Albæk sogn

(A. kom.) grænser mod ø. til Kattegat og omgives af Aså-Melholt, Voer, Skæve, Hørby og Volstrup so. Ved sin munding danner Sørå grænse til Aså-Melholt. Gennem so. slynger sig den anselige Voerså, der på et stykke danner skel til Voer so. Endv. munder i Kattegat Volbæk. So.s centrale del udgøres af Albæk bakker, et kuperet morænebakkeland, der i Degnehøje når 80 m (trig. stat.), og som ved Holtbjerg i s. ender i en brat skrænt, der i noget mindre udpræget form fortsætter om på bakkernes ø.side. Neden for denne tidl. havskrænt breder sig yoldiafladens mere jævne terræn, indtil den mod ø., fx. ved Lyngså, ender med en lavere skrænt, grænsen til den hævede stenalderhavbund. Særlig s. 260 denne sidste har sandede jorder med flere flyvesandsområder afvekslende med mosestrækninger. S.f. Voerså findes kun den lavere flade fra stenalderen, og den fortsætter op gennem Vorsådalen forbi Præstbro. Af de tidl. store hedestrækninger ø.f. Albæk bakker er der kun mindre partier tilbage, resten er enten opdyrket el. beplantet (Skarpholt plantage, Holtet). Løvskov findes dels på morænens lavere partier (Donstedkær, Holbækkær) og dels ved Vorsås nedre løb (Rugtved skov). Gennem so. går jernbanen Ålborg-Sæby (Præstbro stat.).

