Bjerager sogn

(Randlev-B. kom.) omgives af Kattegat, Halling, Randlev, Odder, Nølev og Saksild so., og på skellet til sidstn. løber Spangså. Det jævnt bakkede terræn har gode, lermuldede jorder, der hører til de bedste i hrd. Kattegatskysten er en udligningskyst m. lave klinter (Dyngby Hoved) og mod n., ved Lyngen, en strandvoldskyst. Især her, men også ved Bovlstrup og Hylken strand er der gode bademuligheder. N.f. Bjerager et par mindre skove. Gennem so. går jernbanen Århus-Odder-Hov (Bovlstrup stat.).

Areal i alt 1960: 1452 ha. Befolkning 26/9 1960: 695 indb. fordelt på 198 husstande (1801: 437, 1850: 707, 1901: 906, 1930: 805, 1955: 725).

I so. byerne: Bjerager (*1384 Bierreagger, 1468 Berragher; u. 1795) m. kirke og friskole; Rørt (*1430 Rørt, 1438 Ryrthæ; u. 1777) m. ml. og møbelfabr.; Dyngby (*1203 Dyngeby; u. 1775) m. forsamlingshus; Bovlstrup (*1203 Pulstorp her?, 1468 Bowelstrop; u. 1801) (m. en del af B. stationsby) m. forsamlingshus, andelsmejeri (opret. 1886, omb. 1906) og efterskolen Eriksminde (nv.f. byen). – Saml. af gde og hse: Grindsnap; Hylken (1561 Hiølcken, Hylcken; u. 1801); Dyngby Lyng; Dyngby Lund; Bovlstrup Strand; Bovlstrup Mark; Hylken Strand; Rørt Elle; Lillemose. – Gårde: Bjerager Hovgd. (*1499 Hoffbygord, 1581 Bieragger Hovgaard; 19,0 tdr. hartk., 98 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 530, grv. 310); Svejgd. (1544 Sweygordtt; 19,6 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 433, grv. 273); Kærsgårdsminde.

B. so., der sa. m. Randlev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 247. lægd og har sessionssted i Odder.

Den ret ensomt beliggende kirke består af romansk kor og skib med sengotisk tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. på skråkantsokkel, forneden af granitkvadre, foroven af rå kamp. Den retkantede n.dør er i brug, mens den tilmurede s.dør har kilestik og glat tympanon, og i korets ø.mur ses et tilmuret rundbuevindue. Korbuen er rund, vistnok noget ommuret, idet der ved ligkapellet ligger løse korbuekvadre. I sengotisk tid indbyggedes der i kor og skib krydshvælv, i koret ét, i skibet tre, og ved nogenlunde sa. tid tilføjedes mod v. af munkesten og kamp det med skibet jævnbrede tårn, hvis underrum, der åbner sig mod skibet ved en spids bue, ligeledes har krydshvælv. Adgangen til tårnets mellemstokv. er ad en s. 314 fritrappe på dets n.side til en fladbuet åbning. Gavlene, der vender i ø.-v., har hver syv smalle, tætsiddende, spidsbuede højblændinger af sa. type som på tårnet i Odder. Det ligeledes sengotiske våbenhus af sa. materialer som tårnet har glat kamtakgavl, og dets fladbuedør sidder i et spidsbuet spejl. På skibets n.side er der et tilmuret fladbuevindue fra reformationstiden. – Bag prædikestolen ses fragmenter af en vistnok sengotisk, kalkmalet rankedekoration. – Altertavlen i renæssance fra 1625 er skåret af Oluf Olufsen Snedker og har samtidige malerier af korsfæstelsen og himmelfarten. Den er istandsat 1911 af P. Rahbek. Rigt profilerede renæssancestager o. 1625. Den romanske granitfont med løver på kummen, der hviler på en kapitælagtig fod med hjørnehoveder, er 1955 hidført fra Rathlousdals have som erstatning for en støbejernsfont fra 1859. Sølvfad og -kande 1955. Prædikestolen er et sobert arbejde i højrenæssance fra 1613 med koblede, korintiske hjørnesøjler og samtidig himmel. I stolens felter evangelistmalerier udført af C. Rostrup 1909. I degnestolen rester af panelværk fra renæssancetiden. Kirkeskib, femmastet bark »Alfa« fra 1939. Klokke er omstøbt 1895 hos Andersen i Århus af en †klokke fra 1630 af Felix Fuchs. – Epitafium 1667, rig bruskbarok ramme om maleri af Ths. Madsen og hustru. En ligbåre, skænket 1748 af justitsråd Tøger Lasson, Dybvad, er nu i Nationalmus. 3. afd.

