Vejlby sogn

(V. kom.) omgives af Vejle fjord og Lille Bælt, Fredericia kbst., Ullerup so. samt Holmans hrd. (Rands fjord og Gårslev so.). Grænsen til dette hrd. løber i bunden af Elbodalen (Spangå), hvori Rands fjord er resterne af en 1866 ved kunst afsnøret fjord, hvis vandstand i litorinatid lå 1,5 m højere end nu. I dalsiden ved Vejlby findes aflejringer af kiselgur (diatomejord) fra en mellemistid. Mod ø. strækker Trelde næs (*1478 Neessz, 1578 Threldenes) sig ud ml. Lille Bælt og Vejle fjord. De indtil 30 m høje skrænter mod Bæltet består til dels af plastisk ler fra tertiærtiden, mens n.kystens klinter foruden dette indeholder lag af glimmerler og -sand. Her ved Trelde Sande skiller en strimmel marint forland den gl. stenalderklint fra nutidens kyst, der er et besøgt badested med mange sommerhuse. I øvrigt er terrænet en ret jævn moræneflade med lerbund. Det delvis skovklædte Trelde næs (Vesterskov, Selvejerskov, Østerskov) ender i Kasserodde, hvorfra Kasserodde flak strækker sig 3 km længere mod ø. Gennem so. går landevejen fra Fredericia til Vejle.

Areal i alt 1960: 2325 ha. Befolkning 26/9 1960: 710 indb. fordelt på 196 husstande (1801: 469, 1850: 803, 1901: 830, 1930: 730, 1955: 711). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i s. 1146 flg. grupper: 363 levede af landbr. m.v., 155 af håndv. og industri, 32 af handel og omsætning i øvrigt, 31 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 66 af formue, rente, understøttelse olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vejlby (o. 1330 Wæthælby, 1370 Wedylby; u. 1773) m. kiselgurleje; Egeskov (* 1373 Hegeskow, 1492 Egheskow; u. 1773 og 1779) m. Vejlby kirke, skole (opf. 1907) og forsamlingshus (opf. 1952); Trelde (*1451 Trællæ, 1479 Treeldæ; u. 1774–75 og 1776) m. skole, bibl., ml. (elektrisk kraft) og nellikegartneri. – Saml. af gde og hse: Bøgeskov (1544 Bøgeskov) m. sognegård (opf. 1955, m. bibl., opret. 1942, 1050 bd., kom.kontor og sportsplads) og savværk; Trelde Sande m. F.D.M.s campinglejr og udstrakt sommerhusbebyggelse; Trelde Klint m. traktørstedet »Gryta Kafi«; Tved (*1452 Thweed); Skullerbjerg. – Gårde: Karensminde (13,4 tdr. hartk., 109 ha, hvoraf 46 skov; ejdv. 375, grv. 189); Pallesgd. (*1478 Palliiss gaardtt; 12,4 tdr. hartk., 101 ha, hvoraf 42 skov; ejdv. 380, grv. 186); Østerbygd. (11,5 tdr. hartk., 111 ha, hvoraf 52 skov; ejdv. 380, grv. 183); Egeskovgd. (10,5 tdr. hartk., 77 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 300, grv. 152); Treldenæs (2,0 tdr. hartk., 91 ha, hvoraf 52 skov; ejdv. 275, grv. 98); Enggd.; Treldegd.; Vejlbygd.; Anelyst; Virkelyst.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ullerup s. 1147 so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 468. lægd og har sessionssted i Fredericia.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke (i alm. kaldet Egeskov kirke) består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn i v. og våbenhus ved skibets s.side. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre og frådsten på uregelmæssig skråkantsokkel af granit. Koret har på ø.gavlen i tagfodshøjde en rundbuefrise uden pilastre og i gavlfeltet en noget forstyrret blændingsdek. bestående af tre rundbuede højblændinger, i hvis toppe der igen er tvillingrundbuer – sa. m. en tilsvarende gavl på Gauerslund kirke (s. 1163) en af landets ældste blændingsgavle. Også på korets flankemure er der rester af rundbuefriser. Begge dørene ses, s.døren, der er vandret afdækket m. profilerede kragsten, er i brug, den retkantede n.dør tilmuret som indvendig niche. På korets n.side er et rundbuevindue tilmuret i murflugten, på skibets n.side er to bevaret, det ene rundbuet, det andet ændret, så at det nu er rektangulært. I korets s.væg ses endv. længst mod v. et lavtsiddende, tilmuret rundbuevindue. Indvendig står den høje, runde tårnbue m. skråkantprofilerede kragsten, og både kor og skib har flade lofter. I sengotisk tid tilbyggedes mod v. tårnet af røde munkesten. Dets krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spids tårnbue. De glatte gavle vender mod ø.-v., og taget er til forskel fra den øvr. bygning tækket m. munketegl. Våbenhuset fra sa. tid har rundbuet dør i spidsbuet spejl, flankeret af cirkelblændinger. Kor og skib har nu mod s. store rundbuevinduer af ret ny dato. – 1929 fandtes kalkmalerispor fra o. 1540, som atter tildækkedes. – Altertavlen er et ret enkelt snedkerarb. i barok fra 1703 m. malerier af Moses og Kristus m. verdenskuglen samt maleri fra 1878, Kristus på vandringen til Emaus, kopi efter Constantin Hansen. Tavlen er istandsat 1929. Et ældre altermaleri fra o. 1800, Kristi forklarelse, er ophængt i kirken ligesom et nadverbillede i Thranes manér. Alterkalk 1691. Den forrige fra 1650 røvedes 1658 under s. 1148 svenskekrigen og findes nu i Sandseryd kirke ved Jönköping (J. J. Ravn. Alterkalken fra V. K., i AarbVejle. 1908. 288–92). Messingstager, balusterformede på stor fodskål og med stærkt udladende, muslingriflet lyseskål, givet 1694 af Jens Nielsen i Gade og hustru Maren Pedersdatter. Et fortrinligt, sengotisk krucifiks, o. 1500, er ophængt i tårnrummet. Romansk granitfont, arkadetype (Mackeprang.D. 306) under dåbshimmel i bruskbarok o. 1700. Der er to sydty. dåbsfade, begge m. fremstilling af bebudelsen, det ene lille og omgjort, det andet af normal størrelse og m. giverindskr. for kapellan Jens Lund, sgpr. i Fredericia 1713. Præstestol m. gennembrudt akantusværk. Pulpitur i v.enden fra 1700t. Maleri 1739, Kristi fødsel, malet af M. Chr. Thrane, sikkert efter nederl. forlæg. – Ved kirkegårdens v.side er ligkapellet indr. i en klassicistisk thepavillon m. søjlefront, som har hørt til fam. Bruuns gravsted.

