Vadum sogn

(V. kom.) omgives af Sulsted, Hvorup og Lindholm so., Limfjorden, Hjørring a. (Gøl so. i Hvetbo hrd.) samt Åby og Biersted so. Langs ø.-grænsen s. 951 løber Lindholm å, mens grænsen til Hvetbo hrd. på et stykke dannes af Rye å. So.s centrale dele er de to flade yoldia»øer«, hvorpå Vadum henh. Ø. og V. Halne ligger. Disse jævne flader hæver sig kun 3–4 m over de omgivende litorinaflader fra stenalderen, og den ældre bebyggelse følger nøje den bugtede grænseflade ml. de to niveauer. Også mindre yoldia»øer« og strandvolde har tiltrukket den ældre bebyggelse. Jorderne er overvejende sandede, men ellers ret frugtbare. Af skove findes Brorholt skov og Bjørumgd. skov, begge på litorinafladen. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Fjerritslev-Thisted (Vadum stat.) og hovedvej A 17. Ålborg lufthavn strækker sig ind i so.s sydøstl. del.

Areal i alt 1955: 4287 ha. Befolkning 1/10 1955: 1917 indb. fordelt på 427 husstande (1801: 635, 1850: 1268, 1901: 1804, 1930: 1772). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 926 levede af landbrug m.v., 300 af håndværk og industri, 61 af handel og omsætning, 115 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 107 af aldersrente, pension, formue, olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne Torpet (*1472 Torrup, 1664 Wadums Torp; u. 1801) m. Vadum kirke, præstegd., skole og trinbræt; Vadum (*1396(?) Wadum, 1408 Wathom; u. 1801) m. missionshus, alderdomshjem (opf. 1959), kro, filial af Landbosparekassen i Aalborg, andelsmejeri (opret. 1889, omb. 1909 og 1917), posteksp. og telf.central; Øster Halne (*1250erne Halnæ, 1408 Sunderhalnæ, 1540 Østerhandle; u. 1801) m. Vadum centralskole (opf. 1959) m. sognebibl. (opret. 1879; 2200 bd.), kom.kontor (opf. 1960), Vadum jernbanestat.; Vester Halne (*1504 Westerhollm, 1582 Vester Halne; u. 1801); Haldager (*1446 Halager skoff; u. 1800–01). – Saml. af gde. og hse: Vejlen m. forsamlingshus, missionshus (Bethania, opf. 1920) og madrasfabrik; Øster Halne Enge; Øster Halne Hede; Vester Halne Enge; Nørlang; Knepholt (1626 Knipholt); Vævergde; Lagersgde. – Gårde: Bjørumgd. (1504 Byerume, 1560 Biiørum; 13,2 tdr. hartk., 203 ha, hvoraf 30 skov; ejdv. 639, grv. 410); Vadumtorp; Vester og Øster Vadskær (1579 Vadtskier); Gl. og Ny Brorholt (1579 Broerholt); Skærsig (1662 Schiersild); Rævsgd. (1610 Reffsgrd.); Grønslet; Gl. og Ny Vadum Mølle (1683 Wadomb mølle); Nyborg (1683 s. 952 Nyborrig); Bundgd.; Gl. og Ny Plomgd. (1610 Plumgaardtt); ved oprettelse af Ålborg lufthavn nedlagdes hovedgd. Rødslet (1540 Rødslette) og 60 andre brug.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Kær herreds provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ålborg Frue landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 446. lægd og har sessionssted i Nørresundby.

