Bedsted sogn

danner det nordvestl. hjørne af Åbenrå a. og grænser til Hellevad so., til Haderslev a. (Agerskov so.), til Tønder a. (Nr. Løgum so., Løgumkloster flække og Løgumkloster landso., Højst og Ravsted so.). De fremherskende landskabsformer er smeltevandssletter og små isolerede bakkeøer, der danner en ø.-v.-orienteret zone m. en længde på ca. 6 km og en bredde af ca. 1 km. Den største af bakkeøerne bærer landsbyen Ø. Terp. Dens topflade ligger i ca. 35 m’s højde, kanterne i n. og s. står som velmarkerede skrænter på ca. 10 m, men mod v. falder terrænet og glider jævnt over i de v.for liggende smeltevandsflader. En anden velmarkeret bakkeø er Bedsted Bjerg m. største højde 39 m, en mindre, men smuk topflade og skrænter mod de lavere liggende flader. Længst mod v. i so. findes endnu en ganske lille, men usædvanlig smuk bakkeø Mårbæk Bjerg, der hår en højde på 37 m, m. en lille topflade ca. 200 m bred, stejle skrænter mod smeltevandssletterne ca. 15 m høje og en lavere hale mod vest. Smeltevandssletterne hører til Tinglev-fladens system. I Bedsted so. deles den i to zoner af ovenn. bakkeølinie Bedsted Bjerg-Ø. Terp. Begge zoner ligger mod ø. i ca. 29 m og i v. i ca. 18 m m. fald mod v. på ca. 1,5 m pr. km. Den nordl. zone, der er 3–4 km bred, grænser mod v. til Toftlund bakkeø og deles af sognegrænsen, der følger midtlinien. Den sydl. zone er smallest mod ø., ca. 1 km bred, men udbreder sig mod v. til ca. 3 km. Bakkeøernes topflade består for største delen s. 859 af moræneler. De to smeltevandssletter er begge dækket af lagdelt smeltevandssand, grovest mod øst.

Mellem de to bakkeøer ligger en sandflade af ca. 2 km’s bredde, der forbinder den nordl. og sydl. smeltevandsslette, den ligger i sa. højde som disse. De to smeltevandszoner er imidlertid trods ensartethed i oprindelse og højdeforhold ret forskellige, fordi afvandingsforholdene ligger forskelligt. Den nordl. har over betydelige områder et tæppe af organisk prægede aflejringer, delvis tørv, fordi afvandingsforholdene her er vanskelige. Kun nogle små, lokale bække, Kisbæk m.fl., som nu delvis er regulerede, fører vand dels mod s., dels mod vest. Den sydl. zone har derimod et større vandløb Surbæk, én af grenene i Vidåens vifte af åløb, som ved so.s ø.grænse løber til Arnå. Begge disse vandløb udspringer langt mod ø. i bakkelandet ml. Ø. Løgum og Rødekro. De har begge gravet sig et par meter ind i smeltevandssletten og dannet en lille ådal af 100–200 m’s bredde. Derfor har fladerne s.f. bakkeølinien en anden karakter end den nordl. De er her velafvandede, kun mod v. træffer man fugtige, tørvedækkede flader. Der findes rester af gl. løvskov, ellers er so. skovløst. Også hederne er forsvundet.

Sognebyen Bedsted ligger på den lille smeltevandsflade ml. de to bakkeøer. Ø. Terp bakkeøen bærer landsbyen af sa. navn og desuden et antal storgårde og mindre ejendomme. Bedsted Bjerg har en gårdgruppe. Den sydl. smeltevandsflade omkr. Arnå har to gårdgrupper Mårbæk og Arndrup og en vandmølle Arndrup Ml., hvis mølledam nu er afvandet som et led i reguleringen.

Den nordl. slette var indtil for få år siden næsten folketom, men er nu delvis under kultur og bærer et antal nye brug, og noget lignende gælder den vestligste del af so., hvor de to smeltevandssletter forenes, og hvor der i den sidste halve snes år er oprettet ca. 25 nye brug. Sognebyen Bedsted er noget urbaniseret. Gennem so. går vejen Haderslev-Tønder. Banen Rødekro-Bredebro er nedlagt 1934.

