethania« (opf. 1926), kom.kontor (indr. 1950 i købt villa) m. brandstat., politistat. (i købt villa), apotek (opf. 1956), alderdomshjem (opf. 1963, arkt. Chr. Skodborg, 26 pl.), da. børnehave (opret. 1944, 41 pl.), ty. børnehave (opret. 1957, 20 pl.), lystanlæg m. tennisbane og friluftsscene, sportsplads, biograf (opf. 1939, arkt. Chr. Storgaard), gæstgivergården, Kirkekroen, Hjørnekroen, Spare- og Laanekassen for Tinglev og omliggende Sogne (opret. 1928; 31/3 1964 var indskuddene 6,0 mill. kr., reserverne 286.000), filialer af Handelsbanken, s. 751 Tønder og Omegns Bank og Tønder Landmandsbank, andelskasse, Raiffeisenkasse (opret. 1889), motorml., karosserifabr., filial af Danfoss, Nordborg, jernbanestat., postkontor og telf.central; Terkelsbøl (1421 Torkelbu, 1484 Terkelsbul; u. 1777–81) m. skole (opret. 1914), kro, andelsmejeri (opret. 1907) og jernbane-trinbræt; Kravlund (*slutn. af 1100t. Krakelundt; u. 1787–91); Eggebæk (*1470 Egbecke, 1543 Eggebecke; u. 1783–84); Broderup (*1500 Brodorp, 1505 Broderdorppe; u. 1786) m. andelsmejeri (opret. 1887) og forsamlingshus; Bajstrup (1543 Basdorppe, Basdurpp) m. skole (opf. 1911), kro og motorml.; Gårdeby (1543 Gardbuy, Gordtbwe). – Saml. af gde og hse: Tinglev Mark; Vippel (1491 Wippel, Wippelgaardt); Terkelsbøl Mark; Kravlund Mark; Skelbæk; Eggebæk Mark; Hedegde (1613 Hedegarth; u. 1776–77); Gårdeby Mark; Dybbøl Gde; Gerrebæk (1721 Gerbeck); Broderup Mark; Rødebæk m. kro; Sofiedal m. skole (opf. 1936) og forsamlingshus; Stoltelund (1648 Stoltelundtmöll). – Gårde: Søbjerg; Krusgd.; Østergd.; Kogsbølgd.; Søndergd.; Klostergd.; Klingbjerg; Højumgd.; Damgd.; Lundbæk; Knak.

T. so., der udgør én sognekom. (bortset fra at 1 husstand m. 6 indb. i T. kom. hører under Kliplev so.), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hostrup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 226. lægd og har sessionssted i Tønder.