Den blytækkede kirke består af skib og kor, tårn i v., kapel mod s. samt et våbenhus ved n.siden. Skib og kor er fra romansk tid af hugne granitkvadre på sokkel af skråkant. De opr. døre er bev., s.døren som blænding. I slutn. af middelalderen blev tårnet opf. af store gule mursten; dets overhvælvede underrum har spidsbue ind mod skibet. Omtr. samtidig blev den sydl. tilbygn. opf., opr. vistnok som kapel, hvis hvælving er samtidig m. den tilsvarende i skibet. Koret er, vistnok ligeledes i senmiddelalderen, forlænget mod ø. og korbuen udvidet. Resten af kirken er overhvælvet m. to fag i det forlængede kor og yderligere to fag i skibets vestl. del, if. indskr. udført 1582 under værgerne Hans Lauritsen i Plumgård og Mats Andersen i Vester Halne. Under korforlængelsen findes et tøndehvælvet gravkammer, nu anv. som varmekælder. De forsk. tilbygn. er til dels opf. af genanv. kvadermaterialer. – På tårnets s.mur står m. murankre årst. 1776, hentydende til en skalmuring. Våbenhuset er nyere. Foruden de to ældste hvælvs sengotiske rammedekorationer er der 1931 på skibets og korets vægge fremdraget en serie figurmalerier fra 1400t., bedst bev. på skibets n.væg, m. nedhængende malede draperier. Kirken er i nyere tid gentagne gange rest., bl.a. 1931, da ovenn. kalkmalerier blev fremdraget og et nyt orgelpulpitur opstillet i s.fløjen. 1959 blev ved indlægning af nyt varmeværk bygget faste bænke langs korets sidevægge. – På et alterbord m. renæssancepanel står en anselig udsk. altertavle fra o. 1625 i sen renæssance m. et nadverrelief i midtfeltet. Knæfaldsskranke af smedejern fra slutn. af 1600t., fundet 1931 på Rødslet og derefter genopstillet i kirken. Lille romansk font (Mackeprang. D. 150) m. dåbsfad fra 1600t. og udsk. fontehimmel i renæssance. Prædikestol m. samtidig himmel, skåret årst. 1606. – I koret en anselig gravsten over Godslev Budde til Rødslet, † 1622, og to hustruer. I sdr. tilbygn. en sten over sgpr. Jes Pedersen Jessen, † 1721. I våbenhusets vægge er indmuret seks gl. gravsten, hvoraf den ene, fundet på kgd., 1950 er omdannet til series pastorum. Tårnets underrum er ved gitterdør adskilt fra kirken og indrettet til gravkapel for kancelliråd Peder de Lassen til Rødslet, † 1737, og hustru; heri et epitafium over de to ovenn. (rest. 1957) og to smukke sandstenssarkofager. I tårnet en middelald. klokke (Uldall. 132). – Et ligkapel er 1923 opf. (arkt. Charles Jensen) ved kgd.s udvidelse hinsides vejen.