Areal i alt 1955: 7808 ha. Befolkning 1/10 1955: 2681 indb. fordelt på 724 husstande. (1801: 1501, 1850: 1813, 1901: 2476, 1930: 2749). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1741 levede af landbrug m.v., 446 af håndværk og industri, 144 af handel og omsætning, 96 af transportvirksomhed, 77 af liberale erhverv og administration og 255 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 58 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Albæk (1328 Albæk; u. 1804 og 1821) m. kirke og præstegd.; stationsbyen Præstbro (1578 Prestebro) – bymæssig bebyggelse med 1955: 366 indb. fordelt på 119 husstande (1930: 257 indb.) – m. tekn. skole, missionshus (1956), lystanlæg, stadion, gæstgivergård, Albæk og Voer Kommuners Spare- og Laanekasse (opret. 1870; indskud 31/3 1959: 3,1 mill. kr., reserver: 134.000 kr.), mølle, andelsmejeri (opf. 1893, omb. 1917), savskæreri, jernbanestat., postkontor og telf.central; Voerså (Nr. og Sdr.) (1328 Worthæsaa; u. 1800–04)– bymæssig bebyggelse m. 1955: 512 indb. fordelt på 164 husstande (1930: 476 indb.); fordelingen efter erhverv i de 2 bymæssige bebyggelser tilsammen var 1950 flg.: 237 levede af s. 261 landbrug m.v., 294 af håndværk og industri, 99 af handel og omsætning, 50 af transportvirksomhed, 30 af liberale erhverv og administration og 151 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 31 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kom.kontor, centralskole (1956; udv. 1960; arkt. K. Dirckinck-Holmfeld) m. bibl. (opret. 1958; 2500 bd.), missionshus (opf. 1897), lystanlæg, stadion, kro, restaurant og café, Sæby Bank, savværk og kassefabr., brevsamlingssted, telf.central og bådebro med udskibningssted i åmundingen, der er beskyttet af en pælerampe; Lyngså (*1402 Lywnxwetth, 1561 Liungsø; u. efter 1804) m. filialkirke, forsamlingshus (opf. 1893 i den nedlagte mølle), missionshuset Tabor (opf. 1896), lystanlæg, stadion, konditori, filial af Sæby Sparekasse, andelsmejeriet Hejmdal (opret. 1888), maskinstat., brevsamlingssted og telf.central; Nr. Sørå (1408 Søøra; u. 1804). – Saml. af gde og hse: Favrholt (1578 Fovverholt; u. 1804); Elkær (1662 Elkier); Stolsholt (1662 Stols Holt); Knøsene (1578 Knøfsen); Nørklit (1662 Nør Kletten); Sønderklit (1662 Sønder Kletten); Endel; Engbæk m. privatmejeri (1935); Madsgde; Lyngså Fælled; Nordost; Nr. Voerså Hede; Nybro; Pilværn (1579 Pilvern); Mosen (1688 Schous Mosse); Faldet (1662 Schoufald) m. hønseriet Højbo; Albækgde (1408 Albekgardh); Albækskov (1662 Albech Schow); Bjergene; Mølholt m. forsamlingshus (opf. 1906) og maskinstat.; Holbæk (1408 Holbek); Hytten (1662 Hytten); Fjemhede (u. 1821); Ø. og V. Rom (*1423 Roum); Frismose (1662 Friszmosze); Fæbroen (*1494 Fæbroen) m. mejeri (1887); Rugtved Fælled; Søråmark; Skovengen; Sdr. Voerså Hede; Lyngså Strand m. F.D.F.s sommerlejr Klitten. – Gårde: hovedgd. St. Rugtved (1377 Ruchtwed, 1393 Rwgthwet), udstykket; Tveden (1408 Thweden) (15,3 tdr. hartk., 140 ha; ejdsk. 310, grv. 167); Kringelhede (*1492 Krengellhed) (10,0 tdr. hartk., 124 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 290, grv. 121); Ll. Rugtved (1578 Liden Routved); Vorsåkrog; Siverslet (1662 Siudslætningen, 1688 Sive Slet) (9,8 tdr. hartk., 131 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 345, grv. 149); Donsted (1408 Dunstet) (15,0 tdr. hartk., 221 ha, hvoraf 61 skov; ejdsk. 377, grv. 206); Fejborg; Hullet; Alfarvad skovridergd. (1662 Alfarwad) (10,8 tdr. hartk., 246 ha, hvoraf 228 skov; ejdsk. 321, grv. 104); Kærskov (*1499 Kirke Skogh); Vadet; Padborg (1662 Pudberig); Hovledet; Nr. og Sdr. Strengsholt (1662 Strengs Holt, 1688 Nørstrengs Holt, Sønder Stingsholt); Volbro; Klemenshave (1662 Clemmens Hafue); Østerbroen (7,6 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 218, grv. 108); Falden (1578 Falden); Fjemtrang (1662 Fimbtrang); Holdensgd. (1578 Holdensgaard); Langeland (1662 Langeland); Holt (1578 Holt); Engebæksgd.; Krogen (1578 Krogen); Havsig (1662 Hausigh); Skoven (1662 Schouen); Skarpholt (1688 Scharp Holt); Holtbjerg, drengehjem (16 pl.); Hvidstedgd. m. maskinstat.

A. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Volstrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 464. lægd og har sessionssted i Sæby.

