Vidstrup sogn

(Tornby-V. kom.) omgives af Bjergby, Skt. Olai, Skallerup og Tornby so. Grænsen til Tornby dannes af Varbro å, til Skallerup af Liver å. Terrænet skråner svagt fra ø. (Draghøj 35 m) mod v., men tilhører i øvrigt den jævne, senglaciale, hævede havbund, hvis jorder veksler mellem ler og fint sand. Gennem det næsten skovløse so. løber Dalsgårds bæk mod v. Det krydses af jernbanen Hjørring-Hirtshals (Langholm trinbræt og Vidstrup stat.) og hovedvej A 14.

Areal i alt 1955: 827 ha. Befolkning 1/10 1955: 397 indb. fordelt på 118 husstande. (1801: 201, 1850: 363, 1901: 409, 1930: 476).

I so. ligger Vidstrup (1416 Wibestrop, 1419 Wigelstorp, 1459 Viistrop; u. efter 1804) m. kirke, skole (opf. 1902), husflidsskole (opf. 1928), forsamlingshus (opf. 1934, arkt. N. Gaarden, Bjergby), stadion (indret. 1955), Vangsholm andelsmejeri (opf. 1887, udv. 1924 og 1953), maskinstat., Alfa rævefarm, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Tofte (1467 Thoftæ, Toffthe). – Saml. af gde og hse: Tofte Hede; Vidstrup Hede; Dalsgde (*1452 Dall, 1459 Dalsgard, *1490 Wistrup Dall).

V. so., der sa. m. Tornby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. So. udgør 5. udskrivningskr., 497. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken består af romansk kor og skib samt sengotisk våbenhus mod n. Den romanske bygn., kor og skib, er opført af granitkvadre på en skråkantet, nogle steder hulet sokkel. Den retkantet afdækkede n.dør er i brug, mens s.døren, som ikke bryder sokkelen, spores. Indvendig på korets ø.mur ses et stort tilmuret rundbuevindue, mens alle øvrige vinduer er omdannet i nyeste tid, ligesom v.murens gavlspids er helt ommuret med små mursten. Indvendig er den runde korbue bev. med hulkantprofilerede kragsten, men uden synlig sokkel. Skib og kor har bræddelofter, og de fladrundbuede vinduer er vist fra 1800t. Våbenhuset er en ganske smuk sengotisk bygn. fra reformationstiden. Dets fladbuede dør omfattes af en høj blænding med tvillingrundbuer i kamtakgavlen. – Fra et romansk alterbord er en del af granitpladen med en helgengrav indsat indvendig i våbenhusets v.væg. Altertavlen er i sin grundstamme en s. 218 lutheransk fløjtavle, nu uden opr. enkeltheder. I sidste halvdel af 1700t. er der påsat et topstykke i landlig rokoko, og 1913 indsattes i midtfeltet en kopi ved D. H. Brandt efter C. Bloch: Jesus velsigner børnene. Det ældre maleri fra 1700t., Korsfæstelsen, er ophængt i kirken. Romansk granitfont, halvkugleformet på skråt terningkapitæl (Mackeprang. D. 406). Glat fad, vist fra 1700t. Prædikestolen fra 1696 af karnaptype er et temmelig rigt snitværk i forsinket renæssance. Tidlig romansk klokke (Uldall. 3. AarbVends. 1937. 2), forhen ophængt i klokkestabel ved v.gavlen, nu i ny, fritstående stabel n.f. k. I våbenhusets ø.mur er indsat en granitsten med tovsnoning og indristet ornamentik, sandsynligvis et stykke af en romansk gravsten. – Ligkapel 1949.

Dalsgård var i 1400t., da den også kaldtes Vidstrupdal, en adelig sædegd., tilhørende rigsråden hr. Axel Lagesen (Brok)’s († 1498) »forældre«, men af dem pantsat til foged på Kokkedal Thord Thomsen (Vognsen af Hørbylund), der 1459–86 skrev sig i D.; 1499 nævnes en Niels Nol i D., formentlig en fæstebonde, idet ovenn. Axel Lagesen (Brok) 1485 og 1490 havde indløst D. fra Knud Thomsen (Vognsen af Hørbylund) († 1484)’s enke Sofie Mortensdatter (Seefeld) († tidligst 1502) og deres søn Thomas Thordsen (Vognsen af Hørbylund) († tidligst 1494), der i øvrigt 1485–88 skrev sig af D., og præsten i Aggersborg Peder Thomsen (Vognsen af Hørbylund) († tidligst 1502). Sen. var den en bondegd. (10 tdr. hartk.) under Kærsgård, men blev 1667 ved indførsel udlagt fra Enevold Kruse til Ebbe Gyldenstierne. 1688 var D. en fæstegd. m. 8,65 tdr. hartk. og 70,8 tdr. land under plov.

I Tofte nævnes 1427 en Maren Pedersdatter, vist enke efter Nisse Thomsen (Sehested) († tidligst 1418). Hans sønnesøn væbner Thomas Jensen (Sehested) skrev sig i T. 1481–1501, men også af Vellingshøj (s.d.). En adelsmand Høvd Henriksen, der førte et s.k. marekors i sit våben (Thiset. AS. II. LVII. 12), nævnes 1467–70. 1662 var T. en bondegd. (12 1/2 tdr. hartk.) under Asdal, hvorunder den endnu lå 1794, men var da delt i 4 gde (tilsammen 14 1/2 tdr. hartk.).

Skove: Der findes kun ubetydelige småplantninger.

Fredede oldtidsminder: Ved Tofte en 85 m lang langdysse, der mod ø. ender i en rundhøj; 5 store huller er antagelig efter fjernede kamre. Ved Tofte er der desuden to høje, af hvilke den ene er ret anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 6 høje. – I en mose er der fundet en samling på 12 flintplanker.