Tønning sogn

(T.-Træden kom.) omgives af Voer hrd. (Østbirk so.), Træden, Ring, Grædstrup og Sdr. Vissing so. Grænsen til sidstn. dannes af Havbæk, mens Gudenåen skiller so. fra Voer hrd. Den brede smeltevandsterrasse langs Gudenåen, der vidner om afsmeltningstidens vældige vandstrømme, begrænses af stejle skrænter fra det indenfor liggende bølgede moræneplateau (Trebjerg høje 130 m), der næsten overalt ligger mere end 100 m o.h. Ved skråningen til Gudenådalen ligger Tønning skov. Mod v. Sømose. Jorderne er ganske gode, men dog sandmuldede. Gennem so. går jernbanen Horsens-Silkeborg (Gammelstrup hpl. og Tønning stat.).

Areal i alt 1960: 1444 ha. Befolkning 26/9 1960: 557 indb. fordelt på 171 husstande (1801: 218, 1850: 333, 1901: 449, 1930: 631, 1955: 570).

I so. byerne: Tønning (1411 Tynnyngh, 1456 Tøning; u. 1788) m. kirke, præstegd., centralskole (T.-Træden kom.skole, ml. T. og Træden, opf. 1958, arkt. Monrad Hansen), bibl. (i skolen; opret. 1945; 2300 bd.), kom.kontor, forsamlingshus, sportspl., Spare- og Laanekasse for Tønning-Træden Sogn (opret. 1871; 31/3 1962 var indskuddene 308.000 kr., reserverne 58.000 kr.) og jernbanestat.; Gammelstrup (1411 Gamælstorpp Hofgardh; u. før 1805) m. teglværk og jernbanestat.; Troelstrup (*1313 Thruælstorp; u. før 1805) m. andelsmejeriet Søbæk (opret. 1888, udv. 1903, 1910 og 1953–56). – Gårde: Troelstrup Overgd.; Troelstrup Østergd.; Skovslund m. svineavlscenter; Nærumgd.; Korsballe (*1472 Korsballj). På Grumstedbjerg bol. for præsten for Træden valgmenighed.

T. so., der sa. m. Træden so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grædstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 177. lægd og har sessionssted i Brædstrup.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på delvis jorddækket skråkantsokkel. Den bevarede n.dør har lige overligger m. buet midterparti, og s.døren spores ved karmsten. På n.siden har koret ét, skibet to rundbuede vinduer m. monolitoverliggere, og et par tilsvarende vinduessten ligger ved våbenhuset. Indvendig står den runde korbue m. fint profilerede kragsten, der har tovsnoninger. I sengotisk tid indbyggedes der i kor og skib otteribbede hvælv, og gavlspidsen mod v. ombyggedes m. munkesten. Kort efter opførtes tårnet, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en bred rundbue. En moderne trappe i femsidet trappehus ved n.siden fører op til mellemstokværket. Glamhullet mod ø. er tvedelt af en søjle m. enkelt kapitæl, men tårnets overdel m. gavle i ø.-v. er i øvrigt stærkt omb. 1770 og 1806. Våbenhuset, der ligeledes er sengotisk, har i hele gavlen et stort, rundbuet blændingsfelt, men er i øvrigt uden opr. enkeltheder. – På skibets hvælv er der ved opførelsestiden med kalkfarver malet »karvsnit«rosetter og fornøjelige narremasker, fremdraget 1905. – Alterbordet dækkes af panelværk fra 1593 m. smalle hestesko-portaler. Altertavlen fra o. 1625 i renæssance, i enkelthederne meget lignende den i Rye (s. 599) m. maleri, Gethsemane, af V. Pacht 1875. Balusterformede barokstager, s. 634 givet 1674 af Gese Heckmann. Romansk granitfont af Horsens-type m. løvefigurer og lav, trapezformet fod (Mackeprang.D. 258). Sydty. fad o. 1550–75 m. syndefaldet. Prædikestol i sen renæssance er givet 1642 af herredsfoged Anders Jensen og hustru, og dens himmel 1643 af Martin Lauridsen i Gammelstrup og hans hustru. Tremastet kirkeskib, »Harbyes Minde«, fra 1880. Skriftløs klokke fra renæssancetiden. – Gravsten: 1) 1600t., ovenn. herredsfoged Anders Jensen, † 16??, og hustru Maren Christensdatter. 2) Sgpr. Ove Lauridsøn Bølge, † 1657, og hustru Kirsten Jørgensdatter Lund, † 1659, m. halvfigurer. 3) Provst Erich Kjær, † 1756, og hustruerne Bergitha Kierstina Bay, † 1732, og Christina Benedicta Sørensdatter.

En hovedgd. i Gammelstrup tilhørte Bo Høg, der levede o. 1375. Hans datter Gunner, enke efter hr. Erland Kalf, pantsatte den 1411 til sin brorsøn Lage Christiernsen Rød (Høg); 1485 tildømtes G. den yngre Bo Høgs arvinger og tilhørte 1560 hans datterdatter Bege Rosenkrantz, enke efter Anders Skeel.

Skove: Til Vissinggård (jf. Sdr. Vissing so. s. 611) hører Tønning skov, 50 ha, endv. hører der til Dalgård 10 ha skov og til Tønning Overgård 9 ha skov og 6 ha plantage. Andre, mindre skove og plantager tilhører egnens gde, således flere af gdene i Gammelstrup.

Fredede oldtidsminder: 7 høje, hvoraf Låddenhøj på Troelstrup Overgård og Oddeskærhøj ved Skovlund i Troelstrup er ret anselige; det sa. gælder en høj, der ligger lidt ø.f. foregående. – Sløjfet el. ødelagt: 47 høje. I den nordligste af Trebjergshøje er der fundet et bronzesværd og en guldfingerring fra ældre bronzealder. I en høj ved Troelstrup var der en grav fra ældre romertid m. bronzefad, øse, si, 7 sølvnåle m.m., i en anden høj en grav fra yngre romertid m. skjoldbule, guldring, spillebrikker, lerkar m.m.

I T. so. fødtes 1855 politikeren og præsten N. Joh. Laursen.

Litt.: Hakon Kristensen. Da Tønning var industriby, ØstjyHj. 1960. 82–83. Vider. II. 394–400.