Den hvidkalkede kirke, mul. viet til Skt. Leonhard, består af romansk apsis, kor og skib, opført af rå kamp m. slet tilhugne hjørne- og sokkelkvadre, et jævnbredt, sengotisk v. tårn og sengotisk våbenhus i s., begge af munkesten. Korets mure er stærkt fornyede, det øvre af s.muren i renæssancetiden, dele af n.muren vel 1889. Apsidens tre vinduer ændrede i 1880’erne og tilmurede 1941 m. undt. af det østre. I skibet er tre opr. n.vinduer rest. 1941, yderligere ét spores s. 752 indvendigt på s.væggen. Store, rundbuede s.vinduer i tårnrum, kor og skib m. trærammer fra 1941. N.dør, m. rundbuet stik om granittympanon, blændet 1743; s.dør m. gotiske karme og fladbuestik. Våbenhusets v.mur er skalmuret, mul. fornyet; ø.mur og gavl prydes m. fladbuede blændinger; spidsbuet dør ødelagt ved udv. 1872. Tårn m. to stokv. og indbygget trappehus på s.siden; indtil 1667 bar det et kobberspir, sen. omtækket m. spån; det brændte ved lynild 7/9 1783 og erstattedes m. en blytækt kuppel, som 1810 afløstes af det nuv., under lanternen skiferog over lanternen spånklædte spir. Tårnets v.gavl skalmuret m. rå kamp, jernankre m. 1776 og 1810 samt Chr. VII.s kronede spejlmonogram. I våbenhusgavlen et solur fra 1789. Opr. tagværker af eg over apsis og kor, skibets, af fyr, er fra 17–1800t. Kirken er siden 1851 tækket m. blå tagsten som erstatning for spånbeklædning; fra 1912 er apsis dog tækket m. zink. Det indre er hvidkalket og siden 1941 dækket af et bjælkeloft, apsis dog m. et kvartkuglehvælv af kamp; to gemmenicher i apsis, spidsbuet korbue af munkesten. 20 cm under skibets gulv fandtes o. 1890 rester af mul. opr. pikstensgulv. – I alterbordspanelet om det nymurede alterbord er anv. dele af stoleværk fra 1826, paneler foran, hele dørstykker på siderne. Lutheransk fløjaltertavle m. predella, fra 1500t.s sidste fjerdedel; det gennembrudte topstykke og stafferingen fra o. 1700, nadveren i storfeltet, korsfæstelsesscene i n.fløjen og Gethsemane i s.fløjen. Til den opr. staffering hører predellamaleriet m. den lutheranske gudstjeneste, som skal ses i sammenhæng m. Lucas Cranachs reformatoriske propagandabilleder. Tavlen var 1902–41 erstattet af et altermaleri, den opstandne Kristus i skyer, skænket af pastor P. M. Johansen. Nyere altersølv, formentlig ty. fabriksarb. Sygekalk 1820/1750(?), på bægeret indprikket: Iens Iepsen Farber – Chatarina Iensens 1755–1820; stempel for Tønder og Poul Hansen I. Disk m. graveret bladramme og sa. stempler. To sæt næsten ens alterstager: 1) skænket 1719 af pastor H. E. A. Lohmann og Fr. Christina Lohmanns, 13 cm høje, 2) 1730 skænket af Christen Petersen (kirkeværge) og Anna Petersen, 40 cm høje. Alterskranke 1922. Romansk granitfont m. glat kumme, forneden m. halvrunde buetunger, i koret lidt ø.f. korbuen, stod før 1922 i korets nø.hjørne. Moderne dåbskande og -fad. På skibets n.væg et korbuekrucifiks m. sengotisk figur på unggotisk kors, der er karakteristisk ved buen, der forbinder øvre korsarm m. de vandrette; †sidefigurer forsv., efter at krucifikset o. 1826 fjernedes fra korbuen; opr. staffering aftaget 1866; korbuebjælken taget ned i 1890’erne. I n.dørens blænding hænger et nyere alterkrucifiks af gips. Renæssanceprædikestol o. 1614 el. sen., af den s.k. vestflensborgske type, m. karnap som Tønder-stolene, fra Henrik Ringerincks værksted (sml. Kliplev og Bov, Åbenrå a.); i felterne m. muslinge-arkader fint udførte relieffer af syndefald, bebudelse, fødsel, korsfæstelse, opstandelse og himmelfart; i små nicher i forb. m. pilastrenes beslagværk står udskårne Kristus- og evangelistfigurer m. frugtbundtophæng foroven og forneden; samtidig opgang m. dør fra 1826. Står m. staffering fra 1747, udført af J. H. Brockmann (jf. indskr. i vægfeltbueslag). Stoleværk m. genanv. fyldinger og dørstykker fra 1826. Orgel 1876 (Marcussen og Søn, ni stemmer, manual og pedal) m. nygotisk façade m. tre spidsbuer, på samtidigt pulpitur i tårnrummet. På n.væggen et marmorrelief Jeremias Christensen 1885, Josef tyder i fængselet ægypternes drømme. Som kirkeskib, linieskibet »Albertine«. Klokken omstøbt 1784 af Beseler, Rendsborg, af en tidl. fra 1525. Mindesten på kgd.: 1) 1922 over 71 faldne 1914–18, 2) 1925 på en fællesgrav m. 16 eng., fr. og russiske krigsfanger, døde i fangelejren på Gårdeby mark (arkt. Carl Brummer).