Den hvidkalkede kirke (viet Skt. Peder?) består af senromansk kor og skib med gotiske tilføjelser – v.forlængelse, tårn i v. og våbenhus i s. – samt kapel ved n.siden fra 1661. Den senromanske bygn. er overvejende opført af munkesten. Koret, der vistnok er noget ældre end skibet, har på s.siden to, på n.siden ét savskifte og i ø.muren et tilmuret rundbuevindue. Forneden i kormuren er indsat to monolitoverliggere fra rundbuevinduer. Skibet har bev. begge sine døre, den mod s. noget omdannet og i brug, n.døre, der er rundbuet i spidsbuespejl, tilmuret. I skibets n.væg ses et romansk rundbuevindue med smige sider, aftrappet sålbænk og bev. glasfals. Den runde korbue står bev., og kor og skib har bjælkelofter. I sengotisk tid fik bygn. en krydshvælvet v.forlængelse på ét fag, og noget sen. føjedes til denne det kraftige v.tårn, hvis underrum nu er afskilret fra kirken som ligkapel. Det har kamtakgavle, den mod s. 262 v. med en smuk blændingsdekoration, højblændinger med pålagt cirkelblænding, sagnagtigt tolket som en afbildning af Skt. Peders nøgle. Tårnets ø.gavl er helt ommuret, ligesom store dele af kirkens s.side. Fra sengotisk tid er endv. det stærkt skalmurede våbenhus mod s., der også har kamtakket blændingsgavl af sen type. 1661 føjedes til skibets n.side et kapel, der åbner sig mod kirken ved en stor rundbue og i n. har en nu tilmuret dør. Hele bygn. er sidst istandsat 1948 (arkt. L. Teschl). – Alterbordet fra romansk tid består af en granitplade, der hviler på en grovt tilhugget baluster. Altertavlen fra 1947–48 har malerier af Poul Høm (gudslam og engle) i rammmeværk af Teschl. Rammen af en senbarok altertavle befinder sig nu i helt afrenset skikkelse på Voergård, brugt som spejlramme. Romansk granitfont med rankeværk og på foden kors (Mackeprang. D. 154). Sydty. fad o. 1575 med syndefaldet, graverede våben og initialer for Kirsten Rosenkranz 1581 og sen. tilføjede initialer for Niels Lauridsen Rhuus og Karen Pedersdatter Hemmet. Sengotisk korbuekrucifiks. o. 1450. Prædikestol i højrenæssance har givervåben for Otto Banner og Ingeborg Skeel, 1579, samt relieffer af Kristi fødsel, dåb, korsfæstelse og opstandelse. Stoleværk 1931. Klokke 1594 af Matties Bennich med plattysk indskr., givet af Ingeborg Skeel (AarbVends. 1937. 6). – I våbenhuset stenepitaf over sgpr. Laurids Bjørn Spliid, † 1769, og hustru Anna Catharina Steenfeldt, † 1788, tidl. opsat over korbuen. På kgd. gravsten over sgpr. J. Hansen Steenfeldt, † 1743, og hustru.

Filialkirken i Lyngså, kaldet Skt. Pouls kirke, er opført 1902 (indv. 9/11) af L. Olesen af røde mursten i romanske stilformer og har tårn med våbenhus mod n. Det indre har romanske krydshvælv. Altertavlen er et maleri af Anker Lund, Vandringen til Emaus (1909). 1959 indsattes i koret to glasmalerier af Har. Borre, det ene bekostet af menigheden, det andet af en anonym giver.

