Biersted sogn

(Åby-B. kom.) omgives af Ajstrup, Sulsted, Vadum og Åby so. Ved skellet til Ajstrup og Sulsted løber Lindholm å til Limfjorden. Midt i so. ligger en sandet morænebakkeø, der i Biersted Kirkebakke hæver sig til 37 m (trig. stat.), hvorfra der er god udsigt. Bakkeøen går mod s. og ø. jævnt over i den senglaciale yoldiaflade, der s.f. Biersted har en noget sandet karakter, men mod ø. er mere leret. Overgangen herfra til den lavereliggende stenalderhavbund er flere steder markeret af standvolde og flyvesand. Mod n. er der en tydelig grænse til St. Vildmose, hvoraf 1/4 hører til so. Af mosearealerne er største delen efter afvanding udlagt som græsningsfenner, mens andre arealer drives delvis som mosebrug af Pindstrup Mosebrug (tørvestrøelse) og Kås Briketfabrik (tørvesmuld). Den ældre bebyggelse i so. er typisk knyttet til terrænskellene, som Biersted (grænsen mellem moræne og yoldiaflade) og Nr. Halne (grænsen s. 962 yoldiaflade-litorinaflade). Skov findes ved gden Bjørnkær og i mindre mængde i mosens randpartier (Biersted mose). Gennem so. går jernbanen Ålborg-Fjerritslev-Thisted (Biersted stat.) og hovedvej A 17.

Samlet areal 1955: 4902 ha. Befolkning 1/10 1955: 1805 indb. fordelt på 480 husstande (1801: 478, 1850: 930, 1901: 1580, 1930: 1690).

I so. byerne Biersted (1465 Bierstet; u. 1802) – bymæssig bebyggelse med 1955: 499 indb. fordelt på 149 husstande (1930: 280 indb.) – m. kirke, centralskole (opf. 1959), sognebibl. (opret. 1944; 3700 bd.), baptistkirke, missionshus, alderdomshjem, afholdshotel (opf. 1892), andelsmejeri, andelsmaskinstat., jernbanestat. og posteksp.; Nørre Halne (*1250erne Halnæ, *1439 Nørhaaln; u. 1796) m. skole (5-årig grundskole), forsamlingshus (opf. 1904), andelsmejeri (opf. 1908) og planteskole. – Saml. af gde og hse: Nørre Halne Hedehse; Nørre Halne Vildmose; Nørre Halne Markhse; Græsrimmen (1683 Greysz Rømmen, 1688 Greys Rommen); Kroggde (1611 Krogen); Nymark; Smalby. – Gårde: hovedgd. Bjørnkær (1563 Bjørnkier), udstykket; Nordkær (1579 Nørkier; 7,5 tdr. hartk., 112 ha; ejdv. 315, grv. 167); Vestergd.; Bundgd.; Mølgd.; Svendbjerggd. (*1485 Svinbier(i)ggaard, 1540 Svinborggaard); Pindstrup mosebrug, tørvestrøelsesfabr. (gen-opf. 1961 efter brand; ca. 100 arb. i sæsonen).

B. so., der sa. m. Åby so. udgør én sognekom., er ét selvstændigt pastorat under Kær hrd.s provsti. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ålborg Frue landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 447. lægd og har sessionssted i Åbybro.

Kirken, på en bakke, består af skib og kor, tårn i v., samt mod n. et våbenhus. Det blytækkede skib og kor stammer fra romansk tid og er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. S.døren er bev. som en tilmuret niche, n.døren er stadig i brug. I det indre er den romanske korbue bev. m. profilerede sokkel- og kragsten. I den sen. middelalder tilføjedes et tårn, til dels af genanvendte kvadre fra den nedbrudte v.gavl; dets overhvælvede underrum står m. en spidsbue i forb. m. skibet. Tårnet blev 1809 nedrevet til skibets gesimshøjde, men er 1927 genrejst på det gl. fundament. Omtr. samtidig m. tårnets opr. opførelse fik skib og kor hvælvinger. Våbenhuset er fra nyere tid. På skibets n.væg er 1938 fremdraget en række kalkmalerier fra o. 1400, Kristus for Pilatus og Korsgangen. – På et nyt, muret alterbord står et krucifiks af træ, skåret 1938 af Claes Baumbach; den tidl. altertavle (kopi efter C. Bloch, Opstandelsen) er nu i pgd. Alterkalken er skænket 1673 af Otte Skeel til Birkelse og hustru Sophie Rosenkrantz. Romansk font af granit. Prædikestolen, i hvis felter der er naive bibelske relieffer, har skåret årst. 1588 (samt bomærke og navnetræk L L C). Stoleværket er fornyet 1938 m. anv. af ældre bestanddele, låger m.m. I tårnrummet en tavle fra o. 1750 over Jacob Gleerup til Bjørnkær og hustru til minde om deres legater til sognet. I våbenhuset er opsat tre store ligsten, over (?) Stensøn, † 1667, og hustru Karen Christensdatter, † 1677, over forp. på Bjørnkær Niels Sørensen Byge, † 1683, samt hustru og søn, og over ejer af Bjørnkær Jacob Gleerup, † 1756, og hustru. Ved skibets nv.gavl ligger en gravsten over ejer af Bjørnkær Joachim Schalstrup, † 1806.

