Vester Bølle sogn

(V. B. kom.) omgives af Øster Bølle, Fjelsø og Gedsted so. samt Ålborg a. (Ullits, Farsø og Vognsild so. i Gislum hrd.). Det skilles fra Ullits ved Lerkenfeld å, og dette anselige dalstrøg sammen med Lilleåens dal skiller so. i tre dele. Den sydl. del omkr. Glerup er jævnt bakket og med ganske gode jorder. Den mellemste del omkr. Vester Bølle og Knudstrup er derimod et stærkt kuperet og højtliggende bakkeland, hvor der i Knudstrup bakke (Råhøje 55 m, Klantishøje, Brøndhøje) findes mindre områder med lyng og nogen plantage. Den nordl. del omkr. Svingelbjerg er ligeledes noget bakket, og her ligger de lyng- og skovklædte Lerkenfeld bjerge, hvori Klovenhøj (trig.stat.) når 68 m. Her er den tidl. hede opdyrket og udstykket. Gennem so. går landevejen Hobro-Løgstør.

Areal i alt 1960: 3773 ha. Befolkning 26/9 1960: 940 indb. fordelt på 254 husstande (1801: 430, 1850: 485, 1901: 850, 1930: 1081, 1955: 957). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 750 levede af landbrug m.v., 41 af håndværk og industri, 19 af handel m.v., 11 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv, 76 af aldersrente, pension, formue olgn.; 76 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Vester Bølle (*1307 Bøligh, 1354 Westerbylugh, Wæsterbølugh; u. efter 1805) m. kirke, præstegd. (opf. 1907), skole (opf. 1958, arkt. William Splittorff, Viborg), bibl. (i skolen; opret. 1958; 1100 bd.), missionshus (opf. 1898, moderniseret 1948) og filial af Gedsted Spare- og Laanekasse; Knudstrup (1363 Knutsterph; u. 1801); Glerup (1465 Glerop; u. 1794); Svingelbjerg (1401 Swingelbierg; u. 1793) m. filialkirke, skole og fredet mindelund for den 1566 nedrevne gamle kirke. – Gårde: hovedgd. Lerkenfeld (1683 Lerchenfelt Gaard, Lerchen feld; 17,5 tdr. hartk., 318 ha, hvoraf 46 skov; ejdv. 464, grv. 216); Lerkenfeld Møllegd.; Stenild Mosegd.; Christineholm; Studstrup (1524 Stwstrvp); Lerkenfeld vandml.

V. B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), hører under 70. retskr. (Hobro) og har tingsted i Ålestrup (retskr.s bitingsted), under 46. politikr. (Hobro), Fjends lægekr. (Viborg), under Viborg amtstuedistrikt m. amtstue i Viborg, 63. skattekr. (Viborg), 20. skyldkr. (Viborg amtsrkr.) og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Løvel). So. udgør 5. udskrivningskr., 320. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. samt apsis fra sidste fjerdedel af 1500t. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og begge de store halvsøjleprydede, rundbuede døre er bev., n.døren tilmuret. Et romansk vindue ses tilmuret i korets n. væg. I sengotisk tid, efter o. 1500, tilføjedes tårnet, hvis hvælvede underrum står i forbindelse med skibet ved en rund bue. Gavlene vender i n. og s., n.gavlen er af bindingsværk, og den stærkt omsatte s.gavl er glat. Fra nogenlunde sa. tid stammer våbenhuset, uden væsentlige enkeltheder. I sidste fjerdedel af 1500t., vistnok efter nedbrydelsen af Svingelbjerg s. 265 kirke, forlængedes koret mod ø. og fik en apsis, alt af munkesten, og vistnok ved sa. tid blev kor og skib overhvælvet med ejendommelige stjernehvælv med talrige hjælperibber. Det meste af korets og skibets s.side er omsat 1876. – Alterbordet dækkes af et foldeværkspanel fra o. 1575, og altertavlen er et smukt højrenæssancearbejde fra 1591 med opr. malerier – nadveren, korsfæstelsen og opstandelsen – og staffering fra 1703, genfremdraget 1924. Balusterstager i senrenæssance o. 1650. Romansk granitfont med to par løver med fælles hoveder (Mackeprang. D. 283). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol i senrenæssance 1632 med opr. malerier og staffering fra 1703. Stoleværk i renæssance o. 1600 – de øverste med våben for Holger Parsberg og hustru. To malmlysekroner fra 1600t. Series pastorum malet på renæssanceepitafium. Ved skibets n.væg stort rokoko-pulpitur, opsat o. 1760 af W. C. v. Lüttichau. Ml. skib og våbenhus svær jernbeslået dørfløj vist fra slutn. af 1500t. Klokke med majuskelindskr. og ufuldstændigt årst., der dog kun kan være 1420, støbt af Nicolaus (den gamle) (Uldall. 69). – I våbenhuset granitsten med minuskler over præsten Avo Jacobi, efter traditionen so.s sidste katolske præst. Desuden gravsten over sgpr. Povel P. Winding, † 1798, og hustruerne Karen Bork og Else Marie Munk. I tårnrummet bag enkelt jerngitter begravelse med to marmorkister: general W. C. v. Lüttichau, † 1765, og hustru Lucie Magdalena Ochsen, † 1775. En gravkælder under tårnet er ryddet 1878. I en kælder under koret begravelse for Kirsten Rosenørn, † 1694, g. m. Peder Lerche.