Det gl. Rugtved slot (se ndf.) var anlagt på et strategisk velvalgt sted ved Voerså’s nedre løb, formentlig i beg. af 1300t., og rimeligvis først stærkt befæstet under holstenerherredømmet el. under de jy. herremænds oprør mod kong Vald. Atterdag sen. i århundredet. 1401 hedder det i et brev, at denne konge fik slottet af sine fjender, »og der gav han penge til«; dronn. Margrete købte siden endnu en gang R. af arvingerne, »om de der nogen ret til havde«. Noget sikkert om slottets tidl. ejere vides ikke, måske var det medlemmer af slægten Limbek (P. Christensens formodning). 1377 havde hr. Albert Andersen (Eberstein) til Tovskov (Gram hrd.) († senest 1405) R. i pant af dronningen for 400 mk. lybsk, men s.å. omtales hans svigerfader hr. Henning Henningsen Podebusk († tidligst 1405) som den, der holdt castrum R. 1387 omtales i anledning af et danzigerfartøjs stranding dronningens foged på R., uden at hans navn dog nævnes. 1393 skænkede dronn. Margrethe den gd. R. m. al dens tilliggende og med al den ret, som hun og hendes fader dertil købte etc., til biskoppens bord i Børglum på den betingelse, at bygningen, både sten og træ, straks skulle nedbrydes og bruges til domkirkens bygn. i Børglum. Slottets nedbrydelse er utvivlsomt sket i overensstemmelse hermed. 1480 omtales en Boel Jensdatter i R., der havde gden i pant, men Børglumbispen Jep Friis (af Haraldskær) († 1486) overlod sin fætter Henrik Friis (af Haraldskær) til Stolliggård og Odden (Vennebjerg hrd.) († tidligst 1500) og dennes ægtefælle Anne Olufsdatter Lunge besiddelsen af gden R. Ved reformationen kom den m. bispestolens øvr. gods under kronen. Nye bygninger må have rejst sig nær ved det gl. voldsted. 1545 nævnes Hans Eilersen Jyde (Stygge af Rugtved) i R. († tidligst 1556), der var g. m. Maren Jørgensdatter Bildt († tidligst 1568); han var mul. opr. biskoppelig, sen. kgl. lensmand på R., men erhvervede 1544 gden for 200 dl. Besiddelsen af R. nedarvedes til hans datter Anne Hansdatter (Stygge af Rugtved), g. m. Poul Vognsen (Benderup) til Støttrup, af hvem Otte Eriksen Banner til Asdal († 1585) æskede den 1576. Hans enke Ingeborg Skeel til Voergård ejede den siden. Efter hendes død 1604 tilfaldt R. sa. m. Voergård og meget andet gods ved herredagsdom 1608 fætteren Hans Axelsen Arenfeldt til Palsgård m.v. og arvedes ved hans død 1611 vist af sønnen Jørgen Arenfeldt til Voergård og Rugård (Sdr. Djurs hrd.) († 1658). 1660 omtales R. som en »græsgård« under Voergård. 1662 tilhørte den Ellen Jørgensdatter Arenfeldt, og borggdens bygninger bestod da af et bindingsværkshus i to stokv. og to tilsvarende huse i ét stokv., alle med tegltag, men forfaldne; hun bragte R. til sin ægtefælle Manderup Parsberg til Jernit og Hagsholm, der ejede den endnu i sit dødsår 1675. 1683 ejedes gden (1688: 22,97 tdr. hartk. m. 106,4 tdr. land dyrket areal) af assessor Jens Poulsen Kolding til Sæbygård, som 1684 solgte den (24 tdr. hartk.) til forp. Peder Hansen Müller på Holbækgård, hvis datter Karen Müller ved ægteskab 1698 bragte gden til ægtefællen, sen. kaptajn i flåden Ebbe Ulfeldt Giedde († 1714). Denne solgte allr. 1699 R. til Kirsten Hansdatter, enke efter rådmand Søren Nielsen Møller; hun, der vist s. 263 ikke var eneejer af gden (Ove Jespersen Haugaard († 1726) nævnes 1717 som medejer), overdrog den 1725 til sønnen, ritmester Jens Müller til Rønnebæksholm († 1753), som 1750 (auktionsskøde n.å.) solgte gd. (23 1/8 tdr. hartk.) og gods (91 tdr. hartk.) for 10.000 rdl. til sen. oberst Peder Reedtz til Voergård († 1780), hvis søster Vibeke Reedtz, enke efter oberstløjtnant Godske Lindenov († 1738), døde 1755 på R., som 1780 sa. m. Voergaard arvedes af Peder Reedtz’ søn, kmh. Holger Reedtz (fra 1786: Reedtz-Thott), der 1794 lod stamhuset Gavnø oprette efter forinden – 1791 – på auktion at have solgt Voergård og R. for 104.250 rdl. til brødrene, forp. Niels Andersen Steenild († 1819) og forp. Jens Andersen Steenild († 1825). Sidstn. skødede 1818 sin halvpart af R. (21 tdr. hartk. med 20 tdr. hartk. fæstegods) for 7500 rbdl. n.v. til sin brodersøn Anders Christensen Steenild, til hvem Niels Steenild n.å. testamenterede sin halvpart. Anders Steenild († 1854) skødede 1848 R. m. bøndergods til svigersønnen, forv. Johan Heinrich Ahnfeldt, ved hvis død 1886 enken Nielsine Cathrine Ahnfeldt, f. Steenild overtog gden, der i en række år dreves under tilsyn af sønnen Anton Carl Ahnfeldt († 1900), men 1895 overtoges af stiftamtmand Johan Henrik Ahnfeldt. Denne døde 1905, hvorefter boet afhændede R. s.å. for 195.000 kr. til propr. A. Dons, som 1907 solgte den (24 tdr. hartk.) for 240.000 kr. til propr. Ole Rasmussen, der udstykkede gden og lod de fleste udbygninger, deribl. en egetræsbindingsværkslade (m. årst. 1575), nedrive. En hovedparcel Store Rugtved ejedes 1931 af propr. Chr. Rasmussen, der da lod det gl. voldsted fredlyse. Nuv. ejer (fra 1956) Jens Larsen.