Rødslet, bestående af en større gd. og nogle bol og huse, tilhørte i middelalderen Børglum bispestol; gden afbrændtes vistnok 1534 af Skipper Clements folk. Ved reformationen 1536 kom R. med bispestolens øvr. gods under kronen, der 1540 afstod et af bolene til rigsråd Peder Ebbesen Galt til Birkelse m.v. († 1548) og 1579 resten af landsbyen R. til sønnen Anders Pedersen Galt til Birkelse († 1585); denne solgte, mul. 1582, sit gods i R. til Godslev Budde, der nedlagde landsbyen, lod opdyrke skov og hede og anlagde herregden R. Efter hans død 1622 overtoges R. af datteren Dorthe Budde († tidligst 1638), g.m. Iver Friis (af Haraldskær) til Oksholm († 1623), men hun solgte o. 1624 halvdelen af gden til Gude Galde til Nørlund, og efter dennes død 1626 købte enken Helvig Marsvin 1633 den anden halvdel af R. Deres datter Karen Gudesdatter Galde († 1671) arvede efter moderens død 1648 hele R. (40 tdr. hartk.), som hun 1649 mageskiftede til Frants Lykke. Ved hans død 1655 kom gden til datteren Christence Lykke († 1665), s.å. g. 1. m. Frants Brockenhuus († 1660) og 1661 g. 2. m. sen. generalløjtn. Fr. v. Arenstorff til Overgård († 1689), som 1665 efter kgl. bevilling skødede den til ass. Thøger Lassen, efter hvis død 1689 sønnerne kancelliråd Peder Thøgersen Lassen (adlet 1731 som de Lasson) og Laurits Thøgersen Lassen arvede R. (1688: 39,21 tdr. hartk. m. 198,8 tdr. land under plov). Førstn. udkøbte dog 1692 broderen af ejendomsfællesskabet. (1703 gæstede Fr. IV R.). I Peder Lassons tid (såvel som i faderens) tilkøbtes fæstegods, ligesom hovedbygn. 1732 ombyggedes. P. L. døde 1737, og enken Anne Lasson, f. Lassen († 1747) skødede da 1739 gden (40 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 150 tdr. hartk. tiender og 294 1/8 tdr. hartk. fæstegods for 4200 rdl. til sønnen Mads (Mathias) Lasson. Efter hans død 1756 solgtes R. (40 tdr. hartk.) m. 48 tdr. hartk. tiender og 277 1/2 tdr. hartk. fæstegods s.å. af børnene på auktion for 20.800 rdl. til krigsråd Jens Jakobsen Gleerup, der ved tilkøb bragte fæstegodset op på 505 tdr. hartk. Da han døde 1799, overtog enken Kirstine Lykke († 1803) og siden datteren Ide s. 953 Kirstine Gleerup gd. og gods. Efter sidstn.s død 1805 (skifte 1807) overgik R. til broderen kancelliråd Severin Gleerup til Vang og Birkumgård m. v. († 1819), som 1812 skødede gden til sønnen Jens Gleerup, † ugift 1819. Hans søskende afhændede 1820 ejd. (37 tdr. hartk. hovedgdstakst, 48 tdr. hartk. tiender og 244 tdr. hartk. fæstegods) for 62.067 rbdl. r.s. til kmh. Jens Carl baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldt til stamhuset Stensballegård († 1855), som 1831 skødede gd. og gods m. sa. tilliggende for 41.500 rbdl. sølv til forligskommissær J. Rahbeck og forp. Morten Larsen; sidstn. blev snart eneejer. Efter hans død 1853 bragte datteren Mathilde Christiane Larsen gden til ægtefællen hofjægerm. Werner v. Undall, der opførte de to forpagtergde Grønslet (s.d.) og Nyborg, samt genopførte ladegden efter brand 1864; han bortsolgte næsten alt fæstegodset til fæsterne. Imidlertid overtog A/S Aalborg Diskontobank 1875 R., som 1898 solgtes til kreaturhandler C. Thorup Petersen; denne videresolgte 1904 gden (20 1/2 tdr. hartk.) for 145.000 kr. til dyrlæge Niels Jensen Lemmergaard, der frasolgte 72 ha (15,5 ha til Ny Rødslet og jord til 6 brug à 8–10 ha). Efter hans død 1914 solgte enken Margrethe Lemmergaard, f. Larsen, n.å. R. for 147.000 kr. til svigersønnen insp. Valdemar Hjorth, sen. til Randrup, der 1918 for 357.000 kr. videresolgte gden til landbrugskonsulent Jesper Jørgen Jespersen († 1951); denne afhændede den n.å. for 410.000 kr. til et konsortium, slagtermester C. Jensen († 1921) og eksportør S. Lyngberg, hvoraf førstn. 1919 blev eneejer. Efter hans død 1921 solgtes R. n.å. på auktion for 210.533 kr. til konsul Carl Nielsen († 1941), der lod bygn. restaurere. 1932 overdrog han gden (14 tdr. hartk.) for 210.500 kr. til propr. Chr. Pedersen (Rødslet), tidl. Verupgård (v. Dianalund), som solgte 201 1/2 tdr. land til Ålborg kom. til anlæg af en lufthavn. Under R. lå derefter kun 3 tdr. hartk., og i bygn. indrettedes sommerrestauration. 1940 afhændede ejeren for 165.000 kr. R. m. bygn. og tilliggende areal til den ty. værnemagt, hvorefter gdens bygninger nedbrødes, parken ryddedes, grave, voldsted m.v. planeredes; hele arealet indlemmedes i lufthavnen.

Litt.: Kr. Værnfeldt. R., i HimmerlKjær. XXXI. 1942. 289–341. Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 509–13. DLandbr. VII. 1935. 11–13.