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1643–57.

På kgd. er bl.a. begr. læreren og forf. Jes Nielsen Schmidt, † 1852, og digterinden Anna Christiane Ludvigsen, † 1884.

Stoltelund, tidl. adelsgård, matrikuleret til 12 1/2 plove. Den skal i 1500t. være oprettet af nedlagte bøndergde. Indtil 1725 hørte gden under Søgd. i Kliplev so., Åbenrå amt. 1608 nævnes ganske vist den gottorpske hofmarskal Buchard Dalldarff til Stoltelund, men han har vel været forpagter. Ved den Ahlefeldt’ske konkurs 1725 erhvervedes godset af etatsråd Grund, hvis enke 1741 skænkede gden til en af hende i Bredsted oprettet stiftelse for præsteenker. 1785 udparcelleredes godset, og samtidig ophævedes livegenskabet.

Før 1725 hørte de bønder, der var henlagt til Stoltelund, under tingretten på Gråsten, der i hvert fald nævnes 1637. Derefter havde godset selvstændig jurisdiktion indtil 1/7 1806, da det blev forenet m. Lundtoft hrd., dog således at det fortsat skulle have egen skyld- og panteprotokol. 17/9 1850 blev det lagt sammen m. Slogs hrd. Ved amtsretternes oprettelse 1867 kom ejendommene i Bov so. under amtsretten i Flensborg, de øvr. under Tønder amtsret. Til Stoltelund lå gods i Bov so.: Bommerlund, Egvad, Frydendal, Vejbæk, Vejbæk Mark, og i Tinglev s. 753 so.: Bajstrup, Gårdeby, Klokhus og Stoltelund. Rets- og delingsprotokoller er bev. fra 1745, skyld- og panteprotokoller fra 1786.

Litt.: Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 81f.

Vippelgård skødes 1491 af ridder Hans v. Ahlefeldt til Løgum kloster. Gden havde tidl. været ejet af Barbara v. d. Wisch på Tyrstrupgård.

En gd. i Tinglev blev 12/3 1495 af Urne Jepsen skødet til Anders Ebbesen Ulfeld, forstander i Dalum, som i forvejen havde halvdelen af godset, som han havde fået m. sin frue Helvig Hartvigsdatter Smalsted. 18/10 1496 blev den solgt til Hans Rantzau, som 27/8 1497 overdrog den til hertug Frederik. I Tønder amts Jb. 1543 nævnes i Tinglev 3 gde, i Broderup 2, i Eggebæk 5. De betalte foruden de alm. afgifter 4 mark af Pebersmark. 1 gd. i Terkelsbøl. For Kravlund er der kun opgivet en samlet afgift, 14 mark og 4 skilling. I a.s Jb. 1613 opføres i Tinglev 6 halve selvejergde, 1 fæstegd. og 3 kåd, hvoraf 1 er degnekåd, i Broderup 1 hel og 4 halve selvejergde, 1 fæstegd. under kirken og 2 kåd, i Eggebæk 1 hel og 8 halve selvejergde, 1 fæstegd. under kirken og 1 kåd, i Kravlund 11 kvarte selvejergde, 1 kvart og 1 halv fæstegd. og 7 kådnere. Hertil kom 1 schæferi, der var lig 1 halvgd. Søndermarken var »frataget folkene« og lagt til schæferiet. Til gengæld havde de fået 1 stk. engjord fra Rens, som amtmanden havde købt til dem. I Terkelsbøl var der 3 trediedelsselvejergde, 1 kirkelig fæstegd. og 1 kåd og i Hedegd. 2 halve fæstegde. O. 1770 hørte flg. gods under Tønder a.: i Tinglev 1 gd., som præsten havde, 1 kåd, hvor degnen boede, og sognefogedgden på 1 plov, 4 selvejergde og 1 fæstegd., 1 kådner m. græsningsret og 6 inderster, i Broderup var der 6 selvejergde og 2 fæstegde m. Rødebæk kro og 1 kådner. Her skulle have været 20 koloniststeder, men kun 10 blev bygget. Sa. m. stederne i Eggebæk udgjorde de kolonien Sofiedal, hvor der 1769 boede i alt 79 personer. I Eggebæk var der 2 selvejergde, 13 fæstegde og 3 inderster. 2 stykker af heden var blevet indtaget til dyrkning. Også her skulle der have været 20 koloniststeder, men kom kun 10. I Kravlund var der 13 fæstegde, s. 754 12 kådnere m. græsningsret og 15 inderster, i Hedegd. 2 fæstegde. Her og på Kravlund mark skulle der have været 2 koloniststeder. I Terkelsbøl var der 3 selvejergde, 1 fæstegd. og 5 inderster. Det samlede antal af ejendomme under Tønder a. var: 47 gde, 14 kåd og 29 inderster, som var ansat til 23 3/4 plov.