Litt.: Poul Nørlund. Udgravningerne af R., AarbVends. IX. 1930–32. 261–85. Vendsyssel Folk og Land. VIII. 1917. 14–37. JySaml. 3. Rk. VI. 1908–10. 3–10 (om strandingen 1387). DGaarde. II. 1908. 794 f. P. Christensen. Voergaard. 1930. 130 f., 186–95, 229 f.

Ø.f. det nuv. St. Rugtveds Avlsbygninger lige ved Aaen Voersaa ligger det anselige, men temmelig ødelagte middelald. Voldsted, der bestaar af en ca. 6 m høj, noget uregelmæssig, langagtig Banke, ved Foden ca. 65 × 50 m, der mod S. og SØ. har været beskyttet af Aaen og af en naturlig Sænkning, mens hele den nordvestl. og nordl. Side dækkes af dobbelte Grave s. 264 med mellemliggende Vold. I Ø. findes kun en enkelt Voldgrav. Gravene er nu næsten udtørrede. Selve Banken, der for største Delen er af Sand, er stærkt udhulet fra V. af en Sandgrav. Ved en Udgravning 1931 (ved Poul Nørlund, Nationalmuseet) fremdroges inde i Banken Rester af et firkantet Munkestenstaarn, 13 × 13 m. I den østre Voldgravs Yderside er der paavist en Spunsvæg af Planker. Voldstedet er 1950–60 gjort til Genstand for yderligere Undersøgelser ved Vilh. la Cour, Nationalmuseet, hvorved det bl.a. er blevet godtgjort, at Hovedadgangen til Midterbanken har været i Vest. Ud mod Aaen synes der dog ogsaa at har været en mindre Adgangsvej til Borgbanken.

V.f. selve Voldstedet ses de tydelige Spor af det nedbrudte Ladegaardsanlæg, hvis sidste Rester forsvandt i Beg. af dette Aarh. Bindingsværksladen bar Aarst. 1575.

1930 er der i Nærheden af Voldstedet paavist en middelald. Teglovn, hvor Stenene til Hovedtaarnet formodentlig er brændt. (Poul Nørlund. Udgravningen af Rugtved, AarbVends. IX. 1930–32. 261–85).

