Villersø sogn

(Veggerslev – V. kom.) omgives af Voldby, Enslev, Kastbjerg, Rimsø og Veggerslev so. Det noget bakkede morænelandskab når indtil 50 m og tydes som en randmoræne, afsat af en isstrøm fra ø. Smeltevandet fra denne har antagelig søgt bort gennem det markerede dalstrøg i v., der skiller so. fra Kastbjerg so. Jorderne i det næsten skovløse so. er de fl. st. ganske gode, om end lidt lette.

Areal i alt 1961: 491 ha. Befolkning 26/9 1960: 367 indb. fordelt på 71 husstande (1801: 76, 1850: 118, 1901: 228, 1930: 400, 1955: 378).

I so. byerne: Villersø (1468 Villesø, Wildessøø, 1489 Villessiø; u. 1792) m. kirke, so.bibl. (i gl. skole; opret. 1924; 1050 bd.) og forsamlingshus; Dalstrup (1481 Dalstrup; u. 1805) m. plejehjem.

V. so., der sa. m. Veggerslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør sa. m. Veggerslev so. 4. udskrivningskr., 353. lægd og har sessionssted i Grenå.

Den lille kirke består af romansk kor og skib m. gotiske tilbygn., tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retkantet afsluttede s. 918 n.dør, der bryder sokkelen, er tilmuret m. kvadre, mens s.døren vistnok er en del omdannet. På n.siden har kor og skib hver ét rundbuevindue. I sengotisk tid er der indbygget krydshvælv, i koret ét, i skibet to, og korbuen er ommuret m. munkesten. Det spinkle tårn, der mod v. har en stor, spidsbuet åbning, er antagelig fra sengotisk tid, men overdelen m. blikdækket pyramidespir er helt ommuret, vist i 1800t. Våbenhuset har flankemure af kamp og munkesten, sikkert fra reformationstiden, men uden daterende enkeltheder. Gavlmuren er ommuret m. små mursten i 1800t. Bygn. er istandsat 1943 (arkt. Hjersing), da vinduerne mod s. fik fladbuestik af gule mursten. – Alterbordet er dækket af panelværk m. portalfelter i renæssance, o. 1625, og altertavlen, der er et arbejde i landlig renæssance m. malet årst. 1642, har naive malerier af korsfæstelsen og opstandelsen (istandsat 1943 af J. Th. Madsen). Et par murklodser ved triumfvæggen har rimeligvis båret †sidealtre. Kalk 1790, if. lat. indskr. givet af præst og kirkeværge som erstatning for en ved brand ødelagt. Små, sengotiske malmstager. Romansk granitfont af Djurslands-type m. dobbeltranke på kummen og løvefigurer m. hjørnehoveder på foden (Mackeprang.D. 299–301). Prædikestolen er et ganske enkelt snedkerarb. i renæssance o. 1640. Stoleværk o. 1700 (på en nu fjernet stoledør stod 1694). Lysekrone m. initialer: II SF MIDE og årst. 1723. – I våbenhuset malede gravplader over birkedommer Peder Bay, † 1787, og hustru, Ane Holst, † 1779 (»hendes udgang…forårsagedes af den bedrøvelige grasserende blodgang…«). – I kgd.s dige mod v. en sengotisk portal m. rundbuet, falset køreport og låge.

Væbneren Niels Mikkelsen boede 1481 i Dalstrup.

Sindssygehospitalet i Dalstrup er opret. 1903, da staten erhvervede den tidl. fattig- og arbejdsanstalt, der var fælles for Veggerslev-Villersø, Gjerrild-Hemmed, Rimso-Kastbjerg og Fjellerup-Glesborg kom. Bygn. var opf. 1880 af røde mursten (arkt. S. Petersen) og bestod af en hovedfløj og 2 sidefløje; der var plads til 150 lemmer. Den blev nu indr. til anneks til Århus sindssygehospital m. plads til ca. 100 patienter. 1924 blev den udv. m. en ny bygn. (arkt. Ginnerup) m. plads til 25 patienter. Den er nu plejehjem i tilknytning til Århus statshospital m. plads til 130 patienter.

En genforeningssten er 1922 rejst ved en korsvej nær Dalstrup.

Fredede oldtidsminder: 4 høje, deribl. den store Skelhøj, der hører til gruppen Thorsø høje i Voldby so. – Sløjfet el. ødelagt: 17 høje, næsten alle nø.f. byen. Dernæst en dysse ved Dalstrup.– Stenalder-offerpladsen i Veggerslev mose strækker sig ind i Villersø so. Fra en høj i Villersø kendes 4 gravfund fra ældre bronzealder, den ene m. halsring, 4 armringe m.m. – Ved Dalstrup er fundet en jernalders guldarmring dannet af to sammensnoede firkantede stænger.

Litt.: H. C. Broholm. Danm. Bronzeald. I. 179–80.