Bjørnkær er en gl. selvejergd., der ikke synes genkøbt efter Clementsfejden, men 1578 af kronen overdroges til rigsadmiral PederMunk (Lange) til Estvadgård († 1623). Hans broderdatter Karen Munk (Lange) til Volstrup († senest 1623) var g.m. Iver Friis (af Haraldskær) til Oksholm († 1623), som var g. 2. m. Dorte Budde, der 1638 ejede B. (7 1/2 tdr. hartk.). Hendes svigersøn Knud Seefeld († o. 1680), g. m. Karen Friis (af Haraldskær), der 1662 nævnes som ejer, oprettede den til en hovedgd., men måtte 1666 ved indførsel for en gæld på 5006 rdl. lade den m. tilhørende fæstegods (i alt 120 tdr. hartk.) overgå til dr. Niels Benzon († 1674), hvis enke Mette Nielsdatter († 1687) sen. ejede den (1688: 16,32 tdr. hartk. m. 86,8 tdr. land under plov). Sønnen sen. gehejmeråd, generalprokurør, dr. jur. Niels Benzon til Vår (Slet hrd.) (adlet 1679) († 1708) arvede B., som siden kom til hans søn sen. gehejmekonferensråd og statholder i Norge Jakob Benzon til Mørkegård († 1775); denne solgte o. 1718 B. til propr. Jakob Jørgensen Gleerup († 1756), hvis søn krigsråd Jens Jakobsen Gleerup til Rødslet († 1799) overtog gden, men 1767 solgte den (16 1/2 tdr. hartk. hovedgdstakst og o. 200 tdr. hartk. fæstegods) til propr. Joh. Fr. Mathiasen til Kettrupgd., efter hvis død 1791 B. s. å. (skøde 1792) på auktion solgtes for 20.570 rdl. til propr. Jørgen Bragaard til Lerbæk († 1796), hvis enke Maren s. 963 Birch 1798 (skøde n.å.) solgte B. for 17.998 rdl. til Joachim Schalstrup, som 1800 fik bevilling at frasælge fæstegodset uden tab af hovedgdsskattefriheden og 1805 ny bevilling at frasælge nogle uprivilegerede, under hovedgden liggende jorder (7 1/2 tdr. hartk.). Efter hans død 1806 solgte hans enke Mette Cathrine Birch († 1823) 1808 B. (16 1/2 tdr. hartk.) m. 164 tdr. hartk. fæstegods for 37.000 rdl. til løjtn. Laurids Toft, som 1811 skødede gden til translatør Peder Nicolai Nyegaard († 1862), der allr. 1812 solgte den (skøde 1818) til propr. Conrad P. H. v. Bergen, som 1815 overdrog den (skøde 1818) til justitsråd Arent Hassel Rasmussen († 1842). Den flg. ejer var landinsp. P. L. Birch og siden Niels Møller i Kalstrup mølle, som 1834 afhændede den for 4500 rbdl. sølv og 2200 rbdl. n.v. til godsejer Niels Jespersen Gleerup til Vang († 1839). Dennes søn godsejer Thomas Theodor Gleerup († 1850) solgte 1846 B. (m. 11 1/2 tdr. hartk.) for 23.000 rbdl. sølv til godsejer R. L. Riis, Høgholt, som dog straks videresolgte den til propr. August P. Hald, fra hvem den 1851 (skøde n.å. fra Riis) kom til propr. W. S. Schjøtz. 1875 afhændede denne for 96.000 kr. gden (ca. 150 ha) til propr. J. W. Nyholm, der 1899 solgte den for 53.000 kr. til propr. Fr. C. Chr. Albertsen, der n.å. lod hovedgdstaksten overføre til gden Hjortnæs (Børglum hrd., se s. 329) og 1926 solgte B. til Jens N. Callesen. Hans døtre Mariane og Dagny Callesen ejer den fra 1941. Hovedparcellen har 92 ha. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 22 f. C. Klitgaard i AarbVends. XVIII. 1949–50. 116.

Hovedbygn., én længe i ét stokv., er af svært bindingsværk m. styrtrum og dokker, dets opr. gesims er bevaret mod s., men fjernet mod n. To sidefløje af sa. art er nedrevet omkr. 1900 af J. W. Nyholm.

I Biersted nævnes 1568 Lars Grøns frue; måske er den omtalte den Lars Grøn til Tanderup, der endnu levede 1585. Hans enke Gertrud Olufsdatter levede endnu 1587.

I v.siden af B. by holdtes Kær-Hvetbo hrd.s ting fra 1688 til 1704.

Bundgård i Nørre Halne var en gl. selvejergd., der ikke genkøbtes efter Clementsfejden. Efter 1579–82 at være solgt fra kronen lå gden først under Birkelse, derefter fra o. 1660 under Hæstrupgård, siden under Vang (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XVIII. 1949–50. 116).

Ved vejarbejde på Biersted hede 1860 fandtes en lerpotte m. 151 mønter, hovedsagelig fra Valdemar I, slået i Randers, Viborg, Horsens og andre unævnte nørrejyske møntsteder. Pengesummen er antagelig gemt hen i 1160erne (Aarb. 1866. 386–404 og 1931. 247).

Skove: S. i so. på fladt terræn 11 ha løvskov, der hører til Bjørnkær.

Fredede oldtidsminder: To høje på Kirkebakken. – Sløjfet eller ødelagt: 45 høje, hvoraf 9 har ligget på Kirkebakken, 5 v.f. stationen og 17 sø.f. Nørre Halne. Dernæst den sløjfede langdysse Bjelkes høj nv.f. Vestergård.

Ved Nørre Halne Hedehuse findes en gravplads m. brandgrave fra yngre romersk jernalder; to guldspiralringe kendes derfra.