I Bjerager boede 1444 væbneren Johan Nielsen. Bjerager Hovgård mageskiftede Oluf Brockenhuus 1581 til kronen, der 1647 gav major Ejler Gabrielsen Akeleye brev på den. Sen. lå den under Åkær, men skænkedes 1735 til Julius Vilhelm Hillerfelt († 1772) og Ane Lauridsdatter Gjødvad for tro tjeneste; 1750 lå B. (8 1/2 tdr. hartk.) dog atter under Åkær. 1834 tilhørte den sognefoged Erik Sørensen, 1856 solgte E. Bay den for 47.000 rdl. til cand. pharm. J. Junior († 1881), 1860 tilhørte den Søren Sørensen, der 1888 solgte den for 110.000 kr. til forp. på Stenalt J. B. Secher. Denne afstod den (15 1/2 tdr. hartk.) 1903 for 117.500 kr. til landbrugskand. J. Schultz Petersen, som 1916 solgte den for 250.000 kr. til dir. A. Jensen. Fra ca. 1922 tilhørte gden kbmd. P. Bentzon, der 1928 solgte den for 358.000 kr. til C. Arnkilde, men handelen gik tilbage, hvorefter B. solgtes til kammerjunker A. K. Møller. 1931 kom den til Jydsk Landhypothekforening, der 1932 solgte den til H. P. Hansen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 748–49.

Den anselige, grundmurede, skifertækte hovedbygn. er opf. 1874; huset, der er i 2 fulde etager med fremspringende midterparti med kvist på gårdsiden, står i røde sten med hvidkalkede vinduesindfatninger og kordongesims.

Svejgård lå i 1600t. under Åkær. Sen. tilhørte den (13 tdr. hartk.) O. Schoug († o. 1833), J. O. Lauritsen († 1862), 1850 (19 tdr. hartk.) S. H. Bruun, der 1855 solgte den for 48.000 rdl. til ovenn. E. Bay; ovenn. J. Junior solgte den 1864 til L. E. Voigt, som 1889 solgte den for 131.000 kr. til Hinrichsen. Denne solgte den 1893 til Peter Nicolai Secher, som 1923 afhændede den til Svend Beck for 335.000 kr.; han solgte den 1930 til Hans Dahm.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 749–50.

Hovedbygn., en lang, lav grundmuret længe med halvafvalmede gavle, er sandsynligvis opf. i beg. af forrige årh.

Lars Truedsen gav 1346 bl.a. en gd. ved Dyngby spang til et alter i Århus domkirke; Ilved Andersen skødede vist o. 1390 en gd. i D. til bisp Peder i Århus; væbneren Las Palnesen (Godov?) af D. nævnes 1438.

Dyngby har været et eget so., der nævnes 1437 og 1468 el. 1478. Sagnet siger, at kirken, der stod endnu 1524, er brændt og afløst af Bjerager kirke, men de må have eksisteret samtidig, da Bjerager kirke er opf. o. 1200; D. so. er antagelig lagt under Bjerager, hvorefter kirken blev nedbrudt. På Pont.Atlas’ tid var dens plads bebygget; der er nu intet at se, men en udgravning har påvist dens tomt; der fandtes fundamentsten og enkelte munkesten; kirken har indvendig været ca. 9 × 6 1/2 m, og der har været tårn ved v.enden. En mindesten er 1936 rejst på stedet (J. Didriksen. Undersøgelse af D. Kirkes Tomt, AarbAarh. 1934. 104–9).

Ved B. kirke havde præsten N. Blicher (1795–1822) opf. et lille hus for kirkegængerne.

Skove: N. i so. lidt skov, der tilh. forsk. gde, således tilh. Kirkehave, 4,5 ha, Hesselbjerg, til Hovgård hører 7 ha, til Svejgård 10 ha, til Kærgårdsminde 7 ha og til Lillemosegård 2 ha plantage.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en jættestue og en dysse ved Bovlstrup og en høj ø.f. Dyngby.

I B. so. fødtes 1860 landbrugsskoleforstanderen Jens Nielsen.

Litt.: Hans Birkelund. Rørth Bymænd contra Nølev Skoleholder, AarbAarh. 1921. 109–17. Maja Hyldgaard Revenskov. De gl. gde i Boulstrup, Bjergager So., smst. 1956. 132–44. H. Henriksen. Fra min Barndomstid i 1880erne, ØstjyHj. 1958. 15–21.