Viuf sogn

(V. kom.) omgives af Holmans hrd. (Smidstrup so.) samt Sdr. Vilstrup, Almind og Ø. Starup so. Skellet til Almind so. dannes af Almind å, der løber mod v. i en markeret dal, i hvilken de »falske« bakker Bygholm og Kongensholm (i Almind so.) ligger. Nærmest n.f. Alminddalen ligger en jævn, sandet flade m. hedeslettekarakter, men ellers domineres terrænet af en småbakket dødisoverflade m. en del skov (Viuf skov, Blåkær skov) og spredt gårdbebyggelse. Højeste punkt er 81 m, mens Belsbanke når 74 m og en trig.stat. ved Viuf 71 m. Gennem so. går hovedvej A 10 (E 3).

Areal i alt 1960: 1748 ha. Befolkning 26/9 1960: 767 indb. fordelt på 235 husstande (1801: 296, 1850: 626, 1901: 700, 1930: 732, 1955: 815). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 397 levede af landbr. m.v., 166 af håndv. og industri, 34 af handel og omsætning i øvrigt, 34 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv og 11 af anden erhvervsvirksomhed, 77 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Viuf (Viv; 1325 Wigøth; u. 1762 og 1770) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 246 indb., fordelt på 80 husstande (1955: 275 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 38 levede af landbr. m.v., 75 af håndv. og industri, 27 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv og 8 af anden erhvervsvirksomhed; 38 levede af formue, rente, understøttelse olgn. og 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (i Alminddalen; fællesskole for V. og Almind, opf. 1963–64, arkt. H. Mikkelsen), bibl (i skolen; opret. 1940; 1200 bd.), forsamlingshus, privat hvilehjem, kro, sportsplads, savværk og posteksp. – Saml. af gde og hse: Vestermark; Blåkærskov (1683 Blakierd) m. missionshus. – Gårde: Elisabethsminde (21,5 tdr. hartk., 141 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 610, grv. 297); Nielsensminde (21,1 tdr. hartk., 126 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 590, grv. 267); Gl. Toftegd.; Havreballegd.; Viufgd.; Jensgd.; Luttergavl; Ravnsborg; Kirstinelyst.

