Årestrup sogn

(Å. kom.) omgives af Gravlev so., Hindsted hrd. (Rold so.), Års hrd. (Ravnkilde og Haverslev so.) samt Sønderup og Suldrup so. I so. en lille s. 1058 enklave af Sønderup. Den her smalle og dybt nedskårne Lindenborg å danner skel til Hindsted hrd., mens so. gennemstrømmes af Torsted bæk, der er ledsaget af brede engdrag, ligesom Sønderup å, der kommer fra sydøst. Det ujævnt bakkede terræn er ret højtliggende (Møgelhøj 99 m, Bavnehøj 88 m, Torsted Bjerg 68 m, et punkt i Torstedlund skov 102 m) og har mest sandede jorder, og mere end fjerdedelen af so. er skovbevokset (Torstedlund skov).

Areal i alt 1955: 3180 ha. Befolkning 1/10 1955: 868 indb. fordelt på 223 husstande (1801: 360, 1850: 524, 1901: 844, 1930: 939). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 646 levede af landbrug m.v., 133 af håndværk og industri, 20 af handel og omsætning, 13 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv, 64 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Årestrup (1455 Aaritzstorp, 1462 Orestroph; u. 1798) m. kirke, præstegd. (opf. 1884), skole (opf. 1885) m. bibl. (opret. 1948; 900 bd.), forskole, forsamlingshus (opf. 1956), Spare- og Laanekassen i Aarestrup Sogn (opret. 1886; 31/3 1960 var indskuddene 1,6 mill. kr., reserverne 92.000 kr.), andelsmejeri s. 1059 (opret. 1910) og savværk; Ersted (1611 Erstedtt; u. 1800); Foldager (1664 Fold Agger); Torsted (*1451 Torstet; u. 1798) m. skole. – Saml. af gde og hse: Stubberupgård (*1493 Stubberup; u. 1800); Hyllegde (1480 Hylgardh); Torsted Mølleby. – Gårde: hovedgd. Torstedlund (1462 Torstelundh, 1464 Thorstetlondh; 22,8 tdr. hartk., 228 ha; ejdv. 578, grv. 303), under Nørlund; Bjerregd. (1480 Berægard); Torsted Nygd.; Erstedgd.; Røde Mølle (1610 Røe Mølle); skovriderbol. Charlottenlund; skovfogedbol. Hjortespring.

Å. so. udgør én sognekom. og sa. m. Haverslev so. ét pastorat (hvoraf Å. so. hører under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, H. so. under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift); so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Buderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 387. lægd og har tingsted i Nibe.