Løgum kloster fik 1494 skøde på Visgde fra fru Anna Sture. Ejd. blev 1511 solgt til en borger i Flensborg, 1/3 1548 til Iven Reventlow. Sen. kom den under Søgd.-Årtoft. Visgde regnes nu til Kliplev so. Vippel erhvervede klostret 1491 fra Hans Ahlefeldt, som sa. år havde købt den af fru Barbara v. d. Wisch, enke efter Erik Emmiksen til Tyrstrupgd. O. 1825 var der her 2 helgde og 1 mindre ejd., som hørte under det løgumklosterske fogderi Ravsted.

Ærkedegn i Slesvig Joakim Ahlefeldt solgte 1530 til Henrik Ahlefeldt til Sattrupholm 2 gde i Tinglev, 1 i Eggebæk, 1 i Kravlund og 2 i Terkelsbøl. Ved arveskiftet 1557 efter Mouritz Ahlefeldt til Sattrupholm kom de fleste af disse ejendomme til Johan Rantzau og dermed til Lindeved. 1579 erhvervede Paul Rantzau til Lindeved desuden 2 helgde og 2 halvgde i Tinglev so. af Daniel Rantzau, der havde fået dem fra Johan Korff i Sønderborg og Paul Uge. 1726 var der 7 gde og 5 forbedelser i Terkelsbøl, som hørte under Lindeved, i Kravlund 2 gde og 2 forbedelser, i Tinglev 3 gde og 2 forbedelser. O. 1770 var der i Tinglev 3 gde og 1 kåd under Lindeved, i Kravlund 2 gde og 4 kåd, i Terkelsbøl 8 gde og 7 inderster. De hørte under det lindevedske fogderi Bredevad. Efter at kongen havde købt Lindeved, blev disse ejendomme 1796 indlemmet i Tønder amt.

Da den gd. i Eggebæk, som Henrik Ahlefeldt fik 1530, ikke sen. hørte under Lindeved, er det mul., at den er forblevet ved Sattrupholm. Ved mageskifte ml. hertugen og Sattrupholm 1602 kom der yderligere 1 gd. og 1 kåd i Eggebæk til dette gods, som 1631 blev købt af hertugen. Ejendommene i Slogs hrd. blev dog ikke indlemmet i Tønder a., men kom under Mårkær amt. De udgjorde her en væsentlig del af fogderiet Karlsvrå. 1776 var der i Eggebæk 2 gde og 2 kåd under Mårkær amt. De kom 1777 under Tønder amt.