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Almind so. ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harte so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 106. lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid m. sen. tilføjet våbenhus mod s. samt en tagrytter over v.gavlen. Den romanske kirke har tidl. haft apsis, hvoraf der endnu er tydelige spor, idet apsisbuen i koret er bev., flere krumhugne kvadre ses endnu i kirkens mure, og dens syld er konstateret ved gravning 1955. Materialet i de ældste dele er kløvet og rå kamp på profileret, kvaderhuggen sokkel, der i korhjørnerne har mandehoveder. Skibets v.parti er forneden anl. m. sværere mure og har formentlig rummet en forhal og et romansk tårn, men har nu kun skibets højde. På korgavlen ved soklen er indsat en granitskulptur, en fint udhugget, tronende Kristus m. skriftbånd (»Ego sum via, veritas et vita«, d.v.s. Jeg er vejen, sandheden og livet) og længere oppe et cirkelvindue, begge fra den forsv. apsis; Kristusbilledet har ved sin gode kvalitet ligheder m. V. Starup-billederne, og man har ment, de skyldes den sa. mester (Mackeprang. JG. 170f., 332). Der er bev. fem romanske vinduer, et i hver af skibets langsider, et i korets n.mur (stadig i funktion) og hele to i korets s.mur, genfremdraget ved kirkens sidste s. 1204 istandsættelse 1955–57. Begge skibets døre er bev. m. kvaderhugne karme, n.døren tilmuret, men synl. som ydre niche, medens s.døren, der i tympanon har relieffremstilling af den tronende Kristus og profilerede kragsten, endnu er i funktion. V.gavlen er ommuret i nyere tid, vistnok i 1700t., m. rundbuede og cirkulære blændinger i gavltrekanten. Over gavltoppen et barokt formet rytterspir, fornyet 1888; opr. læstes Chr. VI.s navnetræk i vindfløjen. Det sen. ombyggede våbenhus er i sin oprindelse sengotisk. I det indre har koret gråmalet bræddeloft, mens skibet har gipset loft m. nyere profileringer om den vistnok romanske korbue. Fire runde træstøtter m. romaniserende kapitæler (formentlig opsat 1888 til understøttelse af tagrytteren) står i skibets v.ende foran orgelet. En gemmeniche ses udhugget i korets s.mur. – Inventaret er stærkt præget af en fornyelse på Chr. VI.s tid. På det murede alterbord af munkesten lagt er ligger en alterbordsplade, nu dækket af 1700t.s snedkerarb., hvortil også hører forsidepanel m. ottekantede og kvadratiske fyldinger. Altertavlen fra 1730erne har over et højt fodstykke en ramme af forgyldte akantusranker m. Chr. VI.s kronede navnetræk i toppen og Troens og Retfærdighedens genius flankerende et nyere maleri, Peters fiskedræt, udf. 1915 af N. Larsen Stevns. Det ældre altermaleri fra 1700t., den vantro Thomas, hænger nu i koret. På begge sider af alteret står præste- og degnestol, hvoraf den første er formet som skab m. gennembrudt akantusværk i dørfyldingen og Chr. VI.s navnetræk på gesimsen. Romansk font af granit m. tovsnoning udhugget ved mundingsranden af den glatte kumme; fodstykke som et omvendt tærningkapitæl. Prædikestol fra o. 1600 har drejede balustersøjler; lydhimlen i senbarok m. Chr. VI.s kronede navn. Fra 1730erne er formentlig også det enkle stoleværk, der har gavle m. båndornamentik. På korvæggen hænger et stort, sengotisk krucifiks på gl. korstræ m. firkløverfyldinger i korsenderne. Stor messingkrone 1919. I spiret en senmiddelald. klokke m. årst. 1477 i minuskler (Uldall. 293). To gravsten er nu indmuret i korets n.væg: 1) en senromansk m. indskr.: »Trugo Joannis juvenis curatus hic signo pacis tumulatus« (den unge sognepræst ligger her begravet under korsets tegn), og 2) over Laurits Christensen, † 1650. – Kirken er gentagne gange rest., i 1880erne, 1915, da inventaret blev stafferet, og 1948, da man s. 1205 lagde betongulv i skibet; ved en rest. af koret 1955 blev gulvet undersøgt, og der konstateredes en række stolpehuller, mul. stammende fra en bygn., der var ældre end kirken, men af usikker oprindelse.

Litt.: AarbVejle. 1957. 5–24.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden Peter Ingwersen, † 1914.

Viufgård oprettede forp. på Stovgd. Peter Petersen († 1792) 1777 ved køb af 16 tdr. hartk. gods og Viuf kirke (6 tdr. hartk.). Sen. ejedes V. af J. A. Dons († 1801) og major Johs. P. Ingwersen († 1852), der tilkøbte jord, så at gdens størrelse blev over 400 tdr. land. Han solgte den 1845 for 62.500 rdl. til R. H. Rasmussen; 1849 brændte gden ved soldaternes uforsigtighed, og 1850 solgtes den (33 tdr. hartk.) for 62.500 rdl. til L. C. C. Estrup, som 1856 solgte den for 105.000 rdl. til et interessentskab, som udparcellerede den. Hpcl. kom til en af interessenterne, gæstgiver J. Pedersen, som 1863 solgte den til K. B. Jürgensen. Kbmd. Chr. Karberg i Sønderborg solgte den (13 1/2 tdr. hartk.) 1870 for 39.500 rdl. til landinsp. T. Marschall, som 1875 mageskiftede den til kbmd. M. V. Meyer, der straks afhændede den for 106.000 kr. til forp. Møller på Elisabethsminde. På auktion i hans fallitbo 1880 blev den udlagt for 80.500 kr. til lensbaron Henrik Stampe til Nysø († 1892), som opførte hovedbygn. i villastil. Hans bror lensbaron Holger Stampe-Charisius til Nysø († 1904) solgte 1899 V. (13 tdr. hartk.) for 78.000 kr. til Gudmund Knudsen, der 1918 overdrog den til sin svigersøn Chr. Ingwersen. 1923 købtes den af J. J. Winther, som efter en brand 1930 solgte den til et konsortium, der frasolgte en del jord og s.å. afhændede hpcl. (6 tdr. hartk.) til H. M. Laursen. Sen. ejere er H. D. Stæhr og, siden 1959, H. Appel.

Litt.: DLandbr. V. 315–16.