Den anselige kirke består af skib og kor m. apsis, tårn mod v. og våbenhus mod n. Skib, kor og apsis er fra romansk tid, af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel. Det romanske apsisvindue er bev., og ved kirken henligger en profileret vinduesoverligger. Af s.døren er kun pladsen kendelig, mens n.døren, m. korsprydet, halvrundt tympanon, er i brug. Korbuen er stærkt udvidet. I apsis er indbygget et tredelt ribbehvælv, ligesom koret i senmiddelalderen har fået to og skibet tre smalle krydshvælvinger. Det senmiddelald. tårn er forneden af granitkvadre, foroven af munkesten. På s.siden spores en fladbuet dør. Et trappehus mod v. er nyere. Tårnet havde tidl. kuppelspir, men er efter et lynnedslag i nyere tid forsynet med et lavere pyramidetag. På v.siden læses årst. 1793. Det hvælvede tårnrum åbner sig mod skibet m. en stor spidsbue, hvori er indsat et par romanske, profilerede kragsten, måske hidrørende fra korbuen. Våbenhuset, der antagelig er samtidigt m. tårnet, er opf. på sokkelkvadre fra skibets v.gavl. Efter en rest. 1888 er det udvendigt helt kvaderklædt og forsynet m. en portal i romansk stil. s. 1060 En kvader m. korsfigur er indsat i ø.muren og en ligsten m. korsstav i n.muren. Et overhvælvet gravkapel m. underjordisk gravhvælving (for fam. Krabbe på Torstedlund) mod s. var opf. af Niels Jonsen Viffert 1588, men nedreves 1853. Kirken, der er rest. 1888 (arkt. H. Estrup) og 1939 (arkt. E. Packness) står m. blank kvadermur (tårnet hvidkalket) og blytage. – I kirken fandtes 1888 rester af kalkmalerier fra 2. halvdel af 1500t., i korhvælvingerne bl.a. den korsfæstede, i skibet tarvelige hvælvingsdekorationer (MagnPet. K. 52). – Det opr. granitalterbord er ændret og omsat 1939; en kvader m. relikviegemme står i en niche i apsisvæggen. På alteret et maleri (Kristus og Nikodemus) fra 1903. Et tidl. alterbillede (Gravlæggelsen) fra 1828 henstår i tårnrummet. Alterstagerne er skænket af Niels Jonsen Viffert 1564. Midtstykket af et alterklæde m. Rosenkrantz-Levetzaus våben fra o. 1770 er indrammet og opsat på væggen. Messehagel m. broderet krucifiks fra 1700t. Romansk granitdøbefont m. glat kumme (Mackeprang. D. 197). Ved korets s.væg er opstillet et af billedhugger And. Bundgaard udf. gipsrelief »Abels død«. Prædikestol fra o. 1550 m. Jon Madsen Viffert og Anne Krabbes fædrene og mødrene våben; istandsat 1939. De sa. våben findes på de øverste stolestader. De øvr. stole er fra slutn. af 1600t.; s.sidens har alle init. HCB (hr. Chr. Bielke) og n.sidens S F M SB (salig fru Marie Sophie Bielke). I tårnrummet en figurgruppe, Skt. Anna selvtredje, fra o. 1500. I koret en lysekrone fra 1708. En krone i skibet er skænket 1925 af Københavns magistrat, der 1884–1925 som patron for gross. Bendix Wilh. Sass’ legat var ejer af kirkens tiender. Pengeblok fra o. 1600. Klokke fra 1582 m. Niels Jonsen Vifferts fædrene og mødrene våben, omstøbt 1893. I koret to gravsten m. legemsstore portrætfigurer over Jon Madsen til Torstedlund, † 1560, og hustru Anne Krabbe, † 1564, samt over Niels Jonsen Viffert til Torstedlund, † 1595 (CAJensen. Gr., nr. 605 og 658). Ved sidste rest. fandtes under korets gulv to gravhvælvinger, den ene m. Jon Madsen og hustrus kister, den anden m. Niels Jonsen Vifferts kiste. Under skibets gulv fandtes flere kamre, som delvis ødelagdes af varmeinstallationen. I skibet er ophængt en del kisteplader, bl.a. fra den tilmurede hvælving under s.kapellet: 1) Niels Jonsen Viffert 1532–95; 2) fru Vibeke Ulfstand, † 1611; 3) Corfits Krabbe, † 1641; 4) Erik Krabbe, † 1598; 5) statholder Gregers Krabbe, † 1655. Et epitafium over sidstn. og begge hans hustruer (Pont.Atlas. V. 50) er forsvundet. I våbenhuset er 1946 opsat en mindetavle over lærer Svend Otto Nielsen (»John«), faldet i frihedskampen 27/4 1944.

Torstedlund var længe i slægten Vifferts eje. O. 1400 tilhørte den vist Jon Viffertsen (Viffert), derefter Viffert Jonsen (Viffert), 1462 Jon Viffertsen (Viffert) († 1493) og derefter Mads Jonsen (Viffert) († ca. 1506). Sidstn.s enke Elne Jensdatter Seefeld synes at have beholdt gården i nogle år (1514 besegler hun sa. m. Malte Lauridsen (Viffert) af T.), hvorefter den deltes ml. sønnerne Palle, Mads og Jon Madsen (Viffert); Jon blev siden eneejer. 1534 af brændtes gården af Skipper Clement, og 1560 arvedes den af Niels Jonsen (Viffert) († 1595 barnløs), hvorefter T. kom til hans fætter Niels Krabbe (af Østergård) († 1626) og dennes søn, statholder i Norge Gregers Krabbe († 1655), der 1637 oprettede hospital og 1648 skole i Årestrup. Hans enke Dorte Daa besad T. (90 tdr. hartk.) til sin død 1675. Sønnen kancelliråd Claus Krabbe døde allr. 1678, og enken Marie Sophie Bielke ægtede admiral Chr. Bielke, der 1686 af T. og Albæk fik oprettet et birk, der bestod til 1814 (se ndf.). 1693 skødede han T., Albæk samt tiender og gods til Bernt Due til Krastrup. Efter dennes død 1699 arvedes T. af sønnerne Manderup Due († 1710) og Albert Christoffer Due, der blev eneejer, men 1724 måtte sælge T. (51, 96 og 565 tdr. hartk.) og Albæk (18 tdr. hartk.) til gehejmeråd, grev Chr. Fr. Levetzau for 34.860 rdl. Han lod godset indgå i stamhuset Restrup; ved dettes opløsning 1811 blev T. (51, 51 og 359 tdr. hartk.) med Nørlund og Albæk 1812 solgt af Johan Michael de Neergaard for 1.150.000 rdl. til Malte Ulrik Friis († 1814), hvis enke Mariane Wiborg 1817 solgte T. (51, 51 og 317 tdr. hartk.) for 112.250 rbdl. sølv og 35.000 rbdl. sedler til ritmester Jørgen Tersling, der 1818 afhændede den til Peter Johansen Neergaard til Gunderslevholm. Ved fogedforretning hos J. M. de Neergaard udlagdes T. og Albæk 1824 til Fr. Sofus Rabens arvinger, som 1826 ved auktion solgte T. for 12.050 rbdl. sølv til Carl de Neergaard til Nørlund. T. har siden haft fælles ejer med Nørlund, og efter dir. G. A. Hornemans død 1939 sluttedes de sammen i stiftelsen »Nørlund«. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Jens Sølvsteen i DSlHerreg. III. 1943. 593–97. Th. Johansen T. Hovedgaard. HimmerlKjær. XXVIII. 1939. 1–40. DLandbr. VI. 1934. 628–30.