Dronn. Margrete skænkede 1393 til Børglum bispestol bl.a. en gd. i Donsted; måske har den endnu i beg. af 1500t. været et len under bispestolen. 1510 omtales Jørgen Nielsen i D., som vist var adelsmd. og mul. identisk med den Jørgen Pedersen Bildt, der nævnes her 1517 og 1536. Hans broder Knud Pedersen Bildt havde gden 1543 og 1556. 1578 skødede kronen gden til fru Karen Krabbe til Skovsgård († 1586), enke efter Niels Skeel til Nygård (Brusk hrd.) († 1561), og hendes svigersøn Otte Eriksen Banner til Asdal († 1585) på hans hustru Ingeborg Skeels vegne. D. er utvivlsomt efter hendes død 1604 og efter rettergang 1608 tilfaldet Hans Axelsen Arenfeldt til Palsgård, efter hvis død 1611 datteren Ellen Arenfeldt, g. m. Jørgen Juul til Aggersbøl, arvede den og 1627 skrev sig dertil; hun afstod den 1634 til broderen Jørgen Arenfeldt til Voergård, efter hvis død 1658 og enken Riborg Lindenovs død 1661 datteren Margrethe Arenfeldt, g. 1663 m. Tage Eilersen Høg (Banner) til Dallund, fik D., der da var beboet af bønder og mul. allr. udstykket. – 1791 var den delt i 4 gde (tilsa. 19 tdr. hartk.) under Voergård og Rugtved. Det nuv. D. er formentlig dannet ved sammenlægning af disse 4 gde og et bolsted. Fra 1895 ejedes D. af propr. Jens Peter Carlsen, hvis børn Anna, Agnete og Chr. Carlsen 1918 arvede gden. Den nuv. ejer er Chr. Carlsen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 125–27. P. Christensen. Voergaard. 1930. passim.

Til enestegden Kringelhede skrev Ove Nielsen sig 1492–97 og 1505 vist en Maren Nielsdatter. Siden blev gden krongods, men skødedes 1578 til fru Karen Krabbe til Skovsgård († 1586), enke efter Niels Skeel til Nygård (Brusk hrd.) († 1561), og Otte Eriksen Banner til Asdal († 1585) på hans hustru Ingeborg Skeel til Voergårds vegne. 1599 skrev Jørgen Juel (Krabbe-J.?) sig til K., der 1662 var en fæstegd. under Ormholt. 1688 havde den 9,05 tdr. hartk. m. 56 tdr. land under plov. 1741 erhvervedes den på auktion af Peder Reedtz til Voergård († 1780), hvis svigerfar kaptajn Niels Rosenkrantz fik bopæl her og døde sst. 1746. Siden var K. bolig for birkedommeren i Dronninglund og Hals birker, men kom i 1820erne til godsforvalter Mathias Severin Fischer, som ved bortsalget af fæstegodset fra Voergård 1841 ff. erhvervede 3 gde, der lagdes under K. Ved Fischers død 1845 kom K. til propr. Fr. Gørtz og siden til godsejer Joseph Emil baron Adeler til Eskær (Nørre hrd., Salling) († 1882), der 1866 solgte den (10 1/2 tdr. hartk.) for 56.000 rdl. til forp. på K., fra 1859 amtsrådsmedlem Hans Peter Severin Erhardi. Denne overdrog 1908 K. (17 1/4 tdr. hartk.) for 140.000 kr. til sønnen Heinrich Friederich Erhardi, som 1915 solgte den (m. godt 200 ha) for 250.000 kr. til landbrugskand. Jesper Jespersen; denne udskilte ca. 80 ha, hvorefter han s.å. videresolgte K. (m. 118 ha) for 165.000 kr. til propr. C. Nørkær Sørensen, fra hvem gden (med omkr. 145 ha) overgik til et konsortium og videre til propr., kaptajn Johan Adolph greve Ahlefeldt-Laurvigen til Tveden, som 1919 for 285.000 kr. overdrog den til sin svigersøn, løjtn. Ejnar Stampe Munch, der ejede den til 1930. 1932 erhvervedes K. for 131.100 kr. af løjtn. Erling Brun, ved hvis død 1933 enken fru Edith Brun overtog gden, som dog s.å. for 188.000 kr. solgtes til den nuv. ejer, propr. V. Frahm-Rasmussen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 127 f. P. Christensen. Voergaard. 1930. 196 f.