Areal i alt 1960: 3317 ha. Befolkning 26/9 1960: 830 indb. fordelt på 241 husstande (1860: 659, 1910: 603, 1921: 662, 1930: 780, 1955: 815). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 513 levede af landbr. m.v., 118 af håndv. og industri, 30 af handel og omsætning i øvrigt, 29 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed, 81 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bedsted (o. 1340 Bylstath, 1498 Beested; u. 1771, mindre stykker 1795, kådnerjord 1809) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 286 indb. fordelt på 103 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 44 levede af landbr. m.v., 100 af håndv. og industri, 27 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 63 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1963, arkt. P. Chr. Petersen), ty. privatskole, bibl. (i centralskolen; opret. 1923; 2600 bd.), missionshus, kom.kontor (opret. 1952), brandstat. (opf. 1950), hvile- og plejehjemmet »Solgården« (opf. 1960), sportsplads, filial af Handelsbanken, to motorml., andelsmejeri (opf. 1941), posteksp. og telf.central; Ø. Terp (*1266 Bilsteterp, *1512 Terp; u. enge 1631 og 1754, ager m.v. 1769–70) m. ty. privatskole, forsamlingshus og privat mejeri. – Saml. af gde og hse: Arndrup (*1266 Arndrup); Mårbæk (1505 Mordbech, 1535 Morbeke; u. 1797–98); Sdr. Gravlund (*1477 Grafflund); Bedsted Mark; Bedsted Bjerg; s. 860 Østermark; Vestermark; Nørremark. – Gårde: Nerballegd. (170 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 530, grv. 232); Tannenhof (104 ha, hvoraf 23 skov; ejdv. 424, grv. 166); Overballe; Enggd.; Sivkro (tidl. domæne, udstykket, ingen kro); Arndrup Ml. (1546 Arndrupmolle), vandml. nedlagt.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, hører under 105. retskr. (Løgumkloster) m. tingsted i Løgumkloster, under 72. politikr. (Tønder), 66. lægekr. (Åbenrå), under Åbenrå-Sønderborg amtstue, 79. skattekr. (Åbenrå), a.s 1. ejendomsskyld-vurderingskr. (Åbenrå amts ndr.) og a.s 6. folketingsopstillingskr. (Løgumkloster). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 207. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Kirken, der 1514 omtales som indv. til Skt. Godehard el. Jomfru Maria, hegnes af kampestensdiger m. muret, fladrundbuet port og låge i n. samt låger i ø. og s. Den hvidtede og skifertækte bygn. består af romansk kor og skib m. v.forlængelse fra før 1300, sengotisk v.tårn og våbenhus i s. samt et trappehus på tårnets n.side fra renæssancetiden. Ældst er koret (m. triumfmuren), der sandsynligvis en tid har tjent som kirke. Det er ligesom skibet opført af rå kamp m. detaljer af let tilhuggede granitkvadre og m. en hulet granitsokkel. Korgavlen og hele s.murens yderside er ommuret 1857; også triumfmuren, vist af granitkvadre, synes omsat. På n.siden er bev. et opr. vindue i koret og to i skibet, alle m. monolitte overliggere. V.forlængelsen, af rå og kløvet kamp m. udflyttede hjørnekvadre fra det gl. skib, har i n. et rundbuet, tilmuret vindue samt to ændrede, fladbuede døre, hvoraf den sdr. er i brug. Våbenhuset foran forlængelsens s.dør er af munkesten i munkeskifte m. savskifte på flankemurene og blændingsgavl: retkantet glug flankeret af små spidsbueblændinger. Fladbuet dør samt indv. tilsvarende blændinger, tvedelte under aftrappet konsol. Solur fra 1899 i s. Det fire stokv. høje munkestenstårn har sadeltag m. gavle i ø. og v. Til underrummet, m. rundbuet arkade mod skibet, har der opr. været adgang fra n. ad en rundbuet dør, blændet ved trappehusets opførelse. 1929 skalmuredes tårnet, og de svungne gavle svarende til korets afløstes af kamtakker. Jernankerårst. i s. fra reparationerne 1757, 1788 og 1929. Trappehuset, af munkesten i krydsskifte, har fladrundbuet underdør m. prydskifte, spindeltrappe og udv. falset overdør, i hvis ø.karm »16 MPT« og »CH«. Korets opr. ege-tagværk er i 1200t. afløst af det nuv., af sa. type som skibets m. skrå spærstivere og to lag hanebånd. Hele kirken har fladt loft. Et kalkmalet våbenskjold for hertug Adolf af Holsten-Gottorp, fra tiden 1564–86, afdækkedes 1941 af E. Lind på triumfvæggen.