Hovedbygn. var et trefløjet anlæg opf. til forsk. tid. Ndr. sidefløj syntes ældst, af bindingsværk med højt styrtrum, men i 1700t. ombygget til større vinduer, hvorved det gotisk prægede fyldtømmer ændredes og dokker indsattes. Midterfløjen mod ø. var af grundmur m. svære rester af renæssancemurværk, men 1732 ombygget i senbarok manér m. svungen kvistgavl, tårnur m. blyskive og fast vinduesinddeling. Sdr. sidefløj var et svært bindingsværk m. skråbånd, sikkert fra højrenæssance; den stod på hvælvede kældre m. små gitrede vinduer og har sikkert altid tjent økonomiformål. I midterfløjen fandtes riddersalen, en anselig sal i hele husets bredde, klædt m. panelværk og stuk samt væg- og loftsmalerier på lærred, indrettet i Peder de Lassons tid. I n.fløjen var et lille værelse m. paneler og lærredstapeter malet m. blåt rocailleværk i Mads de Lassons tid. Begge rums dekorationer, panelværk og døre er nu i Ålborg hist. Museum ligesom to låger af smedejern i højrenæssancestil.

Hovedbygn. og avlsbygn. lå samlet på en firkantet voldbanke, omgivet af retvinklet grav og lidt hævet over terrænet udenom. Såvel voldbanken og gravene som alle tre beboelsesfløje synes at være opf. af Godslev Budde i løbet af hans lange ejertid (1585–1622), I haven inden for graven stod en dekorativ ruin af munkesten, hvori indgik 30 tilhugne romanske granitsten, som blev taget med til Ålborg hist. Museum og siden afgivet til Børglumkloster, hvorfra Godslev Budde må have hentet dem til R. (G. B. var lensmand på B. Kl.).

200 m sø.f. R. lå en skævt firkantet voldbanke 33 × 28 m inden for grave, sikkert rester af det ældre R., som blev ødelagt i Clementsfejden.

1938 anlagde Ålborg by en flyveplads på R.s mark. Denne blev 9/4 1940 besat af tyske tropper, som straks tog fat på en udvidelse, og i løbet af sommeren 1940 blev alle bygn. nedrevet, voldbanken og parken sløjfet, gravene opfyldt og den ældre borgbanke tildækket. Intet viser nu gårdens tidl. plads, som indgår i Ålborg lufthavn.

Vadum Hospital, opret. af kancelliråd Peder Thøgersen Lasson til Rødslet m.v. († 1737) og hustru Anne Lasson († 1747), lå ved Vadum kirke og havde plads til 5 fattige af Rødslet gods. Fundats 20/4 1742 (jf. HofmanFund. IV. 1759. 253–60). Bygn. nedbrudt o. 1940 (jf. P. M. Rørsig (og Kr. Værnfelt). Skoler og Degne i Vendsyssel. 208).

Bjørumgård var et selvejerbol, hvori herredsfoged Anders Kjærulf 1560 af kronen erhvervede bondeskylden. 1579 fik Anders Pedersen Galt til Birkelse († 1585) af kronen overdraget herlighedsretten m. ret til at købe bondeskylden i B. Siden (før 1688) har godsejeren på Sdr. Elkær erhvervet såvel bondeskyld som herlighed, og B. var derefter længe en fæstegd. under denne s. 954 hovedgd. 1806 skødedes gden for 12.750 rdl. til Jørgen Møller, som allr. n.å. videresolgte den til Peder Thøgersen Mollerup, sen. til Haven († 1839), fra hvem den umiddelbart efter for 14.000 rdl. kom til amtsforv. Hans Svanholm († 1835); denne skødede 1808 B. for 9000 rdl. til godsejer Niels Jespersen Gleerup til Vang († 1839), der havde B., til han ved faderen Severin Gleerup til Vang’s død 1819 overtog Vang, hvorefter søsteren Elisabeth Kirstine Gleerup blev ejer af B., som hun 1820 ved ægteskab bragte til kbmd. Carl C. Kofoed. Efter skilsmisse ægtede hun 1830 major Jørgen Kofoed († 1853). Sen. ejedes gden af hastigt skiftende ejere, godsejer Severin Chr. N. Gleerup til Vang († 1883), overkrigskommissær Chr. Christensen († 1857), justitsråd Carl Chr. v. Støcken († 1874) og E. Benthin; sidstn. afhændede den 1856 for 100.000 rdl. til propr. A. Jessen til Kraghedegd. (Ørum so.) og V. Brünnes, fra hvem den 1863 udlagdes til ovenn. Severin Chr. N. Gleerup, som 1865 solgte den til svigersønnen løjtn., jægerm. V. A. Th. Westrup. Fra ham overtoges den af Den danske Landmandsbank, som 1897 afstod gden for 195.000 kr. til løjtn. Niels Brüel. Denne solgte 1897 B. for 250.000 kr. til Chr. rigsgreve v. Platen zu Hallermund, som 1910 videresolgte gden (18 1/2 tdr. hartk.) til propr. P. A. Hansen, der allr. 1912 afhændede den til propr. A. P. Andreasen, som 1916 tilkøbte 19 ha. Efter hans død 1923 ejede enken Katrine Andreasen B. m. sønnen Knud Andreasen som bestyrer, fra 1932 som forp. 1933 udstykkedes jorden ø.f. banelinien til 10 statshusmandsbrug. B. havde derefter o. 15 tdr. hartk. 1939 overtog ovenn. søn gden som ejer.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 9–11. C. Klitgaard. Vendsysselske Selvejerbønder, i AarbVends. XVIII. 1949–50. 117 f.