S.f. Kringelhede lå 1688 en lille vandml., der 1841 var nedlagt. 1837 opførtes ved gden en vindml. med 3 kværne, der er nedlagt i 1900t.s beg. (jf. Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 18f.).

Tveden er oprettet 1844 af 2 af Voergårds tidl. fæstegde, som propr. Morten Leth Hastrup († 1860), tidl. til Kølskegård købte og sammenlagde; han skødede 1856 T. til propr. Thomas Severin Buhl († 1866), efter hvem sønnen propr. Carl Fr. Ferdinand Optius Buhl (arveudlægsskøde s. 265 1868) overtog gden. Efter hans død 1892 solgte n.å. arvingerne gden til godsejer Chr. Conrad greve Ahlefeldt-Laurvigen til Hammelmose († 1903); hans søn, propr., kaptajn Adolph Ahlefeldt-Laurvigen ejede den fra 1893. Fra 1942 ejes den af svigersønnen, propr., løjtn. Erik Ployart Wetche.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 131 f.

Alfarvad var tidl. skovridergd. for godset Voergård, hvis ejer udenrigsmin. Erik Scavenius 1915 solgte den til skovrider A. Petersen-Geltzer; den ejes nu af Nørresundby Trælasthandel.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 124 f.

Siverslet tilhørte o. 1850 hannoveraneren, propr. Johan Chr. Friderich Overbech, der 1867 opførte ny hovedbygn. m.v. Den flg. ejer var propr. Joh. Bruun, som 1888 afstod den til propr. P. Poulsen, der 1910 solgte den for 62.000 kr. til propr. J. M. Jensen. Den nuv. ejer er propr. A. Andersen-Skovsgaard.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 130 f.

Krogen er en gl. enestegd. (1688: 4,75 tdr. hartk.); her boede 1746 Kirstine Unger († efter 1753), enke efter oberst Gerhard Munthe († 1729).

I et hus i Vorså by boede 1748 enken efter løjtn. Niels Unger († 1731) Karen Hess, som døde her 1751. Her boede 1748 også hendes datter Dorthe Galde Unger († 1793 i Sæby), enke efter kgl. signetstikker Johan Chr. Jønisch (jf. AarbVends. IV. 1921–22. 297f.).

1561 fik Jørgen Urup († 1566) forleningsbrev på kronens gods i Lyngså og Skæve so., i alt 43 gde (nemlig 14 gde i Skæve so. og 29 gde i Lyngså fjerding, Albæk so.), som hr. Christiern Friis (af Haraldskær) til Krastrup (Slet hrd.) († 1561) sidst havde i værge. 1566 fik Jens Kaas (Sparre-K.) til Gudumlund (Fleskum hrd.) († 1578) dem som pantelen for 3333 dl. 1578 fik fru Karen Krabbe til Skovsgård († 1586), enke efter Niels Skeel til Nygård (Brusk hrd.) († 1561), dem i pant og overtog dem n.å. som ejendom ved mageskifte.

I Albæk so. ud for den ene af Albækgdene har i ældre tid ligget en vandml.; de sidste rester af s. 266 dæmningen blev fjernet i beg. af 1900t.; engen sst. kaldes endnu Dæmsengen (jf. Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 293f.).

Holbæk vandmølle (kaldet»Bitte mølle«) er formentlig anlagt i slutn. af 1500t. el. første halvdel af 1600t.; den omtales i 1688-matriklen, men var kun en lille ml. under Voergård. 1854 købtes den til selveje, og en vejrml. opbyggedes siden ved den. 1873 ombyggedes vandml., men nedlagdes 1924.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 318 f.

Ml. Bjergene og Nybro ø.f. Albæk har der været en hellig kilde. – På gården Hyttens mark fandtes der 1894 rester af en glasovn fra slutn. af 16. årh. som i Skæve so. (se s. 259). – Saltudvinding af havvand omtales i 1500t., sen. af tangaske, særlig i Lyngså (ophørt ca. 1835).

