(Sjørring-T. kom.) omgives af Skinnerup, Thisted landso., Tilsted og Sjørring so. samt Hillerslev hrd. (V. og Ø. Vandet so.). De jævnt bakkede og noget højtliggende jorder (Skårup høje 56 m; Torshøj 56 m, 1638 Taarshøy el. Tuorshøy) har mod n. et dække af flyvesand, men er ellers gode og lermuldede med underlag af kridt. Den tidl. hede er nu opdyrket el. beplantet (dele af Vandet plantage).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 841 ha. Befolkning 1/10 1955:279 indb. fordelt på 70 husstande (1801: 150, 1850: 193, 1901: 296, 1930: 313).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. ligger Torsted (*1280 Torstedt, 1406 Thorstadh, Thorstæth; u. 1803) m. kirke, frimenighedskirke (opf. 1906), skole m. so.bibl. (opret. 1934; 1500 bd.), friskole, forsamlingshus, svineavlscenter og telf.central. – Gårde: Ludvigsborg; Spanggd.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
T. so., der sa. m. Sjørring so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Thisted landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 569. lægd og har sessionssted i Thisted.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er en lille romansk granitkvaderbygn. på fint profileret sokkel og består af apsis, kor, skib m. nyere våbenhus mod s. samt en moderne klokkekam over v.gavlen. Kirken har dog utvivlsomt været større: dørene sidder nu tæt op mod v.gavlen, og de romanske vinduers placering tyder på, at skibet har været højere; korbuens kvadre, som synes ildskørnede, tyder i forb. m. det sengotiske tagværk på en kirkebrand i middelalderen. N.døren er tilmuret, s.døren er stadig i brug, men i udvidet skikkelse. Af de små romanske vinduer er bev. tre, et i apsis og et i hver af korets og skibets nordl. sidemure. Et formentlig sengotisk tårn er nedbrudt i beg. af 1800t., sen. afløst af et nu atter forsv. klokkestativ. Våbenhuset på romansk profilsokkel (formentlig genanvendt materiale fra v.gavlen) er bygget af små sten i tiden o. 1850. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, har apsiden fået sengotisk hvælv; den ommurede korbue har romanske kragsten. Bygn. blev istandsat 1942: gulvet sænkedes, apsidens kvadre omsattes, og der byggedes en klokkekam over v.gavlen. – På det nyere alterbord står to smukke stager fra 1647. Altertavlen er et maleri, Kristus stiller stormen, sign. C. Milton Jensen 1891. Rester af en lutheransk fløjaltertavle findes nu i Thisted Museum. Romansk granitfont af den gængse tybotype m. nederl. dåbsfad fra o. 1620. Prædikestolen fra o. 1600 har fem smalle fag, hvoraf de tre springer frem som karnap, omtr. som stolen i Tilsted. – If. Pont.Atlas skal kirken have været et »Asylum eller Barfred« m. særl. privilegier.
Jan Steenberg dr. phil.
Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 397–403. Torsten Balle. Mindeplader i Torsted Kirke, AarbThisted. 1939. 112–17.
Frimenighedskirken i Torsted er opf. 1906 af murerm. J. P. Jensen, Thisted; det er en rød murstensbygn. med rundbuede vinduer; over ø.gavlen, hvor indgangen er, en frontispice. Kirkerummet, en firkantet sal, har alteret i v. Alterbilledet på altervæggen af Troels Trier 1948, De levendes land.
Jan Steenberg dr. phil.
Torsted kirke set fra øst.
Torsted frimenighed var opr. filial af frimenigheden på Mors, men blev selvstændig 1926 ved sammenslutning med Hundborg valgmenighed, hvorfra den udskiltes 1939.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
1280 fik Vestervig kloster skøde på gods i Torsted.
Knud Prange arkivar, mag. art.
Skove: Mod n. ligger en del af Vandet Klitplantage (jf. V. Vandet so. s. 565).
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: To langdysser, den ene den 108 m lange Langkov; begge er uden kamre. 24 høje, deriblandt den store, men stærkt forgravede Torshøj, Store Sjørringhøj og Store Løverhøj. – Sløjfet el. ødelagt: Langdyssen Dødningovnen (1638 Duodoffven), en langhøj og 37 høje.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Torsted Klatmølle, anlagt 1650, er nedrevet.
Litt.: AarbThisted. 1925. 6–7 (om indskrifter). Torsten Balle. Hvorledes finder man noget om en ejendoms historie?, sst. 1957. 201–11. Jf. Sjørring.