I skatteregistret 1543 er der under Søgård opført 5 mænd i Bajstrup, 5 i Gårdeby. 1603 havde Søgd. desuden 4 gde og 1 kåd i Terkelsbøl. 1709 lå flg. gods i Tinglev so. under Søgd.: i Bajstrup 3 hele gde, 2 trekvartgde og 1 halvgd., 1 kåd og 2 hyreinderster, i Gårdeby 4 helgde og 2 halvgde, 3 kåd og 2 inderster, i Visgde 2 gde, i Terkelsbøl 2 trekvartgde, 1 halvgd. og 1 kåd. Ejendommene i Bajstrup lå til ladegården Stoltelund. Det sa. gjaldt gdene i Gårdeby, idet 2 af disse dog også tjente til Årtoft, hvortil ejendommene i Visgde og Terkelsbøl hørte. O. 1825 lå der i alt 22 helgde til Stoltelund, ml. disse hele Bajstrup og Gårdeby. I den første by var der o. 1835 seks halvgde og 2 kåd, i den sidste by ligeledes 6 halvgde og 2 kåd, 1 af gårdene var udflyttet og hed Klingbjerg. Alle gdene var i tidsfæste. På Stoltelund mark var der 6 parceller, som var i arvefæste.

Under Årtoft, der var sa. m. Søgd., var der o. 1835 to gde i Visgde og 3 i Terkelsbøl. De var alle arvefæstere.

Kroen Gerrebæk i Kravlund hørte til Årup under de gråstenske godser.

Skt. Jørgensgd. i Åbenrå havde i middelalderen 1 gd. i Terkelsbøl. Den kom sen. under Åbenrå amt. O. 1825 var der her 1 trediedelsgd., som hørte under dette amt. Den blev regnet til Rise hrd.

Ved skøde af 28/2 1588, udstedt af Joakim Breide til Vargårdes børn, fik kongen 1 kåd i Tinglev. Det blev lagt under Haderslev amt. O. 1710 var der her 2 halve landbol. De hørte under Bolderslev fogderi, som 1850 kom under Åbenrå amt.

O. 1825 var so.s ejendomme – bortset fra Gerrebæk kro, men med Visgde – ansat til 6786 skattetdr., hvoraf 4619 lå til Tønder a., 1703 til Stoltelund, 256 til Årtoft, 164 til Løgumkloster a., 36 til Åbenrå a. og 8 til Haderslev amt. Det samlede kreaturhold var: 727 malkekøer, 793 ungkreaturer, 332 heste, 955 får, 101 svin og 234 bistader. Udsæden var: 549 tdr. rug, 314 tdr. havre, 269 tdr. byg og 230 tdr. boghvede.

So. hørte under Slogs hrd. De undersåtter, der lå under Løgumkloster, Mårkær og Haderslev amter, var ligeledes tingpligtige under dette hrd. Det samme gjaldt dem, der hørte under Lindeved, selv om der i 1600t. blev gjort forsøg på at unddrage dem hrd.s jurisdiktion. De ejendomme, der hørte under Søgd., kom i 1600t. under den særl. grevelige ret på Gråsten, fra 1725 hørte de dels under Stoltelund jurisdiktionen, dels under Søgd.-Årtoft. Gerrebæk kro var tingpligtige til hertugen af Augustenborgs ting i Gråsten. Ved patent af 2/3 1853 blev den lagt under Slogs hrd. Stoltelund var 1/7 1806 blevet forenet m. Lundtoft hrd., idet det dog fortsat skulle have egen skyld- og panteprotokol. 17/9 1850 blev det lagt sammen m. Slogs hrd. Søgd. og Årtoft blev 3/6 1853 lagt under Lundtoft hrd. Ved amtsretternes opret. 1867 kom de under s. 755 disse godser hørende ejendomme i Tinglev so. til amtsretten i Tønder. Den ejd. i Terkelsbøl, som hørte til Åbenrå a., var tingpligtig til Rise hrd., i hvert fald hvad angår skyld- og pantevæsen.

Tinglev so. hørte fra gl. tid under Slesvig stift. Ved nyordningen 1922 kom det under Haderslev stift. I middelalderen var det en del af Ellumsyssel provsti, derefter af Tønder provsti.