Middelald., muret alterbord m. niche i bagsiden. 1941 fandtes et mindre rum i oversiden, mul. en helgengrav. En rest af en egebjælke ud for bordets s.side er måske spor efter en ciborieopbygning. Gotisk alterbordsforside m. fyldinger. Sengotisk fløjaltertavle fra o. 1525 fra sa. værksted som Havnbjerg (Sønderborg a.). I midtskabet en Golgathascene, flankeret af etagedelte smalfelter m. figurer af Anna selvtredie, Maria Magdalene, Johannes Døberen og Antonius og på snosøjlerne småfigurer mul. af lægehelgenerne Kosmas og Damian. I fløjene de 12 apostle, på predellaen opr. malerier, Veronicas svededug holdt af engle mellem Stefanus og Laurentius. Rest. 1942 på grundlag af staffering, antagelig fra 1777 (årst. på predella), da tavlen også fik nye baldakiner. På fløjenes bagside fandtes opr. malerier. Sengotisk sidealtertavle, Maria m. barnet, fra slutn. af 1400t., rimeligvis på opr. plads i skibets nø.hjørne på et muret alter. Sidealterbord ved triumfmurens s.side, en murklump, hvorpå prædikestolen nu hviler; antagelig forbeholdt kirkens værnehelgen. Alterkalk 1592, if. indskr. udført af Peder Henningsen i Åbenrå; samtidig disk. Oblatbeholder af plet, vinkaraffel af krystal. Sygesæt 1840 fra L. H. Holle, Sønderborg, m. tilhørende vinflaske af krystal. Tin-sygekalk af Tøndermesteren Ioh. A. Ohrt, mester 1761. Alterstager: 1) 1550–1600, af gotisk form. 2) Skænket 1638 af Claus Mickelsen og Ellen Clauses tho Terp. Et †alterkrucifiks fra 1400t.s slutn. er forsv. i ny tid. Røgelsekar af kobber, nok eftermiddelald., nu i Odense Bys Museer. To processionskrucifikser, det ene fra 1400t.s beg. antagelig skænket af ovenn. Claus Mickelsen og hustru, det andet fra 1400t.s slutn. To †små messeklokker er forsv. i sidste årh. Alterskranke fra o. 1920; rester af to renæssance-knæleskamler i tårnrummet. Romansk døbefont af granit, af arkadetype m. reliefhoveder på fodens hjørner (Mackeprang.D. 307). Nyere messing-dåbsfad og -kande. En tinskål m. to dyrehovedprydede hanke, et ældre sv. svendestykke, er skænket 1912. Sengotisk korbuekrucifiksgruppe fra o. 1475; stafferingen, samtidig m. altertavlens, fremdraget 1941. Prædikestol fra o. 1660, tilh. den sene gruppe, der efterligner Tønder-renæssance-typen s. 861 m. naive relieffer af Kristi levned. Delvis fornyet himmel fra 1737. På stolen renoveringsårst. 1739 og CVS MIW samt på himlen 1772. Enkle stolestader fra 1840’rne. Fra en †skriftestol stammer et topstykke m. rankeværk og spejlmonogram R C M for sgpr. R. C. Møinich, 1735–45; i tårnrummet. Her tillige et panelværk m. indskrift: »Præstekonens Stoel 1777«. En bogstol fra 1700t., i koret. Sikkert middelald. vægskab i triumfmurens v.side. Orgel fra 1877 f. m. fem stemmer, udført af Joh. Färber; façade i nygotisk stil, samtidigt pulpitur. To pengetavler, den ene fra 1700t. Nyere klingpung og salmenummertavler. Smedejernshatteknage på Åbenrå Museum. Klokke, if. minuskelindskr. støbt 1490 af den holl. mester Herman til den frisiske by Garyp; prydet m. flere helgenrelieffer, bl.a. frisernes apostel Skt. Willibrord (Uldall. 192ff.). En †klokke var støbt 1615 af Berent Bodemann, Lübeck. Mindetavle 1875 over legatstifteren Peter Petersen, † 1872, i n.dørens niche. Dobbelt marmorgravsten fra o. 1818 over sgpr. I. With, † 1818, og hustru, † 1829; på kgd. †Gravsten: 1) Sat af sgpr. J. J. Højst 1615 over forældre og brødre. 2) Maren Samuel Christians, † 1673. To †gravrammer lå if. præsteindberetn. 1754 i koret, over sgpr. Jens Petersen, † 1641, og hustru, Anne Jensens, † 1624. En †muret begravelse m. ligsten tilhørende det største bol i Ø. Terp fandtes lige inden for kirkedøren. Kgd.monument over maleren J. Th. Lundbye, der faldt for et vådeskud ved Arndrup Ml. 26/4 1848, og over 22 faldne sogneboere, rejst 1921.