Filialkirken i Svingelbjerg er opf. 1907 (indv. 29/3, byggesum 21.500 kr., hvoraf staten ydede 17.000 kr.) efter tegn. af arkt. Kühnel i Århus. Den hvidkalkede bygn. består af kor, skib med korsfløje samt et lille tårn mod v., hvor indgangen er. I det indre bæres skibets og korsfløjenes flade lofter af kraftige buer, mens koret er hvælvet. På korhvælvet kalkmaleri, tronende Kristus, malet af N. Larsen-Stevns efter forlæg af Joakim Skovgaard. Font af limsten, skænket af Kristen Jensen. Kirkeskib, briggen »C. A. 1919«.

Svingelbjerg var i middelalderen et eget so. og anneks til Gislum, Vognsild og Farsø.

† Svingelbjerg kirke blev if. kongebrev af 5/12 1566 nedbrudt og sognefolket henvist til Vester Bølle kirke, efter at Jørgen Lykke og superintendenten Kjeld Juel havde berettet, at kirken var meget forfalden, og bymændene på Gudum herredsting havde erklæret ikke at kunne holde den i stand, idet kun syv gde ydede tiende til den. Dens ornamenter, sten og tømmer skulle anvendes til Vester Bølle kirke (KancBr. 1566–70, 110). En del materialer skal dog være brugt på Lerkenfeld, bl.a. i tårnet. En mindelund findes nu på stedet.