Hovedbygn., omgivet af retvinklede, brede grave, var tidl. et trefløjet anlæg af bindingsværk i ét stokv. opf. af Chr. Bielke o. 1680. Dette anlæg forsvandt efterhånden, og den nuv. hovedbygn. er opf. 1848 af grundmur over den gl. s.fløjs kældre, som delvis er endnu ældre end Bielkes hus, fra slægten Vifferts tid. Tæt n.f. den nuv. gård findes noget forstyrrede rester af et s. 1061 voldsted, hvori en kælder el. brønd af kampesten uden bindemiddel, ca. 2,5 m. dyb og 4 m i tværmål, måske bunden af et tårn.

Torstedlund og Albæk birk blev opret. 27/4 1686 ved bevilling til admiral Chr. Bielke til Edelgave, der fik birkeret på Torstedlund og Albæk. De bønder, der gjorde hoveri til de to gårde, samt hvad han måtte erhverve inden for en afstand på 3 mile, skulle høre under dette birk. Sen. kom også Restrups tilliggende under birket, efter at denne gård 1724 havde fået samme ejer som Torstedlund. Birket blev nedlagt 8/3 1814 og undersåtterne indlemmet i de herreder, hvori de boede. Udførlig redegørelse for, hvad der 1735 lå under birket, i HimmerlKjær. VI. 1917. 539ff.

Birkekontoret var fra først til sidst i et gadehus n.f. Årestrup kirke.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 257f.

I Stubberup boede ovenn. Jon Viffertsens enke Kirsten Christiernsdatter Tårnskytte 1493. Ovenn. Elne Seefeld boede der 1514. S. var 2 gde (1661 å 10 tdr. hartk., 1702 og 1778 à 7 tdr. hartk.) under Torstedlund. I slutn. af 1600t. blev de inddraget under hovedgårdstaksten, hvilket en resolution af 1683 dog omstødte.

Stubberup mølle skødede kronen 1565 til Jørgen Lykke til Overgård.

Bjerregård og Hyllegård indværgedes 1480 af Las Viffertsen (Viffert) til Albæk.

En landsby Dyvelstrup (1454 Døulstrvp) ved Torstedlund omtales ofte i 1400t.; den nævnes endnu 1688. Her har også Mogenstrup (1664 Mogenstrup) og Kårup (1664 Koruplund, 1688 Kaarup (Skov)) ligget. Ved Torsted Mølleby lå Torstedbro mølle (1455 Torstedbro Mølle).

Årestrup Hospital, opret. 1637 af Gregers Krabbe m. et hus til 5 fattige, nedreves 1959, efter s. 1062 at fundatsen var ophævet og erstattet af fundats for »Rigsråd Gregers Krabbe til Torstedlunds legat til fordel for værdige trængende, fortrinsvis i Å. kommune.«

En byskrå for Å. er trykt i Vider. III. 278–296.

En genforeningssten står i Å. by, hvor gadekæret lå.

Skove: En stor del af so. er dækket af den under stiftelsen »Nørlund« hørende skov, Torstedlund skov, 772 ha, der sa. m. den i Ravnkilde so. liggende Nørlund skov udgør Nørlund skovdistrikt (jf. omtalen under Ravnkilde so.).

Fredede oldtidsminder: To langhøje og 34 høje. Omkr. Foldager har der været en stor højgruppe m. 23 høje, hvoraf nu 8 er tilbage, deribl. en ret anselig. Andre større høje er Skarhøj og Bavnehøj n.f. Årestrup og Mølhøj ved Torsted. Dernæst en skålsten i en have i Å.; den har ligger som dæksten i en overpløjet høj. – Sløjfet el. ødelagt: 83 høje, de fleste i den nordl. del af so. Ved Torstedlund er undersøgt en stensat grav fra ældre romersk jernalder.

I Årestrup so. fødtes 1862 maleren Gotfred Rode, 1864 billedhuggeren Anders Bundgaard.

Litt.: Th. Johansen. Af Aarestrup Sogns Historie. Torstedlund Skov. HimmerlKjær. bd. 7. 1932. 477–506. Sa. Aarestrup By og Marker, smst. bd. 8. 1934. 338–373. bd. 8. 1935. 385–461. Sa. Torstedlund Birk, Kirken, Præster. bd. 9. 1936. 81–144. Sa. Ersted, Stubberup, Røde Mølle. bd. 9. 1937. 349–378. Vider III. 278–96.