Litt.: DanmKirk. XII. Åbenrå a. 1718–1736, 2645.

Nerballegård i Ø. Terp solgtes 1808 af Jep Hansen til Franz Albrecht Hinrichsen, der udvidede ved tilkøb. M. hans plejedatter Christine Hedevig Hinrichsen, f. Groth kom gden 1859 til Daniel Hinrichsen på Tannenhof, hvis søn Franz Conrad Hinrichsen († 1923) overtog gden 1879. 1909 skødedes den til sen. ty. amtsrådsmedlem Jürgen Schmidt († 1957), hvis arvinger, fruerne A. C. Meyer og K. M. Jepsen, nu ejer den.

Den enkle, hvidkalkede, grundmurede hovedbygning, der har halvt afvalmet tag og frontispice mod haven, er opført i beg. af forrige årh.

Øster Terp domæne afhændedes 1899 af Peter Nicolai Outzen til Anders Peter Johannsen, der 1906 videresolgte den til M. H. Korsgaard. Denne solgte 1909 gden til den projsiske domæneforvaltning m. 157 ha for 140.000 mark. Ejd., der i mellemtiden var foroget til 174 ha, blev 1920 overtaget af den da. stat. Indtil 1928 bortforpagtet til H. C. Bladt. 1928–31 blev udstykket 9 husmandsbrug, og stamparcellen blev 1928 solgt til sognefoged Mathias Brodersen m. 29 ha. Resten af arealerne indgik i jordlovsudvalgets øvr. udstykninger i Bedsted so.

Den nydelige, lille, hvidkalkede hovedbygning, der har halvvalme, stammer fra beg. af forrige årh.; to store kastanjer på gårdspladsen giver bygn. karakter, men helheden skæmmes af det malede bliktag.

Tannenhof i Ø. Terp har opr. været en 9/16 plov stor gd. under Åbenrå a., der 1709 og 1736 ejedes af Cally Christensen, som efterfulgtes i besiddelsen af Jep Callisen og Peter Callesen. 1756 havde Hans Hansen gden, 1772 Daniel Hinrichsen, 1800 Jep Hinrichsen, 1835 Daniel Hinrichsen, 1876 Jep Hinrichsen, 1912 amtsforstander Daniel Hinrichsen, 1923 Daniel Hinrichsen Jensen. 1934 solgte dennes dødsbo ejendommen m. nu 265 ha til landbrugsministeriet. Stamparcellen m. 104 ha solgtes 1949 til den tidligere forpagter Frits J. Ulrich, hvis søn J. Ulrich overtog den 1964.