Elisabethsminde er opf. 1845–55 af major Johs. P. Ingwersen, der havde fået gden m. sin hustru Elisabeth Sohl. 1852 kom den for 66.000 rdl. til sønnen, den kendte landmand Peter Margarth Ingwersen († 1914), hvis søn Vilhelm Johannes Ambrosius Ingwersen († 1905) købte s. 1206 den for 210.000 kr. Hans enke Johanne Lorenzen overdrog den 1918 til sønnen P. Ingwersen († 1962), hvis søn V. J. Ingwersen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 310–12.

Gden blev udflyttet fra Viuf by og en hovedbygn. af bindingsværk opf. 1846–47 af »Studekongen«, major J. P. Ingwersen. Den nuv. bygn., der er opf. 1904, er et toetages rødstenshus m. skifertag og gennemgående frontispice.

Nielsensminde tilhørte 1863–1901 Anders Nielsen, der forøgede tilliggendet betydeligt. Hans enke overdrog den 1914 til en slægtning, Jørgen Poulsen († 1936), hvis enke giftede sig m. M. Noahrt-Sørensen, som 1955 for 584.000 kr. solgte den til dyrl. C. Lassen.

Litt.: DLandbr. V. 314–15.

Den grundmurede, gulkalkede hovedbygn., der er opf. 1845, er i én etage m. gennemgående frontispice, ført op i to etager over fem fag.

Hans Axelsen Arenfeldt mageskiftede 1579 sin hovedgd. i Viuf til kronen.

Kirstinelyst (fredet i kl. B), der ligger ud til hovedvejen umiddelbart s.f. Viuf kirke, er en anselig, grundmuret, hvidkalket bygn. Medens bagsiden er ganske enkel, er façaden mod vejen udformet m. pilastre m. rødt anstrøgne, korintiske kapitæler (af støbejern) på hjørnerne og på midterrisalitten, der er ført op i en lav trekantfronton. Det fine, »gotiske« sprodseværk i vinduernes overrammer i risalitten er ligeledes af støbejern. På frontonen er al fresco malet en nu stærkt afbleget, allegorisk fremstilling m. en kriger, tronende over våben, kreaturer, markredskaber og merkurstav, samt initialkartoucher m. årst. 1846. Bygn. har halvt afvalmede gavle og højt, sort tegltag, hvis rejsning dog er større end den opr. Gden er opf. 1846 af Johs. P. Ingwersen til Elisabethsminde m.fl. gde, og tilhører endnu slægten.

I Viuf holdtes 1718–41 birketing; som tinghus benyttedes »Stokhuset« eller »Gevaltigerhuset«, opf. 1705.

På den gl. bystævneplads rejstes 1929 en mindesten m. indskrift: Til minde om det gl. bystævne 1929.

Ved Blåkærskov findes krigergrave fra 1849.

Ved pløjning på en mark i Viuf fandtes 1868 32 mønter, hovedsagelig ty. og nederl., og forsk. sølvsmykker, indpakket i et stykke uldent tøj. Yngste mønt: 1645 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 128 nr. 14). Ved gravning i Viuf skov fandtes 1885 55 da. og ty. mønter, yngste fra 1653 (smst. 144 nr. 23).

Skove: Viuf skov (hvoraf en lille del i Smidstrup so.), i alt 129 ha, er opdelt i mange parceller m. 25 ejere. Til Elisabethsminde (propr. P. Ingwersen) hører 17 ha, til Havreballegård (gdr. Rasmus Toft Petersen) 13 ha, til Ravnsborg (gdr. S. Madsen Kristensen) 15 ha, til Gl. Toftegård (gdr. O. Terp Hansen) 12 ha, til Lindely (gdr. Arne P. Buhl) 11 ha. En del af Blåkær skov, der ligeledes er delt ml. flere ejere, ligger endv. i so.

Fredede oldtidsminder: 10 høje; 4 af dem, 3 af disse ret store, hører til gruppen Femhøje sv.f. byen; en opr. stor, men nu stærkt afgravet høj ligger nær v.skellet, hvor der har været en gruppe på 7. – Sløjfet el. ødelagt: 32 høje, næsten alle s. og sv.f. Viuf.

I V. so. fødtes 1819 landmanden Peter Ingwersen.

Om sognehistorie se under Almind so.

Litt.: J. J. Ravn. V., smst. 1925. 118–25. Se i øvrigt under Herslev so.