En Per Gødiksen solgte 1455 alle de rettigheder, hans hustru havde arvet i Bonderup efter hendes afdøde mand, til Oluf eller Wulf Jensen. 1467 og 1476 ejedes B. af væbneren Jens (Jep) Haning. Efter at sønnen Haning Jepsen var død, solgte hans enke Inge Jepsdatter 1496 Kokholm til sin bror, væbneren Oluf Jepsen, der 1498 videresolgte den til hr. Erik Ottesen Rosenkrantz († 1503); sen. erhvervedes den af Niels Lange (Munk) († 1565). Ovenn. Inge Jepsdatter solgte 1509 Bonderup, som hun selv beboede, og to mindre gde: Overgård og Kærgård til Niels Clementsen til Aunsbjerg, hvis enke Anne Mikkelsdatter endnu 1540 afkøbte fru Inges arvingers rettigheder i B. Formodentlig solgte hun sen. godset til ovenn. Niels Lange (Munk), der 1554 mageskiftede B. og Kokholm til Mariager kloster. 1555 skødedes begge gde til hr. Jørgen Lykke († 1583) som tak for, at han havde genopbygget klosteret efter en brand; 1561 stadfæstede kongen gavebrevet. Gdene smeltede snart sammen under navnet Bonderupgård. Den overtoges af sønnen Henrik Lykke († 1611) og datteren Ide Lykke († 1618), g.m. Valdemar Parsberg († 1607). Dennes svigersønner Hans Skram, Iver Lykke og rigsadmiral Claus Daa fik hver 1/3 af B., men Claus Daa udkøbte 1621 Hans Skram og fik 1623 tildømt Iver Lykkes trediedel, hvorefter han ejede hele B. (36 tdr. hartk.) til sin død 1641. Sønnen, den kendte alkymist Valdemar Daa († 1691), måtte 1677 gå fra gden (1663: 68 tdr. hartk.). Den kom ved indførsel til justitsråd og landsdommer Peder Lerche, der 1681 udløste en anden kreditor Wolf Blome og efter kgl. bevilling gav gden navnet Lerkenfeld; 1684 fik han birketingsret til gden (ophævet 1813); 1695 oprettedes af L. et stamhus. Ved Peder Lerches død 1699 gik dette if. hans testamente over til gehejmeråd Vincent Lerche († 1742), derpå fra 1735 til hans søn general grev Christian Lerche, der 1743 fik kgl. tilladelse til at ombytte stamhuset med en fideikommiskapital og 1744 skødede L. med Hessel, tiender, kirkeskyld og gods (henh. 39, 12, 161, 13 og 425 tdr. hartk.) for 29.500 rdl. til general Wulff Caspar v. Lüttichau († 1765), hvis enke Lucia Magdalene Ochsen døde 1775, hvorefter L. (36, 131 og 375 tdr. hartk.) s.å. på auktion købtes for 63.000 rdl. af deres sønner ritmester Johan Lüttichau († 1777) og Christian Cæsar Lüttichau († 1797), der 1779 blev eneejer og 1793 solgte den for 73.000 rdl. til brødrene Mikkel s. 266 († 1819), Jens († 1796) og Peder Kjeldsen († 1846). Førstn.s enke Anne Dorthea Skow udkøbte 1820 sine medejere for 20.000 rbdl. sølv af L. (36, 131 og 368 tdr. hartk.), som hun derefter 1831 solgte for 8841 rbdl. sølv og 28.000 rbdl. sedler til sin søn Mathias Kjeldsen († 1880), der afhændede bøndergodset. Hans enke Mette Faurschou havde den til sin død, hvorefter den overtoges af sønnen Olaf Hilmar Kjeldsen († 1930), derefter af dennes søn Mathias Kjeldsen. 1953 overtoges den af datteren, fru Eva Mette Johanne Kjeldsen, g. m. fætteren Hans Olaf Agerup Kjeldsen. – Godsarkiv i NLA.

Hovedbygningen (fredet i klasse A) ligger lavt foran bakkerne mod s. på et rummeligt, firkantet, stensat voldsted med spor af runddele ved hjørnerne og endnu til dels bev. grave. Bygn., der åbner sig mod n. og mod s. ligger helt ud til graven, er et trefløjet anlæg, hvis hovedfløj mod s. er opf. i 1540erne som en smal længe i to stokv. af bindingsværk med højstolper over en tøndehvælvet kælder. Efter sin overtagelse lod Jørgen Lykke i 1550erne hele bygn. beklæde med munkesten i krydsskifte, og ved n.sidens ø.ende opførtes et rundt trappetårn, nu med kegleformet spir. Ved begge s.fløjens ender opførtes korte sidefløje, og mod s. ud til graven ganske smalle og korte, næsten karnapagtige udløberfløje. Vinduer og døre har fladrundbuede stik. Bygmesteren var mul. Matheus Rubensaadt, kaldet mester Theus fra Nederlandene. I 1600t. var borggården også lukket mod n. med bygninger, hvoraf et porthus if. Pont.Atlas skal have været 7 lofter højt – efter sagnet bygget af Jørgen Lykke til minde om at hans hustru opholdt sig syv år på Hessel, mens han var i udlandet. De fire af stokværkerne skal være nedbrudt af Valdemar Daa. I hovedfløjen findes en kamin med rokokoindfatning med initialer for W. C. von Lüttichau og hustru. Ladegården brændte 1689.

Litt.: E. Tang Kristensen. Nogle Efterretninger om L.s ældre Historie. 1889. Lorenzen. Herregaardsstudier. 241. Mog. Lebech i DSlHerreg. IV. 1945. 87–93. DLandbr. VI. 1934. 510–11. JySaml. 4. Rk. VI. 31, 72–75, 141 m.fl.