På arealer fra ejd. oprettedes i årene efter 1950 i alt 4 husmandsbrug og 2 tillægsparceller m. i alt 59 ha, medens restarealerne er indgået i en større jordfordeling i so.

Hovedbygningen, opf. 1835, er en kort, ret dyb, hvidpudset længe m. sorttjæret kampestenssokkel og halvt afvalmet skifertag. Den anselige rødstens-ladegård er opf. 1913 og 1925.

Sivkro, tidl. domæne. 1609 ejedes den 5 1/2 otting store gd. i Bedsted af herredsfoged i Sdr. Rangstrup hrd. Bartram Jensen († 1611). 1709, da den ejedes af sognefoged Bartram Staack, var den matrikuleret til 1 1/4 plov m. udsæd: 16 tdr. rug, 1 td. 6 skp. havre, 1 td. 2 skp. byg og 4 tdr. boghvede; besætningen var 9 heste, 1 føl, 12 køer, 7 stude, 7 stk. ungkvæg, 25 får og 4 svin. 1727 havde sognefoged Broder Ratenburg gden, 1770 Nicolaj Ratenburg, 1797 sognefoged Broder Ratenburg, 1846 Nicolaj Ratenburg, 1884 Broder Nicolai Ratenburg. 1907 overtoges gden af Andreas Hansen, der 1909 afhændede den til den prøjsiske domæneforvaltning. Dens areal kom ved sammenstykning, bl.a. 1910 m. en anden gård, op på 271 ha. Ved genforeningen 1920 blev den samlede ejd. overtaget af den da. stat, der respekterede den m. Aug. Hahne til 1927 indgåede forpagtningskontrakt. 1928 solgtes en stamparcel af gden i Bedsted på 47 ha til Laurs Rasmus Laursen. 1932 blev gden genovertaget af staten, der sa. år videresolgte den m. nu 18 ha til Johs. Østergaard. Stamparcellen af Sivkro blev 1930 solgt m. 105 ha til Laust Arnum, men den gik 1935 tilbage til staten, der en årrække drev ejd. som udgangspunkt for kultiveringsarbejder i området. 1949 blev stamparcellen på ny afhændet m. nu 84 ha til Carl Petersen. Fra de samlede ejendomme er i tidens løb udstykket 12 selvstændige husmandsbrug og en række tillægsparceller.

Hovedbygningen, der står i blank rødstensmur m. cementornamentik, består af en énetages, skiferhængt længe m. et toetages tværhus ved n.enden. Bygn. synes at være opført i forrige årh.s slutning.

Arndrup Mølle, tidl. vandmølle ved Arnå under Løgumkloster a., hvoraf 1607 årl. måtte præsteres 40 ørter rugmel. Den var indtil 1730 bortforpagtet på åremål. 1680–90 var Hans Jacobsen forp., 1690–1704 møller i Løgumkloster Frederik Jørgensen. Ludolph Johansen fik den i forpagtning før 1723, blev arveforpagter 1730 mod en årl. afgift på 190 rdl.; derefter Hans Ludolphsen 1757, Friedrich Ludolphsen 1763, søsteren Cathrine Marie Bossen 1783, Hans Peter Bossen 1798. Thord Thordsen var forp. 1802–18, da Hans Hendrich Toft overtog den; 1840 Jep Hinrich Toft, 1866 Hans Hinrich Toft, 1907 Jep Hinrich Toft, 1927 hans enke Anna Helene T. Ejd., der har et tilliggende på 60 ha, ejes nu af tandlæge Emmert Emmertsen, Kbh.

Den statelige, hvidkalkede hovedbygning rejser sig over den høje, tjærede, rustikfugede kælder i én etage m. toetages frontispice m. fronton; den er vistnok opf. i 1820’rne. Vinduerne er fladbuede og taget halvt afvalmet.