1328 omtales i so. en landsby Thorppæ. I so.s vestl. del nævnes 1662 huset Kierling Holt, 1688 bebyggelsen Holms Gaard, bestående af 3 gde, og gden Schouens Boel, i dets mellemste del 1688 husene Kringelmosse og Pinborg. Engebæksgd. hed til ca. 1900 Bækshede (1662 Bix Hede).

Skove: En del skov især i so.s nordl. del, således Donsted skov (el. Donstedkær) 61 ha, hvoraf bøg 11 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 11 ha og nåletræ 31 ha. Skoven består overvejende af 70–100-årig bøgeskov med grupper af rødgran, ask, el og eg på fladt terræn. Mager jord, lavtliggende og fugtig. Falden skovdistrikt (Alfarvad), der tilhører A/S Nr. Sundby Tømmerhandel, er i alt på 253 ha. Distriktet består af bl.a. Falden skov (1638 Faldens schou) og Holbækkær. Træartsfordelingen er følgende: bøg 42 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 23 ha og nåletræ 131 ha. Skovene ligger dels på gl. skovgrund, dels på hedegrund og dels på tarvelig agerjord, der er opgivet af landbruget. I Holbækkær er der lav, leret bund. Østligere i so. ligger Skarpholt, Stolsholt, Lyngså og Grønheden plantager, i alt 156 ha, hvoraf bøg 7 ha, gran 44 ha og skovfyr 54 ha. Plantagerne tilhører plantageaktieselskabet »Østvendsyssel«. Terrænet er nærmest fladt. En del af plantagerne er anlagt på gl. skovbund, hvor bøgen har været borthugget, og lyngen vundet indpas. Der er endnu et lille parti bøg tilbage. I øvrigt er det sandjord, der tidl. har været dyrket som agerjord. Når undtages nævnte lille parti bøg, består plantagerne af rødgran, hvoraf 15–17 ha er fra 1880erne, mens resten er fra 1900 og sen. De gl. skove på egnen er rester af den tidl. store Albæk skov, der lå i Volstrup og Albæk sogne. Andre mindre skove i so. er Kærskov, Albæk Præstegårds skov samt den sydligere liggende noget større Rugtved skov (32 ha), der tilhører fabrikant Lind, Ikast.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 88 høje, hvoraf flere er store, således de to Degnehøje nø.f. Albæk kirke, Kuskhøj ved Kærskov, et par høje ønø.f. kirken og en ved Holdensgård. På Nr. Voerså hede er fredet et areal med oldtidsagre, tilhørende Vends. hist. Mus. – Sløjfet el. ødelagt: 119 høje. En stor del af højene har ligget langs randen af det høje land s. og ø.f. kirken, hvor også mange af de fredede findes. Store grupper ligger el. har ligget i eller v.f. Alfarvad skov, andre på det lave land i fortsættelse af højrækken i Volstrup so. I v.siden af en høj ved Falden er fundet 10 bronzeøkser, i kanten af en høj ved Albæk 9 bronzesegle. En ældre stenalders boplads (ertebøllekultur) er fundet på Nr. Voerså hede ved en sidebæk til Volbæk. Ved Kringelhede er fundet en jordgrav fra ældre romertid.

Indtil 1919 var Albæk so. i kommunal henseende forenet med Voer.

I Albæk so. fødtes 1844 skibsværftsejer H. V. Buhl, 1894 maleren V. Haagen-Müller.

Litt.: Til Albæk-Vor Præstekalds Historie, JySaml. 2. Rk. II. 1889–90. 218–30. Anton Jakobsen. Lidt om Studehandelen i Voersaa, Vendsyssel Folk og Land. I. 1909. 186–89. C. Klitgaard. Familien Schioldann fra Vorsaakrog, AarbVends. 1933. 115–25.