Litt.: P. Jensen. V. Sogns Kirke, AarbVejle. 1917. 103–08. P. K. Andersen. Af V. Kirkes Hist., smst. 1930. 58–65.

Peder Brun af Egeskov nævnes 1373.

Treldenæs samledes af dir. Harald Plum, som 1919 købte et overdrev af frk. Maria Skøtte og desuden 8 andre ejd.; han byggede gård, savværk og havn. Sen. overgik den til A/S Transatlantisk Kompagni, der 1924 solgte den til C. Neergaard. Sen. ejere har været fru A. Ryholt og dir. Svend Hansen († 1962), hvis søn, dir. J. W. Hansen, nu ejer den.

I Trelde var der tidl. færgeoverfart til Bjerre hrd., men 1786 klages der over, at vandet er så lavt, at der ikke kan anvendes færger, men kun både.

En genforeningssten er rejst i Trelde.

Premierløjtn. H. H. Bagger fik 12/1 1866 kgl. bevilling til at inddæmme og udtørre Rands fjord; kun ca. 15 ha er tørlagt; resten, ca. 200 ha, er nu en lavvandet, tilgroet ferskvandssø, hvori der er en del fiskeri (ål, gedder, aborrer, brasen, skaller).

Ca. 150 m SV.f. Pallesgaard i Trelde er der i en jævn Skraaning ned mod et Engdrag anlagt et Voldsted, bestaaende af en lav, firsidet Borgbanke, ca. 16 × 16 m omgivet af nu tørlagte, men opr. sikkert vandfyldte Grave. Mul. har der ud mod Engen været en Dæmning, som har stemmet Vandet op i Graven, mul. kan der have staaet saa meget Vand i Engen, at dette har flydt ind i gravene.

I so. lå fiskerlejerne Elde (1544 Elde) og Kassergavl (*1493 Korszøør gaffuel) ved Kasserodde samt gårdsamlingen Enemærke (1576 Ennemercke). Desuden nævnes gdene Brodbæk (*1499 Brodbek), Guldbjerg (*1478 Guldttbierrg byggestett) og Jonsgård (*o. 1440 Joensgardt) i Vejlby. Den sydl. del af Egeskov, s.f. Vejlby kirke, kaldes Gade (1492 Gade).

Skove: På den fremspringende pynt ml. Lille Bælt og Vejle fjord ligger Trelde skov m. partierne Kirkeskov, Østerskov, Selvejerskov, Vesterskov og Kirstinebjerg skov, i alt 595 ha, fordelt ml. ca. 85 ejere, således at de enkelte lodder ofte er ganske smalle. Terrænet er bølgeformet, stedvis dog stærkt kuperet. På det lavere terræn er jordbunden ofte fugtig og leret, på det højere mindre leret og sandblandet. Bevoksningen består af bøg, eg, ask og noget rødgran, og den bærer ofte præg af, at skoven er opdelt på mange ejere, idet et rationelt skovbrug kun vanskeligt lader sig gennemføre under sådanne forhold. De største skovbesiddelser har dir. J. W. Hansen, 52 ha, og gdr. E. Laugesen, 79 ha.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men i præsteindberetning fra 1638 nævnes s.f. Vejlby kirke et dyssekammer af 3 bæresten og en dæksten; dets plads kendes nu ikke. Langs s.kysten af Rands fjord er der konstateret bopladser fra ældre og yngre stenalder.

Vejlby so. blev efter Ullerup so.s nedlæggelse anneks til Trinitatis kirke i Fredericia. 1901 blev det et eget sognekald, hvis præst tillige er residerende kapellan til Trinitatis kirke.

I V. so. fødtes 1845 forf. Jens Skytte.

Litt.: C. V. Hansen. Gl. Minder fra Trelde, AarbVejle. 1928. 49–71. M. Lebech. Sildefiske ved Trelde Næs, JySaml. 4. Rk. VI. 416ff. Aug. F. Schmidt. Fra V. So., smst. 1932. 135–49. Hans Ousen. Minder fra V. So., smst 1933. 226–32.