Bedsted so. er stærkt præget af statens indsats m. h. t. udstykning, jordfordeling, kultivering og vejbygning. I tiden efter 1929 er oprettet i alt 54 nye landbrugsejendomme, 750 ha dårlig s. 863 jord er bragt under kultur, og so. er med gode veje forbundet m. nabosognene Løgumkloster landso. og Nr. Løgum.

I Åbenrå a.s Jb. 1535 opføres 6 gde i Bedsted, 7 i Terp, 2 i Mårbæk. I Jb. 1609 er der i Bedsted 9 gde, heraf 8 selvejergde, m. 12 besiddere og 20 ottinger. Hertil kommer præstens kåd, 3 andre kåd, 1 smedie m. 6 inderster. I Mårbæk var der 2 selvejergde m. 4 besiddere og 5 ottinger, i Terp 6 selvejergde og 1 fæstegd. m. i alt 16 besiddere og 28 ottinger. Alle gdene var lige store. Hertil kom 1 kåd. På Mejers kort fra 1641 er der i Bedsted 14 gde m. 24 1/2 otting, hvoraf de 2 var præstens. I Terp var der 12 gde under Åbenrå, i Mårbæk 3 gde. O. 1825 var der i hele den del af so., der hørte under Å. a., 28 gde, heraf 5 helgde, 10 trekvartgde, 5 halvgde, 3 trediedelsgde, 1 sjettedelsgd. og 4 ottendedelsgde. Hertil kom 11 kåd m. jord, 17 uden jord. Bedsted var ansat til 883 skattetdr., Terp til 746 og Mårbæk til 242.

Løgum kloster havde fra gl. tid betydelige besiddelser i Bedsted sogn. 1266 solgte Niels, søn af Asser Ingretssen, sit arvegods i Ø. Terp og Arndrup, nemlig 1 gd. i Ø. Terp (Bedsted Terp), Arndrup ml. og 2 ottinger jord på Arndrup mark til klostret. Bonde Svir overdrog 1/5 1302 1 ager ved Arndrup ml. m. 2 »niding«, niendedele, vel af 1 bol. Ridderen Jakob Roost skænkede 9/10 1334 1 øre korn i årl. indtægt i Bedsted til klostret, og 29/11 1345 fik det af Tyge Esbernsen skøde på 1 gd. i Bedsted. 3/9 1349 pantsatte Niels Henzesen til klostret sit gods i Arndrup. 1476 fik den af Per Suelund skøde på »al den rettighed, som bønder havde i Gravlund mark«, mens Per Suelund fik klostrets rettighed i Svejlund (Hellevad so.), og fra hertug Frederik erhvervede det 1517 1 gd. i Bedsted. I et skatteregister fra 1548 er under Løgum kloster opført 2 mænd i Bedsted, 2 i Terp, 2 i Gravlund, 1 i Mårbæk og 4 i Arndrup. I Løgumkloster a.s Jb. 1607 er der i Arndrup 4 gde m. 5 beboere, i Gravlund 2 gde m. 6 beboere. Disse byer er ikke medtaget på Mejers kort, da de ikke hørte m. til Å. amt. I Terp var der 2 gde m. 4 beboere. På Mejers kort s. 864 er der »4 klostertjenere« m. i alt 8 ottinger. I Bedsted var der 1607 3 halvgde, i Mårbæk 1 halvgd. og 1 trediedelsgd. Ottingtallet i de 2 byer var for klostertjenerne 1641 henh. 2 1/2 og 1. O. 1825 var der i Arndrup 1 helgd. og 6 halvgde samt 3 kåd uden jord, som lå til Løgumkloster a., i Gravlund 1 helgd., 2 halvgde og 1 kåd uden jord, i Terp 4 halvgde, i Bedsted 1 trekvartgd. og 2 kåd uden jord, i Mårbæk 1 halvgd. De var ansat til 978 skattetdr. og hørte alle under fogderiet Alslev.