I Stoltelunds Have staar en reliefudsmykket Døbefontsfad af Granit. Fonten menes at stamme fra den nedlagte Bjerndrup Kirke.

Om Olmerdiget, det forhistoriske Befæstningsanlæg, hvoraf en Del strækker sig i Retning N.-S. hen til den udtørrede Tinglev Sø, se nærmere under Uge So., Åbenrå Amt.

I den vestre ende af T. rejstes 1925 en genforeningssten. 1945 rejstes i T. en mindesten for to frihedskæmpere, død i Neuengamme.

Sofiedal er grundlagt i 1700t. som tysk kolonianlæg m. 20 steder.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 111 da., 66 ty.; 1884: 4 da., 64 ty.; 1912: 63 da., 250 ty., 6 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 448 da., 582 ty. (tilrejsende 61 da., 124 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 234 da., 219 ty., 91 S.; 11/4 1924: 245 da., 251 ty., 238 S.; 2/12 1926: 325 da., 323 ty., 275 S.; 24/4 1929: 301 da., 292 ty., 310 S.; 16/11 1932: 314 da., 297 ty., 350 S.; 22/10 1935: 296 da., 402 ty., 377 S.; 3/4 1939: 743 da., 488 ty.; 28/10 1947: 769 da., 323 ty.; 5/9 1950: 751 da., 265 ty.; 22/9 1953: 832 da., 372 ty.; 14/5 1957: 889 da., 401 ty.; 15/11 1960: 889 da., 413 ty.; 22/9 1964: 1016 da., 425 ty.

Skove: En del plantager, ofte af nyere dato, således Lundbæk plantage, 103 ha, hvoraf tilplantet 91 ha i årene 1937–53. Den tilh. A/S Københavns Plantageselskab. Eggebæk plantage, 127 ha, hvoraf tilkultiveret 104 ha i årene 1928–49, og Grev Schacks plantage, 30 ha, anl. siden 1959, ejes af A/S Plantningsselskabet »Sønderjylland«. Endv. ejer Tønder a. en plantage – Broderup plantage, 25 ha, Gråsten plantningsselskab én på 10 ha og Tinglev kom. én på 23 ha. Flere private plantager.

Fredede oldtidsminder: 8 høje, hvoraf de 5 (de 3 ret store) ligger i en gruppe ved Højumgd.; ret stor er også den stærkt forgravede Knakhøj ved Kravlund. – Sløjfet el. ødelagt: 34 høje, hvoraf de 9 lå i gruppe på Højumgd.; i en høj på Terkelsbøls mark er fundet en egekiste fra ældre bronzealder; i en højtomt i Tinglev by er fundet et bronzesværd, to små knive og en guld-armring fra ældre bronzealder. – Et par ældre stenalders bopladser kendes fra Terkelsbøl mose, hvor der også er fundet en af de i Jylland så sjældne benspidser m. modhager. Andre ældre stenalders bopladser (gudenåkulturen) kendes fra Sønderå, navnlig omkr. Gårdeby. Urnegravpladser fra ældre romersk jernalder kendes fra Tinglev stat. og Gårdeby.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Løgumkloster herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Bommerlund kom. Tinglev amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Broderup, Eggebæk, Kravlund, Sofiedal, Tinglev, Terkelsbøl og godsdistriktet Stoltelund (m. Bajstrup og Gårdeby), hvori den opr. selvstændige kom. Stoltelund blev indlemmet 1871. Bommerlund kom. hørte indtil genforeningen til Tønder kr., men er nu sa. m. sit kirkeso. Bov lagt ind under Åbenrå amt.

Personregisterdistr.: Tinglev.

I T. so. fødtes 1752 historikeren og sprogmanden N. Outzen.

Litt.: R. P. Sørensen. Nyt om Kulbrænding paa Tinglev Hedeslette, SdjyM. 1942. 105–20.