Hovedbygn., fredet i kl. B., er et trefløjet anlæg fra o. 1800, bestående af en midterfløj i to stokv. med lavere sidefløje. Udbygningerne brændte 1908.

Grønslet oprettedes 1857 som forpagtergd. under Rødslet. 1881 solgtes G. til Carl Sophus Lillienskiold. 1888–1900 ejedes den af sønnen Carl Gustav Lillienskiold. Ved udparcellering s. 955 formindskedes gdens areal siden stærkt, indtil gårdejer Martinus Nielsen Vestergaard 1940 afstod den (m. 40 tdr. land) til den ty. værnemagt.

Litt.: Kr. Værnfeldt i HimmerlKjær. XXXI. 1942. 300 f.

Den gl. landsby Vadum, 8 gde og nogle mindre ejendomme blev 1940 købt af tyskerne, som ved udvidelse af lufthavnen sløjfede det hele på nær V. Østergd.

Fogedgd. i Ø. Halne var i middelalderens slutn. slægten Kjærulfs ætgård. I. o. 250 år var medl. af denne slægt herredsfogeder i Kær hrd.

Vadumtorp. Sidst i 1500t. samlede Bertel Kjærulf gden af 4 bol; 1665 solgte kongen den til Ejler Holck på Elkær. Købt til selveje o. 1800. 1824 erhvervede stiftslandinsp. Birch gden, som han sammenlagde m. Kjeldgd.

Nyborg var 1683 et hus under Rødslet; ved det anlagdes o. 1710 et teglværk. 1857 udskiltes 6 1/2 tdr. hartk. fra Rødslet og lagdes under N. som forpagtergd. 1874 solgtes den af hofjægerm. Werner v. Undall til et aktieselskab, der 1881 gik konkurs. Teglværket nedlagdes derefter. 1940 overtoges N. af den ty. værnemagt til brug ved udvidelse af lufthavnen.

Litt.: Kr. Værnfelt i HimmerlKjær. XXXI. 1942, 300.

Af forsv. gde i so. nævnes Kjeldgård (1610 Kielgrd., 1664 Kieldgaard), 1723 tilskødet Jørgen Bille til Ellinggd. og Else Elisabeth Rodsteen, Bedholm (1540 Biedholm), som Peder Ebbesen (Galt) til Tyrrestrup 1540 fik skøde på, og Korringen (1683 Korringen, 1688 Kiøringe Huus), opr. et hus ved Vadskær ø.f. Vadum kirke, forsv. i 1900t.

Fredede oldtidsminder: En høj n.f. Øster Halne. – Sløjfet: 5 høje n.f. Ø. Halne og én i V. Halne; i den sidste fandtes en brandgrav fra dolktid med 2 flintdolke. – I et kær n.f. Rævsgd. fandtes et depotfund fra dolktid: 3 flintdolke, 4 segle og 2 spydspidser. Ved Ø. Halne Enghuse nær stranden er fundet et vikingetids skattefund med 48 perler, et brudst. af skålformet spænde og 8 kufiske mønter.

Ved gravning i Øster Halne enge fandtes 1887 itubrudte sølvsager og glasperler samt 7 mønter, kufiske dirhemer, den yngste fra 808.

Skove: Kun lidt skov. Mod ø. Bjørum skov, 32 ha, og Brorholt skov, ca. 20 ha.