Stenild Mosegård blev bygget af Christen Andersen Stenild († 1821), som 1811 solgte den (12 1/2 tdr. hartk.) for 7000 rdl. til sin søn Poul Stenild († 1849). Hans søn Christen Stenild til Volstrup solgte 1886 S. (18 tdr. hartk.) for 122.500 kr. til forpagter Niels Fr. Hillerup Ingerslev, der ejede den endnu 1908; sen. udstykkedes gden.

1406 solgte Zacheus Myre sin rettighed i V. Bølle til dronn. Margrete. Talen er sikkert om Nedre Hovgård, der forhen beboedes af Knud Hakonsen og fru Bodil i »Bøli«, hvis arvinger ligeledes 1406 solgte den med en del gods til dronningen, som s.å. fik skøde på samme ejendomme af hr. Mogens Munk.

Væbneren Jens Rød i Bølle nævnes 1503.

I Knudstrup ejede brødrene Christiern og Jep Benderup en gd., som Erik Høg 1537 solgte til Axel Juul.

Per Hvid af Svingelbjerg nævnes 1401.

Den ansete bonde Børial Pedersen af Glerup nævnes 1465–72. Hans sønner Morten og Jens Børialsen i G. nævnes 1491; en 3. søn Poul Børialsen adledes 1492.

1567 mageskiftede Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm gården Studstrup til Mariager kloster; kronen mageskiftede den vist s.å. til Jørgen Lykke til Overgd. 1610 skrives Otte Banner († 1625) til S.

Præsten i Vester-Bølle Laurids Axelsen, † 1717, fortsatte de af præsten i Ulbjerg-Lynderup Mads Farstrup begyndte dagbøger fra 16., 17. og 18. årh., udg. af Ign. Becher 1813.

Af forsv. gde i so. nævnes Hovgård (*1405 Nether Hoffgardh), Overgård (1509 Owergord) og i Svingelbjerg Kærgård (1509 Kiergard). Endv. møllen Bromølle (1499 Bromølle). Lerkenfeld sammenlagdes af gdene Bonderup (*1455 Bonderup, 1467 Bwndrup) og Kokholm (*1496 Kockholm, -hollom), se ovf.

Ved Lerkenfeld skal der have været en hvælvet Kampestensbro (JySaml. I. 362).

Lerkenfeld birk oprettedes, da landsdommer Peder Lerche 11/11 1684 fik birkeret over alle sine bønder. 8/6 1813 henlagdes birket under hrd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 196–97.

En befrielsessten er 5/5 1946 rejst i sø.hjørnet af kgd.

Skove: Til Lerkenfeld hører Vesterskoven, 13 ha, og Lerkenfeld bjerges plantage, 33 ha, anl. 1902. S.f. V. Bølle by en ca. 10 ha stor plantage og på tidl. hede flere plantageparceller, der tilh. gde i so.

Fredede oldtidsminder: 57 høje, hvoraf adsk. er af anselig størrelse. I Lerkenfeld bjerge den s. 267 store Klovenhøj og Høvdingshøj, på Lerkenfeld mark Rishøj, Store Klåshøj v.f. Svingelbjerg og Råenhøj nv.f. sa. by, Tolshøj og de to Råhøje ved Vester Bølle og de to Klantishøje n.f. Knudstrup. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue og 112 høje, hvoraf flere indeholder stenkamre, antagelig hellekister; særlig mange høje har der været på bakkerne ved Svingelbjerg og s.f. Glerup. I en høj på Lerkenfeld mark er der fundet en halsring, to dolke, armring, bøjlenål m.m. og i Bjørnhøj en halsring, 2 armringe, kniv og 4 guldfingerringe, begge fund fra bronzealderen. – På Knudstrup og Glerup hede er der påvist oldtidsagre. Ved Studstrupgd. er fundet en ældre romertids grav, ved Svingelbjerg to lignende og i Lilleåen en benfløjte (JySaml. X. 1884–85. 219).

Litt.: Præsterne Mads Farstrups og Laurids Axelsens dagbøger fra 1500, 1600 og 1700t., udg. af I. Becher 1813.