I Terp var der 1 gd., der hørte til Kogsbøl kom. Den nævnes herunder 1710, men er ikke opført i en Jb. fra Kogsbøl 1649. På Mejers kort 1641 er der 1 gd. på 2 ottinger, som hørte under Søgd., ud for den er sen. tilføjet »nach Tundern«, så den nævnte gd. må være kommet fra Søgd. til Kogsbøl efter 1649, men dog før 1691. Der var o. 1770 1 halvgd. og 2 inderster i Terp, der hørte til Kogsbøl kommune.

I Erik Langes skøde til kongen på Solvig af 18/6 1583 nævnes 1 gd. i Arndrup. O. 1770 var der i Hessel (Ravsted so.) og Arndrup 3 gde og 1 kåd under Solvig kom. 1840 nævnes i Arndrup 1 kåd herunder.

O. 1825 var kvægbestanden på de åbenråske og løgumklosterske ejendomme: 367 malkekøer, 415 ungkreaturer, 125 heste, 269 får, 43 svin og 165 bistader. Udsæden var: 156 tdr. rug, 84 tdr. havre, 31 tdr. byg og 64 tdr. boghvede (v. Rosen).

De åbenråske og løgumklosterske undersåtter i Bedsted so. var tingpligtige til Sdr. Rangstrup hrd., dog m. undt. af de løgumklosterske i Arndrup, som hørte under Slogs hrd., hvortil også Solvig-undersåtterne var tingpligtige. Kogsbøl-ejendommene var tingpligtige til Tønder hrd.

Arndrup skal i middelalderen have ligget til Højst so. Indtil 1496 havde so. præst fælles m. Hellevad og Egvad. Det hørte opr. under Ribe stift og er opført i en liste fra o. 1340 i Ribe Oldemoder over ærkedegnedømmets kirker under Rangstrup hrd. Efter at det 1544 var kommet under hertugen af Gottorp, opstod der strid om den kirkelige højhed, og det kom 1564 til Slesvig stift og blev en del af Åbenrå provsti, hvortil det stadig hører. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 kom det herunder.

På Mejers kort over Bedsted by 1641 nævnes en Tingvej, der også omtales 1704. Den går mod ø., til tingstedet i Mjøls.

Ml. B. og Arndrup rejstes 1925 ved landevejen en mindesten for maleren J. Th. Lundbye efter tegning af E. Utzon-Frank. Stenen viser et relief efter Lundbyes tegning af en pompejansk pige og indskriften: For hvad der i Evighedsbog staar skrevet, slet ingen forgæves har kæmpet og levet.

En genforeningssten er rejst i B. foran forsamlingshuset.

Fra Arndrup stammer slægten Arendrup.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 81 da., 18 ty.; 1884: 49 da., 28 ty.; 1912: 38 da., 48 ty., 2 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 268 da., 91 ty. (tilrejsende 59 da., 18 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 123 da., 40 ty., 1 S.; 11/4 1924: 128 da., 51 ty., 11 S.; 2/12 1926: 186 da., 64 ty., 19 S.; 24/4 1929: 201 da., 59 ty., 24 S.; 16/11 1932: 229 da., 62 ty., 22 S.; 22/10 1935: 233 da., 65 ty., 34 S.; 3/4 1939: 312 da., 82 ty.; 28/10 1947: 307 da., 45 ty.; 5/9 1950: 307 da., 36 ty.; 22/9 1953: 330 da., 55 ty.; 14/5 1957: 347 da., 46 ty.; 15/11 1960: 366 da., 46 ty.; 22/9 1964: 406 da., 47 ty.

Skove: Til gden Tannenhof i Ø. Terp hører 23 ha plantage. Til en anden gd. ca. 8 ha.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 5 høje, hvoraf de 3 lå på højdedraget ø.f. Ø. Terp.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Åbenrå herredsfogderi, fra 1889 til Hellevad amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Bedsted, Mårbæk og Ø. Terp. Den midlertidige kom. Gravlund indlemmedes 1871 i Mårbæk kom., og Arndrup kom. sammenlagdes 1897 m. Bedsted kom.

Personregisterdistr.: Bedsted.

I B. so. fødtes 1759 veterinæren Erik Viborg, 1796 veterinæren G. With, 1808 handelslæreren S. Langkjer.